Forskel mellem versioner af "København 2. april 1801 slaget på Reden"

Skift til: navigering, søgning
m
Linje 1: Linje 1:
 
Danmark-Norge var under [[Napoleonskrigene]] i december 1800 gået i [[væbnede neutralitetsforbund|væbnet neutralitetsforbund]] med [[Prøjsen]], [[Sverige]] og [[Rusland]], men sammenfaldende med mordet på forbundets upopulære leder [[zar]] [[Paul 1. af Rusland|Paul 1.]] i [[Sankt Petersborg]] 23. marts 1801 sendtes [[Royal Navy]] under ledelse af [[admiral]] [[Hyde Parker (1739-1807)|Hyde Parker]] til [[København]] for at gennemtvinge dansk udtræden, hvilket med [[Horatio Nelson|lord Nelson]] udviklede sig til [[slaget på Reden]] og starten på [[Englandskrigene]].
 
Danmark-Norge var under [[Napoleonskrigene]] i december 1800 gået i [[væbnede neutralitetsforbund|væbnet neutralitetsforbund]] med [[Prøjsen]], [[Sverige]] og [[Rusland]], men sammenfaldende med mordet på forbundets upopulære leder [[zar]] [[Paul 1. af Rusland|Paul 1.]] i [[Sankt Petersborg]] 23. marts 1801 sendtes [[Royal Navy]] under ledelse af [[admiral]] [[Hyde Parker (1739-1807)|Hyde Parker]] til [[København]] for at gennemtvinge dansk udtræden, hvilket med [[Horatio Nelson|lord Nelson]] udviklede sig til [[slaget på Reden]] og starten på [[Englandskrigene]].
 
* [http://marinehist.dk/orlogsbib/bundesen.pdf Mindeskrift om Slaget paa Reden den 2. april 1801], af P.C. Bundesen (1901)
 
* [http://marinehist.dk/orlogsbib/bundesen.pdf Mindeskrift om Slaget paa Reden den 2. april 1801], af P.C. Bundesen (1901)
−
* [http://books.google.se/books?id=lvkubJPAUdgC&printsec=frontcover The Battle of Copenhagen 1801], af Ole Feldbæk (2002). ISBN 9780850528756
+
* [http://books.google.se/books?id=lvkubJPAUdgC&printsec=frontcover The Battle of Copenhagen 1801], af [[Ole Feldbæk]] (2002). ISBN 9780850528756
 
* http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/slaget-paa-reden-1801
 
* http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/slaget-paa-reden-1801
 
* http://denstoredanske.dk/Danmarks_geografi_og_historie/Danmarks_historie/Danmark_1536-1849/Slaget_på_Reden
 
* http://denstoredanske.dk/Danmarks_geografi_og_historie/Danmarks_historie/Danmark_1536-1849/Slaget_på_Reden
Linje 26: Linje 26:
  
 
=== [[HDMS Hielperen|Hielperen]] ===
 
=== [[HDMS Hielperen|Hielperen]] ===
 +
{{sk
 +
| navn=Hielperen
 +
| år=1787-1806
 +
}}
 
Defensionsfregatten [[HDMS Hielperen|Hielperen]] med 16 kanoner under ledelse af premierløjtnant Peter C. Lilienskiold kappede 2. april kl. 13 fortøjningerne og undslap.
 
Defensionsfregatten [[HDMS Hielperen|Hielperen]] med 16 kanoner under ledelse af premierløjtnant Peter C. Lilienskiold kappede 2. april kl. 13 fortøjningerne og undslap.
 
