Er nævningerne i et kirkesogn uenige, da skal en nævning fra en anden fjerding afgøre sagen, det skal dog altid være den, der bor nærmest.
Biskops-nævninger kan ikke forsværge mere end en halv mark. Men sværger de urigtigt, og bliver de fældet, da skal de bøde til kongen som andre nævninger.