Villebøl vandingskanaler (oversigt)

Version fra 24. mar 2012, 13:50 af Hp (diskussion | bidrag) Hp (diskussion | bidrag)
(forskel) ←Ældre version | Nuværende version (forskel) | Nyere version→ (forskel)
Skift til: navigering, søgning

Kanal-Interessentskabet af 16. og 17. nov. 1873

Kanal-Interessentskabet af 16. og 17. nov. 1873 blev resultatet af års forudgående arbejde af en del lodsejere (nok identisk med den første bestyrelse) for at vinde interesse for en bevandingskanal langs Kongeåen.

Man havde man fået det Danske Hedeselskab til at projektere kanalanlægget, der bestod af 2 kanaler - én på hver side af Kongeåen.

Disse to kanaler skulle hver optage halvdelen af åens vandmasse. Der byggedes et stemmeværk lidt øst for Ribe-Kolding landevejen, samt et stemmeværk ved hver af de to kanalbroer. Derudover blev der lavet stemmeværk i åen ved Hjortlund.

Formålet med projektet var at overrisle engene med åens vand, der betegnedes som meget frugtbart. Man kaldte det frugtvanding. Som en følge af den store niveauforskel åen har vestpå, kunne man i Hjortlund-området også vande agerjord.

Kanalanlæggets længde og vandet areal

Administrationen delte man op i fire enheder:
LængdeVandet areal.
Villebøl-Hjortlund13.070alen = 8,21km.300tdl.
Villebøl-Jernved12.0707,58350
Hjortlund-Brokær7.4504,68150
Hjortlund-Gredsted8.0405,10150
I alt40.630alen = 25,50km.950tdl.

Åens vandføring

Sommer 65 □ fod = 20,4 m² i sekundet.
Efterår 150 □ fod = 47,1 m² i sekundet.

Fra Villebøl til Gredstedbro er åens fald 6,28 meter.

Licitationen over anlægget

Licitationen påbegyndes i september 1874 og fuldføres i juni 1875.

Lodsejerne skulle betale ⅓ af de kalkulerede udgifter i oktober 1874 og ⅓ i december 1874 og resten af de faktiske udgifter den 19. maj 1875.

Bestyrelserne fra 1873

Sønder kanal

Sognefoged Peter Bertelsen.      Kroejer C. N. Knudsen.      Gårdmand Elias Bertelsen.

Nordre kanal

Gårdmand Anton Hjort.      Gårdmand Mads Jessen.      Gårdmand Hans Henrik Hansen.

Afslutning

Efter verdenskrigen 1940-45 var der ikke mere interesse for bevanding. Kanalanlæggene var forfaldne, og det ville være for kostbart at istandsætte dem.

Kunstgødning kunne igen købes, og den var forholdsvis billig. Man blev derfor enige om en nedlæggelse, og det skete for den nordre kanal i 1947 og for den søndre kanal i 1953.