* http://geni.com/people/Peter-Carl-Lillienschiold/6000000015595269218
 
* http://geni.com/people/Peter-Carl-Lillienschiold/6000000015595269218
Linje 75: Linje 79:
 
{{sk
 
{{sk
 
| navn=[[HDMS Søehesten|Søehesten]]
 
| navn=[[HDMS Søehesten|Søehesten]]
−
| år=1785-1801
+
| år=1795-1801
 +
| værft=E.W. Stibolt
 
| kap=[[Bernhard Middelboe (søofficer)|Bernhard Middelboe]]
 
| kap=[[Bernhard Middelboe (søofficer)|Bernhard Middelboe]]
 
| orl=S%F8ehesten
 
| orl=S%F8ehesten
−
| død=25 ♥ 49 (22 sårede)
+
| død=25 ♥ 49 (21-22 sårede)
 
}}
 
}}
 
Den 18-kanoners defensionspram Søehesten var bygget til en fuld besætning på 178 mand, men havde under slaget 74 mand under ledelse af [[Bernhard Middelboe (søofficer)|Bernhard Middelboe]], der overgav sig 2. april kl. 14.30.
 
Den 18-kanoners defensionspram Søehesten var bygget til en fuld besætning på 178 mand, men havde under slaget 74 mand under ledelse af [[Bernhard Middelboe (søofficer)|Bernhard Middelboe]], der overgav sig 2. april kl. 14.30.
Linje 132: Linje 137:
  
 
=== Aggershus ===
 
=== Aggershus ===
 +
{{sk
 +
| navn=Aggershus
 +
| år=1786-1801
 +
| navh=A/Aggershus(1786).htm
 +
| kap=T. Fassing
 +
}}
 
Defensionsfartøjet Aggershus med 20 kanoner under ledelse af premierløjtnant T. Fassing.
 
Defensionsfartøjet Aggershus med 20 kanoner under ledelse af premierløjtnant T. Fassing.
  
 
=== Flådebatteri № 1 ===
 
=== Flådebatteri № 1 ===
 +
{{sk
 +
| navn=Flådebatteri № 1
 +
| år=1787-1809
 +
| kap=[[Peter Willemoes]]
 +
}}
 
Flådebatteri № 1 med 20 kanoner under ledelse af søløjtnant [[Peter Willemoes]].
 
Flådebatteri № 1 med 20 kanoner under ledelse af søløjtnant [[Peter Willemoes]].
  
 
=== Elven ===
 
=== Elven ===
 +
{{sk
 +
| navn=Elven
 +
| år=1800-1807
 +
| kap=H. Holsten
 +
}}
 
Den lille fregat Elven med 10 kanoner under ledelse af kaptajnløjtnant H. Holsten.
 
Den lille fregat Elven med 10 kanoner under ledelse af kaptajnløjtnant H. Holsten.
  
Linje 143: Linje 164:
 
{{sk
 
{{sk
 
| navn=Dannebrog
 
| navn=Dannebrog
−
| år=1772-1801
+
| år=1774-1801
 
| three=764
 
| three=764
 
| kap=F.A. Bruun
 
| kap=F.A. Bruun
Linje 152: Linje 173:
  
 
=== Haien ===
 
=== Haien ===
−
Blokskibet Hajen med 18 eller 20 kanoner under ledelse af sekondløjtnant J.N. Müller.
+
{{sk
 +
| navn=Haien
 +
| år=1793-1801
 +
| kap=J.N. Müller
 +
}}
 +
Defensionsprammen Hajen med 18 eller 20 kanoner under ledelse af sekondløjtnant J.N. Müller.
  
 
Afbrændtes.
 
Afbrændtes.
Linje 187: Linje 213:
 
=== Jylland ===
 
=== Jylland ===
 
{{sk
 
{{sk
−
| år=1760-1801
+
| år=1762-1801
 
| navn=Jylland
 
| navn=Jylland
 
| wrs=92397
 
| wrs=92397
 
| orl=Jylland
 
| orl=Jylland
 +
| kap=E.O. Branth
 
}}
 
}}
 
Linjeskibet Jylland med 2 dæk var oprindelig bygget med 70 kanoner og havde under søslaget 48 eller 54 kanoner under ledelse af kaptajn E.O. Branth.
 
