Forskel mellem versioner af "1557 på Riberhus Slot"
Tdn70 (diskussion | bidrag) |
Tdn70 (diskussion | bidrag) |
||
| Linje 8: | Linje 8: | ||
Forøvrigt udgjordes besætningen af de våbenøvede karle, som lensmanden stadig måtte have i sin tjeneste, da han ifølge sit lensbrev var forpligtet til at tjene kongen med 8, indtil 12 væbnede ryttere. Disse karle eller hofmænd havde vel altid ved siden heraf en fredelig dont at passe, så at de til dels falder sammen med de mange forskellige bestillingsmænd på slottet, som nævnes, især i kirkebogen, såsom slotsgartner, kældersvend, berider, staldmester, skytte, portner, smed, slotsskrædder, saddelmager. | Forøvrigt udgjordes besætningen af de våbenøvede karle, som lensmanden stadig måtte have i sin tjeneste, da han ifølge sit lensbrev var forpligtet til at tjene kongen med 8, indtil 12 væbnede ryttere. Disse karle eller hofmænd havde vel altid ved siden heraf en fredelig dont at passe, så at de til dels falder sammen med de mange forskellige bestillingsmænd på slottet, som nævnes, især i kirkebogen, såsom slotsgartner, kældersvend, berider, staldmester, skytte, portner, smed, slotsskrædder, saddelmager. | ||
| + | |||
Hele dette tjenerskab stod nærmest under slotsfogeden (el. husfogeden), som i enkelte tilfælde var en adelsmand, f. eks. 1557 [[:kategori:Mads Skeel|Mads Skeel]], en søn af [[:kategori:Niels Skeel|Niels Skeel]] til Hesselballe. | Hele dette tjenerskab stod nærmest under slotsfogeden (el. husfogeden), som i enkelte tilfælde var en adelsmand, f. eks. 1557 [[:kategori:Mads Skeel|Mads Skeel]], en søn af [[:kategori:Niels Skeel|Niels Skeel]] til Hesselballe. | ||
Nuværende version fra 26. mar 2024, 09:31
1557 nævnes en Lydik van Araberre, som tjente lensmanden Peder Nielsen Bild, og i lensregnskabet for 1562-63 en Jørgen van der Hude.
De havde vistnok været bøsseskytter, som skulle forestå slottets artilleri.
Forøvrigt udgjordes besætningen af de våbenøvede karle, som lensmanden stadig måtte have i sin tjeneste, da han ifølge sit lensbrev var forpligtet til at tjene kongen med 8, indtil 12 væbnede ryttere. Disse karle eller hofmænd havde vel altid ved siden heraf en fredelig dont at passe, så at de til dels falder sammen med de mange forskellige bestillingsmænd på slottet, som nævnes, især i kirkebogen, såsom slotsgartner, kældersvend, berider, staldmester, skytte, portner, smed, slotsskrædder, saddelmager.
Hele dette tjenerskab stod nærmest under slotsfogeden (el. husfogeden), som i enkelte tilfælde var en adelsmand, f. eks. 1557 Mads Skeel, en søn af Niels Skeel til Hesselballe.
[1]
Noter[redigér]
