Uhregård 1406 til dronning Margrethe

Version fra 23. mar 2012, 19:55 af Hp (diskussion | bidrag) Hp (diskussion | bidrag)
(forskel) ←Ældre version | Nuværende version (forskel) | Nyere version→ (forskel)
Skift til: navigering, søgning

Erik, af guds nåde konge af Danmark, Sverige og Norge, de venders og goters og hertug af Pommern, til alle, som ser dette brev, hilsen i herren.

I skal vide, at i det herrens år 1406 på dagen før sankt Bartholomæus' dag har hr. Bjørn Svendsen til Blegind, ridder, på vort retterting i Holstebro til den højbårne frue, fru Margrete, af guds nåde dronning af Danmark, Sverige og Norge o.s.v., vor kæreste frue og moder med al ret skødet og overdraget til evig og retmæssig besiddelse godset Uhregård i Varde Syssel med alle og ethvert af dets tilliggender, marker, enge, græsgange, vådt og tørt, med hvilket navn det end kan nævnes, uden nogen undtagelse, hvilken gård han tidligere på samme tinglovlig vis erhvervede fra Esger Thomsen, for fuld pris, som han allerede havde modtaget efter sin vilje, og hvoraf intet var til rest, idet han forpligtede sig og sine arvinger til førnævnte fru dronning Margrete og hendes arvinger, eller hvem hun måtte ønske at overdrage nævnte gods til, at hjemle og fritage det for påkrav fra hvem som helst.

Givet år dag og sted som ovenfor under vort rettertingssegl med justitiar Jens Svendsen Brims som vidne.

Ericus dei gracia regnorum Dacie Swecie Noruegie Sclauorum Gothorumque rex et dux Pomeranensis omnibus presens scriptum cernentibus salutem in domino.

Noueritis quod sub anno domini mcd sexto uigilia sancti Bartholomei Holtzetebro in placito nostro iusticiario. dominus Bero Swenssun de Bleghungia miles illustrissime domine domine Margarete dei gracia regine Dacie Swecie Noruegie etcetera domine et matri nostre carissime bona dicta Vrægard in Warthesysl sita cum uniuersis et singulis suis attinenciis agris pratis pascuis humidis et siccis quocumque nomine censeantur nullis demptis quam quidem curiam de Esgero Thome in ipso placito prius legalitier euicit, pro pleno precio ad uoluntatem suam iam percepo nil restanti cum omni iure scotauit et assignauit iure perpetuo possidendam obligans se et heredes suos dicte domine regine Margarete et suis heredibus uel cui dicta bona dimittere uelit appropriare et disbrigare ab inpeticione quorumcumque.

Datum anno die et loco quibus supra nostro ad causas sub sigillo teste Iohanne Swenonis Bryms iusticiario.

Dateret Holstebro, 23. august 1406. [1] [2]

[redigér]

Jeg Bjørn Svendsen, ridder, hilser dig som bor i Uhre i Tistrup sogn i Øster Horne Herred kærlighed med gud og kundgør dig, at jeg har dig igen vundet af Esge Thomesen og har opladet og skødet, højbåren forkynde min nådige frue dronning Margrethe dig med den forne gård Uhre, som du nu udi bor, med al den samme gårds tilhørelse og med al ret, som jeg er til har.

Derfor beder jeg dig, at du herefter hører og svarer forne min nådige frue dronning Margrethe, eller hvem hun det befaler på sine vegne og ingen anden, fordi at jeg har dig med den forne gård og al hans tilliggelse afhændet forne min fru dronningen, som før er sagt, derfor giv hende, eller hvem hun der til sætter på sine vegne, hvad som den forne gård skylder.

Og til mere bevaring og vissen her unn, da har jeg mit segl trygt på ryggen for dette brev.

[redigér]

Jæc Byørn Swenssøn, Riddere, helsær thic som boor i Uræ i Tistorpe Sochn i Østerhæredh kærlighe meth Gudh og kundgør thic, at jæc hauer thic igen vunnet aff Esge Thomessøn og hauer opladet oc skøt höyboren førstynne min naadhighe frue Drotning Margretæ thic meth then forne: gardh Uræ, som thu nu uti boor, meth all then samme gardhs tilhørilse oc meth all ræt, som jæc ther til hauer.

