Forskel mellem versioner af "København 2. april 1801 slaget på Reden"
HPK (diskussion | bidrag) |
HPK (diskussion | bidrag) m |
||
| Linje 4: | Linje 4: | ||
* http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/slaget-paa-reden-1801 | * http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/slaget-paa-reden-1801 | ||
* http://denstoredanske.dk/Danmarks_geografi_og_historie/Danmarks_historie/Danmark_1536-1849/Slaget_på_Reden | * http://denstoredanske.dk/Danmarks_geografi_og_historie/Danmarks_historie/Danmark_1536-1849/Slaget_på_Reden | ||
| + | |||
| + | * http://aboutnelson.co.uk/copenhagen.htm | ||
| + | * http://britishbattles.com/napoleonic-wars/battle-of-copenhagen | ||
| + | * http://threedecks.org/index.php?display_type=show_battle&id=152 | ||
| + | * http://sailsofglory.org/showthread.php?4604-Copenhagen-1801-The-Danish-Captains | ||
| + | * http://oceania.pbworks.com/w/page/73496483/First%20Battle%20of%20Copenhagen | ||
== 2. april 1801 [[Slaget på Reden]] == | == 2. april 1801 [[Slaget på Reden]] == | ||
| Linje 14: | Linje 20: | ||
Her listes [[Flåden]]s [[orlogsskib]]e fra nord til syd i [[Kongedybet]], hvoraf de fleste ødelagdes eller [[wp:en:List of ships captured in the 19th century#Battle of Copenhagen|konfiskeredes]]: | Her listes [[Flåden]]s [[orlogsskib]]e fra nord til syd i [[Kongedybet]], hvoraf de fleste ødelagdes eller [[wp:en:List of ships captured in the 19th century#Battle of Copenhagen|konfiskeredes]]: | ||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
| − | |||
=== [[Trekroner (ø)|Trekroner]] === | === [[Trekroner (ø)|Trekroner]] === | ||
| Linje 62: | Linje 63: | ||
Det var under [[slaget på Reden]] udrustet med 60 kanoner og fast forankret som [[blokskib]] på den nordre flanke, hvor kaptajn [[Jacob Arenfeldt (1755-1820)|J. Arenfelt]] kl. 14.15 overgav sig. | Det var under [[slaget på Reden]] udrustet med 60 kanoner og fast forankret som [[blokskib]] på den nordre flanke, hvor kaptajn [[Jacob Arenfeldt (1755-1820)|J. Arenfelt]] kl. 14.15 overgav sig. | ||
| + | Det fungerede også som [[Olfert Fischer]]s [[flagskib]] en overgang under slaget. | ||
Som det eneste danske linjeskib beslaglagdes det af [[Royal Navy]] og sendtes 12. april 1801 til [[Great Yarmouth|Yarmouth]] med sårede. | Som det eneste danske linjeskib beslaglagdes det af [[Royal Navy]] og sendtes 12. april 1801 til [[Great Yarmouth|Yarmouth]] med sårede. | ||
| Linje 139: | Linje 141: | ||
=== Dannebrog === | === Dannebrog === | ||
| − | + | {{sk | |
| + | | navn=Dannebrog | ||
| + | | år=1772-1801 | ||
| + | | three=764 | ||
| + | | kap=F.A. Bruun | ||
| + | }} | ||
| + | [[Linjeskib]]et Dannebrog med 2 dæk, 60 kanoner og 559 mand med kaptajn F.A. Bruun. | ||
| + | |||
| + | Det fungerede 2. april 1801 som [[flagskib]] med [[Olfert Fischer]] ombord, indtil det kl. 11.30 brød i brand og han flyttede over på Holsteen. | ||
=== Haien === | === Haien === | ||
Versionen fra 28. sep 2018, 05:50
Danmark-Norge var under Napoleonskrigene i december 1800 gået i væbnet neutralitetsforbund med Prøjsen, Sverige og Rusland, men sammenfaldende med mordet på forbundets upopulære leder zar Paul 1. i Sankt Petersborg 23. marts 1801 sendtes Royal Navy under ledelse af admiral Hyde Parker til København for at gennemtvinge dansk udtræden, hvilket med lord Nelson udviklede sig til slaget på Reden og starten på Englandskrigene.
- Mindeskrift om Slaget paa Reden den 2. april 1801, af P.C. Bundesen (1901)
- The Battle of Copenhagen 1801, af Ole Feldbæk (2002). ISBN 9780850528756
- http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/slaget-paa-reden-1801
- http://denstoredanske.dk/Danmarks_geografi_og_historie/Danmarks_historie/Danmark_1536-1849/Slaget_på_Reden
- http://aboutnelson.co.uk/copenhagen.htm
- http://britishbattles.com/napoleonic-wars/battle-of-copenhagen
- http://threedecks.org/index.php?display_type=show_battle&id=152
- http://sailsofglory.org/showthread.php?4604-Copenhagen-1801-The-Danish-Captains
- http://oceania.pbworks.com/w/page/73496483/First%20Battle%20of%20Copenhagen
Indholdsfortegnelse
2. april 1801 Slaget på Reden
.jpg)
Royal Navy var 12. marts 1801 afsejlet fra Great Yarmouth, rundede 17. marts Skagen og 30. marts Øresund ved Helsingborg. Via Hollænderdybet øst for Middelgrunden fortsatte Nelson og fulgte med strømmen ind i Kongedybet sydfra.
