Forskel mellem versioner af "København 2. april 1801 slaget på Reden"
HPK (diskussion | bidrag) m |
Hp (diskussion | bidrag) m |
||
| (47 mellemliggende versioner af 3 andre brugere ikke vist) | |||
| Linje 1: | Linje 1: | ||
Danmark-Norge var under [[Napoleonskrigene]] i december 1800 gået i [[væbnede neutralitetsforbund|væbnet neutralitetsforbund]] med [[Prøjsen]], [[Sverige]] og [[Rusland]], men sammenfaldende med mordet på forbundets upopulære leder [[zar]] [[Paul 1. af Rusland|Paul 1.]] i [[Sankt Petersborg]] 23. marts 1801 sendtes [[Royal Navy]] under ledelse af [[admiral]] [[Hyde Parker (1739-1807)|Hyde Parker]] til [[København]] for at gennemtvinge dansk udtræden, hvilket med [[Horatio Nelson|lord Nelson]] udviklede sig til [[slaget på Reden]] og starten på [[Englandskrigene]]. | Danmark-Norge var under [[Napoleonskrigene]] i december 1800 gået i [[væbnede neutralitetsforbund|væbnet neutralitetsforbund]] med [[Prøjsen]], [[Sverige]] og [[Rusland]], men sammenfaldende med mordet på forbundets upopulære leder [[zar]] [[Paul 1. af Rusland|Paul 1.]] i [[Sankt Petersborg]] 23. marts 1801 sendtes [[Royal Navy]] under ledelse af [[admiral]] [[Hyde Parker (1739-1807)|Hyde Parker]] til [[København]] for at gennemtvinge dansk udtræden, hvilket med [[Horatio Nelson|lord Nelson]] udviklede sig til [[slaget på Reden]] og starten på [[Englandskrigene]]. | ||
| − | * | + | * http://denstoredanske.dk/Danmarks_geografi_og_historie/Danmarks_historie/Danmark_1536-1849/Slaget_på_Reden |
| − | * | + | * http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/slaget-paa-reden-1801 |
| − | |||
* http://grifo.dk/slaegt_db.php?id=1113 | * http://grifo.dk/slaegt_db.php?id=1113 | ||
| − | |||
| − | |||
* http://aboutnelson.co.uk/copenhagen.htm | * http://aboutnelson.co.uk/copenhagen.htm | ||
| Linje 12: | Linje 9: | ||
* http://sailsofglory.org/showthread.php?4604-Copenhagen-1801-The-Danish-Captains | * http://sailsofglory.org/showthread.php?4604-Copenhagen-1801-The-Danish-Captains | ||
* http://oceania.pbworks.com/w/page/73496483/First%20Battle%20of%20Copenhagen | * http://oceania.pbworks.com/w/page/73496483/First%20Battle%20of%20Copenhagen | ||
| + | |||
| + | {{r|bog}} | ||
| + | * [http://marinehist.dk/orlogsbib/With1797-1813.pdf Danske og Norske Sø-Heltes Bedrivter fra Aar 1797 til 1813], af [[J.P. With]] (1819) | ||
| + | * [http://marinehist.dk/orlogsbib/bundesen.pdf Mindeskrift om Slaget paa Reden den 2. april 1801], af P.C. Bundesen (Tidsskrift for Søvæsen 1901) [http://marinehist.dk/TFS/Heleaarg/1901-TfS.pdf] | ||
| + | * [http://marinehist.dk/MHT/1974-1-2-MHT.pdf Vragene i Øresund af danske krigsskibe fra 1801 og 1807], af Jens S. Hansen og Hans C. Bjerg (1974) | ||
| + | * [http://books.google.com/books?id=lvkubJPAUdgC&printsec=frontcover The Battle of Copenhagen 1801], af [[Ole Feldbæk]] (2002). ISBN 9780850528756 | ||
| + | * [http://books.google.dk/books?id=y2tCfqsY7bAC&pg=PT325 In the Hour of Victory], af [[Sam Willis]] (2013). ISBN 9780857895721 | ||
== 2. april 1801 [[Slaget på Reden]] == | == 2. april 1801 [[Slaget på Reden]] == | ||
| Linje 19: | Linje 23: | ||
Via [[Hollænderdybet]] øst for [[Middelgrundsfortet|Middelgrunden]] fortsatte [[Horatio Nelson|Nelson]] og fulgte med strømmen ind i [[Kongedybet]] sydfra. | Via [[Hollænderdybet]] øst for [[Middelgrundsfortet|Middelgrunden]] fortsatte [[Horatio Nelson|Nelson]] og fulgte med strømmen ind i [[Kongedybet]] sydfra. | ||
| − | + | Den danske orlogsflåde under ledelse af [[Olfert Fischer]] var i [[Kongedybet]] syd for søfortet [[Trekroner (ø)|Trekroner]] klar til at tage kampen op, mens [[Steen Andersen Bille (statsminister)|Steen A. Bille]]s styrker, bortset fra kanonbådene, holdt sig tilbage som reserve. | |
| − | + | Her listes de danske fartøjer i [[Kongedybet]] fra nord til syd, hvoraf de fleste ødelagdes eller [[wp:en:List of ships captured in the 19th century#Battle of Copenhagen|konfiskeredes]]: | |
| − | |||
=== [[Trekroner (ø)|Trekroner]] === | === [[Trekroner (ø)|Trekroner]] === | ||
Søfortet [[Trekroner (ø)|Trekroner]] med 66-68 kanoner og ialt 931 mand under ledelse af major S.K. Meyer. | Søfortet [[Trekroner (ø)|Trekroner]] med 66-68 kanoner og ialt 931 mand under ledelse af major S.K. Meyer. | ||
| − | * http://marinehist.dk/orlogsbib/Wismann.pdf | + | * [http://marinehist.dk/orlogsbib/Wismann.pdf Trekroner - et søforts historie 1787-1996], at Tom Wismann |
=== [[HDMS Hielperen|Hielperen]] === | === [[HDMS Hielperen|Hielperen]] === | ||
{{sk | {{sk | ||
| navn=Hielperen | | navn=Hielperen | ||
| − | | år=1787- | + | | år=1787-1808 |
| − | | værft=[[Ernst Wilhelm Stibolt|Stibolt]], | + | | værft=[[Ernst Wilhelm Stibolt|Stibolt]], [[Bodenhoffs Plads|Bodenhoffs P.]] |
| kap=Peter C. Lilienskiold | | kap=Peter C. Lilienskiold | ||
| jma=9955 | | jma=9955 | ||
| + | | marh=H.pdf | ||
| orl=Hi%E6lperen | | orl=Hi%E6lperen | ||
| three=18026 | | three=18026 | ||
| − | | liv= | + | | død=5 | liv= | sår=(22 sårede) |
| + | | skipp=1027 1 | ||
}} | }} | ||
| − | Defensionsfregatten [[HDMS Hielperen|Hielperen]] blev bygget af [[Ernst Wilhelm Stibolt|Ernst W. Stibolt]] på [[Andreas Bodenhoff]]s værft | + | Defensionsfregatten [[HDMS Hielperen|Hielperen]] blev bygget af [[Ernst Wilhelm Stibolt|Ernst W. Stibolt]] på [[Andreas Bodenhoff]]s værft, søsat 14. august 1787 og samme år udrustet med 24 kanoner, heraf 8 [[mortér]]er. |
| + | Den normerede besætning var 269 mand. | ||
| + | |||
| + | Under søslaget var skibet udrustet med 16-20 kanoner og under ledelse af premierløjtnant Peter Carl Lilienskiold (som et par år inden havde forsvaret skonnerten Iresine i Vestindien). | ||
| − | + | Skibet blev angrebet af 6 britiske fregatter og kappede til sidst fortøjningerne for at undslippe indenfor Stubben. | |
| − | |||
| − | I 1806 udrangeredes skibet med 22 kanoner, heraf 4 mortérer og 16 [[karronade]]r, vistnok efter brand ombord. | + | I 1806 udrangeredes skibet med 22 kanoner, heraf 4 mortérer og 16 [[karronade]]r, vistnok efter brand ombord og det blev i 1808 ophugget. |
* http://threedecks.org/index.php?display_type=show_ship&id=18052 | * http://threedecks.org/index.php?display_type=show_ship&id=18052 | ||
| + | * http://runeberg.org/dbl/10/0295.html | ||
* http://geni.com/people/Peter-Carl-Lillienschiold/6000000015595269218 | * http://geni.com/people/Peter-Carl-Lillienschiold/6000000015595269218 | ||
| − | |||
=== [[Indfødsretten (linjeskib)|Indfødsretten]] === | === [[Indfødsretten (linjeskib)|Indfødsretten]] === | ||
