Benborg 2. okt. 1705 Niels Clausen
2. okt. 1705
Herredsfogeden Asmus Røpstorff af Vimtrup, otte mænd, Niels Nissen af Jedsted, Carl Christensen af Kalvslund, Peder Christensen af Hillerup, Knud Knudsen af forne Kalvslund, Christen Pedersen af ermeldte Kalvslund, Jep Jensen af Kalvslund, Christen Pedersen af Hjortlund og Peder Nissen Olling i Hjortvad.
Af den højgunstige øvrighed udi de sager, som af den piberske sag har sin oprindelse, forordnede herredsfoged og tingskriver på Kalvslund Herredsting, hr. Trouls Bertelsen i Roost, Gregers Pedersen i Holm.
Kgl. majestæts herredsfoged udi Hviding Herred og udi før skrevne sager, af øvrigheden konstitueret anwalt, velædle hr. Mathias Lange, af denne sags forordnede dommer, var begærende, at de domme som han i dag har lovet at sige, måtte vorde afsagt, hvorpå herredsfogeden hr. Trouls Bertelsen disse efterskrevne domme for retten har publiceret, og var enhvers sentens lydende som følger:
Da efter slig sagens beskaffenhed og efter hvis dokumenter og bevisligheder som får mig til doms er indlagt, ved jeg efter førhen anførte omstændigheder ej anderledes her udi atkende, end at efterdi Hans Andersen tilforn, førend det kom til gerningen, har givet råd og været en tilskynder at de Niels Clausen skulle aflive, og derfor uden selv havde i sinde forne Niels Clausen med en hvidskaftet kniv at ville have dræbt, item taget penge for at dølge Niels Clausens mord, som han dog havde kundskab om førend det skete, så og tilegnet sig en del af Hans Pibers sølv, som hans kgl. majestæts fisco den tid allerede var hjemfalden, og således udi en og anden måde udi samme gerning har været en medinteresseret, som alt tilforn fuldkommelig er specificeret, så ved jeg ej ham for samme grove gerning og forseelse at kan befri, men kender og dømmer ham til Bremerholm, eller og at gå udi skubkærren i Rendsborg og arbejde i 6 år, hvilket den højgunstige øvrighed behager, og hans bos lod svarer al omkostning, først vorder afdraget til hans kgl. majestæt at være forfalden, med mindre den højgunstige øvrighed vil bevise ham nogen nåde. Og efter moderation af hans gods, både for den forrige og denne sag at afdrages for rejser og for tæring, samt umage og forsømmelse, til omkostning som følger, nemlig hr. anwalt udi den førte sag 20 rd. udi den anden 6 rd. 12½ sk., rettens gebyr i den første 14 rd., i den anden 3 rd. 31 sk., tingskriveren i den første 8 rd. 32 sk. og i den anden 2 rd. 40 sk.
Så og stævningsmændene for deres umage at ske fornøjelse på rettens vegne, item har Peder Hansen og Mads Pedersen i Haderslev ved den attest bekræftet at de har givet Hans Andersen af Stensbæk i Haderslev Fængsel lovlig varsel for denne forskrevne dom.
Publicatum Kalvslund Herredsting den 2. okt. 1705. Trouls Bertelsen
Aflæst på Kalvslund Herredsting for retten fredag den 2. okt. anno 1705 udi Hans Andersens defensor Termen Knudsen i Kærbøl hans påhør, som var genpart herved begærende til at søge nåde i sagen ved den højgunstige øvrighed.
Efter tiltale og gensvar skriftlig og mundtlig, såvel som sagens omstændighed, kendes således for ret, at Nis Pedersens tilbudne ed kan ham ikke tilstedes, af flere følgende årsager:
- Han selv bekender de 23 rd. af gammel Hans Piber at have bekommet og ikke gør forklaring hvorfor det var.
- At han undskylder sig ikke at have lagt dølgsmål på Niels Clausens mord, som han ved Mortensdags tider anno 1702 efter sin egen bekendelse udi Hygum Præstegård af Johannes Pedersen blev tilkendegivet, hvilket befinder sig langt anderledes, thi over året derefter, anno 1703 åbenbarede Hans Andersen af Stensbæk først mordet, som af tingsvinde, udstedt af Frøs Herredsting den 6. dec. i dette år kan erfares.
