Forskel mellem versioner af "1686 Morsø"
Hp (diskussion | bidrag) |
(Ingen forskel)
|
Versionen fra 23. jun 2014, 00:22
Morsø
Morsland er ungefær 3 mil lang og 2 mil bred, har hidtildags været afdelt udi 2 herreder.
Sønder Herred og Nørre Herred
hvilke begge tillige med Lunde Birk og Egenø Birk herefter bekvemmelig kan sammenlægges, og at et tinghus betjenes, midt udi landet ved nogle høje, kaldes Harrehøje, imellem Vodstrup og Elsø, hvor ting kunne holdes om mandagen.
Af fogederne som retten nu betjener er Hans Hansen Irup herredsfoged i Sønder Herred, som tilforn af de kgl. kommissærer er bleven reduceret fra byfogeds bestilling i Nykøbing og Jens Rasmussen herredsfoged i Nørre Herred ganske udygtig og uskikkelig. Og som vi vel ved at det er eders majestæts allernådigste intention at herrederne på bedste måde skal indrettes og ved sådanne dygtige og skikkelige personer betjenes, så retten uden nogen billig klage kan vorde administreret; så tør vi ikke understå os eders kgl. majestæt nogen af foreskrevne 2 herredsfogeder til herredsfoged bestilling at rekommandere, mens i deres sted kunne beskikkes Mathias From, forvalter over Dueholms gård og gods, som er en fornuftig og vederhæftig mand og formedelst skikkelighed og gode fornuft formodes, dertil fremfor andre at befordres, så er det venteligt at retten som forsvarligt skal vorde administreret.
Herredsskriveren til begge herrederne er Michel Knudsen, som tillige er byskriver i Nykøbing, er god og dygtig nok ved samme sin bestilling fremdeles at forblive.
Herforuden ligger her i landet tvende små birker kaldes Lund Birk og Egenø Birk, hvoraf godset som proprietærerne har tilholdt sig, er ikkun pantegods fra eders kgl. majestæt af forrige tider, og ikke ved kgl. skøde berettiget, dog siden af panthaverne til andre udlændiske pantsat, hvorfor allerunderdanigst formenes at samme Lund og Egenø Birk bør herefter til eders kgl. majestæts herredsting i Mors at svare og der underlægges.
Når herredet således er indrettet, kan ingen af de længste fra liggende have 1½ mile til ting, og herredet herefter at kaldes Mors Herred.
Noter
Side 189-190.