Topografi 1864 Agerskov Sogn

Omgivet af Branderup, Toftlund, Bevtoft, Egvad, Hellevad, Bested og Nørre-Løgum sogne. Kirken midt i sognet, 3½ mil sydvest for Haderslev og 2¾ mil nordvest for Åbenrå.

Arealet, ca. 15.944 tdr. land, er højtliggende, men temmelig fladt med en del hede, især mod nord, hvoraf dog mere og mere år for år opdyrkes, og en betydelig kær- og engstrækninger i den sydlige del. Jordsmonnet er af sandmuldet og sandet beskaffenhed med lerunderlag. Flere af Brede-Åens tilløb udspringer her. Landevejene fra Åbenrå til Ribe og fra Haderslev til Tønder passerer sognet.

I sognet: byerne Agerskov med kirke, præstegård, skole og kro, Galsted med kro, Bovlund med kro, Rangstrup med skole, Over- og Neder-Gestrup med skole, Vellerup og Mellerup; endvidere følgende samlinger af beboelser og enkelte steder: Geilbjerg, Birkelund, Bålsted, Nittriskjær, Østergårde, Rangstrupgårde, Jørgensby, Bjørneskov-kro, Gammelskov, Sindet, Fårehus, Oksgård, Langelund, Bjørnholm, Rævebjerg, Leerskov, Voiensgård, Vandenggård, Damgård, Kjærgård, Østergård, Bispelgårde, Gestruplund, Hjortlund, Susvind, 2 skoler imellem byerne. Endvidere de 2 småbyer Muspyt og Goltbæk.

Ialt i sognet præstegården, 1 helgård, 8 ¾-gårde, 48 ½-gårde, 37 ¼-gårde og 10 mindre gårde samt 119 huse med jord og 55 huse uden jord.

Udenfor byerne er beliggende 33 gårde og 140 huse (således angivet 1859; i 1861 opgives, foruden præstegården og degneboligen, 97 gårdsteder, 122 steder med jord, 61 huse uden jord.) Desuden Muspyt og Goltbæk 5 gårde og 6 huse.

Indvånere: 1.712. (Derunder 26, henhørende til Løgumkloster Amt og 61 i Muspyt og Goltbæk.) Jordbrug med kvægopdræt er hovederhvervet. Nogle teglbrænderier forsyner de nærmeste sogne med mursten. En del kniplinger forfærdiges i sognet.

I gejstlig henseende hører sognet under Ribe Stift, Tørning Lens Provsti. Skole- og fattigvæsen sorterer under Haderslev Amt og bestyres efter slesvigsk lovgivning. Sognet ejer et af provst Knud Ågård stiftet legat på 800 rd., hvoraf renterne deles mellem husarme, skolen og sognebiblioteket. Præstekaldets reguleringssum er 1.701 rd.

Sognet hører for størstedelen under Hviding og Nørre-Rangstrup Herreders jurisdiktion (Toftlund), Haderslev Vesteramtstuedistrikt (Haderslev), Vesteramts Husfogeddistrikt (Toftlund), Gram Fysikatdistrikt (Gram). Det danner amtets 39. og 40. lægd og udgør ét sognefogeddistrikt i forening med Muspyt, 3 gårde og 1 hus, og Goltbæk 2 gårde og 5 huse, der i gejstlig henseende hører til Hellevad sogn i Åbenrå Amt, men i verdslig under Agerskov sogn, Nørre-Rangstrup Herred. 2 gårde og 1 hus i Vellerup hører under Løgumkloster Amts Fogderi Alslev og Løgumkloster Amtstue, men med tingpligtighed under Nørre-Rangstrup Herred; de hører til Løgumkloster Amts 31. lægd.

Kirken, der næst Brøns Kirke er den største og smukkeste i Tørning Len, er bygget dels af hugne kampesten, dels af mursten, har et højt tårn og hvælvinger under tårnet og i koret, prydet med gamle freskomalerier. Mindesten for de af sognets sønner, der faldt i forrige krig.

Rangstrup er en ældgammel by, hvorefter både Nørre- og Sønder-Rangstrup Herred har navn.

Knud Ågård, der har udgivet gode beskrivelser såvel over Thy (Viborg, 1802) som over Tørning Len (København, 1815) var præst i Agerskov. Han bemærker i sidstnævnte beskrivelse s. 236-237: Lyst til at gætte oprindelsen til alle steders navne kan snarere forvirre end opklare. Hvad er rimeligere end at Agerskov har navn af ager og skov? Dog kan anføres gode grunde for, at dets oprindelige navn er Overskov. Blandt Agerskovs ældre præster nævner Ågård, efter en præsteliste i kirken, Therkild Madsen Scannus, den anden lutherske præst på stedet, tillige herredsprovst, der var præst (dog ikke alene i Agerskov) i 71 år, blev 105 år gammel og så 6 konger af den oldenborgske stamme, døde 1593.

Otto Riese, præst i Agerskov fra 1738 til 1779, tillige herredsprovst, var under navn af Philolaus Orthophilus forfatter til nogle breve trykte 1768, hvori han forsvarer det copernicanske system imod provst Gutfeldt i Bevtoft, som under navn af Timotheus Alethophilus forsvarer jordens ubevægelighed. Otto Riese har antegnet, at efter gammelt sagn skal tømmeret i Agerskov Kirke være fældet på Gammelskov Mark.

Ågård tilføjer, at mundtlige sagn på hans tid fortæller, at en tæt skov har strakt sig fra Galsted til Agerskov Kirke, og derfra til Toftlund Kirke. Efter en til præsteembedet hørende bog anfører Ågård som bevis på de ødelæggelser, krigen medførte for sognet, at i 1599 var der 173 tiendeydende, i 1655: 128 og i 1662: 80. I 1658-1660 findes 23 øde gårde og andre steder i sognet.

Om et jordskælv ved Agerskov, se Biernatzki Landesberichte for 1846 s. 307.

Noter

J. P. Trap: Statistisk-topografisk beskrivelse af Hertugdømmet Slesvig. (1864) [1]