Linjeskibet Jylland med 2 dæk var oprindelig bygget med 70 kanoner og havde under søslaget 48 eller 54 kanoner under ledelse af kaptajn E.O. Branth.
Linje 197: Linje 224:
  
 
=== Nyborg ===
 
=== Nyborg ===
−
Prammen Nyborg med 20 kanoner under ledelse af kaptajnløjtnant C.A. Rothe.
+
{{sk
 +
| navn=Nyborg
 +
| år=1787-1801
 +
| kap=C.A. Rothe
 +
}}
 +
Skøtprammen Nyborg med 20 kanoner under ledelse af kaptajnløjtnant C.A. Rothe.
  
 
=== Rendsborg ===
 
=== Rendsborg ===
 
{{sk
 
{{sk
 
| navn=Rendsborg
 
| navn=Rendsborg
 +
| år=1786-1801
 +
| kap=C.T. Egede
 
| orl=Rendsborg
 
| orl=Rendsborg
 
}}
 
}}
−
Prammen Rendsborg med 20 kanoner under ledelse af kaptajnløjtnant C.T. Egede.
+
Kavaleriprammen Rendsborg med 20 kanoner under ledelse af kaptajnløjtnant C.T. Egede.
  
 
Drev i land og afbrændtes.
 
Drev i land og afbrændtes.
  
−
=== Wagrien/Valkyrien ===
+
=== Wagrien ===
 
{{sk
 
{{sk
 
| navn=Wagrien
 
| navn=Wagrien
Linje 222: Linje 256:
 
=== Prøvesteen  ===
 
=== Prøvesteen  ===
 
{{sk
 
{{sk
−
| før=Christian VII
+
| før=Christian den Syvende
 
| navn=Prøvesteen
 
| navn=Prøvesteen
 
| år=1767-1801
 
| år=1767-1801

Versionen fra 28. sep 2018, 10:03

Danmark-Norge var under Napoleonskrigene i december 1800 gået i væbnet neutralitetsforbund med Prøjsen, Sverige og Rusland, men sammenfaldende med mordet på forbundets upopulære leder zar Paul 1. i Sankt Petersborg 23. marts 1801 sendtes Royal Navy under ledelse af admiral Hyde Parker til København for at gennemtvinge dansk udtræden, hvilket med lord Nelson udviklede sig til slaget på Reden og starten på Englandskrigene.

2. april 1801 Slaget på Reden

Slaget på Københavns Red

Royal Navy var 12. marts 1801 afsejlet fra Great Yarmouth, rundede 17. marts Skagen og 30. marts Øresund ved Helsingborg. Via Hollænderdybet øst for Middelgrunden fortsatte Nelson og fulgte med strømmen ind i Kongedybet sydfra.

Københavns søforsvar lededes af Olfert Fischer og Steen Bille, hvoraf dog kun førstnævntes styrker i Kongedybets ydre løb syd for søfortet Trekroner var i kamp.

Her listes Flådens orlogsskibe fra nord til syd i Kongedybet, hvoraf de fleste ødelagdes eller konfiskeredes:

Trekroner

Søfortet Trekroner med 66-68 kanoner og ialt 931 mand under ledelse af major S.K. Meyer.

Hielperen

Hielperen
1787-1806 (19)

Defensionsfregatten Hielperen med 16 kanoner under ledelse af premierløjtnant Peter C. Lilienskiold kappede 2. april kl. 13 fortøjningerne og undslap.

Indfødsretten

Indfødsretten
H. Gerner, Orlogsværftet
1787-1801 (14)
Albert de Thurah
Orlogsbasen
Three Decks
Vragguiden
Wrecksite 
Skabelon:Gpss
✝ 21 (♥ 41 sårede)

Linjeskibet Indfødsretten var tegnet af skibskonstruktør Henrik Gerner og udrustet med 64 kanoner på 2 dæk.

Det var fast forankret som blokskib med en fuld besætning på 394 mand under ledelse af kaptajn Albert de Thurah, som omkom 2. april og kommandoen overtoges af kaptajn Schrødersee, der også omkom, hvorefter skibet kl. 15 overgav sig.

Briterne stak det i brand og det sank ½ km nordøst for det senere byggede Middelgrundsfort.

