1777 Brusk Herred

← Koldinghus Amt

Danmarksbeskrivelse  (1777) af Nicolay Jonge Brusk Herred [1]

Andst Herred →

Bruskherred grænser mod østen til Ældboeherred, mod vesten til Andstherred, mod norden til Jerslevherred og Holmandsherred og mod sønden til det lille bælt, så og til Hertugdømmet Slesvig.

Dette herred indbefatter et købstads- og ni landsbykirkesogne, som er:

Vi mærker nu hvert sogn især, nemlig:

Den købstad Koldings kirkesogn

Kolding, en smuk søkøbstad og grænsestad, beliggende yderst i Nørrejylland imod Hertugdømmet Slesvig ved Koldingå, som straks ved byen har sit udløb i Koldingfjord, eller den vig af Lillebelt og Middelfartsund, som løber ind til byen, og giver den sejlads. Denne stad ligger meget behagelig ved vandet, ferske søer, skov og bakker. Polihøjde er her 55 grad. 31 min. latitud., og 25 grad. 17 min. longitud. Den ligger fire mil fra Hadersleben, 2¼ mil fra Fridericia, 4 mil fra Vejle, og 8 mil fra Ribe.

Staden er anlagt midt i det trettende århundrede, og har af begyndelsen ikkun været en bondeby med nogle ringe fiskerhuse, men formedelst stedets sikre havn og beliggenhed ved søen har købmænd tid efter anden nedsat sig her, så at den allerede år 1236 har været en købstad i kong Valdemar Sejr's tid, thi om denne konges privilegier, givne Kolding, meldes i kong Christian 1.’s privilegium, dateret Koldingslot år 1452.

På den nordre side af byen ligger på en bakke det kongelige slot, Koldinghus kaldet, hvilket efter nogles uvisse mening skal i fordum tid være kaldet Ørnsborg, men rettest finder man det nævnet Koldingslot. Dette slot er bygget år 1248, som et værn og grænsehus for de danskes indfald udi Sønderjylland, og var efter de tiders måde befæstet. Men da Kolding blev indløst af kong Erik Glipping, blev slottet bedre befæstet, som en nøgle og port for riget imod de slesvigske hertugers indfald, men nu omstunder har slottet ingen anden befæstning end den ferske sø og slotsgraver hvorover på en bro er indkørselen til slottet. Den største del deraf er siden ombygget af de højlovlige konger af den oldenborgske stamme. På dette slot døde kong Christian 3. år 1559.

Slottet er anseligt bygget i en kvadrat, tre etager højt, foruden kældrene. Over slotsporten står kong Frederik 3.’s og dronning Sophiæ Amaliæ navne, med årstal 1653. Midt i slotsgården står en kunstig fontæne, med årstal 1590.

Slotskapellet, hvor gudstjenesten ved de kongelige personers nærværelse forrettes, er meget zirligt. Slottet er ziret i midten på den anden længde ind til gården med et stort tårn, Kiempetårnet kaldet, som er ganske fladt oven på, med et stenbrystværk omkring, på hvilket i hver af de fire hjørner står et stenbillede, 7 fod højt, som forestiller de fire berømte helte, Hannibal, Scipio, Herkules og Hektor, holdende hver sin part af det kongelige danske våben. På dette slot residerer altid de kongelige personer på deres rejser til og fra Holsten. Udi den første etage bor den kongelige amtmand over Koldinghusamt.

Byen har tre porte, nemlig Sønderport, hos Koldingbro over åen, Nørreport og Klosterport

Husene i byen er ganske smukke af mur- og bindingsværk, to til tre stokværk høje. Men gaderne er noget smalle og ej snorrette anlagte. Byens torv, hvor hver tirsdag holdes torvedag, er anseligt med et springvand.

Sognekirken, St. Nikolaikirke kaldet, er år 1756 ved en fire års vedvarende hovedreparation så godt som nye ombygt, med smukke epitafier og ornamenter.

Her er en latinsk skole, allerførst stiftet af kong Christian 3. år 1542, og af de følgende højlovlige konger med gode donationer forsynet. Skolebygningen er bygget af enkedronning Dorothea i hendes enkesæde på Koldinghus år 1566, men for ælde og brøstfældigheds skyld år 1728 nedbrudt, og af nye opført en smuk grundmursbygning af 10 store fag, og indviet år 1732 af stiftets daværende biskop, Anker Ankersen. Skolen består af 4 lektier, og forestås af en rektor og tre hørere.

Hospitalet er stiftet af kong Christian 3.’s enkedronning Dorothea år 1558, hvorudi 26 til 27 fattige lemmer nyde ugentlig 28 skilling. Dette hospital har sin egen kirke og præst, samt hospitalsforstander, som administrerer hospitalets midler og indkomster, da det er godt beneficeret.

Byens rådhus ligger ved torvet. Magistraten består af en borgmester og to rådmænd, samt en byfoged. Rådstuen har ingen overret, men sorterer under Landstinget. Rådstueretten holdes hver torsdag, og bytinget om onsdagen.