| Linje 52: | Linje 59: | ||
| navn=[[Indfødsretten (linjeskib)|Indfødsretten]] | | navn=[[Indfødsretten (linjeskib)|Indfødsretten]] | ||
| år=1787-1801 | | år=1787-1801 | ||
| − | | værft=[[Henrik Gerner (skibskonstruktør)|H. Gerner]], [[ | + | | værft=[[Henrik Gerner (skibskonstruktør)|H. Gerner]], [[Nyholm]] |
| kap=[[Albert de Thurah]] | | kap=[[Albert de Thurah]] | ||
| + | | kult=177769 | ||
| + | | marh=I.pdf | ||
| orl=Indf%F8dsretten | | orl=Indf%F8dsretten | ||
| three=772 | | three=772 | ||
| Linje 59: | Linje 68: | ||
| vw=Indfødsretten%20færdig.pdf | | vw=Indfødsretten%20færdig.pdf | ||
| wrs=6619 | | wrs=6619 | ||
| − | | {{ | + | | {{gps|13|55.725|12.673}} |
| − | | død= | + | | {{video|cT59T2wL7c|7Wk5sazRxR8}} |
| + | | død=29 | liv=352 | sår=(43 sårede) | ||
| + | | skipp=993 5 | ||
}} | }} | ||
[[Linjeskib]]et af 3. rang [[Indfødsretten (linjeskib)|Indfødsretten]] blev fra 1784 bygget af [[Henrik Gerner (skibskonstruktør)|H. Gerner]], søsat 1786, udrustet med 64 kanoner på 2 dæk, normeret til 559 mand besætning og 1787 afleveret til [[Flåden]]. | [[Linjeskib]]et af 3. rang [[Indfødsretten (linjeskib)|Indfødsretten]] blev fra 1784 bygget af [[Henrik Gerner (skibskonstruktør)|H. Gerner]], søsat 1786, udrustet med 64 kanoner på 2 dæk, normeret til 559 mand besætning og 1787 afleveret til [[Flåden]]. | ||
| − | Det var 2. april 1801 fast forankret som [[blokskib]] med en 394 mand besætning | + | Det var 2. april 1801 fast forankret som [[blokskib]] med en 394 mand besætning, men de britiske skibe fregatter [[HMS Amazon (1799)|Amazon]], Blanche, [[HMS Alcmene (1794)|Alcmene]], [[HMS Dart (1796)|Dart]] og [[HMS Arrow (1796)|Arrow]], samt 14-kanoners briggerne Zephyr og Otter, lagde sig foran det og beskød det langskibs, så det hurtigt sattes ud af spil. |
| + | |||
| + | Kaptajn [[Albert de Thurah]] omkom kl. 13.30 og næstkommanderende Cortsen kl. 14, hvorefter den aldrende kaptajn J. Schrødersee, som havde stået ved siden af [[Frederik 6.]] på batteriet Sixtus, sejledes over, men i det øjeblik han betrådte skibet dræbtes han af en kanonkugle. | ||
Ellers havde løjtnant Heick Meinertz kommandoen, men måtte kl. 15 overgive sig, efter at have sendt flest mulige af besætningen i både over til [[Trekroner (ø)|Trekroner]]-fortet. | Ellers havde løjtnant Heick Meinertz kommandoen, men måtte kl. 15 overgive sig, efter at have sendt flest mulige af besætningen i både over til [[Trekroner (ø)|Trekroner]]-fortet. | ||
Meinertz skrev 13. april 1801 en udførlig beretning om skibets endeligt. | Meinertz skrev 13. april 1801 en udførlig beretning om skibets endeligt. | ||
| Linje 74: | Linje 87: | ||
I 1953 hentede en vragfisker 3 kanoner op, hvoraf det ene ses på [[Krigsmuseet|Tøjhusmuseet]]. | I 1953 hentede en vragfisker 3 kanoner op, hvoraf det ene ses på [[Krigsmuseet|Tøjhusmuseet]]. | ||
En dykkerklub hentede 1977-83 yderligere en hel del genstande op. | En dykkerklub hentede 1977-83 yderligere en hel del genstande op. | ||
| − | * http:// | + | * http://tv2lorry.dk/region-hovedstaden/her-ligger-de-mest-spektakulaere-skibsvrag-og-her-er-historien-bag#3 |
=== [[HDMS Holsteen|Holsteen]] === | === [[HDMS Holsteen|Holsteen]] === | ||
{{sk | {{sk | ||
| navn=[[HDMS Holsteen|Holsteen]] | | navn=[[HDMS Holsteen|Holsteen]] | ||
| − | | efter=[ | + | | efter=Holstein / [http://www.pbenyon.plus.com/18-1900/N/03178.html Nassau] |
| værft=[[Frederik Michael Krabbe|F. Krabbe]], [[Nyholm]] | | værft=[[Frederik Michael Krabbe|F. Krabbe]], [[Nyholm]] | ||
| år=1775-1814 | | år=1775-1814 | ||
| kap=[[Jacob Arenfeldt (1755-1820)|Jacob Arenfelt]] | | kap=[[Jacob Arenfeldt (1755-1820)|Jacob Arenfelt]] | ||
| jma=3215 | | jma=3215 | ||
| − | | | + | | marh=H.pdf |
| + | | nav=H/Holsten(1775).htm | ||
| orl=Holsteen | | orl=Holsteen | ||
| pb=H/02300.html | | pb=H/02300.html | ||
| three=765 | | three=765 | ||
| − | | pri=Holsteen | | + | | pri=Holsteen 13 |
| + | | skipp=854 2 | ||
| + | | død=35 | liv=350 | sår=(29 sårede) | ||
}} | }} | ||
| − | [[Linjeskib]]et Holsteen | + | [[Linjeskib]]et Holsteen blev fra 1770 bygget af [[Frederik Michael Krabbe|Frederik M. Krabbe]] på [[Nyholm]], søsat 1772 og 1774 eller 75 afleveret til Flåden. |
| + | Skibet var 1779-1780 med kaptajn [[Ulrik Christian Kaas|Ulrik C. Kaas]] en tur til [[Guldkysten]] og [[Kapstaden]]. | ||
| − | Det var under [[slaget på Reden]] udrustet med 60 kanoner og fast forankret som [[blokskib]] på den nordre flanke, hvor | + | Det var under [[slaget på Reden]] udrustet med 60 kanoner og fast forankret som [[blokskib]] på den nordre flanke, hvor det blev angrebet af de britiske linjeskibe [[HMS Defiance (1783)|Defiance]] og [[HMS Ganges (1782)|Ganges]]. |
| − | Det fungerede | + | Det fungerede en overgang som [[Olfert Fischer]]s [[flagskib]] indtil kaptajn [[Jacob Arenfeldt (1755-1820)|J. Arenfelt]] kl. 14.15-14.30 overgav sig. |
Som det eneste danske linjeskib beslaglagdes det af [[Royal Navy]] og sendtes 12. april 1801 til [[Great Yarmouth|Yarmouth]] med sårede. | Som det eneste danske linjeskib beslaglagdes det af [[Royal Navy]] og sendtes 12. april 1801 til [[Great Yarmouth|Yarmouth]] med sårede. | ||
| Linje 100: | Linje 117: | ||
HMS Nassau deltog på britisk side under [[Københavns bombardement]] april 1807 og i [[slaget ved Sjællands Odde]] 22. marts 1808, hvor det sænkede flådens eneste tilbageværende linjeskib Prins Christian Frederik, og var en måned senere med til at opbringe de danske skibe Industrie og Haabet Anker. | HMS Nassau deltog på britisk side under [[Københavns bombardement]] april 1807 og i [[slaget ved Sjællands Odde]] 22. marts 1808, hvor det sænkede flådens eneste tilbageværende linjeskib Prins Christian Frederik, og var en måned senere med til at opbringe de danske skibe Industrie og Haabet Anker. | ||
| − | I september 1809 lagdes det op i [[Chatham Dockyard|Chatham]] og benyttes fra marts 1810 som | + | I september 1809 lagdes det op i [[Chatham Dockyard|Chatham]] og benyttes fra marts 1810 som prisonskib, indtil det november 1814 bortskaffedes, formentlig til ophugning. |
| − | * http:// | + | |
| − | + | En [[modelskib|model]] af skibet er ophængt i [[Holmens Kirke]]. | |
| + | * [http://marinehist.dk/MHS-udgivelser/MHS21.pdf Linieskibet Holsten 1772-1814], af Ole L. Frantzen (1988). ISBN 8787720078 | ||
=== [[HDMS Søehesten|Søehesten]] === | === [[HDMS Søehesten|Søehesten]] === | ||
| Linje 108: | Linje 126: | ||
| navn=[[HDMS Søehesten|Søehesten]] | | navn=[[HDMS Søehesten|Søehesten]] | ||