Ther foræ bether jæc thic, at thu heræfter hører oc swarer forne: myn naatheghe frue Drotnyng Margretæ, eller hvem hun thet befaler upa syne Wegne og ængen annen, forthy at jæc hauer thic meth then forne gardh oc all hans tilliggelsse affhænt forne: myn frue Drotnyngen, som fore er sacht, ther foræ giff hænne, eller hvem hunder till sætter upa synæ wegnæ, hwat som then forne: gaardh schylder.

Oc til mere bewaring oc wissæn her unn, tha hauer jæc mit Incigte trycht paa ryggen fore thettæ breff.

Datum Holstebro Anno Domini Millesimo juadringentesimo sexto, Crastino decollacionis beati Johannis baptiste. (30. august 1406) [3] [4]

[redigér]

Jeg Bjørn Svendsen, ridder, kendes med dette mit åbne brev, om den gård Uhregård i Tistrup sogn i Øster Horne Herred i Varde Syssel liggende, ham afhænder jeg fra mig og mine arvinger og lader, antvorden og skøder højbåren forkynde min nådige fru dronning Margrethe og arvinger og efterkommere, eller hvem hun ham under eller lade vil, og er mig så fuldt og alt sket og gjort efter min vilje af forne min fru dronning Margrethe for denne forskrevne gård Uhre og for al hans tilhørelse og tilliggelse, så at mig fuldlægge og vil at nøjer, og kendes jeg mig eller mine arvinger ingen rettighed eller tiltale at have eller herefter have skulle til denne forne gård eller hans tilhørelse, hvilken forne gård mig var nu nylige med rette tilfundet på kongens retterting, og tilkommer fra en som hedder Esge Thomesen, og tilbinder jeg mig og mine arvinger at fri og heniblæ forne min frue og hendes arvinger og efterkommere, eller hvem hun ham unde eller lade vil denne forne gård, med al hans tilligelse, intet undtaget hvat det helst hedder eller er.

Og til mere bevaring og viden herom, da her jeg mit segl med vilje og videnskab hængt for dette brev, og til vidnesbyrd har hr. Magnus Munk, ridder, og Jens Svendsen Bryms deres segl hængt foran dette brev.

[redigér]

Jak Biørn Svenssøn, Riddere, kænnes meth thettæ mit opne breff, um then gardh Urægardh i Tistorpe sochn i Østerhærredh i Wardhesyssel liggende, hanom afhænder jæk fran mik oc mynæ arfuynge oc lader, antvorden oc skøder højboren førstynne min nadhighe frue drotning Margretæ oc arfuynge oc æfterkomeræ, æller hwem hun hanom unnæ eller lade wyl, oc ær mik swo fult oc alt skeet oc giort æfter myn wilge aff forne: myn frue drotning Margretæ foræ thenne forschrefne gardh Uræ oc foræ all hans tilhørilsse oc tilliggelsse swo at mik fulleghe oc wæl at nöyer, ok kænnes jæk mik eller mynæ arfuynge ængen rætichet eller tiltalen at haue eller her æfter hafue scule til thenne forne: gardh eller hans tilhørelsse, hwilchen forne: gardh mik war nu nyleghe meth rætæ tilfunnen paa konungens ræters thing, oc tildomber fran en som heder Esge Thomessøn, ok tilbinder jæk mik oc mynæ arfuynge at frij oc heniblæ forne: myn frue oc hennes arfuynge oc æfterkomere, æller hvem hun hanom unne eller lade wil thenne forne: gardh, meth all hans tilligelsse, ænkte undentaghet hwat thet hælst heder eller ær.

Oc til mere bewaring oc wissæn her um, tha hauer jæk mit incigle meth wilghe oc witscap hængt foræ thettæ breff, oc til witnesbyrdh hauer Hr. Magnus Munk, Riddere, oc Jens Swenssøn Bryms theres incigle hængt foræ thettæ breff.

Datum Aleburgh, anno Domini Millesimo juadringentesimo sexto secunda feria procimo ante festum natiuitatis beate Marie virginis gloriose. (6. september 1406) [5] [6]

Noter[redigér]

  • Danske Diplomer og Breve fra det 14., 15. og 16. Aarhundrede. [7]