Grønlandsk søfartsulykke

Skift til: navigering, søgning

1723 Printz Friderich

Snauen afgik 13. juni 1723 fra Bergen sammen med Fridericus Quartus, men kom i stormvejr den 22. juli ved Staten Huch (Kap Farvel) ud af sigte og blev aldrig siden set, hvilket blev beskrevet af Hans Egede. Alle omkom.

1726 Egte Sophie

Hukkerten afsejlede i april 1726 fra Bergen med instruks om i Håbets Havn (ved nuværende Nuuk) at tage folk op til Diskobugten, hvor en ny koloni skulle anlægges, men skibet borteblev inden anløb af Grønland og formodes at være skruet ned af isen i Davisstrædet, hvor der dette år var meget is.

1782 Omenak

Snauen brændte 13. august 172 i nærheden af Paamiut/Frederikshåb, hvor det lykkedes føreren Harcke Nickelsen at bjærge en stor del af skibets inventar.

1783 Nye Sukkertoppen

Skibet, som muligvis var en snau bygget i 1779, blev i juli 1783 opsendt til Grønland for at drive hvalfangst, men forliste 27. oktober samme år på nogle øer ved Napasoq.

1785 Anna Beate

Galeasen forliste på hjemrejsen fra Grønland i 1785.

1786 St. Peder

Briggen tilhørende KGH besejlede især på Nordgrønland, men forliste på hjemrejse fra Paamiut/Frederikshåb mellem den 20. og 24. oktober 1786, hvorved skibsføreren Harcke Nickelsen og hans besætning omkom. Mange af dem var fra St. Nicolai sogn på Før.

1790 Giertrud Cathrine

Brigantinen afsejlede 21. april 1790 fra København og ankom 10. juni til Godthåb, men forliste natten mellem 13. og 14. juni mod et isbjerg på vej videre til Ilimanaq/Claushavn.

1790 Nepisene

Snauen forliste natten mellem 18. og 19. september 1790 i Diskobugten, hvor alle overlevede.

1794 Dorothea

Hukkerten strandede den 2. november 1794 på et blindt skær i Spækhusbugten ved Godthåb og forliste.

1799 Jomfrue Giertrud

Briggen havde overvintret i Julianehåb, men gik for tidligt ud og blev 25. februar 1799 skruet ned i storisen syd for Julianehåb med en kostbar ladning. Besætningen bjærgedes.

1799 De tre Brødre

Skibet forliste 29. juli 1799 ud for Paamiut/Frederikshåb, da det for tidligt søgt mod land og blev skruet ned i isen. Besætningen reddedes.

1799 De jonge Wilhelm

Galioten forsvandt på hjemrejsen fra Grønland i 1799.

1800 Maria Lovisa

Fregatten afsejlede 14. juli 1800 fra København bestemt for Christianshåb og Jakobshavn, men på oprejsen døde både 2. styrmanden og kaptajnen af skørbug hhv. 19. og 21. september.

1. styrmanden kastede 12. oktober anker i Grædefjorden nord for nord for Fiskenæsset, men under en storm den 21. oktober drev skibet på land og forliste. De resterende levende personer blev reddet og ladningen blev optaget af et andet skib.

1801 Mercurius

Briggen havde på oprejsen til Grønland havari, så der afholdtes søforhør i Qeqertarsuaq/Godhavn 5. september 1801. På hjemrejsen indkom skibet 2. november til Bergen i så slet tilstand, at lasten omladedes til 2 mindre skibe for resten af rejsen til København.

1801 Discofjorden

Barken afsejlede 29. oktober 1801 fra Kerrortussok (vistnok ved Sisimiut/Holsteinsborg) bestemt for København, men forsvandt på rejsen med hele besætningen.

1803 Neptunus

Galeasen fra KGH sejlede op til Fiskenæsset og afgik derfra 13. august 1803, men var ude for hårdt vejr og slog læk i isen, hvilket forsøgtes stoppet med værk, flæsk og smør. Skibet ankom til Julianehåb i synkefærdig tilstand og kondemneredes der.