- At Nis Pedersen vil føre sig det til behjælpning, at han mordet for Mads Sørensen, Tøger Nielsen og Niels Lund i Hjortvad har berettet, efter Johannes Pedersens forsagn, kan han ikke komme til nogen befrielse, såsom han sagde til Tøger Nielsen, han skulle holde det ved sig selv, som ekstrakt af Kalvslund Herreds tingbog af dato den 21. aug. næst afvigtdet forklarer.
- Ses af ekstrakt af Kalvslund Herredsting protokolleret de dato den 29. aug. anno 1704, at Nis Pedersen vedstår at være stævnet til ting af Hans Andersen i Stensbæk for at vidne sin sandhed, hvorfor gav han ikke da på tinget eller for høj øvrighed, Niels Clausens mord til kende, som han tilforn af Johannes Pedersen var kundgjort, thi da kunne megen vidtløftighed og stor omkostning, som siden er forårsaget, være forekommet, og gør sig i denne sag desto mere fortænkelig.
- Nis Pedersen ej heller har benægtet at han jo discoursive for sessions herrerne i Haderslev, sig lod for forlyde, at han penge af Hans Piber for sagen havde fået og ville besmykke det dermed, at Hans Piber tilforn havde praktiseret sig penge til fra ham, nu ville han gøre ham det samme skel igen.
- Ses og deraf, at Nis Pedersen var den piberske familie til gedahn (?), at når noget Hans Piber til bedste, enten ved forlig med Hans Andersen (som først bragte det til lyset om Niels Clausens mord), eller og i andre måder skulle forhandles, da var Nis Pedersen nemlig derved, og deres forsamling var efterhånden i sit eget hus.
Af disse årsager kan jeg ham ikke for hr. anwalts beskyldninger befri, mindre tilstede ham derfor sin ed at aflægge, men tildømmer forne Nis Pedersen de før berørte 23 rd., han af Hans Piber har annammet, og til kgl. majestæts fisco er forfalden. Inden en halv sachsiske (?) frist, tillige med den på processen anvendte og forårsagede omkostning, som efter moderation for rejser og bekostninger samt umage og forsømmelse, bedrager sig til hr. anwalt 6 rd. 12½ sk., rettens gebyr 4 rd. og denne sags forordnede tingskriver 3 rd. 28 sk. udi kgl. majestæts amtstue i Haderslev at betale.
Men findes han der udi forsømmelig, da derfor tilstedes løs betaling, at lide nam og udvurdering udi hans bo og gods hvor det findes, og derfor uden for sin forseelse, med fængselsstraf i Haderslev udi 4 uger eller så længe den højgunstige øvrighed det behager, at anses og straffes, og derfor uden stævningsmændene at fornøje.
Angående den beskyldning han tillægges, at have givet råd Niels Clausens legeme på Kalvslund Kirkegård at begraves, da efterdi han både udi Haderslev, såvel som her på tinget, det så højlig benægter, og intet derefter med hans begravelse er påfuldt, så ses ikke han noget til straf for samme beskyldning, kan tilkendes, men derfor dømmer ham fri.
På rettens vegne publicatum Kalvslund Herredsting den 2. okt. 1705. Trouls Bertelsen
Aflæst på Kalvslund Herredsting for retten fredag den 2. okt. anno 1705 udi Nis Pedersens påhør og nærværelse, som deraf var en kopi begærende, og har sig derover for kgl. majestæt og sin anden øvrighed at besværge sig ... under den ... formelding.
Efter slig sagens beskaffenhed og for mig irettelagte dokumenter, kendes således for ret, at Hans Pedersens undskyldning kan ikke for gyldig antages, thi efterdi han af sin broders beretning, som han selv vedstår, havde kundskab om Niels Clausens mord, så havde han burdet efter sin kristendoms pligt straks det for øvrigheden at tilkendegive, på det at den unge Hans Piber, som var den rette hoved- og gerningsmand i mordet at begå, kunde udstået sin straf, kommer til omvendelse og angret sine misgerninger, hvorved megen ulempe og stor omkostning, som siden er forårsaget, kunne blive sparet, og efterdi han ej gjorde det ene, så kan hans benægtelse ej heller antages udi det andet, men tilkende ham de før berørte 19 sletdaler samt de 3 sølvbægre, og derover tvigæld for uhjemlet, og dertil sine bøder efter loven, såvel som den forårsagede omkostning, som efter moderation bedrager sig til hr. anwalt 6 rd. 12½ sk., rettens gebyr for rejse og omkostning 3 rd. 12 sk. og denne sags anordnede tingskriver 3 rd. 20 sk., inden en halv sachsischer frist, udi den kgl. haderslevske amtstue at levere og betale.