| år=1795-1801 | | år=1795-1801 | ||
| − | | værft= | + | | værft=[[Ernst Wilhelm Stibolt|Stibolt]], [[Bodenhoffs Plads|Bodenhoffs P.]] |
| kap=[[Bernhard Middelboe (søofficer)|Bernhard Middelboe]] | | kap=[[Bernhard Middelboe (søofficer)|Bernhard Middelboe]] | ||
| + | | marh=S.pdf | ||
| orl=S%F8ehesten | | orl=S%F8ehesten | ||
| three=18311 | | three=18311 | ||
| − | | død=25 | + | | død=25 | liv=49 | sår=(22 sårede) |
| + | | skipp=965 1 | ||
}} | }} | ||
| − | Den 18-kanoners defensionspram Søehesten var bygget til en fuld besætning på 178 mand, men havde under slaget 74 mand under ledelse af [[Bernhard Middelboe (søofficer)|Bernhard Middelboe]], der overgav sig 2. april kl. 14.30. | + | Den 18-20 kanoners defensionspram Søehesten var bygget til en fuld besætning på 178 mand, men havde under slaget 74 mand under ledelse af [[Bernhard Middelboe (søofficer)|Bernhard Middelboe]], der blev angrebet af 3 fregatter og 2 brigger, samt til sidst linjeskibene [[HMS Ganges (1782)|Ganges]] og [[HMS Monarch (1765)|Monarch]]. |
| − | + | ||
| + | Prammen overgav sig 2. april kl. 14.30 og blev siden afbrændt af fjenden. | ||
=== Charlotte Amalia === | === Charlotte Amalia === | ||
| Linje 121: | Linje 142: | ||
| navn=Charlotte Amalia | | navn=Charlotte Amalia | ||
| år=1780-1801 | | år=1780-1801 | ||
| − | | kap= | + | | kap=Hans H. Kofoed |
| bia=http://billedarkiv.mfs.dk/fotoweb/archives/5001-Museet-for-søfarts-billedarkiv/archive/Arkiv-103/000029350.jpg.info | | bia=http://billedarkiv.mfs.dk/fotoweb/archives/5001-Museet-for-søfarts-billedarkiv/archive/Arkiv-103/000029350.jpg.info | ||
| + | | kult=182584 | ||
| vragg=1715 | | vragg=1715 | ||
| vw=Charlotte%20Amalie%201780-1801%20MD.pdf | | vw=Charlotte%20Amalie%201780-1801%20MD.pdf | ||
| wrs=6609 | | wrs=6609 | ||
| − | | {{ | + | | {{gps|13|55.712|12.729}} |
| − | | død=19 ( | + | | {{video|RMo2dToafvA|nqaBBT8GOlY|unigJ4otEE8|VRuc1mmomdw}} |
| + | | død=19 | liv=214 | sår=(61 sårede) | ||
| + | | skipp=1023 2 | ||
}} | }} | ||
Bygget 1780 som kinafarer (64 kanoner). | Bygget 1780 som kinafarer (64 kanoner). | ||
Overladt af [[Asiatisk Kompagni]] 1801 til Flåden. | Overladt af [[Asiatisk Kompagni]] 1801 til Flåden. | ||
| − | Udlagt som [[blokskib]] med 26 kanoner under ledelse af kaptajn | + | Udlagt som [[blokskib]] med 26 kanoner under ledelse af kaptajn Hans Henrik Kofoed, som havde 2 brødre, der senere blev henholdsvis [[stiftamtmand]] og [[biskop]] i [[Ribe]]. |
| − | + | Angrebet af [[HMS Monarch (1765)|Monarch]] og [[HMS Ganges (1782)|Ganges]], overgav sig 2. april kl. 14.45, men fjenden blev ved at skyde. | |
| − | + | De friske folk reddede sig ind til [[Trekroner (ø)|Trekroner]], hvorfra den uforfærdede løjtnant Willems i barkassen roede ud og reddede nogle af de sårede, men af disse blev kun 10 helbredte. | |
| − | + | Det forladte skrog afbrændtes formentlig et par dage senere af briterne og sank i Øresund. | |
| − | + | ||
| + | Et kanonvrag, som siden 1921 har været kendt lidt nord for [[Flakfortet]] og som synes at være blevet afdækket for sand pga. ændrede strømforhold efter at byggeriet af [[Øresundsforbindelsen]] og genfundet i 2002, menes at være identisk med Charlotte Amalie, som ellers tidligere er formodet sunket mellem Saltholm og Malmø (se Prøvesteen), hvilket nok ikke er sandt. | ||
| + | * http://geni.com/people/Hans-Henrik-Koefoed/6000000015440975270 | ||
| + | * http://runeberg.org/dbl/9/0334.html | ||
* http://dyk.dk/artikel/kanonvragene-øresund-–-og-slaget-københavn-1801 | * http://dyk.dk/artikel/kanonvragene-øresund-–-og-slaget-københavn-1801 | ||
| Linje 148: | Linje 175: | ||
| kap=[[Frederik Harboe]] | | kap=[[Frederik Harboe]] | ||
| ili=sjaelland?id=7131 | | ili=sjaelland?id=7131 | ||
| + | | kult=184399 | ||
| + | | marh=S.pdf | ||
| orl=S%E6lland | | orl=S%E6lland | ||
| three=699 | | three=699 | ||
| Linje 153: | Linje 182: | ||
| vw=Sjælland%20ny%202.pdf | | vw=Sjælland%20ny%202.pdf | ||
| wrs=6878 | | wrs=6878 | ||
| − | | {{ | + | | {{gps|13|55.977|12.557}} |
| − | | død= | + | | {{video|yFqcbvQOMRA}} |
| + | | død=40 | liv=476 | sår=(140 sårede) | ||
| + | | skipp=713 2 | ||
}} | }} | ||
| − | [[Linjeskib]]et Sjælland/Siælland var oprindelig bygget 1789 med plads til 74 kanoner, men udrustet med 70 og senere ombygget til 78 og var af 3. rang | + | [[Linjeskib]]et Sjælland/Siælland/Sjelland var oprindelig bygget 1789 med plads til 74 kanoner, men udrustet med 70 og senere ombygget til 78 og var af 3. rang. |
| − | Kaptajn [[Frederik | + | Under søslaget 2. april 1801 blev ankertovene overskudte, så skibet kom i drift og udsattes for en skrækkelig kanonild langskibs af de britiske linjeskibe [[HMS Defiance (1783)|Defiance]] og [[HMS Ganges (1782)|Ganges]], som sønderslog det med 27 grundskud. |
| + | Kaptajn [[Frederik Harboe]] forlod vistnok først skibet næste morgen efter at have kastet krudt overbord og fornaglet kanonerne. | ||
| − | Briterne tog det med på slæb nordover, men fortrød og stak det i brand og lod det drive, indtil det sank i Øresund 700 meter fra kysten mellem [[Humlebæk]] og [[Espergærde]] på 7 meter vand. | + | Briterne tog det synkefærdige vrag med på slæb nordover, men fortrød og stak det i brand og lod det drive, indtil det sank i Øresund 700 meter fra kysten mellem [[Humlebæk]] og [[Espergærde]] på 7 meter vand. |
Andre ombordværende var Johan C. Hoppe og Anders J. Wikkelsøe, som hhv. i embeds medfør sendtes i land og undgik tilfangetagelse og hhv. kvæstedes i højre ben. | Andre ombordværende var Johan C. Hoppe og Anders J. Wikkelsøe, som hhv. i embeds medfør sendtes i land og undgik tilfangetagelse og hhv. kvæstedes i højre ben. | ||
* http://runeberg.org/salmonsen/2/26/0493.html | * http://runeberg.org/salmonsen/2/26/0493.html | ||
* http://vikkelsoejorgen.dk/28942309 | * http://vikkelsoejorgen.dk/28942309 | ||
| − | |||
* http://runeberg.org/dbl/8/0076.html | * http://runeberg.org/dbl/8/0076.html | ||
| Linje 171: | Linje 202: | ||
{{sk | {{sk | ||
| navn=Aggershus | | navn=Aggershus | ||
| − | | år=1786- | + | | år=1786-1806 |
| − | | kap= | + | | værft=[[Henrik Gerner (skibskonstruktør)|H. Gerner]], [[Bodenhoffs Plads|Bodenhoffs P.]] |
| − | | | + | | kap=Thomas Fasting |
| + | | marh=A.pdf | ||
| + | | nav=A/Aggershus(1786).htm | ||
| three=17820 | | three=17820 | ||
| + | | død=22 | liv=184 | sår=(58 sårede) | ||
}} | }} | ||