1804 Giertrud Cathrine

Briggen var på hjemrejse fra Julianehåb, men blev under en hård storm 25. august 1804 skruet ned af isen ved Nunarssuit, hvor alle på nær én blev reddet.

1805 Henrik Gerner

Jagten, som var stationeret i Godthåb, forliste 12. oktober 1805.

1817 Jupiter

Briggen havde først på sommeren 1817 besejlet sine havne i Nordgrønland, men lå hele juli og august måned 1817 fast i isen 8 mil syd for Godthåb og knækkede den 15. september 1817 sit ror 20 mil fra Sisimiut/Holsteinsborg, hvor besætningen reddedes over i den nærved værende brig Hvalfisken.

Hvad der videre skete med Jupiter, som ikke havde synderlig lækage, vides ikke, men skibet kunne sikkert have været reddet ved bugsering, hvorfor de 2 skibsførere siden blev kritiseret, den ene for henholdsvis utilbørlig sejlføring i usigtbart vejr og den anden for at have undladt forsøg på bjærgning.

1817 Hvidfisken

Briggen havde i oktober 1817 været i Julianehåb og ventede i Hollænderhavnen på en åbning i havisen for hjemadgående, så efter 3 døgns storm fra nord tog kaptajn Ercken den 21. oktober chancen og afsejlede, men blev sidst set samme aften sejlende for mærssejl passerende Nanortalik mellem landet og en svær ismasse, inden skibet forsvandt.

Året efter fandt en engelsk hvalfanger Hvidfiskens hækjolle med 2 døde mand i liggende på isen i strædet (ved Torsukattak?) og på Færøerne ilanddrev skibets spækfad.

1819 Martinette Schultz

Jagten var stationeret ved Ritenbenk (Saqqaq) nord for Ilulissat/Jakobshavn, men forliste på en kulrejse mod et isfjeld 31. juli 1819, hvor alle reddedes.

1819 Neptunus

Jagten var hjemmehørende i Nye Sukkertoppen og var på vej retur fra Napasoq, da den i storm 23. september 1819 strandede på nogle skær og forliste, hvorved 2 grønlandske passagerer omkom.

1838 Frederikke og Maria

Skonnerten var 1. maj 1838 sejlet fra København, men stødte 31. maj på en isskosse og sank ved Nunarssuit. Den 8 mand besætning ankom 4. juni med egen redningsbåd til Fiskenæsset.

1845 Tordenskjold

Briggen afgik 30. maj 1845 fra København på sin anden rejse mod Grønland, men forliste på oprejsen.

1846 Prinds Christian Frederik

Briggen forliste 2. juli 1846 ud for Sisimiut/Holsteinsborg, hvorom de nærmere omstændigheder ikke kendes.

1846 Stærkodder

Jagten var stationeret ved Ritenbenk (Saqqaq) nord for Ilulissat/Jakobshavn og var på togt mod Nugssuak (Nuussuaq?), da den under en storm natten mellem 29. og 30. oktober 1846 havde søgt ankerplads ved Atanekerdluk, men drev i land og forliste, hvor alle overlevede.

1856 Baldur

Briggen læssede krudt på Københavns Red og afgik 26. marts 1856 mod Sisimiut/Holsteinsborg med 10 passagerer ombord, men en fustage var gået i stykker og menes at have forårsaget eksplosion på udrejsen, så alle omkom.

1856 Titus

Briggen var 11. august 1856 sejlet fra København bestemt for Egedesminde, men var udsat for 2 storme, den ene af orkanagtig styrke, og kom 3. oktober ind til Paamiut/Frederikshåb som delvist vrag.

1857 Anna Møller

Jagten var stationeret i Sisimiut/Holsteinsborg og forliste den 6. oktober 1857 i Grønland.

