Forskel mellem versioner af "Gerda Toft 1954 Tyske Bugt"
HPK (diskussion | bidrag) m |
HPK (diskussion | bidrag) m |
||
| Linje 48: | Linje 48: | ||
[[Kategori:Lækage| 1954-12-23]] | [[Kategori:Lækage| 1954-12-23]] | ||
[[Kategori:Tyske Bugt| 1954-12-23]] | [[Kategori:Tyske Bugt| 1954-12-23]] | ||
| − | |||
[[Kategori:Slesvig-Holsten| 1954-12-23]] | [[Kategori:Slesvig-Holsten| 1954-12-23]] | ||
[[Kategori:D/S Jutlandia]] | [[Kategori:D/S Jutlandia]] | ||
[[Kategori:Dampskib]] | [[Kategori:Dampskib]] | ||
</noinclude> | </noinclude> | ||
Versionen fra 22. nov 2018, 00:51
23. dec. 1954 Gerda Toft
| Beresford Park / Federal Ambassador Gerda Toft af Kbh. |
    OYHA |
| Pictou, Nova Scotia |
| 1944-1954 (10) |
| Billedarkiv |
| Historisk Atlas |
| JMarcussen |
| Wrecksite |
| Museet for Søfart |
| Skabelon:Gpss Skabelon:Gpss |
| Video: [1] |
| http://gerdatoft.dk |
[[:kategori:Mix|✝ 31 (heraf 30  )]] |
Et canadisk dampskib blev i 1948 med Marshall-hjælp købt af D/S Jutlandia og fik navnet Gerda Toft.
Den 13. december afgik skibet med kaptajn Erik M. Rasmussen fra Casablanca i Marokko lastet med 4300 tons fosfat til Stettin i Polen og lagde undervejs til 20. december i Zeebrugge, hvorefter næste havn var Brunsbüttel ved Kielerkanalen. Men i Nordsøen blæste en stærk storm op fra nordvest og den 23. december 1954 om formiddagen lå skibet underdrejet nord for Borkum og vest for Helgoland i den Tyske Bugt. Ombord var 29 danske og 1 spansk besætningsmedlem, samt en enkelt dansk passager.
Kl. 15.15 modtog Norddeich Radio i Østfrisland det første SOS-signal fra skibet, at 2-lugen var beskadiget og assistance nødvendig. Senere meddeltes, at skibet drev rundt i nød, reparation ikke var mulig og kl. 16.21, at radiostationen måtte forlades.
Det første tililende skib var Iberian Coast, som samme morgen var sejlet afsted fra Hamborg og kl. 16.30 langt forude på 8 km afstand observerede nødsignaler og et skib med stærk slagside, som senere tabtes af syne i mørket. Et nyt nødblus og flydende vraggods ledte det på sporet af en redningsbåd med ca. 15-20 personer om bord og kl. 17.25 havde man fået manøvreret skibet så tæt på, at båden lå tæt ved skibets styrbords læside. Båden var fyldt med vand og kun en enkelt ombordværende ung mand iført gul duffelcoat var i stand til at fastspænde en kasteline fra skibet, resten så ud til at være døde eller bevidstløse. Desværre for manden var han mere interesseret i at redde de andre end at redde sig selv og efter 2 minutter kom en stor bølge og rev båden væk, så den kæntrede og forsvandt sporløst ud i mørket. Efter en times resultatløs eftersøgning opgav kaptajn Daniel Collins på Iberian Coast og sejlede videre mod sin hjemhavn Newcastle.
Den 31. december 1954 fandtes i Nordsøen liget af den 19-årige oprindelige morsingbo, men senere til Amager flyttede Svend Aage Mikkelsen, hvis ene ærme så ud til at være tilsværtet af en nødraket, hvorfor han menes at være identisk med den i redningsbåden observerede overlevende.
En kæntret redningsbåd blev 29. december 1954 af et tysk skib set drivende i nærheden af fyrskib Elbe 2, men den drev væk igen og er formentlig identisk med den kæntrede redningsbåd, som godt en måned senere den 5. februar drev ind ved Årgab syd for Hvide Sande på Holmsland Klit. Båden viste sig at indeholde ligene af en ældre og en yngre sømand. Det lykkedes aldrig at identificere den unge sømand, som blev begravet på Havrvig kirkegård, hvorimod den ældre viste sig at være Gerda Tofts 65-årige maskinchef Robert Burchardi.
Under søforhøret 20. januar 1955 kom det frem, at skibet revnede midtskibs i dækket ved 2-lugen på udrejsen og skaden udbedredes i Lissabon. Der konkluderedes, at forliset formentlig skyldtes kraftige bevægelser i søen, som påny havde fået revnen til at bryde op, og at der derefter var kommet vand i skibet.