| − | Defensionsfartøjet Aggershus med 20 kanoner under ledelse af premierløjtnant | + | Defensionsfartøjet eller skøtprammen Aggershus med 20-22 kanoner under ledelse af premierløjtnant Thomas Fasting blev beskudt af [[HMS Elephant|Elephant]] og [[HMS Glatton (1795)|Glatton]]. |
| + | |||
| + | Synkefærdigt sejledes det ind til kysten ved Stubben og toges på slæb af prammen Nyborg, men sank efter besætningen var bjærget. | ||
| + | Vraget ophuggedes i 1806. | ||
| + | * http://runeberg.org/dbl/5/0091.html | ||
=== Flådebatteri № 1 === | === Flådebatteri № 1 === | ||
| Linje 182: | Linje 220: | ||
| navn=Flådebatteri № 1 | | navn=Flådebatteri № 1 | ||
| år=1787-1809 | | år=1787-1809 | ||
| + | | værft=[[Henrik Gerner (skibskonstruktør)|H. Gerner]], [[København|Kbh.]] | ||
| kap=[[Peter Willemoes]] | | kap=[[Peter Willemoes]] | ||
| + | | marh=D.pdf | ||
| three=17954 | | three=17954 | ||
| + | | død=29 | liv=96 | sår=(20 sårede) | ||
}} | }} | ||
| − | Flådebatteri № 1 med 20 kanoner under ledelse af søløjtnant [[Peter Willemoes]]. | + | Flådebatteri eller defensionsflåde № 1 med 20-24 stk. 18-pundige kanoner under ledelse af søløjtnant [[Peter Willemoes]] blev angrebet af forskellige fregatter og brigger, men især af Nelsons flagskib [[HMS Elephant|Elephant]], som af batteriet fik adskillige grundskud, hvorefter der svaredes igen med skrå, som bortrev ⅓ af besætningen. |
| + | |||
| + | KL. 14.30 kappedes tovene og batteriet drev med strømmen nordpå, hvor det angrebedes af Parkers opsejlende flåde, men sejlede ind i sikkerhed ved Toldboden. | ||
| + | |||
| + | Flåden blev i 1808 røvet af briterne. | ||
=== Elven === | === Elven === | ||
| Linje 191: | Linje 236: | ||
| navn=Elven | | navn=Elven | ||
| år=1800-1807 | | år=1800-1807 | ||
| − | | kap= | + | | værft=[[Frantz Hohlenberg|Hohlenberg]], [[Gammelholm]] |
| + | | kap=[[Hans Holsten]] | ||
| + | | marh=E.pdf | ||
| pb=E/01589.html | | pb=E/01589.html | ||
| three=7643 | | three=7643 | ||
| + | | død=9 | liv=71 | sår=(7 sårede) | ||
}} | }} | ||
| − | Den lille fregat Elven med | + | Den lille repetitør-fregat Elven byggedes først på [[Gammelholm]], men færdigudrustedes på [[Nyholm]]. |
| + | |||
| + | Under slaget på Reden var skibet udrustet med 6 stk. 36-pundige kanoner og under ledelse af kaptajnløjtnant baron [[Hans Holsten]] og blev især beskudt af det britiske linjeskib [[HMS Glatton (1795)|Glatton]]. | ||
| + | |||
| + | Ved slagets ophør havde skibet modtaget adskillige grundskud og takkelagen meget forskudt, men det reddedes sig i sikkerhed i [[Trekroner (ø)|Trekroner]]s havn. | ||
| + | |||
| + | Skibet røvedes 1807 af briterne. | ||
| − | === | + | === Dannebroge === |
{{sk | {{sk | ||
| − | | navn= | + | | navn=Dannebroge |
| år=1774-1801 | | år=1774-1801 | ||
| + | | værft=[[Frederik Michael Krabbe|F. Krabbe]], [[Nyholm]] | ||
| + | | kap=Ferdinand Braun | ||
| + | | marh=D.pdf | ||
| three=764 | | three=764 | ||
| − | | | + | | skipp=947 6 |
| − | | | + | | død=58 | liv=278 | sår=(59 kvæstede) |
}} | }} | ||
| − | [[Linjeskib]]et Dannebrog | + | [[Linjeskib]]et Dannebrog/Dannebroge blev fra 1770 bygget på Nyholm, 1772 søsat, udrustet 2 dæk, 60 kanoner og normeret med 559, da det 1774 overleveredes til Flåden. |
| + | |||
| + | Det fungerede 2. april 1801 som blokskib og [[flagskib]] med [[Olfert Fischer]] og kaptajn Ferdinand A. Braun ombord, men blev angrebet af de britiske linjeskibe [[HMS Elephant|Elephant]] (med [[Horatio Nelson|Nelson]]), [[HMS Glatton (1795)|Glatton]] og [[HMS Ganges (1782)|Ganges]]. | ||
| − | + | Skibet blev kl. 11.30 skudt i brand af [[HMS Glatton (1795)|Glatton]], hvorefter Fischer flyttede over på Holsteen. | |
| + | Senere angreb også skibene [[HMS Edgar (1779)|Edgar]] og [[HMS Defiance (1783)|Defiance]]. | ||
| + | Braun mistede sin højre hånd, men kæmpede videre indtil der kun var 3 brugelige kanoner. | ||
| + | * http://skippere.dk/index.php?site=relation2&&var=1051 | ||
| + | * http://runeberg.org/dbl/3/0022.html | ||
| + | * http://denstoredanske.dk/Dansk_Biografisk_Leksikon/Forsvar_og_politi/Søofficer/Ferdinand_Braun | ||
| + | * http://lexopen.dk/biografi/fe/Ferdinand%20Albrecht%20Braun.html | ||
=== Haien === | === Haien === | ||
| Linje 215: | Linje 280: | ||
| kap=J.N. Müller | | kap=J.N. Müller | ||
| three=18045 | | three=18045 | ||
| + | | skipp=705 1 | ||
| + | | død=13 | liv=157 | sår=(3 sårede) | ||
}} | }} | ||
| − | Defensionsprammen Hajen med 18 | + | Defensionsprammen Hajen med 18-20 kanoner under ledelse af sekondløjtnant Jochum N. Müller blev bl.a. angrebet af [[HMS Glatton (1795)|Glatton]]. |
| + | Prammen bortskød det engelske flagskibs ror. | ||
Afbrændtes. | Afbrændtes. | ||
| + | * http://runeberg.org/dbl/11/0589.html | ||
=== [[Cronborg]] === | === [[Cronborg]] === | ||
| Linje 226: | Linje 295: | ||
| værft=[[Henrik Gerner (skibskonstruktør)|H. Gerner]], [[Nyholm]] | | værft=[[Henrik Gerner (skibskonstruktør)|H. Gerner]], [[Nyholm]] | ||
| kap=[[Jens Erik Hauch|Jens E. Hauch]] | | kap=[[Jens Erik Hauch|Jens E. Hauch]] | ||
| + | | ka=22 | ||
| jma=9690 | | jma=9690 | ||
| + | | kult=181644 | ||
| + | | marh=C.pdf | ||
| orl=Cronborg | | orl=Cronborg | ||
| three=17866 | | three=17866 | ||
| + | | ms=D-K.pdf | ||
| vragg=1652 | | vragg=1652 | ||
| vw=CRONBORG.pdf | | vw=CRONBORG.pdf | ||
| wrs=91549 | | wrs=91549 | ||
| − | | {{ | + | | {{gps|13|55.668|12.669}} |
| − | | død= | + | | død=31 | liv=184 |
| + | | skipp=690 2 | ||
}} | }} | ||
| − | Fregatten Cronborg/Kronborg var bygget på [[Nyholm]] til [[Asiatisk Kompagni]] og solgtes 1800 til Flåden. | + | Fregatten Cronborg/Kronborg var bygget på [[Nyholm]] til [[Asiatisk Kompagni]] og solgtes 1800 til [[Flåden]]. |
| − | + | Det fungerede 2. april som [[blokskib]] med 22 stk. op til 12-pundige kanoner, men blev angrebet af 3 fregatter og nogle mindre fartøjer, såvelsom [[HMS Edgar (1779)|Edgard]] og [[HMS Ardent (1796)|Ardent]], hvorved bl.a. kaptajn [[Jens Erik Hauch|Jens E. Hauch]] faldt. | |
| − | + | Skibet blev erobret og siden afbrændt af briterne, hvorved det sank i [[Øresund]] vest for nordsiden af [[Saltholm]]. | |
=== Sværdfisken === | === Sværdfisken === | ||
| Linje 245: | Linje 319: | ||
| navn=Sværdfisken | | navn=Sværdfisken | ||
| år=1764-1801 | | år=1764-1801 | ||
| + | | værft=[[Frederik Michael Krabbe|F. Krabbe]], [[Gammelholm]] | ||
| kap=S.S. Sommerfeldt | | kap=S.S. Sommerfeldt | ||
| + | | marh=S.pdf | ||
| orl=Sv%E6rdfisken | | orl=Sv%E6rdfisken | ||
| three=18307 | | three=18307 | ||
