1777 Haderslev Amt

Version fra 2. maj 2010, 21:19 af Hp (diskussion | bidrag) Hp (diskussion | bidrag)
(forskel) ←Ældre version | Nuværende version (forskel) | Nyere version→ (forskel)
Skift til: navigering, søgning
← Staden Haderslev Danmarksbeskrivelse  (1777) af Nicolay Jonge
Om amtet Hadersleben [1] 		Staden Åbenrå →

Om amtet Haderslev

Det amt Haderslev er det største amt af alle amterne i dette hertugdømme, både i henseende til strækning, så og i henseende til antal af plouge og af indkomster. Dette amt grænser mod østen til bæltet; mod vesten til Nordsøen, som af indbyggerne kaldes Vesterhavet; mod sønden grænser det til Lygumklosteramt; og mod norden til Nørrejylland, hvor Skodborgå tillige med Koldingå gør grænseskellet med en afpæling, som forhen er beskreven.

Dette amt er 45 kvadratmile stort, og er meget stærkt bebygget. Jorden er frugtbar, og giver rug, byg, hvede, ærter og boghvede i største overflødighed af sig. På de herlige græsgange opfedes en mængde kvæg; ligeledes fødes her årlig en mængde svin. I de tykke skove, som findes i dette amt, vrimle stort og småt vildt. Man har her mange vildsvin, som gøre stor skade på kornet i marken; ligeledes ulve, som gøre kvæget stor skade.

Amtet udgør 800 plouge, eller 9.033 tønder hartkorn, hver ploug beregnet til 10 ⅔ tdr. hartkorn. Indbyggernes Skatter, Skattekorn, Fourageleverance er sat og lignet efter plougene. Denne Plougtakst er meget lemfældig sat; så at, når det udregnes efter hartkorn i Danmarks Provinzer, er en Tønde hartkorn i det Slesvigske, på lige meget og lige god jord, næsten halvanden Tønde mere land end andensteds, efter hartkorn beregnet.

Udi Haderslevamt ligge 64 kirkesogne, af hvilke 34 stå under det haderslevske provsti, og de øvrige 30, som udgøre Tørninglehn, stå under biskoppen af Ribe hans opsyn. Haderslevamt udgør hele syv herreder, af hvilke de to, nemlig Haderslev- og Tyrstrupherreder udgøre Haderslevhuslen, men de øvrige fem herreder kaldes Tørninglehn. Dog må her tillige mærkes, at i Tørninglehn ligger en Del, som høre under Riberhusamt, såsom staden Ribe selv, der med sit distrikt ligger ret i skellet imellem Karlslundherred og Hviddingherred; så og Riberhusbirk, St. Kathrinæsogn 36 tdr. hartkorn; Grambirk, i Gramsogn 8 tdr., i Øddissogn 28 tdr.; Lystrupbirk, Semssogn 159 tdr., og St. Kathrinæsogn 58 tdr. hartkorn. De merkværdigste Floder i Haderslevamt er Skodborgå og Nibså. Om Skodborgå er allerede bleven meldt foran. Nibså har sit Udspring af to vande, af hvilke det fornemste har sit Udspring i Vonsildsogn i Tyrstrupherred; men det andet i Lygumsogn i Syderrangstrupherred, tre fjerdingvej fra Østersøen. Disse samle sig begge en mil vestlig for det adelige gods Gram tilsammen til én Flod, som sammesteds får det navn Nibså, går omkring staden Ribe, og giør en ø, og derpå en god halv mil vesten for Ribe falder ud i Vesterhavet. Riberdyb ligger nær ved Strandkanten af Vesterhavet, imellem nogle på begge sider undergangne Landeveje. Dette Dyb beseiles af middelmådige: og små Fartøjer, som hente eller bortføre Vahre for beboerne i Ribe. De i dette amt værende merkværdige søer skal blive anførte ved de herreder, hvori de ligge.

Indvånerne i dette amt er Danske, og betiene sig overalt af det danske Sprog. Amtet Haderslev er i henseende til de landsherlige Indkomsters Oppebørsel, efter en kongelig Anordning af 24. Oktober 1752, afdelt i den østlige og vestlige Del, og i hver af disse Dele er bleven beskikket en Amtsforvalter. Til den østlige del blev henlagt Haderslevherred, Tustrupherred og Gramherred, såvelsom og af det fogderie Bollersleben, det Bollersleber- og Giennerdistrikt; men til den vestlige del blev henlagt Hviddingherred, Norderrangstrupherred, Frøsherred og Kalslundherred, ligeledes det Strandelhiørnerdistrikt af fogderiet Bollersleben.

Amtet har altså to Amtsforvaltere, så og to Husfogeder. De landsherlige Kammergodser, som her kaldes Vorwerker, er følgende:

  • I den østlige del, 1. Ladegård, 2. Strarup, 3. Wargård, 4. Tustrup, 5. Drendrup, 6. Fobeschler, 7. Tapdrup, 8. Refsøe, 9. Woyens, 10. Tørning, 11. Gielstoft; men den vestlige del, 12. Røddinggård, og 13. Tornumgård.

Foruden disse Vorwerker høre endnu også andre landerier, mange Korntiender og Fiskerier, såvelsom og alle Møller under landsherlige Pagtstykker.

De syv herreder, som ligge i Haderslevamt, er følgende, nemlig:

Vi mærke nu hvert herred i særdeleshed.

Haderslevherred

Haderslevherred (Hadersleberharde) grænser mod norden til Tyrstrupherred, mod sønden og østen til Bæltet, mod vesten til Gråherred. Dette herred er to mil langt; dets bøndergods er 170 plouge; det har godt kornland på begge sider af Haderslevfjord og ved Østersøen, så og noget skov; dernæst tre fiskerige søer, nemlig Haderslev Dam, Hoptrupdam og Bankeldam.

Dette herred indbefatter elleve kirkesogne, hvilke er:

  • 1. Gammelhaderslevsogn, 2. Åstrupsogn, 3. Vonsbeksogn, 4. Moltrupsogn, 5. Bierningsogn, 6. Starupsogn, 7. Grarupsogn, 8. Øsbyesogn, 9. Halksogn, 10. Vilstrupsogn, 11. Hoptrupsogn. Vi mærke nu hvert sogn især.
  1. Gammelhaderslevsogn. Dertil Gammelhaderslev hører, beliggende tæt Uden for staden Haderslev, og Hænger sammen med staden ved Bispebroen. Den skal af Bygning være ældre end staden selv, og derfor kaldes til Forskiel Gammelhaderslev; den har 69 huse og Bygninger, hvilke ved en bæk skilles fra Borgerhusene i Gammelhaderslev. Sognekirken kaldtes tilforn St. Sørenskapel, og tilhørte i fordum tid Kanonici eller Kanikerne ved Haderslevs Fruekirke; desuden hører til dette sogn disse byer: Ærløv; Stokkerhod; Hørregård; Krigsted; Fridsied; Ausbøl; Årup; Gielstoft. Dette hele sogn udgør 14 ¼ Ploug, af hvilke de fire med den kvart Ploug hører under Gramherred. Uden for byen GammelHaderslev ligger Haderslevdam, som er meget fiskerig, især på delikate Sandager; på denne dam, der er en god halv mil lang, forlyste Folk sig om Sommeren med at seile, da her på dammen falder en deilig Prospekt af staden og den behagelige egn. Om samme dam er meldt pag. 828.
  2. Åstrupsogn, er kun et lidet sogn, men har prægtige marker og skove. Kirken ligger tre fjerdingvej fra Haderslev, og er i fordum tid kaldet St. Georgikirke. byerne i dette sogn er: Åstrup; Vildfang; Gymoes; Nyegård, og Ladegård, som er et kongeligt Vorwerk eller Forpagtningsgård, hvor årlig avles 250 tdr. rug, 5 a 620 tdr. havre, 100, tdr. Byg, 300 tdr. boghvede, fores 200 Stykker kvæg; den svarer årlig til kongens amtstue over 2.000 rd. Dette sogn udgør 13 plouge.
  3. Vonsbeksogn, hvor den gamle nordiske afgud Othin allerførst skal være dyrket, og derfor er egnen kaldet Othinsbek, som med tiden har forandret sig til Vonsbek. Dette sogn og egn er meget fornøjelig, formedelst den yndige Prospekt af marker og skove, Haderslevfjord og bæltet.
    Sognets byer er: Vonsbek; Ørbye; Bek; Feldum; Lyley; Korsbrødregård, som i de katolske tider har tilhørt Kannikerne ved Haderslevdomkirke, var siden et adeligt Sæde, og dets navn skrevet Kasbergård; men er nu bøndergods og præstejord. Dette sogn består af 13 3/4 plouge.
  4. Molterupsogn; hvis kirke ligger en halv mil norden fra Haderslev.
    Sognets byer er: Moltrup; Bramdrup; Bramhol; Ronstrup. Dette sogn udgør 11 ½ ploug. På Grænserne imellem dette sogn og Hierndrupsogn udspringer en Arm af Brambekå, som siden forenes med Slevay.
  5. Bierningsogn er anneks til Moltrupkirke, men ligger i Tyrstrupherred, hvor det findes anført ved No. 15.
  6. Starupsogn: hvis kirke tillige med den smukkeste præstegård ligger tæt sønden ved Haderslev Fjord i en fornøjelig egn. Sognets byer er: Starup eller Statorp; Wandling; Lunding; Lønt; Brorsbül; Ølufskiær. Her i sognet ser man mange hedenske Offersteder. Dette sogns plouge, tillige med dets anneks Grarupsogns plouge indberegnet, er tilsammen 17½ ploug.
  7. Grarupsogn er anneks til Starupsogn. Grarupkirke er ziret med et Tårn, som langt borte falder i øjnene, fordi den ligger højt, omtrent fem fjerdingvej sydost fra Haderslev. Sognets byer er: Grarup; Stenderup; Soelkiær; Søegårdskiær. Grarupsogns plouge er indberegnede under Starupsogn, som er hovedsognet. I dette sogn er en stor fiskerig sø, som forpagtes bort.
  8. Øsbyesogn er et overmåde stort sogn, hvis plougtal er 37. Dette sogn grænser til Haderslevfjord mod sønden, og mod østen til bæltet, og er altså en Halvøe. Sognets byer er: Flouth; Haystrup; Rodd; Hyrup; Steveld; Øsbye; Sverdrup; Qvidstrup; Tamdrup; færgehuset. Til sognet hører en lille ø, Årøe, beliggende straks uden for det faste land; samme lille ø er en fjerdingvej lang, men ei fuldkommen så bred, har ikkun én landsby med 23 huse. Fra denne ø er færgefarten over bæltet over til Assens i Fyn, og derfor kaldes samme færgeløb Årøe- eller Arøesundsfærge; samme Overfart er her to mil. Man må ikke konfundere denne lille ø med den store ø, Ærø, som ligger straks ved Als. Øsbyekirke, tillige med dens Indtrader, forærede kong Christian 1. til Kannikerne ved Haderslevdomkirke år 1460.
  9. Halksogn er næsten omflydt af bæltet, af Bankeldam og af Sandvig. Dette sogn deles i to Dele af en Bek, hvorved drives en Mølle, kaldet Ultang: men begge Dele er sammenføjede ved to Broer. Dette sogn står for 19 plouge. Halkkirke er stor og anselig, ligger syv fjerdingvej fra Haderslev. Sognets byer er: Halk; Heisager; Soed; Ultang; Beierholm, er nu to gårde, men var tilforn et frit gods. I dette sogn ligger den fiskerige Søe, Bankeldam kaldet.
  10. Vilstrupsogn grænser mod sønden til Slipsminde eller Østersøen. Sognets Plougtal er 22 1/4. I sognet er god skov. Vilstrupkirke ligger en mil sønden fra Haderslev. Sognets byer er: Søndervilstrup; Nørrevilstrup; Kielstrup; Grodebøl; Bortskou; Voensmoes.
  11. Hoptrupsogn, hvis kirke ligger i en dyb dal, og skal have været i fordum tid et hedensk afgudstempel, hvortil alle omliggende søgte hen at holde deres afgudiske, gudstjeneste. Kirken ligger en lille mil sønden fra Haderslev, og er år 1305 af den katolske biskop Barthold foræret, til provstens Underholdning i Haderslev. Dette sogn er et meget stort sogn, og består af 32¾ plouge, af hvilke de 16 plouge høre til Gramherred. Sognets byer er: Hoptrup, hvor den store fiskerige Hoptrupdam ligger, som driver en Vandmølle; Sønderballe; Diernis, hvor det bjerg, Diernissehoved kaldet, ligger ved Østersøen; Skiernbek; Hovgård; Kiestrup; Nederkiestrup: Langhorn; Magstrup; præstegård, som blev skiænket af hertugen til præstens bolig således, at husets ene side måtte holdes i Stand til hoffets aftrædelse på deres udrejser; Brærå; Skifsgård; Kirkebye; Nørremastrup; Pamhol; Stenbjerg.

Tyrstrupherred

Tyrstrupherred grænser mod østen til bæltet, mod vesten til Gramherred, mod sønden til Haderslevherred, og mod norden til Nørrejylland. Dette herred har Mængde af gode skove, endskiønt de i forrige tider har været langt større, end nu omstunder, og, have da hængt stedse sammen af 8 mils Længde, og er da kaldet Fareskov, formedelst Farlighed for Røvere og Dyr, så og for vildsomheds skyld; thi skoven begyndte ved Fardrup oven for Ribe, og derefter strakte sig langs Skodborgå, igiennem Frøs- og Gramherreder; derfra ind i Tyrstrupherred ved Øddis og Vorsild indtil Østersøen. Fobiså giør Skiellet imellem Tyrstrupherred og Gramherred. Udi Tyrstrupherred falder de bedste og raskeste Heste, som derfor med største Begierlighed opkiøbes allevegne fra; ligeledes haves her ypperlige græsgange til at fede Øksne på. Nogle Oste, som komme fra delte Herred, er så fede og velsmagende, at de give de engelske og ejderstedtske Oste intet efter i Bonitet. Dette herred er næsten ligeså stort som Haderslevherred. Bøndergodset i Tyrstrupherred udgør 21755/72 plouge, foruden Simmersted.

