Kategori:Maren Splid
|
Maren (Thomasdatter?) Splids (-10. november 1641) stammede fra Grimstrup sogn og var senest 1628 blevet gift med skrædder Laurids Splid fra Holsten, da de det år fik en datter begravet fra domkirken. De boede i Sønderportgade 3 og drev værtshus.
Hun blev et af Danmarkshistoriens mest berømte ofre for heksejagt:
- Beskyldtes af Didrik Skrædder i Ribe, at have forgjort ham med trolddom den sygdom, som han var påkommet i marts 1637
- 21. august 1637 dømte Ribe Byret hende til at værge med nævn i kirkesogn jf. Jyske Lov:om trolddom
- 28. oktober 1639 beordrede Christian 4. lensmand Gregers Nielsen Krabbe at påtale samme sag og føre den til ende
- 25. februar 1640 indstævnet af lensmand Krabbe for Ribe Byting, hvor sagen genoptoges 10. marts
- 21. marts 1640 fremførtes vidner i Ribe Byret og 15 borgere i Ribe udnævntes som nævninge til at føre sagen og hun var fortsat sigtet
- Nævningene svor hende en trolddomssag over, men 8. maj appelleredes til Ribe Rådstueret, som 19. juni 1640 afsagde frifindelsesdom og kendte nævningenes afgørelse unøjagtig og ugyldig
- 18. januar 1641 udstedtes et kgl. koncept til stævning af borgmester og råd til at møde ved den første herredag i Danmark vedrørende deres dom om frifindelse, men stævningen kasseredes senere
- de 15 borgere og nævninge indstævnede rådstuerettens afgørelse til Kongens Retterting og hun sattes i rådstuens finkebur og førtes senere til Blåtårn, hvor hun under pinsel (vistnok vandprøve) tilstod, at hun havde befattet sig med trolddom
- 9. oktober 1641 afholdtes der herredag i København, hvor Danmarks Rigers Råd med 5 stemmer for og 3 imod, voterede for at udsætte Maren Splid for 'pinligt forhør'
- 10. oktober 1641 blev sagen gennemgået igen og Maren dømtes for trolddom, hvorefter hun under tortur måtte tilstå og angive 18 medsammensvorne hekse
- 12. oktober 1641 og dagen efter udgik 2 kgl. reskripter til lensmanden om at foranstalte Maren henrettet og at forfølge den kvinde, som hun havde udlagt som sin læremester
- 9. november 1641, efter at være ført tilbage til Riberhus' fangehul, tilfaldt Ribes byfoged, borgmestre og rådmænd hende som en troldkvinde, der på hendes liv måtte lide bål og brand
- dagen efter, d. 10. november 1641 antændtes bålet imellem de to forhøjninger ved Galgebakken, hvor hun led en pinefuld død
Om der var efterslægt vides ikke med sikkerhed, men ved fængslingen sattes en 4-årig datter i pleje hos hospitalspræsten ved Ribe Hospital (vistnok hos Ole Pedersen Lønne, far til Christen Olesen Lønne, præst i Vilslev-Hunderup). En datter, der blev passet af hospitalspræsten, begravedes i 1649, muligvis den nævnte. Der fortælles at en række kloge mænd og koner, som praktiserede i Sønder Nissum Sogn skulle nedstamme fra Maren Splid, hvoraf den første var Christen Pilgaard (1643-1718).
Litteratur[redigér]
[1] [2] [3] [4] [5] [6] [7] [8] [9] [10] [11] [12] [13] [14] [15]
- Historisk Efterretning om de i Ribe Bye for Hexerie forfulgte og brændte Mennesker, af David Grønlund (1780/1973)
- Danske domme i trolddomssager i øverste instans, side 277-278, af J. C. Jacobsen (1966) [16]
- Marens Splids - En heks fra Ribe, af G. Holm (1981)
- Djævletro og folkemagi: Trolddomsforfølgelse i 1500- og 1600-tallets Vestjylland, af Kim Tørnsø (1986)
- Mysteriet om Heksen, af Flemming Christian Nielsen (1989)
- Maren - og de andre Satans hekse!, af P. Rieffestahl (1991)
Historisk efterretning om de i Ribe by for hekseri forfulgte og brændte mennesker, kapitel 10.
Sider i kategorien "Maren Splid"
De nedenstående 3 sider er i denne kategori, ud af i alt 3.