Københavns søforsvar lededes af Olfert Fischer og Steen Bille, hvoraf dog kun førstnævntes styrker i Kongedybets ydre løb syd for søfortet Trekroner var i kamp.
Her listes Flådens orlogsskibe fra nord til syd i Kongedybet, hvoraf de fleste ødelagdes eller konfiskeredes:
Trekroner
Søfortet Trekroner med 66-68 kanoner og ialt 931 mand under ledelse af major S.K. Meyer.
Hielperen
Defensionsfregatten Hielperen med 16 kanoner under ledelse af premierløjtnant Peter C. Lilienskiold kappede 2. april kl. 13 fortøjningerne og undslap.
Indfødsretten
| Indfødsretten |
| H. Gerner, Orlogsværftet |
| 1787-1801 (14) |
| Albert de Thurah |
| Orlogsbasen |
| Three Decks |
| Vragguiden |
| Wrecksite |
| Skabelon:Gpss |
| ✝ 21 (♥ 41 sårede) |
Linjeskibet Indfødsretten var tegnet af skibskonstruktør Henrik Gerner og udrustet med 64 kanoner på 2 dæk.
Det var fast forankret som blokskib med en fuld besætning på 394 mand under ledelse af kaptajn Albert de Thurah, som omkom 2. april og kommandoen overtoges af kaptajn Schrødersee, der også omkom, hvorefter skibet kl. 15 overgav sig.
Briterne stak det i brand og det sank ½ km nordøst for det senere byggede Middelgrundsfort.
Holsteen
| Holsteen HMS Holstein / Nassau |
| F. Krabbe, Nyholm |
| 1775-1814 (39) |
| Jacob Arenfelt |
| JMarcussen |
| Naval History |
| Orlogsbasen |
| Three Decks |
Linjeskibet Holsteen var bygget af fabriksmester Frederik M. Krabbe på Nyholm og 1776-1780 en tur til Guldkysten og Kapstaden.
Det var under slaget på Reden udrustet med 60 kanoner og fast forankret som blokskib på den nordre flanke, hvor kaptajn J. Arenfelt kl. 14.15 overgav sig. Det fungerede også som Olfert Fischers flagskib en overgang under slaget.
Som det eneste danske linjeskib beslaglagdes det af Royal Navy og sendtes 12. april 1801 til Yarmouth med sårede. Som HMS Holstein sendtes det videre til oplægning i Chatham i Kent og 1805 til renovering på Blackwall Yard i London, hvorefter det omdøbtes HMS Nassau.
HMS Nassau deltog på britisk side under Københavns bombardement april 1807 og i slaget ved Sjællands Odde 22. marts 1808, hvor det sænkede flådens eneste tilbageværende linjeskib Prins Christian Frederik, og var en måned senere med til at opbringe de danske skibe Industrie og Haabet Anker.
I september 1809 lagdes det op i Chatham og benyttes fra marts 1810 som fængselsskib, indtil det november 1814 solgtes (til ophugning?)
Søehesten
| Søehesten |
| 1785-1801 (16) |
| Bernhard Middelboe |
| Orlogsbasen |
| ✝ 25 ♥ 49 (22 sårede) |
Den 18-kanoners defensionspram Søehesten var bygget til en fuld besætning på 178 mand, men havde under slaget 74 mand under ledelse af Bernhard Middelboe, der overgav sig 2. april kl. 14.30.
Charlotte Amalia
| Charlotte Amalia |
| 1780-1801 (21) |
| H.H. Kofoed |
| Vragguiden |
| Wrecksite |
| Skabelon:Gpss |
| ✝ 19 (20 sårede) |
Bygget 1780 som kinafarer (64 kanoner).
Overladt af Asiatisk Kompagni 1801 til Flåden. Udlagt som blokskib med 26 kanoner under ledelse af kaptajn H.H. Kofoed.
Overgav sig 2. april 1801 kl. 14.45. Opbrændt af englænderne og sunket i Øresund formentlig et par dage senere.
Vraget blev genfundet 2002 lidt nord for Flakfortet, hvor ændrede strømforhold efter at byggeriet af Øresundsforbindelsen synes at have afdækket det formentlig tidligere sanddækkede vrag. Nærved fandtes også et andet kanonvrag, som formentlig er Sværdfisken.
- http://vw-bluelady.dk/My_Web/Vrag_Dykning_files/Charlotte%20Amalie%201780-1801%20MD.pdf
- http://dyk.dk/artikel/kanonvragene-øresund-–-og-slaget-københavn-1801
- http://billedarkiv.mfs.dk/fotoweb/archives/5001-Museet-for-søfarts-billedarkiv/archive/Arkiv-103/000029350.jpg.info
Sjælland
| Sjælland |
| H. Gerner, Nyholm |
| 1789-1801 (12) |
| Frederik Harboe |
| I live under water |
| Orlogsbasen |
| Three Decks |
| Vragguiden |
| Wrecksite |
| Skabelon:Gpss |
| ✝ 180 døde eller sårede |
Linjeskibet Sjælland/Siælland var oprindelig bygget 1789 med plads til 74 kanoner, men udrustet med 70 og senere ombygget til 78 og var af 3. rang, da det under slaget i 1801 sønderslåedes af 27 grundskud fra de britiske linjeskibe Defiance og Ganges.