Dette herred indbefatter femten kirkesogne, hvilke er:

  • 1. Tyrstrupsogn, 2. Hierndrupsogn, 3. Steppingsogn, 4. Frørupsogn, 5. Øddissogn, 6. Vonsildsogn, 7. Dalbyesogn, 8. Biertsogn, 9. Stenderupsogn, 10. Heilssogn, 11. Weystrupsogn, 12. Allersogn, 13. Tabssogn, 14. Fielstrupsogn, 15. Bierningsogn. Vi mærke nu hvert kirkesogn især.
  1. Tyrstrupsogn, hvor den Afgud Thyr, det er Stridens Gud, blev i hedenskabets tider tilbedet i et vildt Dyrs Hud med et Septer i Hånden; af samme Afgud har Tirsdagen sit navn. Dette sogn er behageligt af skove og gode marker, hvorigennem Tabsflod flyder. Sognets byer er: Tirstrup i Kokiær; Segelund; Bøgskou; Faustrup; Hvinderup; Hykkelbierg; Faurvrå; Vestenskou; Torning; Torningmølle; Tagkiær; Tyrstrupgård eller Torninggård, et kongeligt Vorwerk eller Herregård, kongen førhen tilhørende, som blev da bortfæstet mod 4 til 500 Rigsdalers årlig afgift; men år 1771 den 23. december blev denne gård af kong Christian 7. solgt til de mæhriske brødre for 20.000 rigsdaler, og dem overladt til deres fri religions Øvelse. Disse mæhriske Brødre have nu bygt og anlagt fabrikker, håndværker, apotek, etc. de have her deres Brødremenighed, deres egen præst fra Hernhut og andre lærere, hvilke beskikkes af brødrenes biskop. De have hverken med den gejstlige øvrighed eller med den verdslige her i egnen at giøre, men have samme friheder som i Engeland, og stå under kongen selv. Denne Brødremenigheds prædikesal blev højtideligen indviet den 13. November år 1773, og der holdes dansk og tysk prædiken. Denne mæhriske Brødres koloni kaldes nu ej mere Tyrstrupgård, men af beboerne er kaldet Kristiansfeldt. Under dette hernhutiske Etablissement på dette sted i de kongelige danske lande stå alle de øvrige Brødremenigheder på andre steder under den danske Regiering, såsom i Grønland, Ostindien og Guinea.
  2. Hierndrupsogn er anneks til Tyrstrupkirke. Hierndrupkirke ligger meget højt og giver en smuk Anselse med sit høje spir. Sognets byer er: Østerhierndrup; Vesterhierndrup; og Holmshuse, to huse. Sognet udgør 9¾ plouge.
  3. Steppingsogn, hvis kirke ligger to mil nordvest fra Haderslev. Sognets byer er: Stepping; Høyrup; Andrup; Kolstrup; Bierndrup; Holmshus; Kloborg; Sattrupgård; Taptrupgård, et kongeligt Vorwerk eller Forpagtningsgård, som egentlig ligger under Gramherred. Dette sogn udgør 10½ plouge, foruden Høyrupbye, thi Høyrupbye, tillige med Brandrupbye i Gramherred, udgør 9⅞ plouge. Udi dette sogn er gode skove, men agerlandet falder magert, undtagen Høyrupbyes marker, som er godt kornland. Før Reformationen havde de to byer, Høyrup og Brandrup, deres eget kapel eller kirke, hvis rudera endnu ses i skoven; men det blev nedbrudt, og beboerne i Høyrup bygte sig et Stykke til enden af Steppingkirke. Igiennem dette sogn løber Fobiså, som er den nordlige ende af Nipså, og giør Grændskiellet imellem Tyrstrupherred og Gramherred; udi Fobiså fanges skiønne Ål og Giedder.
  4. Frørupsogn er anneks til Steppingkirke. Dette sogn udgør 13 plouge. Sognets byer er disse: Frørup; Geil; Roi; Hiortvay; Branduhr.
  5. Øddissogn har overflødig skov, gode græsgange og kornmarker. Dette sogn udgør 9 plouge. I dette sogn ligger to kongelige Pensionairgårde, som have været gamle adelige Herresæder, nemlig Drendrup og Fobislet, som er brugte til de kongelige Rytterhestes græsning om Sommeren. For disse to gårde annammer præsten årlig til Refusion 65 rd. på amtstuen i Haderslev, efter rentekammerets resolution af 13. september år 1721. Østerbyegårdsgods, regnet til 28 tønder hartkorn, sorterende under Grambirk, søger tildels Øddiskirke, tildels Vandrupkirke.
  6. Vonsildsogn, hvis kirke ligger tre mil norden fra Haderslev, men kun en fjerdingvej sønden for Kolding. Sognets plougtal er 9 og en sjettedel. Sognet består af den overmåde store landsby Vonsild, som har skov, tørv, pløjeland og græsgange, mere end fornøden giøres.
  7. Dalbyesogn er annekset til Vonsildkirke. Sognet udgør 9⅔ plouge. Dets Sognebyer er: Dalbye; Tved; Rebek, er huse ved bæltet, og deres beboere leve mest af Fiskerie; Strårup, et Vorwerk eller en kongelig gård, med prægtige Kornmarker. Dalbyekirke ligger meget højt, men byen derimod meget lavt. Dette sogn strækker sig lige til Koldingå, som den yderste grænse af Hertugdømmet mod norden. Foruden dette anneks har der endnu været et andet anneks til Vonsildkirke, nemlig Sestkirke, men samme kirke gav hertug Hans fra Slesvig under den danske Krone til kong Frederik 2. år 1566.
  8. Biertsogn ligger 3 mil norden fra Haderslev; dets Plougtal er 30 plouge. Sognet har gode skove; byerne er disse: Biert; Altrup; Skaitved; Binderup.
  9. Stenderupsogn strækker sig langs Koldingfjord ud til det lille bælt, og har omkring ved Fjorden gode skove. Egnen er meget fornøjelig og frugtbar. Sognet udgør 21 5/6 plouge. Sognets byer er: Stenderup eller Strandbyen, med 78 huse; Varmark; Mushuse; Stenderup eller Strandhuse, som er 101 huse. Sognets yderste Pynt ud til bæltet kaldes Heinsohr. Stenderupkirke ligger halvfierde mil norden fra Haderslev.
  10. Heilssogn har skiønne Kornmarker og skove, især ned mod bæltet; det ligger halvtredie mil norden fra Haderslev. Dette sogn udgør 11½ Ploug. Sognebyerne er: Heils, hvorved ligger den store fiskerige Søe, Heilsøe kaldet; samme Søe er tre gode fjerdingvej lang, og har nu fået Samfund med bæltet, hvorved de ferske Fiske kreperer; man har ved denne Søe i kristendommens Begyndelses tider forrettet den hellige Dåb, og derfor har samme Søe fået navn af Heilsøe, det er Helligsøe; Byggebierg; Staunsbierg; Kiærmølle; Wargård, en kongelig Forpagtningsgård eller Vorwerk.
  11. Weyrupsogn er anneks til Heilskirke, og har gode skove og tørvemoser. Sognet udgør 13 plouge. Byerne er: Roy; Grønninghod; Siølund, og Stangmosled. Udi dette sogn ligger det høje Bierg Grønninghod, eller Grønvikhod, eller Grønhoved, som er 122 Favne højt, rækker meget højt over skovene, og man tæller øverst derpå 38 omliggende kirker. Fra dette Bierg udskyder en lang Strækning sig, som går på tværs fra østen til vesten, og ved Vonsild udstrækker sig en Arm til Nipså.
  12. Allersogn, hvorigienneni den alfare, Vei falder imellem Haderslev og Kolding. Dette sogn står for 16 41/144 plouge. Sognets byer er: Aller, som ligger meget behagelig og plaisant, thi den har skov både mod sønden og norden; Stubbum; Storalleranslæt; Lillealleranslæt; Mengsbye; Brabæk; Skovhuse; Robbersted; Allermølle, som drives ved Tabsflod, der flyder her igiennem sognet.
  13. Tabssogn er anneks til Allerkirke, ligger meget fornøjeligt med skov; kirken ligger allene for sig selv ude på marken midt i Herredet, to mil og en fjerdingvej norden for Haderslev. Sognet bestaår af 11½ Ploug. Byerne er: Tabsuhr, Ostorp og Skorup. Udi dette sogn har den Flod Tabs sit Udspring, og siden løber den med en meget krum Gang snart i Øster snart i Nord, og endelig igiennem Heilssøe ud i bæltet. Ved denne Tabsflod var i de første kristendomstider et Døbested og et Lærehus, hvor Guds Ord da blev lært.
  14. Fielstrupsogn ligger højt og har mange store høje. egnen er også fornøjelig, thi dels har den små skove både Øster og Vester, dels ligger sognet straks ved bæltet, hvor Skibe idelig passere. kirken er stor og meget anselig. Sognets byer er: Fielstrup; Storfielstrup-Anslæt; Lillefielstrup-Anslæt; Knudsdorf: Hauge; Gammelbye; Sillerup; Kehlet. Af disse hører Sillerup og Kehletbyer under Haderslevherred. Den yderste Pynt af dette sogn ved bæltet kaldes Knudshoved. Dette sogn står for 18½ plouge.
  15. Bierningsogn er et anneks til Moltrupsogn i Haderslevherred, men ligger i Tyrstrupherred tre fjerdingvej norden fra Haderslev. kirken ligger meget højt; sognet står for 11½ Ploug, af hvilke de otte høre kun til dette Herred, men de øvrige halvtredie høre til Haderslevherred. Sognets byer er: Skoubølling; Kabdrup; Rørkiær; Bierning; Krobierning; Roy Ærrigsted; Ulvhus; Tømmeshus.