| vw=Sværdfisken%201764%20-%201801%20MD.pdf | | vw=Sværdfisken%201764%20-%201801%20MD.pdf | ||
| + | | {{video|pMPdKbWfQ78}} | ||
| + | | død=32 | liv=138 | sår=(18 sårede) | ||
}} | }} | ||
| − | + | Defensionsprammen Sværdfisken med 18-20 stk. 24.pundige kanoner under ledelse af sekondløjtnant S.S. Sommerfeldt blev angrebet af [[HMS Edgar (1779)|Edgar]] og [[HMS Ganges (1782)|Ganges]]. | |
Afbrændt og sunket i Øresund, vistnok tæt ved Charlotte Amalia nord for [[Flakfortet]], hvor vraget er dukket i forbindelse med den ny Øresundsforbindelse. | Afbrændt og sunket i Øresund, vistnok tæt ved Charlotte Amalia nord for [[Flakfortet]], hvor vraget er dukket i forbindelse med den ny Øresundsforbindelse. | ||
| Linje 258: | Linje 336: | ||
| år=1762-1801 | | år=1762-1801 | ||
| navn=Jylland | | navn=Jylland | ||
| − | | kap= | + | | værft=[[Frederik Michael Krabbe|F. Krabbe]], [[Gammelholm]] |
| + | | kap=Erik O. Branth | ||
| + | | marh=J.pdf | ||
| orl=Jylland | | orl=Jylland | ||
| three=759 | | three=759 | ||
| wrs=92397 | | wrs=92397 | ||
| + | | skipp=602 5 | ||
| + | | død=99 døde eller sårede | ||
}} | }} | ||
| − | Linjeskibet Jylland med 2 dæk var oprindelig bygget med 70 kanoner og havde under søslaget | + | Linjeskibet Jylland med 2 dæk var oprindelig bygget med 70 kanoner og havde under søslaget 54 kanoner under ledelse af den norsk-fødte kaptajn Erik O. Branth. |
| − | + | Angrebet af de britiske linjeskibe [[HMS Ardent (1796)|Ardent]] og [[HMS Russell (1764)|Russel]], samt 2 brigger på hver 18 kanoner. | |
| + | Slogedes tappert indtil der kun var én brugbar kanon. | ||
| + | Kaptajn Branth ville ikke forlade de sårede og blev taget til fange, men muligvis hurtigt løsladt igen. | ||
| + | Skibet blev plyndret og afbrændt. | ||
| + | * http://runeberg.org/dbl/3/0015.html | ||
| − | === | + | === Nyeborg === |
{{sk | {{sk | ||
| − | | navn= | + | | navn=Nyeborg |
| år=1787-1801 | | år=1787-1801 | ||
| + | | værft=[[Henrik Gerner (skibskonstruktør)|H. Gerner]], [[Bodenhoffs Plads|Bodenhoffs P.]] | ||
| kap=C.A. Rothe | | kap=C.A. Rothe | ||
| + | | marh=N.pdf | ||
| three=18186 | | three=18186 | ||
| + | | skipp=922 4 | ||
| + | | død=28 | liv=185 | sår=(40 sårede) | ||
}} | }} | ||
| − | Skøtprammen | + | Skøtprammen Nyeborg med 20 stk. 24-pundige jernkanoner under ledelse af kaptajnløjtnant Carl Adolph Rothe blev angrebet af 3 fregatter og 2 brigger, samt orlogsskibet [[HMS Russell (1764)|Russel]]. |
| + | |||
| + | Da den kl. 13.30 var synkefærdig kappedes tovet og den sejlede indenfor [[Trekroner (ø)|Trekroner]] med Aggershus på slæb. | ||
| + | * http://runeberg.org/dbl/14/0355.html | ||
=== Rendsborg === | === Rendsborg === | ||
| Linje 280: | Linje 373: | ||
| navn=Rendsborg | | navn=Rendsborg | ||
| år=1786-1801 | | år=1786-1801 | ||
| + | | værft=[[Henrik Gerner (skibskonstruktør)|H. Gerner]], [[Bodenhoffs Plads|Bodenhoffs P.]] | ||
| kap=C.T. Egede | | kap=C.T. Egede | ||
| + | | marh=R.pdf | ||
| orl=Rendsborg | | orl=Rendsborg | ||
| + | | død=28 | liv=176 | sår=(43 sårede) | ||
}} | }} | ||
| − | + | Skøtsprammen Rendsborg med 20-22 stk. 24-pundige jernkanoner fik i begydelsen af slaget overskudt ankertovene af 3 angribende fregatter, så den kom til at vende med agterenden mod fjenden, men kaptajnløjtnant Christian T. Egede (søn af Grønlands biskiop [[Poul Egede]]) sejlede den dygtigt på grund, så bredsiden vendte ud. | |
| − | + | I slutningen af slaget kom også 4 linjeskibe til og da skydningen endelig kl. 15.30 indstilledes var prammen ramt af 7 grundskud og 13 skud i vandgangen. | |
| + | Mandskabet reddedes, men Egede forblev ombord og toges med de sårede til fange. | ||
| + | |||
| + | Skibet blev afbrændt af fjenden. | ||
| + | * http://denstoredanske.dk/Dansk_Biografisk_Leksikon/Forsvar_og_politi/Søofficer/C._T._Egede | ||
| + | * http://runeberg.org/dbl/4/0424.html | ||
=== Wagrien === | === Wagrien === | ||
| Linje 291: | Linje 392: | ||
| navn=Wagrien | | navn=Wagrien | ||
| år=1775-1801 | | år=1775-1801 | ||
| + | | værft=[[Nyholm]] | ||
| kap=[[Frederik Christian Riisbrigh|Frederik Risbrich]] | | kap=[[Frederik Christian Riisbrigh|Frederik Risbrich]] | ||
| + | | marh=W.pdf | ||
| wrs=6556 | | wrs=6556 | ||
| − | | død=69 | + | | død=69 | liv=217 | sår=(48 sårede) |
| + | | skipp=847 3 | ||
}} | }} | ||
| − | + | Orlogsskibet Wagrien/Vagrien (og fejlagtigt Valkyrien) blev 1773 søsat på [[Nyholm]] og derefter udrustet med 48-52 stk. 24-pundige kanoner på 2 dæk. | |
| + | Det var 1782 konvojskib til [[Nicobarerne]] og medbragte en løjtnant og 32 soldater. | ||
| − | + | Det var omdannet som [[blokskib]] og under ledelse af kaptajn [[Frederik Christian Riisbrigh|Frederik C. Risbrich]], da det 2. april 1801 af de britiske linjeskibe [[HMS Isis (1774)|Isis]] og [[HMS Bellona (1760)|Bellona]], samt 2 brigger med hver 18-kanoner, blev sønderskudt, hvorefter kanonerne fornagledes, krudtet kastedes overbord og så mange som muligt roede i land. | |
Afbrændt af briterne. | Afbrændt af briterne. | ||
| − | === Prøvesteen | + | === Prøvesteen === |
{{sk | {{sk | ||
| − | | før=Christian den Syvende | + | | før=[[«Christian den Syvende» (1767)|Christian den Syvende]] |
| navn=Prøvesteen | | navn=Prøvesteen | ||
| år=1767-1801 | | år=1767-1801 | ||
| − | | værft=Krabbe, | + | | værft=[[Frederik Michael Krabbe|F. Krabbe]], [[Nyholm]] |
| − | | kap= | + | | kap=[[Lorentz Fjelderup Lassen|Lorentz F. Lassen]] |
| + | | kult=163082 | ||
| + | | marh=P.pdf | ||
| + | | orl=Christian+den+Syvende | ||
| three=654 | | three=654 | ||
| vragg=1608 | | vragg=1608 | ||
| wrs=6507 | | wrs=6507 | ||
| + | | {{gpsn|11|55|37.85|12|54.8}}<br>{{gpsn|11|55.644|12.87}} | ||
| + | | skipp=905 5 | ||
| + | | død=62 | liv=451 | sår=(40 sårede) | ||
}} | }} | ||
| − | + | Et stort 2. rangs [[linjeskib]], som fra 1766 byggedes efter design af fabrikmester [[Frederik Michael Krabbe|Krabbe]] på [[Nyholm]], søsattes i november 1767 og opkaldtes efter den nytiltrådte konge [[Christian 7.]] | |
| + | Skibet havde 3 dæk og var normeret til 90 kanoner og 849 mand besætning. | ||
| + | |||
| + | I 1799 ombyggedes det som defensionsskib af 4. rang med 2 dæk, 52 kanoner og normeret 525 mand besætning og omdøbtes Prøvesteen (Prøvestenen). | ||
| + | |||
| + | Det kommanderedes 2. april 1801 af [[Lorentz Fjelderup Lassen|Lorentz F. Lassen]] og med [[Michael Bille]] som næstkommanderende, og blev beskudt af de britiske linjeskibe [[HMS Edgar (1779)|Edgar]], [[HMS Russell (1764)|Russel]], [[HMS Defiance (1783)|Defiance]] og [[HMS Polyphemus (1782)|Polyphemus]], samt fregatten [[French frigate Désirée (1796)|Désirée]] og en 18-kanoners brig. | ||