Kaptajn Frederik C.L. Harboe blev på skibet indtil næste morgen, da briterne overtog det, og havde forinden fornaglet kanonerne og kastet krudtet overbord.
Briterne tog det med på slæb nordover, men fortrød og stak det i brand og lod det drive, indtil det sank i Øresund 700 meter fra kysten mellem Humlebæk og Espergærde på 7 meter vand.
Andre ombordværende var Johan C. Hoppe og Anders J. Wikkelsøe, som hhv. i embeds medfør sendtes i land og undgik tilfangetagelse og hhv. kvæstedes i højre ben.
- http://runeberg.org/salmonsen/2/26/0493.html
- http://vikkelsoejorgen.dk/28942309
- http://runeberg.org/dbl/8/0076.html
Aggershus
Defensionsfartøjet Aggershus med 20 kanoner under ledelse af premierløjtnant T. Fassing.
Flådebatteri № 1
Flådebatteri № 1 med 20 kanoner under ledelse af søløjtnant Peter Willemoes.
Elven
Den lille fregat Elven med 10 kanoner under ledelse af kaptajnløjtnant H. Holsten.
Dannebrog
| Dannebrog |
| 1772-1801 (29) |
| F.A. Bruun |
| Three Decks |
Linjeskibet Dannebrog med 2 dæk, 60 kanoner og 559 mand med kaptajn F.A. Bruun.
Det fungerede 2. april 1801 som flagskib med Olfert Fischer ombord, indtil det kl. 11.30 brød i brand og han flyttede over på Holsteen.
Haien
Blokskibet Hajen med 18 eller 20 kanoner under ledelse af sekondløjtnant J.N. Müller.
Afbrændtes.
Cronborg
| Cronborg |
| H. Gerner, Nyholm |
| 1781-1801 (20) |
| Jens Erik Hauch |
| JMarcussen |
| Orlogsbasen |
| Vragguiden |
| Wrecksite |
| Skabelon:Gpss |
| ✝ ca. 31 |
Fregatten Cronborg/Kronborg var bygget på Nyholm til Asiatisk Kompagni og solgtes 1800 til Flåden.
Under søslaget fungerede det som blokskib med 22 kanoner under ledelse af premierløjtnant Jens Erik Hauch, som faldt med 30 af sine mænd.
Efter overgivelsen sænkedes skibet i Øresund vest for nordsiden af Saltholm.
Sværdfisken
| Sværdfisken |
| 1764-1801 (37) |
| Orlogsbasen |
Blokskibet Sværdfisken med 18 eller 20 kanoner under ledelse af sekondløjtnant S.S. Sommerfeldt.
Afbrændt og sunket i Øresund, vistnok tæt ved Charlotte Amalia nord for Flakfortet, hvor vraget er dukket i forbindelse med den ny Øresundsforbindelse.
Jylland
| Jylland |
| 1760-1801 (41) |
| Orlogsbasen |
| Wrecksite |
Linjeskibet Jylland med 2 dæk var oprindelig bygget med 70 kanoner og havde under søslaget 48 eller 54 kanoner under ledelse af kaptajn E.O. Branth.
Afbrændt.
Nyborg
Prammen Nyborg med 20 kanoner under ledelse af kaptajnløjtnant C.A. Rothe.
Rendsborg
| Rendsborg |
| Orlogsbasen |
Prammen Rendsborg med 20 kanoner under ledelse af kaptajnløjtnant C.T. Egede.
Drev i land og afbrændtes.
Wagrien/Valkyrien
| Wagrien |
| 1775-1801 (26) |
| ✝ 69 ♥ 217 (48 sårede) |
Linjeskibet Wagrien/Vagrien (og fejlagtigt Valkyrien) med 2 dæk og 48 eller 52 kanoner under ledelse af kaptajn Frederik C. Risbrich.
Sønderskudt af de britiske linjeskibe Isis og Bellona, hvorefter kanonerne fornagledes, krudtet blev smidt overbord og så mange som muligt roede i land.
Afbrændt af briterne.
Prøvesteen
| Christian VII Prøvesteen |
| Krabbe, Kbh. |
| 1767-1801 (34) |
| Three Decks |
| Vragguiden |
| Wrecksite |
Linjeskibet Christian den Syvende byggedes 1767 som 3-dækket slagskib med 90 kanoner og 849 mand besætning, men ombyggedes 1799 som defensionsskib med 2 dæk, 52 kanoner og 525 mand besætning og omdøbtes Prøvesteen.
Det fungerede 1801 som et 4. rang skib og kommanderedes af L.F. Lassen og med Michael Bille som næstkommanderende.
Skibet blev forladt og afbrændt.