Gramherred

Gramherred (Gramharde) er et meget stort Herred, thi fra sønden til norden er det 4 mil langt, og fra østen til vesten er det 5 mil stort. Det grænser mod østen til Haderslevherred og Tyrstrupherred, og mod norden til Skodborgå: ellers er dette herred at anse som en ø, omgivet med de to Arme af Nipså; dette hele herred er ansat for 91 5/24 plouge. I dette herred findes gode skove, så og mange udyrkede Stykker hede, og Mosejord.

Gramherred indbefatter elleve kirkesogne, af hvilke de otte høre til Haderslevprovstie, men disse tre, nemlig Gramkirke, Mustrupkirke og Skrydstrupkirke høre under Biskoppen i Ribe, og udgøre et dansk provsti eller herred i Riberstift. kirkesognene er følgende:

  • 1. Gramsogn, 2. Nustrupsogn, 3. Skrydstrupsogn, 4. Wittstedsogn, 5. Hammeløvsogn, 6. Maugstrupsogn, 7. Jægerupsogn, 8. Sommerstedsogn, 9. Oksenvadsogn, 10. Jelssogn, 11. Skodtborgsogn. Vi mærke nu hvert sogn især.
  1. Gramsogn er et vidtløftigt sogn, og skal tilforn efter Fortælning have udgiort to sogne, og vises endnu Rudera af den afbrudte kirke. Af dette sogn hører intet under Haderslevamtstue uden allene Arupgård, som giør 2/3 Ploug og 16 så kaldte nye Gramplouge i dette sogn og i Foelsogn. Under Ribeamtstue hører 8 tønder hartkorn til Grambirk. I dette sogn ligger Gramgård eller Slot, i en overmåde lystig og behagelig egn med store skove; dens gods udgør omtrent 30 plouge. Under gården henhører Nyebøl, en ufrie gård, beliggende i Foelsogn. Gilstoft, et kongeligt Vorwerk eller Forpagtningsgård. Gramkirke ligger halvfierde mil vesten for Haderslev og to mil østen for Ribe.
  2. Nustrupsogn, hvis kirke er både den største og den smukkeste af alle omliggende landsbykirker. Dette skiønne sogn er kun ansat for 13 5/24 plouge, og ligger tre mil vesten fra Haderslev. Sognets byer er: Nustrup; Bæk; Kolsnap; Gabel; Brundelund; Ålkiær; Vrå. I sognet vises Rudera af et Slot, kaldet Gåskiær, som her har stået efter hertug Hanses tid.
  3. Skrydstrupsogn har Mangel på skove, men de bedste tørvemoser, og man har her mange smukke Teglbrænderier. Sognet er kun ansat for 4 11/24 plouge, så ulige er Plougtaksten sat. Kirken ligger halvtredie mil fra Haderslev; på en Tavle i kirken læses, at den er bygt år 1364.
  4. Wittstedsogn er et stort sogn; kirken ligger syv fjerdingvej fra Haderslev; ikke langt fra kirken ligger en stor Søe, som har givet sognet sit navn, da det i fordum tid altid findes skrevet Wittsøe. Sognets byer er: Ustrup; Høgelund; Arnitlund, det er Ørnelund, hvilke to steder have fået deres navne af Høge og Ørne, som her have havt deres Ophold; Skovbye; Abkiær; Veilbøl; Overjerskald; Rudbæk, tre Kroer; Immervat; Slykefter; Wartenberg. Kirken ligger fem fjerdingvej sønden fra Haderslev. På sognets marker findes en stor del hedenske Offersteder og Begravelser.
  5. Hammeløvsogn, hvis lille kirke med et lidet spir på ligger en halv mil vesten fra Haderslev. Dette sogn udgør 15 plouge. Sognebyerne er: Hammeløv; Styding; Ladegårdsbye; Hernhyr; Tørningård, som var det i gamle Dage så navnkundige Tørningslot, hvis Rudera man endnu ser i skoven; denne gård har prægtig Avling, holder meget kvæg og mange Heste; dens egn er overmåde plaisant, da her er Kilder, skove, høje Banker, hvoraf Kildevæld udbryder; den bortpagtes årlig af kongen; her er anlagt en Blikfabrik, som er i ypperlig Stand, og drives ved et Vandmølleværk. Af denne gård har Tørninglehn sit navn, som nu er indlemmet Haderslevhuslehn. Udi dette sogn ligger Stydingdam, som for sit skiønne Fiskeries skyld forpagtes bort af stedets kongelige amtmand.
  6. Maugstrupsogn, hvis kirke ligger 5 fjerdingvej nordvest fra Haderslev. Dette sogn udgør 9 1/1 Ploug. Sognebyerne er: Maugstrup, hvor nu det prægtige Præstehus står, på en Grund, på hvilken det hertugelige Lystslot fordum har stået; men da samme var ødelagt, blev Grunden foræret af hertugen til stedets præst: thi Præstehuset var fordum i Jægerup. De øvrige byer er: Sommertved, (hvor der i en vidtløftig Udørken vises at have ligget en anselig Avlsgård, Tyresholm kaldet); og Ringtved. I sognet ligger et hedensk Tingsted, Stevnhøy kaldet.
  7. Jærgerupsogn er annekset til Maugstrupkirke. Dette sogn udgør 4 1/8 Ploug. Kirken ligger 2 mil vesten fra Haderslev. Sognebyerne er: Jægerup; Kinstrup; Billund; Selskiær; og Voyens, et kongeligt Vorwerk eller Forpagtningsgård, men har tilforn været en Bye med 11 gårde, som i krigens tid år 1659 med flere blev afbrændt; for disse afbrudte gårde får præsten årlig Refusion og Betaling for 100 skæpper rug på amtstuen. Ballegård og Troilburg var i gamle Dage adelige Sæder. Imellem Jetterup og Skrydstrup lå det Slot Burgvold, som ved en underjordisk Gang havde Kommunikation med Tørningslot, som lå en mil derfra. Dette Revier, som er nu med jord bedækket, løb fra Burgvold forbi Billund og Jægerupkirke indtil Vejenssøe, og derfra igiennem de dybe Dale ind i Stevning og Mølledammen.
  8. Sommerstedsogn er ansat for 11⅛ plouge. Kirken ligger 7 fjerdingvej nordvest fra Haderslev. sognebyerne er: Sommersted: Lert; Kastvrå; Mølbye; Refshøy eller Refsøe, et kongeligt Vorwerk eller Forpagtningsgård. Imellem Sommersted og Oksenvad ligger Touskou, hvor en Herregård af samme navn fordum har ligget, men er nu nedbrudt formedelst den Toldsvig, som der blev begået med kvægs Overdrivelse over Oksenflod.
  9. Oksenvadsogn er ansat for 10⅝ plouge. Dette sogn har sit navn af de mange øksne, som blive her over vandet eller Floden overførte fra Jylland ind til Holsten. Sognebyerne er: Oksenvad; Ørsted; Mølbye; Fuglsang; Stursbøl; Touskonmølle, som har sit navn af den ødelagte gård Touskon, hvorom er meldet ved Sommerstedsogn.
  10. Jelssogn, hvis kirke er ziret med et spir på taget, er ansat for 8 5/12 plouge, ligger tre mil nordvest fra Haderslev. Sognebyerne er: Jels; Grønnebek; Barsbøl; Sudelund. Udi sognet ligge tre søer eller åer, kaldede Jelsøer, som er meget fiskerige, og hænge tilsammen formedelst Jelsbek, som flyder ud i Nibså. Disse Jelssøer kaldes også Henningsdamme, og forpagtes årlig bort. Af disse tre ligger den største ved kirken, og er blevet i det tiende århundrede brugt til den hellige Dåb ved kristendommens Indførsel i disse lande.