Byen har god næring, dels af rejsende, som komme derigennem frem og tilbage, dels og af dem, som driver igennem byen med kreaturer, og passerer toldstedet ud af Holsten, thi Koldingå og den over samme å anlagte bro, kaldet Koldingbro eller Toldskelbroen, er toldskellet imellem Nørrejylland og Hertugdømmet Slesvig, hvor ingen heste, staldøksen eller svin må passere over samme bro, førend den kongelige told først er erlagt deraf i Kolding.

Byens skibe sejler og handler på Øster- og Nordsøen. Havnen til Kolding er en arm af Østersøen eller Beltet, som løber ind fra Middelfartsund og ind til byen, hvor Koldingå møder og løber derudi. Denne havn er lige fra Koldingbro, og en god fjerdingvej ud i søen, nu forstoppet af sand, som søen årlig skyller ind, så at alle købmandsvarere må føres på både og pramme til og fra skibene. Man har tilforn haft perlefangst ved Kolding i kong Christian 4.’s tid. I byen er et hestedækkenfabrik.

Af fersk fisk fås her ved byen altid skøn overflødighed, dels i den ferske sø, som går langs om slottet, dels i Koldingfjord, hvor torsk, sild, makrel, flyndere, ål etc. falder, dels og i Koldingå, hvor ørreder fanges; og tilhører samme ørredfangst alene fiskerne i Strandhusene, imod en årlig afgift deraf til kongen.

Den ridende post ankommer til Kolding fra Hamborg og København hver uge om mandag og torsdag, og ankommer fra Jylland og Fridericia hver onsdag og løverdag, og afgår til København og Holsten. Den jyske agende post ankommer til Kolding fra Haderslev hver fjortende dag om onsdagen, og tilbage igen fra Jylland mandagen derefter, når vinden over bælterne ikke derudi gør hindring og ophold.

Torvedag holdes ugentlig hver torsdag. Ni årlige markeder holdes her, nemlig tirsdagen før fastelavnssøndag med kramvarer, håndværksfolksarbejde, samt heste og alle slags kreaturer, som holdes ugen igennem, og siden hver torsdag i fasten med heste og kvæg, den 18. marts heste- og kvægmarked i fire dage, næste torsdag efter påske med kramvarer, ligeledes krammarked den 1. maj, og den 27. maj med kvæg i to dage, torsdagen efter pinsedag med kvæg og kramvarer i tre dage, fredagen før St. Olsdag med kvæg og kram i fire dage, næste onsdag efter Mortensdag fæmarked i tre dage. Udi Koldingfjord ligger en liden holm, kaldet Smørholm.

Æltangsogn

består af

• Æltangby
• Bjertby, i hvis skov, Drejensskov kaldet, er en vid og bred høj, kaldet Gravenhøj, hvor fordum år 1436 har ligget en gård, kaldet Gravengård, og noget derfra en stor sten, kaldet Gravenhøjsting
• Gudsøby
• Skibetmølle
• Strandhusene, hvilke kaldes således, fordi de er byggede langs hos stranden, og beboes af fiskere, som er gode søfolk, og fisker i Koldingfjord alle slags fisk, især ørreder, hvilken ørredfangst de årlig svare en vis afgift af til kongen
• Stenderupby, hvor præstegården ligger
• Lilballeby

Vilstrupsogn

er annekset til Æltangkirke, og består af

• Søndervilstrupby
• Landerupgård, hvor man finder en vældekilde, kaldet Kongenskilde, og derhos liggende en stor runesten
• Skovsgård

Almindesogn

hvis sognepræst er altid den residerende kapellan i Kolding, består af

• Almindeby
• Donsby, hvor straks neden for byen ligger nogle ferske søer, som kaldes Donssøer
• Mosevråby

Harthesogn

består af

• Hartheby
• Vranderupby
• Påby
• Roddevedby
• Stubberupby
• Æistrupby
• Stenvadmølle
• Lynggård
• Brødsgård
• Stallerupgård

Bramdrupsogn

er annekset til Harthekirke. Dertil hører

• Bramdrupby
• et skovhus

Starupsogn

består af

• Starupby
• Ågårdby, hvor der er en stor å, i hvilken fanges gode krebs
• Fredstedby
• Borlevby
• Hesselballeby
• Nyegård, en herregård, på hvis marker er bygget en by, kaldet Nyegårdsbarakker, som er tiendefri, det øvrige af markerne var Rytterkobler, sålænge det var kongeligt ryttergods, men ved auktionen år 1765 over ryttergodset blev det solgt til particulier ejendom
• Venborghus

Nebelsogn

er annekset til Starupkirke, og består af

• Nebelby
• Nebelmølle

Herslevsogn

består af

• Herslevby
• Tolstrupby
• Høirupby
• Follerupmølle
• Follerupby, som ligger på Holmansherreds grund

Viufsogn

eller Vyvesogn er anneks til Herslevkirke, og består af

• Viufby
• Luttergaul
• et skovhus