Forskel mellem versioner af "Stårup Sædegård"
Hp (diskussion | bidrag) |
Hp (diskussion | bidrag) m |
||
(3 mellemliggende versioner af den samme bruger vises ikke) | |||
Linje 1: | Linje 1: | ||
− | + | Stårupgård, [[Gørding Sogn ved Bramming|Gørding sogn]], må ikke forveksles med [[Stårup Hovedgård]] ved Skive. | |
[http://arosleo.dk/stgrd.htm] | [http://arosleo.dk/stgrd.htm] | ||
Linje 33: | Linje 33: | ||
=== 1661 [[wp:Erik Krag|Erik Christensen Krag]] (1620-1672) === | === 1661 [[wp:Erik Krag|Erik Christensen Krag]] (1620-1672) === | ||
− | Søn af [[Christen Eriksen Krag]] til [[Lydumgård]]. Gift med Vibeke Pallesdatter Rosenkrantz (1629-1688), datter af Palle Børgesen Rosenkrantz til [[Ørup]] i [[Skåne]]. [http://runeberg.org/dbl/9/0430.html] [http://finnholbek.dk/genealogy/getperson.php?personID=I11935&tree=2] | + | Søn af [[Christen Eriksen Krag]] til [[Lydumgård]]. Gift med Vibeke Pallesdatter Rosenkrantz (1629-1688), datter af Palle Børgesen Rosenkrantz til [[Örup slot|Ørup]] i [[Skåne]]. [http://runeberg.org/dbl/9/0430.html] [http://finnholbek.dk/genealogy/getperson.php?personID=I11935&tree=2] |
Havde fra 1652 [[Bramminggård]], som hvortil han stedse skrev sig, og desuden bl. a. [[Varhogård]], [[Endrupholm]], [[Kjærgård]] og [[Selsø]] ved Skibby. | Havde fra 1652 [[Bramminggård]], som hvortil han stedse skrev sig, og desuden bl. a. [[Varhogård]], [[Endrupholm]], [[Kjærgård]] og [[Selsø]] ved Skibby. | ||
Linje 57: | Linje 57: | ||
<tr valign=top> | <tr valign=top> | ||
<td width=25%> | <td width=25%> | ||
− | == ½ | + | == ½ Stårupgård == |
<td width=20%> | <td width=20%> | ||
+ | |||
== ¼ Karkovs gård == | == ¼ Karkovs gård == | ||
<td> | <td> |
Nuværende version fra 24. jun 2021, 21:56
Stårupgård, Gørding sogn, må ikke forveksles med Stårup Hovedgård ved Skive. [1]
Indholdsfortegnelse
Stari[redigér]
Byggede gård på stedet ca. år 1400, hvoraf navnet sikkert stammer.
Senere stavet Stordrup og Staarup.
Sædegård[redigér]
1580 Frands Polen (-1613)[redigér]
Stammede formentlig fra Pommern. [2]
'Ærlig og velbyrdig Frans Polen til Starup' fæstede gården ca. 1580, hvorefter gården ophøjedes til sædegård.
Han skrev sig også til Foersumho i Ølgod sogn og forærede 2 kirkestole til Gørding Kirke, med sine fædrene og mødrene våben på.
Deltog i Kalmarkrigen og døde i Kiel.
Falk Gjøe[redigér]
Til Skjernså.
1613 Dorthe Polen, f. Spendsdatter Skram[redigér]
Datter af Spend Iversen Skram og Joland Jespersdatter Vognsen til Voldbjerg, stedfar Niels Lange til Skrumsager og Rønnovsholm i Vendsyssel.
Frands Polens enke beholdt forpagtningen af gården og boede der 1618.
- Claus Pol (-1622)
1639 Bondegård[redigér]
Nævnt 1639 som almindelig bondegård.
Gården ødelagdes formentlig under svenskekrigene.
1661 Erik Christensen Krag (1620-1672)[redigér]
Søn af Christen Eriksen Krag til Lydumgård. Gift med Vibeke Pallesdatter Rosenkrantz (1629-1688), datter af Palle Børgesen Rosenkrantz til Ørup i Skåne. [3] [4]
Havde fra 1652 Bramminggård, som hvortil han stedse skrev sig, og desuden bl. a. Varhogård, Endrupholm, Kjærgård og Selsø ved Skibby.
1673 Joachim Ottosen von Schack (1628-1700)[redigér]
Købte 1673 Bramming Hovedgård fra enken.
1677 Johan Frantzen Rantzau (1650-1708)[redigér]
Købte 1677 Bramming Hovedgård.
1708 Christian Rantzau-Friis (1684-1731)[redigér]
Købte 1708 Bramming Hovedgård.
1732 Christian Carl Frederiksen Gabel (1649-1748)[redigér]
Gift 1732 med enken.
1749 Henrik Christian Wormskiold (1726-1760)[redigér]
Adlet 1757.
1719 Fæstegård under Bramming Hovedgård[redigér]
I 1719 var Stårupgård en hel fæstegård på 8 td. hartkorn under Bramming Hovedgård, men deltes i 3, så den fremover kun var en ½-gård tillagt 4 td. hartkorn, mens den nuværende Karkovs gård og Klostergård hver blev ¼-gårde.
½ Stårupgård[redigér] |
¼ Karkovs gård[redigér] |
¼ Klostergård[redigér]1719 Peder Hansen[redigér]1725 Mickel Jensen (-1731)[redigér]Fra Brammingborg. Død senest 1731. ¼-gården var på 1-7-3-0 hartkorn.
1731 Morten Pedersen[redigér]Fra Føvling. 1759 Michel Mortensen[redigér]Gift med Mette Madsdatter (1733-1803) fra Føvling. Fæstede 1759. De levede begge 1801 og var på aftægt. 1802 Selveje[redigér]1801 Morten Michelsen (1767-1833)[redigér]Gift med Kirsten Jensdatter (1767-). Måske passer fødeåret ikke. Hun døde mellem 1840-1845. Overtog fæstet senest 1801 og købte den 1802 for 466 rd. 1834 Mads Mortensen[redigér]Gift med Sidsel Marie Madsen (1815). 1854 Jens Kloster[redigér]1862 Mathias Dreyer[redigér]Byggede 1866 nyt stuehus og 1883 ny stald og lade. 1898 Frits Dreyer[redigér]1937 Mathias Dreyer[redigér]Gården brændte 1942 og genopbyggedes. 1962 Vagn Olesen[redigér] |