Findes han der udi forsømmelig, da derfor at lide nam og udvurdering udi hans bo og gods hvor det findes, og derfor uden til fængselsstraf udi 4 uger i Haderslev for sin forseelse at kondemneres, eller så længe den gunstige høj øvrighed det behager, og der foruden varselsmændene at fornøje.
På rettens vegne publicatum Kalvslund Herredsting den 2. okt. anno 1705. Trouls Bertelsen
Aflæst på Kalvslund Herredsting for retten fredag den 2. okt. anno 1705 udi Hans Pedersens på- og nærværelse, som heraf var en kopi begærende, og dermed skød sig fra hans højgrevelige excellence vores nådige og højbydelde hr. amtmand.
Efter tiltale og gensvar og denne sags lejlighed, kendes således for ret, at Bertel Hansen i Hjortlund bør for den anpart han sig af Hans Pibers opgravede sølvtøj har tilegnet, solgt og ladet bortkomme, efterlovens 2. bogs 108. kapitel at betale igæld og tvigæld, og dertil kongens 3 m. og samme penge udi kgl. majestæts amtstue i Haderslev, såsom de til kgl. majestæs fisco erforfalden, samt den på processen anvendte omkostning, som efter moderation for rejser og omkostninger kan bedrage sig til hr. anwalt 4 rd. 12½ sk., rettens begyr 3 rd. 12 sk. og til denne sags beskikkede tingskriver 2 rd. 40 sk., inden en halv sachsiske frist, at betale eller og efter den tids forløb, at lide nam og udvurdering i hans bo og gods til skadesløs betaling, så og stævningsmændene der foruden at fornøje.
På rettens vegne, publicatum Kalvslund Herredsting den 2. okt. anno 1705. Trouls Bertelsen
Aflæst på Kalvslund Herredsting for retten fredag den 2. okt. anno 1705 udi Bertels Hansens påhør og nærværelse.
Efter før hørte tiltale og gensvar og begge parters for mig irettesættelse, samt sagens omstændighed, ved jeg Morten Termensen ikke at kan befri, men tilkender ham den store forgyldte skål og de to sølvbægre, som han af Hans Andersen i Stensbæk, og Bertel Hansen i Hjortlund, efter angivende for 32rd. 1 sk. sig har tilforhandlet og købt, at skaffe tilstede igen.
Og desuden betaling, dog sit ærlige navn og rygte i alle måder derved uforkrænket at levere, alle ogmed penge det at betale, såsom det til kgl. majestæts fisco er forfalden, samt den på processen forårsagede rejser og omkostning, som efter moderation er til hr. anwalt 4 rd. 12½ sk., item til rettens gebyr 3 rd. 15 sk. og denne sags beskikkede tingskriver 3 rd. 22 sk. og der foruden stævningsmændene at fornøje og siden sit steds oprejsning, ved sine købmænd forne Hans Andersen og Bertel Hansen igen at søge, samme sølv eller penge derfor, samt omkostninger har han inden en halv sachsischer frist, lade den kgl. haderslevhusiske amtmand at betale eller og derfor lide nam og urvurdering, sit bo og gods.
På rettens vegne, publicatum Kalvslund Herredsting den 2. okt. anno 1705. Trouls Bertelsen
Aflæst på Kalvslund Herredsting for retten fredag den 2. okt. anno 1705 udi Morten Termensens søns Niels Mortensens påhør og nærværelse, som deraf var en genpart begærende.