Frøsherred

Frøsherred grænser mod norden til Skodborgå, mod vesten til Ribe, mod østen og sønden til Gramherred. Det er kun et lidet Herred, knapt to mil langt og bredt. Hele Herredet står for 351/6 plouge. Under dette herred er 102 tdr. hartkorn, liggende til Vandrupsogn, og kontribuerende til Ribeamtstue. Her har man gode Kornmarker og tørvemoser. Her ligger og den store Faresskov, (hvoraf det navn Frøs har sin Oprindelse,) som fra Nordost til Sydvest udgør to mil, og giør grænse imellem Frøsherred og Gramherred; samme skov er en Levning af den særdeles farlige store skov, som strakte sig næsten fra Vesterhavet indtil Østerhavet, hvorom allerede er meldt.

Dette herred er samlet med Kalslundsherred under en dansk provst, som hører under Riberstift. Frøsherred indbefatter følgende fem landsbykirkesogne, nemlig:

  1. Østerlinnetsogn ligger halvfierde mil fra Haderslev, har godt kornland, og er en deilig egn, især ved Gramflod; det er ei ansat højere, end for 5 5/6 plouge. Sognets byer er: Østerlinnet; Stenderup; Terp; Røybøl; Møybøl; Tved.
  2. Fohlsogn ligger halvanden mil østen fra Ribe, men fem mil nordvest fra Haderslev. Dette sogns beboere høre næsten alle under Skakkenborg. Nibøl eller Nibølgård hører under Gramslot.
  3. Hygomsogn, hvis anselige store kirke ligger omtrent fem mil nordvest fra Haderslev, er ansat for 13 2/3 plouge, og 11 tønder hartkorn under Ribeamtstue. Sognets byer er: Hygom; Harrebye; Brøstrup; Fædsted; Kamptrup; Knorborg; Bådslund; Holm.
  4. Røddingsogn er ansat for 2⅔ plouge, foruden 7 tdr. hartkorn kontribuerende til Ribeamtstue. Sognets byer er: Rødding; Røddingøsterskov; Brem; Møllen; Røddinggård, et kongeligt Vorwerk eller Forpagtningsgård med ypperlige marker.
  5. Skrafvesogn er anneks til Røddingkirke, ligger halvfemte mil nordvest fra Haderslev. Dette sogn har tre til Haderslev skyldende plouge, Resten er. Ligesom på de øvrige steder i Herredet, anslået i hartkorn. Sognets byer er: Kiøbenho; Langtved; Kraustrup.

Kalslundherred

Kalslundherred ligger norden for Ribe, og grænser mod norden til Skodborgå; mod sønden til Ribe; mod østen til Frøsherred, og mod vesten til Vesterhavet. Det strækker sig fra østen til vesten næsten fire mile, men fra norden til sønden knap én mil. Kalslundherred udgør 23 1/3 ploug, foruden 60 tønder hartkorn til Ribeamthus kontribuerende, henhørende under Vilslevsogn, så, og næsten 30 plouge til Ranzaupræster i dette herred og i Hviddingherred. Af skove findes ingen i dette herred, men nogle store heder; ellers har landmanden gode kornlande og græsenge, som dog ved Vesterhavets oversvømmelse lider ofte stor skade.

Kalslundherred er samlet med Frøsherred under ét dansk provsti i Riberstift, og indbefatter fem landsbykirkesogne, hvilke er:

Alle disse sognes præster og gejstlighed høre under Ribebispedom. Vi mærke nu hvert sogn især.

