Villebøl bro 1851
År 1851 den 22. feb. holdtes forstanderskabsmøde og blev da forhandlet som følger:
Hr. vejinspektør Schmidt gav møde såvel som Nis Christensen, gårdmand i Villebøl - for at afhandle sagen angående broanlægget ved Tobøl.
Nis Christensen vil slå en bro over Kongeåen på følgende vilkår:
Der forundes ham bevilling til krohold i hans boende gård i Villebøl under Haderslev Amt og ret til at hæve bropenge efter den takst som blev fulgt i Gredstedbro (given 6 aug. 1830).
- Broen får et dæk af 24 alen bredde i 3 fag, pæle og tømmer erholder en tykkelse af 8 tommer i kvadrat.
- Alt træ som er i vandskellet og under vandskellet til forskellige tider skal være af eg, undtagen hvad der stedse er under vand som kan være af eg eller fyr.
- Brodækket og rækværket med tilhørende planker må være at fyr.
- Egebeklædningsplankerne skal være af 2 tommers tykkelse, dækplankerne af 2½ tomme og rækværket 5 tommer.
- Pælene skulle have en længde af 10 alen.
- Tømmeret skal være godt og broens konstruktion solid.
- Tømmeret til broen skal synes forinden det tages i brug og for at Nis Christensen kan godtgøre, at broen er bygget efter akkorden synes broen, når den er færdig.
Nis Christensen forbeholder sig ret til, i de første 10 år, efter at broen er opført, at hæve bropenge, uden at deri skal møde nogen hindring fra det offentliges side, men vil amtet eller sognene i de næste derpå følgende 10 år indløse broen, skal det være dem tilstedet, imod at der betales til Nis Christensen de ¾ af hvad broen her bliver anslået at ville koste, nemlig 1.350 rigsdaler r. s., herunder er tillige indbefattet indkøbet af engene til vejdæmningerne. Dersom det offentlige ikke i de nævnte 10 år indløser broen, da forbliver broen hans privatejendom.
Nis Christensen forbinder sig til at bære udgifterne ved engenes indkøb i syd og nord for broen, så langt som engdalen når, samt til at anlægge og fremtidigt vedligeholde vejdæmningerne, så længe broen forbliver hans ejendom, og han deraf hæver bropenge. Dæmningerne må have 9 alen bred vejbane og være 14 alen høj i gennemsnit.
Det bliver nødvendigt, for at broen kan stifte den tilsvarende nytte, at anlægge 2 stykker vej, det ene fra kirkevejen i Tobøl ned til den af broentreprenøren anlæggende engvej, som efter øjemål kan være ca. 150 favne, og et stykke vej, omtrent østen for Karen Claus’s hus ved Stenderup kirkebro, over Bobøl Hede indtil den østen for Pilgård støder sammen med kirkevejen fra Tobøl over Bobøl. Denne vejlængde vil efter øjemål være omtrent 3 á 4.000 alen.
Vejinspektøren fandt sig foranlediget til at gøre opmærksom på, at kirkevejen fra Tobøl til Pilgård og fra Bækbølling Præstegård til Holsted måtte gøres bredere og sættes i en bedre stand, for at færdsel kan finde sted.
Sogneforstanderskabet fandt det hensigtsmæssigt, om det kunne tilstedes af amtet, at de nævnte vejlinjer blev afstukne af vejinspektøren.
Entreprenøren for brobygningen anmodede om at få tilføjet, at han for i dag ikke med bestemthed kunne erklære sig, om han overtog denne entreprise eller ikke, men at han inden den 14de næste måned skriftligt til protokollen ville afgive sin erklæring.
Den mig ved det kgl. amthuses skrivelse af 12. marts (april), som jeg modtog den 20. april, tilstillede ansøgning fra gårdejer Nis Christensen i Villebøl om et projekteret broanlæg, har jeg den ære herved at remittere og bemærke derhos.
Jeg må med det kgl. herredsfogderi udtale mig for det særdeles ønskelige i, at samfærdselen med Jylland lettes ved et broanlæg i Villebøl, der ligger midt imellem de 2 nuværende broanlæg i Gredsted og Folding, imellem hvilke steder der er en afstand af 2 mil.
Uagtet jeg nu antager, at det ville være meget hensigtsmæssigere om Ribe Amt, der navnlig mht. de nærliggende sogne disse til købstad vil have den største færdsel af et sådant broanlæg, kunne få sigestand (?) til for egen regning at udføre anlægget, om også ved nogen understøttelse fra Haderslev Amt, og derved fritage passagen for den bebyrdende broafgift, må jeg dog, da Ribe Amt hertil har erklæret sig uvillig, anbefale ansøgningen som den er, når målet ikke på andre måder lade sig opnå.
Jeg må navnlig mht. det krohold og høkerbevilling, som Ribe Stiftamt har … ansøgeren, udsøgt bemærke, at der på slesvigsk side ikke vil være nogen brug for en sådan, da der på vejen ikke langt fra Kalvslund Kirke findes en krostue (?) med høker og kromand, men da ansøgeren for mig har erklæret, at han ikke uden en sådan bevilling, navnlig til krohold, tør indlade sig på entreprisen, formedelst
(sidste side dårligt affotograferet)
at anlæggets … meddeles ham … bevilling, end at det hele anlæg derved skulle falde bort.
Det af ansøgerens anførte faktum, at der på vejen fra Villebøl til Hygum ikke findes nogen kro forholder sig vel rigtigt, men … … selv at overtage … … til krohold og høkeri, samt til det at …
3/4 1851.
Efter at dette var indskrevet indløb den vedlagte skrivelse fra stiftamthuset i Ribe af 10. dennes med dertil hørende bilag betræffende samme sag, og bliver denne skrivelse med bilag, ligeledes at remittere med genpart (?), der forventes snarest muligt.
D. u. s. W. W. Stockfleth
I kontinuation af amtets skrivelse af 12. f. måned skal jeg ikke undlade hoslagt at tilstille det kgl. herredsfogderi et hertil indsendt andragende fra Jep Andersen i Kalvslund betræffende en påtænkt vej fra Villebøl langs med Villebøl kirkevej, hvormed det kgl. herredsfogderi behageligen ville forsyne amtet med dets ytringer med bilaget tilbage.
Haderslev Amthus den 9. maj 1851. W. W. Stockfleth
Idet jeg mht. vedlagte mig under 9/5 1851 tilstillede promemoria fra Jep Andersen i Kalvslund må tillade mig at forbeholde husfogedens ytringer, undlader jeg ikke at bemærke, at det så vidt skønnes ville være en betydelig omvej (?), hvis den påtænkte vej fra Villebøl til Kalvslund skulle som (?) af ansøgeren ytret føres ad den såkaldte engvej (?) i stedet for som i det nu gående plan går ad kirkevejen.
Den påtænkte vej må nærmest anses projekteret som købstadsvej for de norden Kongeåen liggende jyske sogne, hvorimod færdslen over Hjortvad ikke kan antages at blive af nogen betydenhed.
Jeg må mht. hertil holde for at den linje vejen er påtænkt skulle gå, er den rigtige. De ulemper andrageren (har) for sine tilgrænsende marker, ville i alt fald følge enhver i linje, om også han herved blev fri for sine ulemper.
22/5 1851.