Efter sådan beskaffelse kendes således for ret, at efterdi Johannes Pedersen på det aller sidste, da sessionen skulle ophæves, denne bekendelse om Jep Jørgensen af Mejlby og Anders Steffensen har gjort, da han af herrerne blev tilspurgt om han havde noget mere at tilkendegive, og det da var sluttet, når eksekutionen på fangerne skulle ske, derfor kunne forne Anders Staffensen og Jep Jørgensen ej til vedermæle blive indciteret, de begge bekender at have fået penge af Hans Piber, men ingen forklaring, hvorfor dethar været, derom gjort, så må Johannes Pedersens tale og bekendelse, derpå være funderet, tilmed gjorde han på sin bekendelse sådan forklaring, at Jep Jørgensen gav ham 1 m. tilbage igen, såsom han tykte han ellers havde fået for meget, og på denne og al hans anden bekendelse ville leve og dø, at det var i sandhed, så ved jeg ikke ermeldte Jep Jørgensen og Anders Staffensen at kan befri, men tilkender Jep Jørgensen de 3½ sletdaler og Anders Staffensen de 8 sletdaler, inden en halv sachsischer frist, såsom de til kgl. majestæt fisco er forfalden samt den for rejser, umage, fortæring og forsømmelse forårsagede omkostning, udi den kgl. haderslevske amtstue inden en halv sachsischer frist at betale, som efter moderation er til hr. anwalt 8 rd. 25 sk., til rettens gebyr 6 rd. 30 sk. og til den forordnede skriver 5 rd. 36 sk., der foruden varselmændene at fornøje.
Hvis det ikke sker, da at lide nam og udvurdering i deres bo og gods til skadesløs betaling.
På rettens vegne, publicatum Kalvslund Herredsting den 2. okt. anno 1705. Trouls Bertelsen
Aflæst på Kalvslund Herredsting for retten fredag den 2. okt. anno 1705 udi Jep Jørgensens og Anders Staffensens påhør og nærværelse, som deraf var en genpart begærende.
Jep Jørgensen sagde sig at vlre højlig forårsaget, sagen for hans kgl. majestæt og for hans højgrevelige nåde til Reventlow, underdanigst at andrage, omde gode herrer allernådigst ville behage sagen at lade efterse.
Anders Staffensen besværede sig over den afsagte dom, men som han ikke har formue at appellere, selv skyder han sig ind for hans højgrevelige excellence, vores højbydende hr. amtmand.
Efter slig sagens beskaffenhed tilkendes disse efterskrevne Hans Pibers debitorer, nemlig Hans Pedersen Harbo i Kastbjerg, Hans Andersen i Stensbæk og Bertel Hansen i Hjortlund, som intet hver imod har protesteret, enhver inden 15 dages forløb 16 rigsdaler med rede penge, udi den haderslevske amtstue at betale, såsom de til kgl. majestæt fisco er forfalden, samt den forårsagede omkostning efter moderation der sammesteds at erstatte, som kan beregnes til hr. sachwalter 4 rd., rettens gebyr 2 rd. og denne sags anordnede tingskriver 21 rd., eller og derfor at lide nam og udvurdering i deres bo og gods.
Angående Christen Pedersen i Mejlby, som vil fragå at han ej obligationen har underskrevet, og beråber sig til med på en håndskrift, som skulle være skrevet på Høgsbrogård den 22. okt. 1701, og menes af de pårørende at være betalt, da kan det ikke komme ham til nogen befrielse, først at han ikke har bevist, at de bogstaver som til hans navns betegnelse findes under obligationen er falsk eller urigtig, for det andet den påberåbte håndskrift sig til hjælp ikke har fremvist, så kan han ikke mere end som de oven bemeldte, for samme fordring frikendes, men tildømmer ham ligesom de andre de bemeldte 16 rd. inden 15 dage, tillige med sin anpart af omkostninger, udi den kgl. amtstue i Haderslev at betale, såsom obligationens summa til kgl. majestæts fisco er forfalden eller og i lige måde ved nam hos ham at søges.
Men hvad Hans Hansen Præst i Hjerting er angående, da efterdi hans hånd ikke findes under samme obligation, ej heller den nogensinde af ham (såsom berettes) er begæret at underskrive, og ved intet af samme fordring at sige, og derpå sin højeste ed tilbyder her for retten at aflægge, hvilken ed han tilstedes, og når han den har aflagt, kendes han i alle måder fri for denne fordring, som efter før skrevne obligation ved ham søges. item har før skrevne debitorer selv taget sig varsel til for denne forskrevne dom.