  1. Hiortlundsogn er nu hovedsognet, men har tilforn været anneks. Dette sogn ligger meget fornøjeligt ved den store Gramflod; det har 3 1/6 ploug, og desuden 28 tønder hartkorn, som skatter til Ribe. Vore hedenske forfædre i denne egn have årligen nogle gange forsamlet sig her i denne lund, hvor kirken står, og sammesteds under åben himmel tilbedet solen.
  2. Kalslundsogn er nu annekset til Hiortlundkirke, men har tilforn været hovedsognet. Kirken ligger ude på marken midt i herredet, 6 mile nordvest fra Haderslev, og én mil nordøst fra Ribe. Dette sogn har 4 plouge, foruden 24 tdr. hartkorn, som skatter til Ribeamtstue. Sognets byer er: Kalslund; Villebøl; Rønning; Hiortvad, etc.
  3. Lintrupsogn har 8½ ploug, foruden 5 tdr. hartkorn, som skylder til Ribe. Kirken ligger fem mil og en fjerdingvej fra Haderslev. Sognebyerne er: Lintrup; Mehlbye; Dauer; Årlund; Foldingbro; Vimptrup; Tornum; Nørolling; Kastbierg; Skoulundgård; Skiærrebekmølle; Kastbiergled; Tornumgård, et kongeligt Vorwerk eller Forpagtningsgård, henhørnde under Haderslevamtstue.
  4. Hiertingsogn er anneks til Lintrupkirke. Dette sogn skal have sit navn af nordens hedenske gudinde, Herthe, som var gudinde for frugtbarhed, ligesom de romeres Ceres. Kirken ligger 4 ¾ mil fra Haderslev. Hierting og Gastrup giør 2 5/6 plouge, som skylder til Haderslev. Sognet har desuden 9 tønder hartkorn, som skatter til Ribeamtstue. Udi dette sogn falder store heder og moser.
  5. Fardrupsogn er stor fare underkastet af Vesterhavets oversvømmelse, som ofte har ødelagt både mennesker og kvæg med huse, såsom år 1634 natten imellem den 10. og 11. oktober, da formedelst vandets store oversvømmelse blev her i dette sogn ikkun 30 mennesker reddede. Dette sogn består af 4 5/6 plouge, som hører under Haderslevhusamt, dernæst 270 tdr. hartkorn, som skatter under Ribeamtstue. Man regner ellers, at af beboerne er 55 Ranzautjenere, 276 Riberhustjenere og 75 Haderslevtjenere. Fardrup, eller som det i daglig Udtale kaldes Farupkirke, ligger en lille halv mil nordvest fra Ribe, men over 7 mil nordvest fra Haderslev. Denne smukke kirkes Tårn står på kirkens søndre side, hvilket skal betyde, at Farupkirke er den sidste og yderste kirke i Sønderjylland; da derimod Vilslevkirke på hin side af Skodborgå i Nørrejylland har sit kirketårn tværtimod stående på den nordre side af kirken, hvilket skal tilkiendegive, at Vilslevkirke er den første kirke i Jylland, når man kommer fra Hertugdømmet Slesvig reisendes ind i Jylland.. (Se tillige Riberstift pag. 505.) Man har her stor Mangel på skov og tørvemoser, derimod har man skiønne Lyngheder til brændsel. Sognets byer er: Fardrup eller Farup; Kirkeby; Indsted; Kierbøl; Hillerup; Tanderup; Nyegård; Lundgård; Poulskrog; Blæsbierg. Ved dette sogn begyndte i fordum tid den store, vidtløftige og farlige Faresskov, som var 8 mil lang.

Nørrangstupherred

Nørrangstupherred grænser mod norden til Gramherred; mod østen og sønden til Sønderrangstrupherred; mod vesten til Hviddingherred. Herredet beregnes at være tre mil fra østen til vesten, men fra sønden til norden halvanden mil. Hele Herredet indeholder 62 5/6 plouge, og var i de ældste tider lutter skov, men nu ses aldeles ingen skove, men mange udyrkede heder og Moser. Man ser her overalt Bondebyernes Bygninger at være grundmurede af de Stene, som bønderne selv have brændt i deres anlagte små Teiglbrænderier.

Dette herred består af fem landsbykirkesogne, hvis Sognepræster med øvrige gejstlighed hører alle under Biskoppen i Ribe. kirkesognene er disse følgende:

  • 1. Beftoftsogn, 2. Tislundsogn, 3. Aggerskovsogn, 4) Toftlundsogn, 5. Branderupsogn. Vi mærke nu hvert sogn især.
  1. Bedtoftsogn, hvis overmåde smukke kirke er ziret med et højt spits Tårn, og i de papistiske tider boede Kanonici her. Dette sogn udgør 11¾ plouge, og af dem hører 3⅝ plouge under Gramherred, og 4½ Ploug, til Stvandelhiørns distrikt. Sognepræsten har, foruden Indkomsterne af sine egne sogne, også af Ørtrupbye i Toftlundsogn 12 skp. rug, af Gabel i Nustrupsogn 10 skp. rug; nok i Beftoft en hel gårds Grund, og i annekssognet ligeså meget, foruden en del Mensalgods; ligeledes en prægtig gård fra de katolske tider, for Sielemesse; af en Mølle på præstens Grund har han årlig 11 Rigsdaler 2 mark, og frie Maling. Sognets byer er: Bedtoft, hvilken Bye ligger meget plaisant ved den store Nipså; Nederhjerstal; Hjartbroe, liggende ved Åen, hvor man siger, at et lille Slot fordum har stået. Strandelhiørn.
  2. Tislundsogn er anneks til Beftoftkirke, men kirken ligger for sig selv ude på marken og er uanselig. Dette sogn menes at have sit navn af den hedenske krigsgud Thyr, klædt i et vildt Dyrs Hud, hvoraf Tirsdag har sit navn, blev i hedenskabets tid dyrket og til ham ofret i den her da værende tykke skov, som nu for længe siden er omhuggen. Sognets byer er: Tislund; Åabøl; Gøtterup. Udi dette sogn ligger Tullesmose, som bær navn efter den i kæmpeviserne omtalte Tulle Vognsen.
  3. Aggerskovsogn er et meget stort sogn, som er ansat for 2? 19/98 plouge. I fordum tid har her været store Ægeskove, men nu er aldeles ingen tilovers, hvorudover man her i egnen brænder tørv og Flave af hederne. Sognets byer er: Aggerskov; Galsted; Rangstrup; Goldbek; Baulund; Mellerup; Vellerup; Muspyt; Ousgård; Langelund; geestrup; Farhus; Biørnskou; Gammelskou; Nitrizkiær.
  4. Toftlund: eller Herrestedtsogn, hvis kirke ligger for sig selv på marken, 4 mil sydvest fra Haderslev. Udi dette sogn blev også den nordens hedenske Gudinde Herthe offentlig dyrket og æret på marken, da nogle påstå, at sognets rette navn er Herrested. Dette sogn er ansat for 11 32/72 plouge og 5 tønder hartkorn, som høre under Rangstrupbirk. Sognets byer er: Toftlund; Stenderup; Allerup; Orterup; Ænmærk; Musvang; Kiergård.
  5. Branderupsogn, hvis store og anselige kirke ligger på en Høy, 4 mil sydvest fra Haderslev. I denne frugtbare egn er stor Mangel på brændsel, da man hverken har skov eller tørvemoser, men har allene Lynghederne, at betiene sig af. Sognets byer er: Branderup; Rurup; Refslund; Manbierg; Møllen. Sognet er ansat for 1153/144 plouge.