| + | I løbet af 4½ timers kamp gik der ild i skibet 3 gange og 3 gange blev vimplen nedskudt. | ||
| + | Da der til sidst var kun 2 brugelige kanoner kastedes krudtet overbord og flest mulige af besætningen rømmede, inden briterne besatte det. | ||
| + | Skibet brændte ned til vandlinjen og sank ud for [[Malmø]]. | ||
| − | + | Vraget skal i 1847 være blevet optaget og træet solgt. | |
| + | Rester af et vrag ud for Malmø på dansk søterritorium på 49x13 meter og indeholdende 19 støbejernskanoner med længde af 270 cm har tidligere været foreslået som værende Charlotte Amalie eller fejlagtigt et ældre skib, men er nok snarere identisk med Prøvesteen. | ||
| + | Prøvesteen havde dog målene 182x49 tommer = 54.6x14.7 meter. | ||
| − | + | == 11 [[kanonbåd]]e == | |
| + | Foruden de 18 skibe var 11 danske [[kanonbåd]]e under kommando af [[Steen Andersen Bille (statsminister)|Steen A. Bille]] mere eller mindre delagtige i slaget: | ||
| + | * Aalborg (løjtnant Wilde) | ||
| + | * Arendahl (løjtnant Lerche) | ||
| + | * Christiansand (løjtnant E. Grove) | ||
| + | * Nykjøbing (løjtnant Wulf), 2 sårede | ||
| + | * Nakskov (løjtnant Lous) | ||
| + | * Wiborg (løjtnant Gjødevad), 3 dræbte og 2 sårede | ||
| + | * Odense (løjtnant Hohlenberg) | ||
| + | * Stege (løjtnant L. Fabricius) | ||
| + | * Stavern (løjtnant Juul) | ||
| + | * Flensborg (løjtnant van Deurs) | ||
| + | * Langesund (løjtnant Erichsen) | ||
| − | [[ | + | [[Kategori:Københavns Red| 1801-04-02]] |
[[kategori:Søfart under englandskrigene| 1801-04-02]] | [[kategori:Søfart under englandskrigene| 1801-04-02]] | ||
Nuværende version fra 5. jul 2021, 19:50
Danmark-Norge var under Napoleonskrigene i december 1800 gået i væbnet neutralitetsforbund med Prøjsen, Sverige og Rusland, men sammenfaldende med mordet på forbundets upopulære leder zar Paul 1. i Sankt Petersborg 23. marts 1801 sendtes Royal Navy under ledelse af admiral Hyde Parker til København for at gennemtvinge dansk udtræden, hvilket med lord Nelson udviklede sig til slaget på Reden og starten på Englandskrigene.
- http://denstoredanske.dk/Danmarks_geografi_og_historie/Danmarks_historie/Danmark_1536-1849/Slaget_på_Reden
- http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/slaget-paa-reden-1801
- http://grifo.dk/slaegt_db.php?id=1113
- http://aboutnelson.co.uk/copenhagen.htm
- http://britishbattles.com/napoleonic-wars/battle-of-copenhagen
- http://threedecks.org/index.php?display_type=show_battle&id=152
- http://sailsofglory.org/showthread.php?4604-Copenhagen-1801-The-Danish-Captains
- http://oceania.pbworks.com/w/page/73496483/First%20Battle%20of%20Copenhagen
Bog
- Danske og Norske Sø-Heltes Bedrivter fra Aar 1797 til 1813, af J.P. With (1819)
- Mindeskrift om Slaget paa Reden den 2. april 1801, af P.C. Bundesen (Tidsskrift for Søvæsen 1901) [1]
- Vragene i Øresund af danske krigsskibe fra 1801 og 1807, af Jens S. Hansen og Hans C. Bjerg (1974)
- The Battle of Copenhagen 1801, af Ole Feldbæk (2002). ISBN 9780850528756
- In the Hour of Victory, af Sam Willis (2013). ISBN 9780857895721
Indholdsfortegnelse
2. april 1801 Slaget på Reden[redigér]
.jpg)
Royal Navy var 12. marts 1801 afsejlet fra Great Yarmouth, rundede 17. marts Skagen og 30. marts Øresund ved Helsingborg. Via Hollænderdybet øst for Middelgrunden fortsatte Nelson og fulgte med strømmen ind i Kongedybet sydfra.
Den danske orlogsflåde under ledelse af Olfert Fischer var i Kongedybet syd for søfortet Trekroner klar til at tage kampen op, mens Steen A. Billes styrker, bortset fra kanonbådene, holdt sig tilbage som reserve. Her listes de danske fartøjer i Kongedybet fra nord til syd, hvoraf de fleste ødelagdes eller konfiskeredes:
Trekroner[redigér]
Søfortet Trekroner med 66-68 kanoner og ialt 931 mand under ledelse af major S.K. Meyer.
- Trekroner - et søforts historie 1787-1996, at Tom Wismann
Hielperen[redigér]
| Hielperen |
| Stibolt, Bodenhoffs P. |
| 1787-1808 (21) |
| Peter C. Lilienskiold |
| JMarcussen |
| Marinehistorisk |
| Orlogsbasen |
| Three Decks |
| ✝ 5 ♥ ? (22 sårede) |
| 1 ⛵ |
Defensionsfregatten Hielperen blev bygget af Ernst W. Stibolt på Andreas Bodenhoffs værft, søsat 14. august 1787 og samme år udrustet med 24 kanoner, heraf 8 mortérer. Den normerede besætning var 269 mand.
Under søslaget var skibet udrustet med 16-20 kanoner og under ledelse af premierløjtnant Peter Carl Lilienskiold (som et par år inden havde forsvaret skonnerten Iresine i Vestindien).
Skibet blev angrebet af 6 britiske fregatter og kappede til sidst fortøjningerne for at undslippe indenfor Stubben.
I 1806 udrangeredes skibet med 22 kanoner, heraf 4 mortérer og 16 karronader, vistnok efter brand ombord og det blev i 1808 ophugget.
- http://threedecks.org/index.php?display_type=show_ship&id=18052
- http://runeberg.org/dbl/10/0295.html
- http://geni.com/people/Peter-Carl-Lillienschiold/6000000015595269218
Indfødsretten[redigér]
| Indfødsretten |
| H. Gerner, Nyholm |
| 1787-1801 (14) |
| Albert de Thurah |
| Kulturarv |
| Marinehistorisk |
| Orlogsbasen |
| Three Decks |
| Vragguiden |
| VW Bluelady |
| Wrecksite |
| 55.725°N 12.673°Ø |
| Video: [2] [3] |
| ✝ 29 ♥ 352 (43 sårede) |
| 5 ⛵ |
Linjeskibet af 3. rang Indfødsretten blev fra 1784 bygget af H. Gerner, søsat 1786, udrustet med 64 kanoner på 2 dæk, normeret til 559 mand besætning og 1787 afleveret til Flåden.
Det var 2. april 1801 fast forankret som blokskib med en 394 mand besætning, men de britiske skibe fregatter Amazon, Blanche, Alcmene, Dart og Arrow, samt 14-kanoners briggerne Zephyr og Otter, lagde sig foran det og beskød det langskibs, så det hurtigt sattes ud af spil.
Kaptajn Albert de Thurah omkom kl. 13.30 og næstkommanderende Cortsen kl. 14, hvorefter den aldrende kaptajn J. Schrødersee, som havde stået ved siden af Frederik 6. på batteriet Sixtus, sejledes over, men i det øjeblik han betrådte skibet dræbtes han af en kanonkugle. Ellers havde løjtnant Heick Meinertz kommandoen, men måtte kl. 15 overgive sig, efter at have sendt flest mulige af besætningen i både over til Trekroner-fortet. Meinertz skrev 13. april 1801 en udførlig beretning om skibets endeligt.
Briterne plyndrede det grundskudte skib, men lod kanoner, krudt og skarpt være. De lod det drive, men opgav at holde det flydende på pumperne og 4. april kl. 7 sank det ½ km nordøst for det senere byggede Middelgrundsfort på 20 meter vand.