Holsteen

Holsteen
HMS Holstein / Nassau
F. Krabbe, Nyholm
1775-1814 (39)
Jacob Arenfelt
JMarcussen
Naval History
Orlogsbasen
Three Decks

Linjeskibet Holsteen var bygget af fabriksmester Frederik M. Krabbe på Nyholm og 1776-1780 en tur til Guldkysten og Kapstaden.

Det var under slaget på Reden udrustet med 60 kanoner og fast forankret som blokskib på den nordre flanke, hvor kaptajn J. Arenfelt kl. 14.15 overgav sig. Det fungerede også som Olfert Fischers flagskib en overgang under slaget.

Som det eneste danske linjeskib beslaglagdes det af Royal Navy og sendtes 12. april 1801 til Yarmouth med sårede. Som HMS Holstein sendtes det videre til oplægning i Chatham i Kent og 1805 til renovering på Blackwall Yard i London, hvorefter det omdøbtes HMS Nassau.

HMS Nassau deltog på britisk side under Københavns bombardement april 1807 og i slaget ved Sjællands Odde 22. marts 1808, hvor det sænkede flådens eneste tilbageværende linjeskib Prins Christian Frederik, og var en måned senere med til at opbringe de danske skibe Industrie og Haabet Anker.

I september 1809 lagdes det op i Chatham og benyttes fra marts 1810 som fængselsskib, indtil det november 1814 solgtes (til ophugning?)

Søehesten

Søehesten
E.W. Stibolt
1795-1801 (6)
Bernhard Middelboe
Orlogsbasen
✝ 25 ♥ 49 (21-22 sårede)

Den 18-kanoners defensionspram Søehesten var bygget til en fuld besætning på 178 mand, men havde under slaget 74 mand under ledelse af Bernhard Middelboe, der overgav sig 2. april kl. 14.30.

Charlotte Amalia

Charlotte Amalia
1780-1801 (21)
H.H. Kofoed
Vragguiden
Wrecksite 
Skabelon:Gpss
✝ 19 (20 sårede)

Bygget 1780 som kinafarer (64 kanoner).

Overladt af Asiatisk Kompagni 1801 til Flåden. Udlagt som blokskib med 26 kanoner under ledelse af kaptajn H.H. Kofoed.

Overgav sig 2. april 1801 kl. 14.45. Opbrændt af englænderne og sunket i Øresund formentlig et par dage senere.

Vraget blev genfundet 2002 lidt nord for Flakfortet, hvor ændrede strømforhold efter at byggeriet af Øresundsforbindelsen synes at have afdækket det formentlig tidligere sanddækkede vrag. Nærved fandtes også et andet kanonvrag, som formentlig er Sværdfisken.

Sjælland

Sjælland
H. Gerner, Nyholm
1789-1801 (12)
Frederik Harboe
I live under water
Orlogsbasen
Three Decks
Vragguiden
Wrecksite 
Skabelon:Gpss
✝ 180 døde eller sårede

Linjeskibet Sjælland/Siælland var oprindelig bygget 1789 med plads til 74 kanoner, men udrustet med 70 og senere ombygget til 78 og var af 3. rang, da det under slaget i 1801 sønderslåedes af 27 grundskud fra de britiske linjeskibe Defiance og Ganges.

Kaptajn Frederik C.L. Harboe blev på skibet indtil næste morgen, da briterne overtog det, og havde forinden fornaglet kanonerne og kastet krudtet overbord.

Briterne tog det med på slæb nordover, men fortrød og stak det i brand og lod det drive, indtil det sank i Øresund 700 meter fra kysten mellem Humlebæk og Espergærde på 7 meter vand.

Andre ombordværende var Johan C. Hoppe og Anders J. Wikkelsøe, som hhv. i embeds medfør sendtes i land og undgik tilfangetagelse og hhv. kvæstedes i højre ben.

Aggershus

Aggershus
1786-1801 (15)
T. Fassing
Naval History

Defensionsfartøjet Aggershus med 20 kanoner under ledelse af premierløjtnant T. Fassing.