1861 Ane Margrethe Kirstine

Skonnerten fra Assens skulle have været til Grønland for at hente kryolit, men stødte 22. maj 1861 på et isfjeld ud for Nunarssuit og forliste. Besætningen blev 2 dage senere taget ombord på en engelsk brig og bragt til Grønland.

1869 Mariane

Briggen havde overvintret i Grønland og forliste 7. maj 1869 på skærene de falske Kook-øer 4 sømil nord for Godthåb, hvor alle bjærgedes i live, men skibet blev vrag.

1871 Frederik den Syvende

Barken forliste på hjemrejse med kryolit den 25. maj 1871 på position 59°N 51°30 V mellem Sydgrønland og Newfoundland, hvor skibsføreren Jacob Holm fra Rønne og en skibsdreng druknede, hvorimod den øvrige besætning reddedes til Godthåb af et engelsk skib.

1890 Signe

Storbåden/dæksbåden var stationeret ved Ritenbenk (Saqqaq) nord for Ilulissat/Jakobshavn og var på vej tilbage fra Ujaragssugsuk med kul den 20. september 1890, da den drev tværs over Vaigattet og forliste under en høj fjældskrænt. Der omkom 5, heriblandt føreren, mens 3 grønlændere overlevede.

1895 Hvidbjørnen

Skibet tilhørte den Kongelige Grønlandske Handel og blev den 12. april 1895 skruet ned af isen ud for Nunarsuit og fangedes på klipperne, hvor besætningen reddedes af Fox II fra Ivittuut/Ivigtut.

1896 Castor

Castor
Dampskruebark
1889-1896 (7)
KGH

Den 3-mastede kravelbyggede dampskruebark Castor byggedes 1886-1889 på O.M. Olsens værft i Bratteklev ved Arendal.

Skibet tilhørte fra 1889 reder O.B. Sørensen i Arendal og fra 1893 A/S Oceana i Sandefjord for hvem det i 1894 var med på hvalfanger Carl Anton Larsens antarktiske ekspedition.

I 1896 købtes skibet af den Kongelige Grønlandske Handel, men på dens 2. grønlandstur samme år forhindrede isforholdene anløb i Ammassalik og der fortsattes til Julianehåb med ankomst 27. september og afgang 7. oktober, hvorefter det kun sås ud for Nanortalik i Sydgrønland og derefter forsvandt sporløst med 20 besætningsmedlemmer og 5 passagerer ombord. [1]

Eftersom radioen ikke var opfundet fik man først i sommeren 1897 vished for, at skibet ikke var overvintret i Ammassalik og man antog derfor at skibet var skruet ned af isen.

1897 Polarstjernen

Dampbarken afsejlede fra København 22. august 1897, men opbrændte den 28. august i søen på udrejsen mod Grønland, hvor besætningen blev bjærget ind til Lerwick på Shetlandsøerne.

1912 Fox

Dampskonnertbarken deltog 1857-59 i den såkaldt sidste Franklin-ekspedition i Arktis og deltog 1860 i undersøgelserne forud for nedlægning af telegrafkabel over Nordatlanten, .

Senere benyttedes skibet til sejlads med kryolit og som bugserbåd ved Ivittuut/Ivigtut, inden det i 1905 overtoges af KGH.

På en rejse fra Egedesminde til Attu/Agto den 19. juni 1912 løb skibet med fuld fart på et skær, men kom ved egen hjælp ind til Qeqertarsuaq/Godhavn, hvor det i mange år lå som vrag.

1917 Ivigtut

U-58 overgav sig 17. nov. 1917

Dampbarken sejlede med kryolit fra Ivittuut/Ivigtut mod København, da den 19. juni 1917 blev sænket af den tyske ubåd SM U-58 på positionen 62°8'N og 0°8' W.

Besætningen blev efter 2 døgn i redningsbåde opsamlet af den svenske kutter Sunbeam og landsat i Florø i Norge.

