Topografi 1864 Hjerting Sogn

Skift til: navigering, søgning

Anneks til Lintrup Sogn, omgivet af dette samt af Skrave, Rødding og Hygum sogne. Kirken midt i sognet, 2½ mil nordøst for Ribe og 4 mil sydvest for Kolding.

Arealet, ca. 2.471 tdr. land, hvoraf den slesvigske del er ca. 2.161 og den kongerigske 310 tdr. land, er noget bakket med enkelte hedepletter samt lidt skov og mose, tilstrækkeligt til sognets forbrug. Jordsmonnet er af sandmuldet og sandet beskaffenhed, ofte med lerunderlag. En arm af Hjortvad-Å, der her også kaldes Farrisbækken, løber gennem sognet og danner på et stykke øst og sydgrænsen. Sognets kongerigske dels hartkorn er 11½ td. ager og eng.

I sognet:

  1. I den slesvigske del: af byen Hjerting: kirke, skole, kro, 19 gårde og 25 huse, Gastrupgårde, 3 gårde og 3 huse. I alt 22 gårde og 28 huse.
  2. I den kongerigske del: af byen Hjerting: 2 gårde og 12 huse.

Indvånere: 487, hvoraf slesvigske 382 og kongerigske 105. Jordbrug er hovederhvervet.

Sognet hører i gejstlig henseende under Ribe Stift, Tørninglens Provsti. Skole- og fattigvæsen sorterer under Haderslev Amt og bestyres efter slesvigsk lovgivning. Fattigvæsenet ejer et lille legat på 25 rd.

  1. Sognets slesvigske del hører under Frøs og Kalslund Herreders jurisdiktion (Rødding), Haderslev Vesteramtstuedistrikt (Haderslev), Vesteramts Husfogeddistrikt (Toftlund), Gram Fysikatdistrikt (Gram). Den danner amtets 12. lægd. Udgør ét sognefogeddistrikt.
  2. Sognets kongerigske del hører under Ribe Amt, Ribe Herreds jurisdiktion (Ribe), Ribe Amtstuedistrikt og Ribe nordre Lægedistrikt; 3. valgkreds. Det hører til amtets 4. lægd og danner et sognefogeddistrikt.

Kirken, der er opført af rå kampesten, er lille og uden tårn; koret adskilles fra skibet ved en kun 3 alen høj rundbue. [1]

Sognet kaldes også Øster Hjerting i modsætning til havnepladsen af samme navn i Nørrejylland. Gastrupgård har tidligere været en frigård.

Noter

J. P. Trap: Statistisk-topografisk beskrivelse af Hertugdømmet Slesvig. (1864)

  1. Adjunkt Jacob Helms ytrer i sin afhandling 'Tufstenskirkerne i omegnen af Ribe' , ved at sammenligne disse kirker med de af rå kampesten opførte og navnlig med Øster Hjerting Kirke, at beskueren ved at træde ind i denne, vanskelig vil kunne værge sig for det indtryk, at det ikke blot er fattigere vilkår, som her åbenbare sig, men at det også er en ældre tidsalders røst, der taler til ham igennem hvad han her ser, forbindelsen mellem skib og kor er her tilvejebragt ved en døråbning, som ikke er højere end netop tilstrækkelig til, at en velvoksen mand kan gå der igennem uden at bukke sig. Dens hele højde er nemlig kun 3 alen, dens bredde kun 2½ alen. Kragbånd under bueslagets begyndelse findes her slet ikke. De tvende 2 alen høje, lodrette sidemure træder kun et par tommer tilbage foroven, og herfra udgår da rundbuen, der danner gennemgangens overdel.
    Og så ses dernæst inde i koret selv, der er sluttet med en flad mur imod øst, sporet af et gammelt lille tilmuret vindue på den nordligste side, hvis underste del kun er 2½ alen over gulvet. Det har udseende af at dette kor er bleven forhøjet i en senere tid; i skibet sidde også de små gamle vinduer, der endnu er bevarede i deres oprindelige skikkelse, betydeligt højere oppe. De er dannede uregelmæssigt, uden hjælp af tilhugne sten, og kun få tommer brede.