Flådebatteri № 1

Flådebatteri № 1
1787-1809 (22)
Peter Willemoes

Flådebatteri № 1 med 20 kanoner under ledelse af søløjtnant Peter Willemoes.

Elven

Elven
1800-1807 (7)
H. Holsten

Den lille fregat Elven med 10 kanoner under ledelse af kaptajnløjtnant H. Holsten.

Dannebrog

Dannebrog
1774-1801 (27)
F.A. Bruun
Three Decks

Linjeskibet Dannebrog med 2 dæk, 60 kanoner og 559 mand med kaptajn F.A. Bruun.

Det fungerede 2. april 1801 som flagskib med Olfert Fischer ombord, indtil det kl. 11.30 brød i brand og han flyttede over på Holsteen.

Haien

Haien
1793-1801 (8)
J.N. Müller

Defensionsprammen Hajen med 18 eller 20 kanoner under ledelse af sekondløjtnant J.N. Müller.

Afbrændtes.

Cronborg

Cronborg
H. Gerner, Nyholm
1781-1801 (20)
Jens Erik Hauch
JMarcussen
Orlogsbasen
Vragguiden
Wrecksite 
Skabelon:Gpss
✝ ca. 31

Fregatten Cronborg/Kronborg var bygget på Nyholm til Asiatisk Kompagni og solgtes 1800 til Flåden.

Under søslaget fungerede det som blokskib med 22 kanoner under ledelse af premierløjtnant Jens Erik Hauch, som faldt med 30 af sine mænd.

Efter overgivelsen sænkedes skibet i Øresund vest for nordsiden af Saltholm.

Sværdfisken

Sværdfisken
1764-1801 (37)
Orlogsbasen

Blokskibet Sværdfisken med 18 eller 20 kanoner under ledelse af sekondløjtnant S.S. Sommerfeldt.

Afbrændt og sunket i Øresund, vistnok tæt ved Charlotte Amalia nord for Flakfortet, hvor vraget er dukket i forbindelse med den ny Øresundsforbindelse.

Jylland

Jylland
1762-1801 (39)
E.O. Branth
Orlogsbasen
Wrecksite 

Linjeskibet Jylland med 2 dæk var oprindelig bygget med 70 kanoner og havde under søslaget 48 eller 54 kanoner under ledelse af kaptajn E.O. Branth.

Afbrændt.

Nyborg

Nyborg
1787-1801 (14)
C.A. Rothe

Skøtprammen Nyborg med 20 kanoner under ledelse af kaptajnløjtnant C.A. Rothe.

Rendsborg

Rendsborg
1786-1801 (15)
C.T. Egede
Orlogsbasen

Kavaleriprammen Rendsborg med 20 kanoner under ledelse af kaptajnløjtnant C.T. Egede.

Drev i land og afbrændtes.

Wagrien

Wagrien
1775-1801 (26)
✝ 69 ♥ 217 (48 sårede)

Linjeskibet Wagrien/Vagrien (og fejlagtigt Valkyrien) med 2 dæk og 48 eller 52 kanoner under ledelse af kaptajn Frederik C. Risbrich.

Sønderskudt af de britiske linjeskibe Isis og Bellona, hvorefter kanonerne fornagledes, krudtet blev smidt overbord og så mange som muligt roede i land.

Afbrændt af briterne.

Prøvesteen

Christian den Syvende
Prøvesteen
Krabbe, Kbh.
1767-1801 (34)
Three Decks
Vragguiden
Wrecksite 

Linjeskibet Christian den Syvende byggedes 1767 som 3-dækket slagskib med 90 kanoner og 849 mand besætning, men ombyggedes 1799 som defensionsskib med 2 dæk, 52 kanoner og 525 mand besætning og omdøbtes Prøvesteen.

Det fungerede 1801 som et 4. rang skib og kommanderedes af L.F. Lassen og med Michael Bille som næstkommanderende.

Skibet blev forladt og afbrændt.

Hentet fra "http://ribewiki.dk/dk/index.php?title=København_2._april_1801_slaget_på_Reden&oldid=170925"