Et andet skib skal i 1807 være sunket i nærheden efter kollision med vraget. Der blev dykket på det uforstyrrede vrag i 1846. I 1953 hentede en vragfisker 3 kanoner op, hvoraf det ene ses på Tøjhusmuseet. En dykkerklub hentede 1977-83 yderligere en hel del genstande op.
Holsteen[redigér]
| Holsteen Holstein / Nassau |
| F. Krabbe, Nyholm |
| 1775-1814 (39) |
| Jacob Arenfelt |
| JMarcussen |
| Marinehistorisk |
| Naval History |
| Orlogsbasen |
| P Benyon |
| Three Decks |
| ✝ 35 ♥ 350 (29 sårede) |
| 13 ⛓ 2 ⛵ |
Linjeskibet Holsteen blev fra 1770 bygget af Frederik M. Krabbe på Nyholm, søsat 1772 og 1774 eller 75 afleveret til Flåden. Skibet var 1779-1780 med kaptajn Ulrik C. Kaas en tur til Guldkysten og Kapstaden.
Det var under slaget på Reden udrustet med 60 kanoner og fast forankret som blokskib på den nordre flanke, hvor det blev angrebet af de britiske linjeskibe Defiance og Ganges. Det fungerede en overgang som Olfert Fischers flagskib indtil kaptajn J. Arenfelt kl. 14.15-14.30 overgav sig.
Som det eneste danske linjeskib beslaglagdes det af Royal Navy og sendtes 12. april 1801 til Yarmouth med sårede. Som HMS Holstein sendtes det videre til oplægning i Chatham i Kent og 1805 til renovering på Blackwall Yard i London, hvorefter det omdøbtes HMS Nassau.
HMS Nassau deltog på britisk side under Københavns bombardement april 1807 og i slaget ved Sjællands Odde 22. marts 1808, hvor det sænkede flådens eneste tilbageværende linjeskib Prins Christian Frederik, og var en måned senere med til at opbringe de danske skibe Industrie og Haabet Anker.
I september 1809 lagdes det op i Chatham og benyttes fra marts 1810 som prisonskib, indtil det november 1814 bortskaffedes, formentlig til ophugning.
En model af skibet er ophængt i Holmens Kirke.
- Linieskibet Holsten 1772-1814, af Ole L. Frantzen (1988). ISBN 8787720078
Søehesten[redigér]
| Søehesten |
| Stibolt, Bodenhoffs P. |
| 1795-1801 (6) |
| Bernhard Middelboe |
| Marinehistorisk |
| Orlogsbasen |
| Three Decks |
| ✝ 25 ♥ 49 (22 sårede) |
| 1 ⛵ |
Den 18-20 kanoners defensionspram Søehesten var bygget til en fuld besætning på 178 mand, men havde under slaget 74 mand under ledelse af Bernhard Middelboe, der blev angrebet af 3 fregatter og 2 brigger, samt til sidst linjeskibene Ganges og Monarch.
Prammen overgav sig 2. april kl. 14.30 og blev siden afbrændt af fjenden.
Charlotte Amalia[redigér]
| Charlotte Amalia |
| 1780-1801 (21) |
| Hans H. Kofoed |
| Billedarkiv |
| Kulturarv |
| Vragguiden |
| VW Bluelady |
| Wrecksite |
| 55.712°N 12.729°Ø |
| Video: [4] [5] [6] [7] |
| ✝ 19 ♥ 214 (61 sårede) |
| 2 ⛵ |
Bygget 1780 som kinafarer (64 kanoner).
Overladt af Asiatisk Kompagni 1801 til Flåden. Udlagt som blokskib med 26 kanoner under ledelse af kaptajn Hans Henrik Kofoed, som havde 2 brødre, der senere blev henholdsvis stiftamtmand og biskop i Ribe.
Angrebet af Monarch og Ganges, overgav sig 2. april kl. 14.45, men fjenden blev ved at skyde. De friske folk reddede sig ind til Trekroner, hvorfra den uforfærdede løjtnant Willems i barkassen roede ud og reddede nogle af de sårede, men af disse blev kun 10 helbredte.
Det forladte skrog afbrændtes formentlig et par dage senere af briterne og sank i Øresund.
Et kanonvrag, som siden 1921 har været kendt lidt nord for Flakfortet og som synes at være blevet afdækket for sand pga. ændrede strømforhold efter at byggeriet af Øresundsforbindelsen og genfundet i 2002, menes at være identisk med Charlotte Amalie, som ellers tidligere er formodet sunket mellem Saltholm og Malmø (se Prøvesteen), hvilket nok ikke er sandt.
- http://geni.com/people/Hans-Henrik-Koefoed/6000000015440975270
- http://runeberg.org/dbl/9/0334.html
- http://dyk.dk/artikel/kanonvragene-øresund-–-og-slaget-københavn-1801
Sjælland[redigér]
Linjeskibet Sjælland/Siælland/Sjelland var oprindelig bygget 1789 med plads til 74 kanoner, men udrustet med 70 og senere ombygget til 78 og var af 3. rang.
Under søslaget 2. april 1801 blev ankertovene overskudte, så skibet kom i drift og udsattes for en skrækkelig kanonild langskibs af de britiske linjeskibe Defiance og Ganges, som sønderslog det med 27 grundskud. Kaptajn Frederik Harboe forlod vistnok først skibet næste morgen efter at have kastet krudt overbord og fornaglet kanonerne.
Briterne tog det synkefærdige vrag med på slæb nordover, men fortrød og stak det i brand og lod det drive, indtil det sank i Øresund 700 meter fra kysten mellem Humlebæk og Espergærde på 7 meter vand.
Andre ombordværende var Johan C. Hoppe og Anders J. Wikkelsøe, som hhv. i embeds medfør sendtes i land og undgik tilfangetagelse og hhv. kvæstedes i højre ben.
- http://runeberg.org/salmonsen/2/26/0493.html
- http://vikkelsoejorgen.dk/28942309
- http://runeberg.org/dbl/8/0076.html
Aggershus[redigér]
| Aggershus |
| H. Gerner, Bodenhoffs P. |
| 1786-1806 (20) |
| Thomas Fasting |
| Marinehistorisk |
| Naval History |
| Three Decks |
| ✝ 22 ♥ 184 (58 sårede) |
Defensionsfartøjet eller skøtprammen Aggershus med 20-22 kanoner under ledelse af premierløjtnant Thomas Fasting blev beskudt af Elephant og Glatton.
Synkefærdigt sejledes det ind til kysten ved Stubben og toges på slæb af prammen Nyborg, men sank efter besætningen var bjærget. Vraget ophuggedes i 1806.
Flådebatteri № 1[redigér]
| Flådebatteri № 1 |
| H. Gerner, Kbh. |
| 1787-1809 (22) |
| Peter Willemoes |
| Marinehistorisk |
| Three Decks |
| ✝ 29 ♥ 96 (20 sårede) |
Flådebatteri eller defensionsflåde № 1 med 20-24 stk. 18-pundige kanoner under ledelse af søløjtnant Peter Willemoes blev angrebet af forskellige fregatter og brigger, men især af Nelsons flagskib Elephant, som af batteriet fik adskillige grundskud, hvorefter der svaredes igen med skrå, som bortrev ⅓ af besætningen.
KL. 14.30 kappedes tovene og batteriet drev med strømmen nordpå, hvor det angrebedes af Parkers opsejlende flåde, men sejlede ind i sikkerhed ved Toldboden.
Flåden blev i 1808 røvet af briterne.
Elven[redigér]
| Elven |
| Hohlenberg, Gammelholm |
| 1800-1807 (7) |
| Hans Holsten |
| Marinehistorisk |
| P Benyon |
| Three Decks |
| ✝ 9 ♥ 71 (7 sårede) |
Den lille repetitør-fregat Elven byggedes først på Gammelholm, men færdigudrustedes på Nyholm.
Under slaget på Reden var skibet udrustet med 6 stk. 36-pundige kanoner og under ledelse af kaptajnløjtnant baron Hans Holsten og blev især beskudt af det britiske linjeskib Glatton.
Ved slagets ophør havde skibet modtaget adskillige grundskud og takkelagen meget forskudt, men det reddedes sig i sikkerhed i Trekroners havn.
Skibet røvedes 1807 af briterne.
Dannebroge[redigér]
| Dannebroge |
| F. Krabbe, Nyholm |
| 1774-1801 (27) |
| Ferdinand Braun |
| Marinehistorisk |
| Three Decks |
| ✝ 58 ♥ 278 (59 kvæstede) |
| 6 ⛵ |
Linjeskibet Dannebrog/Dannebroge blev fra 1770 bygget på Nyholm, 1772 søsat, udrustet 2 dæk, 60 kanoner og normeret med 559, da det 1774 overleveredes til Flåden.
Det fungerede 2. april 1801 som blokskib og flagskib med Olfert Fischer og kaptajn Ferdinand A. Braun ombord, men blev angrebet af de britiske linjeskibe Elephant (med Nelson), Glatton og Ganges.