På rettens vegne, publicatum Kalvslund Herredsting den 2. okt. anno 1705. Trouls Bertelsen
Aflæst på Kalvslund Herredsting for retten fredag den 2. okt. anno 1705 udi før skrevne debitorer (undtagen Hans Andersen som på hvis vegne var Termen Knudsen i Kærbøl), deres påhør og nærværelse.
Hans Hansen Præst i Hjerting efter afsagte dom, aflagde sin højeste saligheds ed, at han intet på før skrevne obligation er skyldig at betale.
Kendes således for ret, at Hans Røbstorf af Vimtrup bør de annammede sølvknapper, inden i dag 14 dage til Anne Clauses af Kalvslund aflevere, eller og hende fuldkommen fornøjelse at gøre, så hun derfor vorder til fremstillet. Hvis det ikke sker, da derfor af hans gods hvor det findes, at lide nam og udvurdering på rettens vegne.
På rettens vegne, publicatum Kalvslund Herredsting den 2. okt. anno 1705. Trouls Bertelsen
Aflæst på Kalvslund Herredsting for retten fredag den 2. okt. anno 1705 udi Hans Røpstorfs faders påhør, som anlovede at dommen inden den foresatte tid, skulle blive fyldestgjort.
Efter tiltaleog gensvar, samt denne sags beskaffenhed, kendes således, efterdi ikke alle af Kalvslund Herreds tingbogs ekstrakt af dato den 29. aug. anno 1704 kan ses og erfares, at sr. Christian Ebsen tingskriver iblandt andre også har gjort spørgsmål til Hans Piber af Benborg, om han til ham har givet penge eller penges værd formedelst han ham udi sin e sager til tings skulle være beforderlig, hvortil Hans Piber for en bisidende ret svarede nej, men bekender sig endnu til tingskriveren sr. Christian Ebsen at være skyldig 1 rd. 5 sk. brevpenge, for tingsvinder og andet. Men med og af protokollen som udi den piberske sag på Haderslev Amtshus erholden, kan fornemmes pag. 26 art. 14, da Hans Piber ydermere blev anmodet at sige sin sandhed, om han nogen skænk eller gave til tingskriveren Christian Ebsen i denne sag angående har givet, hvorpå han da bekræftede, at han intet andet har givet, end hvad enhvers gebyr kunne være, forudendette erbyder forne sr. Christian Ebsen sig sin højeste ed at aflægge, at han intet videre af Hans Piber bekom, end hvad hans gebyr kunne være, og han med rette for sin skriven kunne tilkomme, hvilken ed ham hermed bliver tilladt at gøre, og når han denne ed har aflagt ved jeg ikke at tilkende sr. Christian Ebsen noget af det prætenderede at levere eller betale, men dømmer ham fri for hr. sagwalters tiltale.
På rettens vegne, publicatum Kalvslund Herredsting den 2. okt. anno 1705. Trouls Bertelsen
Aflæst på Kalvslund Herredsting for retten fredag den 2. okt. anno 1705 udi sr. Christian Ebsens påhør og nærværelse, som efter dommens indhold aflagde sin højeste saligheds ed, at han intet videre af Hans Piber har oppebåret, end hvad han med rette kunne tilkomme.
Anwalt hr. Mathias Lange besværede sig over, herredsfogeden hr. Trouls Bertelsen, at han i dag udi sine afsagte domme, har været mildere, end hans irettesættelse tilholder, derfor han sin ret derpå at appellere vil have sig forbeholden, dog derom først med øvrigheden at konferere.
Herredsfogeden til alle de søgende deres breve og dokumenter for retten leverede, og enhver sin straks til sig annammede.
Hr. anwalt lyste efter Dorethe Hanses af Stensbæk, om hr. ridefoged eller andre af herredsmændene havde fået nogen kundskab, hvor hun sig opholdte, at dommens eksekution over hende kunne blive fyldestgjort, ridefogeden Conradt Rey samt de tilstedeværende herredsmænd svarede, at de endnu ingen kundskab, hvor hun er at finde, har bekommet.
Noter
Folio 125.