Hviddingherred

Hviddingherred grænser mod norden til Ribe; mod østen til Gramherred og Nørrangstupherred; mod sønden til Løherred; og mod vesten til havet. Dette store herred er fra hver Kant at giemnmreise halvtredie mil; men hederne udgøre næsten Halvdelen af Herredet. Det hele herred er ansat for 119 162/238 plouge, foruden det hartkorn, som ikke skatter til Haderslevamtstue. Man ser her med Forundring, hvorledes alle bøndergårde er opbyggede af brændte Mursten. Udi Hviddingherred findes en del Indvånere, som henhøre til Lystrupbirk, Riberbirk, Skakkenborg og Ranzau; og derfor vil man først til Oplysning melde om hver især. Lystrupbirk, så kaldet af den landsby Lystrup, tæt uden for Ribe, er indrettet af grev Schack, og er oprettet af de til Skakkenborg liggende Allodialgodser, hvortil også er henlagt Mandøe; dertil henhører 159 tdr. 4 skp. og 1 fjk. hartkorn af Semsogn, af St. Kathrinæsogn i Ribe 58 tdr. etc.. Ribebirk består allene af Riberhusladegårds Tjenere, samt kongens forrige Ryttergods, og de nu værende Hospitals, Skoles og Domkirkes Tjenere; dette Ribebirk blev oprettet år 1735. Skakkenborgtjenere er adspredte over Torninglehn, og nyde de friheder, som andre grevelige godser nyde. Ranzautjenere høre til Ranzaugods. Dette gods har sin Oprindelse af det grevskab Pinneberg, og udgør den Trediedel af samme grevskab, som det holstengottorfske hus fik til sin andel. Disse Ranzautjeneres frihed er, at de ingen Kroetiender svare; for Kongeskatten svarer det hele grevskab en vis Sum penge, til at underholde et Regiment Kurassierer med, og giør ingen videre Kongeægter eller svarer didhenhørende Skatte.

Hviddingherred indbefatter tolv landsbykirkesogne, hvilke er:

  • 1. Hviddingsogn, 2. Reisbyesogn, 3. Roagersogn, 4. Spandethsogn, 5. Høyrupsogn, 6. Woddersogn, 7. Brønsogn, 8. Skiærbeksogn, 9. Arrildsogn, 10. Semsogn, 11. Vestervedstedsogn, 12. Mandøesogn.

Alle præsterne i dette herred med, øvrige gejstlighed hører under Ribebiskop. Vi mærke nu hvert sogn især.

  1. Hviddingsogn, hvis kirke ligger én mil sønden for Ribe, men halvottende mil vesten fra Haderslev. Dette sogn er ansat for 1411/16 plouge, foruden 42 tønder hartkorn, som skatter til Ribe. Sognebyerne er: Hvidding; Rahede; Ænderup; Lundsmark; Høksbroe, hvor den gård Høksbroe ligger, som er ét af de allerældste adelige Herresæder i hele Danmark. Under denne gård ligger Ranzautjenere, hvilke giøre Kiøbmændene i Ribe stor Afbræk; thi de i deres Kiøb, Handel og Vandel tvinges ikke af noget kongeligt Forbud, i alle danske provinser, og de boe så nær omkring Ribe. Denne gård er nu aflagt og landerierne omdelte blant bønderne.
  2. Reisbyesogn, hvis kirke ligger fem fjerdingvej fra Ribe og syv mil vesten fra Haderslev. norden forbi kirken løber et vand, som kommer langt inde fra landet, og kaldes Resflod; desuden løber sønden i sognet et andet vand, hvilke begge siden samles og løbe ud i havet, så at sognet er ligesom en ø. Sognet er ansat for 9 245/288 plouge til Haderslevamtstue, og 81 tønder hartkorn til Ribeamtstue. Det består af en meget stor Bye, Reisbye, og fire steder, som kaldes Haved.
  3. Roagersogn, hvis anselige kirke ligger 5 mil vesten fra Haderslev, men kun én mil fra Ribe. Den ganske egn er meget fornøjelig, og ser man her alle Bøndegårde og huse., ja endog Fæhusene, at være grundmurede, hvortil beboerne brænde selv deres Murstene. Sognet er ansat for 7 119/144 plouge, hvoraf skattes til Haderslev, foruden 33 tønder hartkorn, hvoraf skattes til Ribeamtstue. Sognebyerne er: Roager; Østerobeling; Kirkeby; Vesterbek, var tilforn et adeligt gods, men er nu ødelagt, og landerierne bruges af Ranzautjenere.
  4. Spandethsogn, hvis kirke ligger næsten seks mil vesten fra Haderslev. Sognets beboere er mest Ranzautjenere, som hørte til den nu afbrudte Spandethgård, men nu til Høksbroe i Hviddingsogn.
  5. Høyerupsogn, hvis kirke ligger næsten fem mil fra Haderslev. Dette lille sogns byer er: Høyerup; Arnum; Linnetskou; Stensbek; Arrildgård, som var fordum et gammelt adeligt Sæde, men er nu bøndergods. Ved Høyerupbye ligger et højt Bierg, hvorfra man kan se meget, vidt og bredt omkring.
  6. Woddersogn, hvis kirke ligger seks mil vesten fra Haderslev. Sognet er ansat for 10 17/288 plouge, hvoraf det skatter og skylder til Haderslev, så og 9 tønder hartkorn, hvoraf sognet skatter til Ribeamtstue. Sognets byer er: Wodder; Bierklev; Gousager; Oned; Vrå.
  7. Broussogn er et Mensalkald til Biskoppen i Ribe, som derfor her holder sin Vikarius eller Vicepastor, der får sin visse andel af Kaldets Indkomster for sit embedes Forretninger. Brønskirke er den smukkeste landsbykirke i Herredet, ziret udvendig med et højt spits Tårn, og indvendig med et Orgelværk. Sognet er ansat for 28 35/36 plouge, hvoraf skattes til Haderslevamtstue, og 53 tdr. hartkorn, hvoraf betales Skatter og Kontributioner til Ribeamtstue. Sognets byer er: Brøns, så kaldet af det store, vand, som, flyder igiennem sognet; Søndernis; Havervadt; Vesterobeling; Hoemgård; Normsted; Astrup, som i det fiortende og femtende århundrede har været, et adeligt Sæde, men er nu to Selveierbøndergårde; Høns, også i fordum tid et adeligt Sæde, men nu en Bondegård.
  8. Skiærbeksogn er et overmåde stort landsbysogn; det består af 23 35/48 plouge, hvoraf svares kongelige Skatter til Haderslevamtstue, foruden 77 tdr. hartkorn, hvoraf skattes og skyldes til Ribeamtstue. Skiærbekkirke ligger to mil sønden for Ribe og tre mil norden for Tøndern, men halvsyvende mil fra Haderslev; kirken har altid to præster; Sognepræsten har to præstegårde, af hvilke den ene, som er den smukkeste i hele amtet, ligger tæt ved kirken, men den anden ligger i Østergassøe. Sognets byer er: Skiærbek; Nordskiærbek; Hiemsted; Østergassøe; Vestergassøe; Gårkrog; Barsbøl; Mosbøl; Giesing; Østergiesing; Hundevad; Misthusom; Kagbøl; Mehlbye; Ulderup; Ulderuplund; Kieplundsgård. Ved Gassøebye ligger det store Gassøebierg, hvor man i klart Veir kan se de stæder Ribe og Tøndern, så og kirken på øn Røm, og næsten alle kirker i dette herred og Lohherred.
  9. Arrildsogn er ansat for 15 9/48 plouge, som høre under Haderslevamtstue, og én Tønde hartkorn, som skylder til Ribe. Sognets byer er: Arrild; Roost; Høning; Obierg; Lindetgård.
  10. Semsogn er et anneks til kapellanerne ved begge kirker i Ribe. Kirken ligger en halv mil uden for Ribe, men seks mil vesten fra Haderslev. Dette sogn står tillige med Spandethsogn for 3 241/288 plouge under Haderslevamt, men Resten er 159 tdr. 4 skp. 1 fjk. hartkorn, som hører under Lystrupbirk. Sognets byer er: Sem; Warming; Staunager; Høm.
  11. Vestervedstedsogn, hvis kirke ligger tre fjerdingvej fra Ribe, men halvottende mil fra Haderslev; har tilforn altid havt Lektor Theologiæ ved Ribe latinske Skole til sin Sognepræst, men da Lektoratet blev år 1738 ved den sidste Lektors død afskaffet, fik dette sogn, sin egen Sognepræst. Dette sogn er ansat for 3 147/188 plouge til Haderslevamtstue at svare Skatter af, og 137 tdr. hartkorn, hvoraf skyldes til Ribeamtstue. Sognets byer er den store kirkeby Vestervedsted og Sønderfardrup. Biskoppen i Ribe og skolen har her i sognet to gårde, som kong Frederik 3. skænkede dem år 1548. Man har fra dette sogn i fordum tid kundet vade over til Mandøe.
  12. Mandøesogn består af den liden ø Mandøe.
    Mandøe er en ø, beliggende i Vesterhavet, tre fjerdingvej fra Vestervedstedsogn. Den har tilforn nemlig år 1415 været to mil lang og én mil bred, havde tre kirker og 30 gårde og huse; men er ved havets oversvømmelse ruineret. Nogle mene, at øn har i ældgamle Dage hængt sammen med det faste land. år 1558 blev én kirke, tillige med et stort Stykke af landet, ved en skrækkelig oversvømmelse af havet ganske bortrevet; år 1570 giorde vandfloderne endnu en større ubodelig skade, thi på den vestlige Landkant tog den meget store Stykker af landet rent bort, foruden 40000 Mennesker. Øen deles nu i Nordre- eller Gammelmandøe og Nyemandøe; men begge udgøre ét kirkesogn. Gammelmandøe er en liden overbleven Levning af det store Mandøe, er ubeboet og meget liden, omtrent en fjerdingvej lang og bred, hvor beboerne fra Nyemandøe i gode Åringer høste 10 til 12 Læs Høe. Nyemandøe er en lille halv mil lang og en fjerdingvej bred, og har én kirke med én præst, som står under Bispen af Ribe. Eftersom Nyemandøe har, på samme Måde som øn Fanøe, på den vestlige side Dyner eller Sandhøye: så dæmpe Indbyggerne på disse øer Flyvesandet, som ellers ved stærke vestlige Vinde ville blæse frem og skiule Agre og Enge, med Havgræs, som kaldes Tang, og i Efteråret flyder i Mængde op ved Havbredden. Når Vinden hist og her giør en Åbning, så dække de stedet straks til igien med Tang; dette Tang har den Virkning, at der vokser magert Græs og andet Ukrud derpå. På den Måde have Indvånerne frelst deres Agre og Enge fra Ødeleggelse af Sandflugt. år 1634 i den bekiendte store vandflod blev Mandøe sat under vand indtil Dynerne. Når det er Ebbetid, gå Indvånerne fra Nyemandøe tørskoet over til Gammelmandøe, og kiøre med deres Vogne over til det faste land. Øen hører under Lystrupbirk. Mændenes arbejde er på vandet med at fiske, undtagen i Høsttiden; men Resten af alt arbejde forretter kvindfolket. Denne ø er forhen beskreven ved Riberstift, pag. 501.

