Forskel mellem versioner af "Hvor meget hver skal tage i arv"
Hp (diskussion | bidrag) |
Hp (diskussion | bidrag) |
||
| Linje 1: | Linje 1: | ||
| − | |||
En [[mand]] tager altid dobbelt så meget i al [[arv]] som en [[kvinde]], medmindre det er [[ægtefælle]]r, som skilles efter [[kirke]]lig [[ret]] og skal [[arve]] deres børn, da [[arve]]r hun lige så meget som han. | En [[mand]] tager altid dobbelt så meget i al [[arv]] som en [[kvinde]], medmindre det er [[ægtefælle]]r, som skilles efter [[kirke]]lig [[ret]] og skal [[arve]] deres børn, da [[arve]]r hun lige så meget som han. | ||
Også i forhold til søn og [[stedsøn]] tager konen lige [[lod]], når de skal [[arve]] sammen. | Også i forhold til søn og [[stedsøn]] tager konen lige [[lod]], når de skal [[arve]] sammen. | ||
| − | Er der ingen [[søskende]], da er farbroder og morbroder, broderbørn og søsterbørn alle lige nære. | + | Er der ingen [[søskende]], da er [[farbroder]] og [[morbroder]], broderbørn og søsterbørn alle lige nære. |
Imellem dem [[skifte]]s [[arven]], som om de alle var [[søskende]], [[kvinde]] tager en tredjedel og [[mand]] to [[lodder]]. | Imellem dem [[skifte]]s [[arven]], som om de alle var [[søskende]], [[kvinde]] tager en tredjedel og [[mand]] to [[lodder]]. | ||
| − | + | [[kategori:Jyske Lov]] | |
| + | [[kategori:Arv]] | ||
Versionen fra 15. feb 2013, 01:12
En mand tager altid dobbelt så meget i al arv som en kvinde, medmindre det er ægtefæller, som skilles efter kirkelig ret og skal arve deres børn, da arver hun lige så meget som han. Også i forhold til søn og stedsøn tager konen lige lod, når de skal arve sammen.
Er der ingen søskende, da er farbroder og morbroder, broderbørn og søsterbørn alle lige nære. Imellem dem skiftes arven, som om de alle var søskende, kvinde tager en tredjedel og mand to lodder.