Skibet blev kl. 11.30 skudt i brand af Glatton, hvorefter Fischer flyttede over på Holsteen. Senere angreb også skibene Edgar og Defiance. Braun mistede sin højre hånd, men kæmpede videre indtil der kun var 3 brugelige kanoner.
- http://skippere.dk/index.php?site=relation2&&var=1051
- http://runeberg.org/dbl/3/0022.html
- http://denstoredanske.dk/Dansk_Biografisk_Leksikon/Forsvar_og_politi/Søofficer/Ferdinand_Braun
- http://lexopen.dk/biografi/fe/Ferdinand%20Albrecht%20Braun.html
Haien[redigér]
| Haien |
| 1793-1801 (8) |
| J.N. Müller |
| Three Decks |
| ✝ 13 ♥ 157 (3 sårede) |
| 1 ⛵ |
Defensionsprammen Hajen med 18-20 kanoner under ledelse af sekondløjtnant Jochum N. Müller blev bl.a. angrebet af Glatton. Prammen bortskød det engelske flagskibs ror.
Afbrændtes.
Cronborg[redigér]
| Cronborg |
| H. Gerner, Nyholm |
| 1781-1801 (20) |
| Jens E. Hauch |
| 22 k. |
| JMarcussen |
| Kulturarv |
| Marinehistorisk |
| Orlogsbasen |
| Three Decks |
| Vragguiden |
| VW Bluelady |
| Wrecksite |
| Museet for Søfart |
| 55.668°N 12.669°Ø |
| ✝ 31 ♥ 184 |
| 2 ⛵ |
Fregatten Cronborg/Kronborg var bygget på Nyholm til Asiatisk Kompagni og solgtes 1800 til Flåden.
Det fungerede 2. april som blokskib med 22 stk. op til 12-pundige kanoner, men blev angrebet af 3 fregatter og nogle mindre fartøjer, såvelsom Edgard og Ardent, hvorved bl.a. kaptajn Jens E. Hauch faldt.
Skibet blev erobret og siden afbrændt af briterne, hvorved det sank i Øresund vest for nordsiden af Saltholm.
Sværdfisken[redigér]
| Sværdfisken |
| F. Krabbe, Gammelholm |
| 1764-1801 (37) |
| S.S. Sommerfeldt |
| Marinehistorisk |
| Orlogsbasen |
| Three Decks |
| VW Bluelady |
| Video: [9] |
| ✝ 32 ♥ 138 (18 sårede) |
Defensionsprammen Sværdfisken med 18-20 stk. 24.pundige kanoner under ledelse af sekondløjtnant S.S. Sommerfeldt blev angrebet af Edgar og Ganges.
Afbrændt og sunket i Øresund, vistnok tæt ved Charlotte Amalia nord for Flakfortet, hvor vraget er dukket i forbindelse med den ny Øresundsforbindelse.
Jylland[redigér]
| Jylland |
| F. Krabbe, Gammelholm |
| 1762-1801 (39) |
| Erik O. Branth |
| Marinehistorisk |
| Orlogsbasen |
| Three Decks |
| Wrecksite |
| ✝ 99 døde eller sårede |
| 5 ⛵ |
Linjeskibet Jylland med 2 dæk var oprindelig bygget med 70 kanoner og havde under søslaget 54 kanoner under ledelse af den norsk-fødte kaptajn Erik O. Branth.
Angrebet af de britiske linjeskibe Ardent og Russel, samt 2 brigger på hver 18 kanoner. Slogedes tappert indtil der kun var én brugbar kanon. Kaptajn Branth ville ikke forlade de sårede og blev taget til fange, men muligvis hurtigt løsladt igen. Skibet blev plyndret og afbrændt.
Nyeborg[redigér]
| Nyeborg |
| H. Gerner, Bodenhoffs P. |
| 1787-1801 (14) |
| C.A. Rothe |
| Marinehistorisk |
| Three Decks |
| ✝ 28 ♥ 185 (40 sårede) |
| 4 ⛵ |
Skøtprammen Nyeborg med 20 stk. 24-pundige jernkanoner under ledelse af kaptajnløjtnant Carl Adolph Rothe blev angrebet af 3 fregatter og 2 brigger, samt orlogsskibet Russel.
Da den kl. 13.30 var synkefærdig kappedes tovet og den sejlede indenfor Trekroner med Aggershus på slæb.
Rendsborg[redigér]
| Rendsborg |
| H. Gerner, Bodenhoffs P. |
| 1786-1801 (15) |
| C.T. Egede |
| Marinehistorisk |
| Orlogsbasen |
| ✝ 28 ♥ 176 (43 sårede) |
Skøtsprammen Rendsborg med 20-22 stk. 24-pundige jernkanoner fik i begydelsen af slaget overskudt ankertovene af 3 angribende fregatter, så den kom til at vende med agterenden mod fjenden, men kaptajnløjtnant Christian T. Egede (søn af Grønlands biskiop Poul Egede) sejlede den dygtigt på grund, så bredsiden vendte ud.
I slutningen af slaget kom også 4 linjeskibe til og da skydningen endelig kl. 15.30 indstilledes var prammen ramt af 7 grundskud og 13 skud i vandgangen. Mandskabet reddedes, men Egede forblev ombord og toges med de sårede til fange.
Skibet blev afbrændt af fjenden.
- http://denstoredanske.dk/Dansk_Biografisk_Leksikon/Forsvar_og_politi/Søofficer/C._T._Egede
- http://runeberg.org/dbl/4/0424.html
Wagrien[redigér]
| Wagrien |
| Nyholm |
| 1775-1801 (26) |
| Frederik Risbrich |
| Marinehistorisk |
| Wrecksite |
| ✝ 69 ♥ 217 (48 sårede) |
| 3 ⛵ |
Orlogsskibet Wagrien/Vagrien (og fejlagtigt Valkyrien) blev 1773 søsat på Nyholm og derefter udrustet med 48-52 stk. 24-pundige kanoner på 2 dæk. Det var 1782 konvojskib til Nicobarerne og medbragte en løjtnant og 32 soldater.
Det var omdannet som blokskib og under ledelse af kaptajn Frederik C. Risbrich, da det 2. april 1801 af de britiske linjeskibe Isis og Bellona, samt 2 brigger med hver 18-kanoner, blev sønderskudt, hvorefter kanonerne fornagledes, krudtet kastedes overbord og så mange som muligt roede i land.
Afbrændt af briterne.
Prøvesteen[redigér]
Et stort 2. rangs linjeskib, som fra 1766 byggedes efter design af fabrikmester Krabbe på Nyholm, søsattes i november 1767 og opkaldtes efter den nytiltrådte konge Christian 7. Skibet havde 3 dæk og var normeret til 90 kanoner og 849 mand besætning.
I 1799 ombyggedes det som defensionsskib af 4. rang med 2 dæk, 52 kanoner og normeret 525 mand besætning og omdøbtes Prøvesteen (Prøvestenen).
Det kommanderedes 2. april 1801 af Lorentz F. Lassen og med Michael Bille som næstkommanderende, og blev beskudt af de britiske linjeskibe Edgar, Russel, Defiance og Polyphemus, samt fregatten Désirée og en 18-kanoners brig. I løbet af 4½ timers kamp gik der ild i skibet 3 gange og 3 gange blev vimplen nedskudt. Da der til sidst var kun 2 brugelige kanoner kastedes krudtet overbord og flest mulige af besætningen rømmede, inden briterne besatte det. Skibet brændte ned til vandlinjen og sank ud for Malmø.
Vraget skal i 1847 være blevet optaget og træet solgt. Rester af et vrag ud for Malmø på dansk søterritorium på 49x13 meter og indeholdende 19 støbejernskanoner med længde af 270 cm har tidligere været foreslået som værende Charlotte Amalie eller fejlagtigt et ældre skib, men er nok snarere identisk med Prøvesteen. Prøvesteen havde dog målene 182x49 tommer = 54.6x14.7 meter.
11 kanonbåde[redigér]
Foruden de 18 skibe var 11 danske kanonbåde under kommando af Steen A. Bille mere eller mindre delagtige i slaget:
- Aalborg (løjtnant Wilde)
- Arendahl (løjtnant Lerche)
- Christiansand (løjtnant E. Grove)
- Nykjøbing (løjtnant Wulf), 2 sårede
- Nakskov (løjtnant Lous)
- Wiborg (løjtnant Gjødevad), 3 dræbte og 2 sårede
- Odense (løjtnant Hohlenberg)
- Stege (løjtnant L. Fabricius)
- Stavern (løjtnant Juul)
- Flensborg (løjtnant van Deurs)
- Langesund (løjtnant Erichsen)