Den ø Rom eller Romøe udgør ét kirkesogn, og er allerede forhen beskreven under Riberstift, pag. 406. Den største del af denne ø, eller nordlige del, hører til Haderslevamt og Hviddingherred; men den sydlige del tillige med kirken hører til Ribestift, er to mil lang og omtrent tre fjerdingvej bred. Den nordlige del af øn er fem fjerdingvej lang, og en halv mil bred, har ved den østlige side gode Enge og græsgange, og ved den vestlige side Dyner eller Sandbanker.

Til amtet Haderslev hører også det fogderie Bollersleber, der inddeles i tre distrikter, som er det Bollersleber-, Gienner- og Strandelhiørnerdistrikt, og hvis plouge ligge hist og her adspredte i Riesherred og Sønderrangstrupherred i amtet Apenrade, så og i Sluksherred og Lundtoftherred i amtet Tøndern. Dette fogderies undersåttere er dingpligtige til det herred, hvori de boe. Den landsby Bollersleben, hvoraf fogderiet har sit navn, ligger en halv mil østen for Biolderupkirke i Riesherred.

Bollersleberdistrikt består af 63 gårde og huse, og har sin ridefoged, boende i Bollersleben. Bemeldte gårde er:

  1. I Riesherred, Biolderupsogn, Apenradeamt, Bollersleberbye, 25 huse; i Møllerup 5 huse; i Hiolderup 2 huse; i Torsbøl 2 huse; i Ravit 1 sted; i Tagebøl 2 steder; Bollerslevenmøller; i Jordkiærbye 1 hus; i Nørenleben 1 sted; og i Sønderleben 1 hus:
  2. I Sønderrangstrupherred, Heldevadsogn, Klautoftbye, 6 huse:
  3. I Sluksherred, Tønderamt, Lenmarkbye, 1 hus; i Tinglev 2 huse; i Holebyl 1 hus; så og Steinbergkroe. Giennerdistrikt ligger i Apenradeamt, og består af 48 steder, hvis ridefoged boer i Giennerbye. Disse steder ligge: a) i Riesherred, Løjtsogn, Stolliggård 7 gårde; i Rørbye 5 steder, og Fladsten.
  4. I Sønderrangstrupherred, Lygomsogn, Lygombye 10 steder; i Gienner 21 steder; i Heiselberg 1 sted, Rundemøllen og Haberslund. Strandelhiørnsdistrikt, hvis kongelige ridefoged boer i Strandelhiørn. Distriktet ligger i Sønderrangstrupherred, Apenradeamt, og indbefatter følgende steder:
    1. I Lygomsogn, Tyrholm 2 huse; Raunbierg 4 huse; Jarup 4 huse:
    2. I Hellevadsogn, Øbening 1 hus:
    3. I Bestoftsogn, Strandelhiørn 18 huse. Disse steder bruge 4½ plouge.

Anmærkning

Udi dette amts omkreds ligge disse adelige godser:

  1. Gram, i det kirkesogn Gram, fem mil norden for Tøndern og to mil østen for Ribe.
  2. Høksbroe, i det kirkesogn Gnidding, en mil sønden for Ribe; gården er nedlagt og landerierne er fordelte blandt bønderne.
  3. Nübel, i Gramsogn, fem, fjerdingvej østen for Ribe, hører til grevskabet Skakkenborg.
  4. Spandeth, i Spandethsogn, en god mil fra Ribe; alle landerierne til dette gods er fordelte under de dertil henhørende bønder.
  5. Vesterbeck, i Roagersogn, tre fjerdingvej fra Ribe; gården er nedlagt og landerierne fordelte blandt bønderne.
Hentet fra "http://ribewiki.dk/dk/index.php?title=1777_Haderslev_Amt&oldid=54960"