1921 Bele

Det svenske fragt-dampskib forliste 1. juli 1921 ved Dark Head, som ligger nær Søndre Upernavik.

1927 Hugo

Dampskibet var lastet med kryolit fra Ivittuut/Ivigtut på vej mod København, da det den 20. maj 1927 forliste i isfyldt farvand vest for Kap Farvel og alle 23 ombordværende omkom.

September 1932 Sælen

Idun / Venus
Sælen
Oscar.svgXray.svgYankee.svgQuebec.svg OXYQ
Niels Hansen, Marstal
1915-1932 (17)
Billedarkiv
JMarcussen
Grønlandsfart
70°N 55°V (upræcis)
✝ 13

Sælen var oprindelig en skonnert, som i 1919 ombyggedes med en hjælpemotor og solgtes til Styrelsen for Grønland og stationeredes i Upernavik.

Motorskonnerten afgik mandag den 26. september 1932 fra Upernavik mod handelsstationen Kangersuatsiaq/Prøven nord for Søndre Upernavik, hvor der overnattedes, inden turen fortsatte videre sydpå mod Qeqertarsuaq/Godhavn på sydenden af Disko-øen med endelig mål Aasiaat/Egedesminde. Der var 13 ombordværende, deriblandt styrmand Saugmann og den nyligt afløste kolonibestyrer Lembcke Otto med frue og 17-årig datter Ruth.

Der var da mulighed for at aflytte nyheder fra telegrafbestyrer Hugo Holten-Møller i Qeqertarsuaq/Godhavn og turen ville normalt tage 3-4 døgn, men en storm blæste den 28.-29. september op fra sydvest, drejende til sydøst, og skibet forsvandt sporløst uden at melde sin ankomst.

Da stormen lagde sig ankom motorbåden Sarpik fra handelsstationen Prøven til Upernavik og man sejlede bekymret nordpå til Kullorsuaq/Djævelens Tommelfinger, hvor der netop var etableret en amerikansk hytte med radiosender, men alle nødråb forblev ubesvarede. I stedet returnerede Sarpik og nåede relativt hurtigt Godhavn og alarmerede hele kysten, men i det mørke og sludfyldte efterår måtte man til sidst opgive den risikable eftersøgning og erkende skibet var forlist, formentlig ud for Disko-øens vestkyst.

En pige fra Upernavik nedkom senere med et lille pigebarn, som siges at være datter af fartøjsføreren fra Sælen.

Louise 1940 Vestgrønland Gertrud Rask 1942 Nova Scotia Hans Egede 1942 Newfoundland

1949 Miki

Motorkutteren var stationeret i Ammassalik, men kolliderede den 21. september 1949 mod et kælvende isbjerg ved Kunguiut i Østgrønland og sank, hvorved 7 grønlændere omkom.

Det lykkedes få dage senere for G. C. Amdrup af hæve skibet fra 14 meters vanddybde.

G C Amdrup 1951 Skagerrak Hans Hedtoft 1959 Nordatlanten

1960 Miki

Motorkutteren stationeredes i Tasiilaq/Ammassalik, som erstatning for den sunkne kutter med samme navn.

Skibet forliste under sælfangst i storisen i Danmarksstrædet ud for Kangerdlugssuatsiaq, hvor besætningen reddede sig op på en isflage og efter nogle timer blev bjærget af norsk sælfanger.

1966 Tikerak

Motorskibet var 3. august 1966 på vej fra Qeqertarsuaq/Godhavn til Egedesminde med 20 besætningsmedlemmer og 47 passagerer, da der opstod brand i maskinrummet og skibet brændte ned til vandlinjen og sank på reden ud for Zimmers Ø, hvor alle blev reddet af både fra Egedesminde.

Magnus Jensen 1981 Grønland

Noter

Hentet fra "http://ribewiki.dk/dk/index.php?title=Grønlandsk_søfartsulykke&oldid=143055"