Forskel mellem versioner af "Aalborg 1904 Constitución i Chile"

Skift til: navigering, søgning
m
m
Linje 15: Linje 15:
 
}}
 
}}
 
Jernbarken Aalborg afsejlede 9. april 1903 fra [[Glasgow]] og ankom 22. juni 1903 til [[Port Nolloth]] i det nordvestlige [[Sydafrika]], hvor losning på den åbne kyst var meget besværlig og tog omtrent 2 måneder.  
 
Jernbarken Aalborg afsejlede 9. april 1903 fra [[Glasgow]] og ankom 22. juni 1903 til [[Port Nolloth]] i det nordvestlige [[Sydafrika]], hvor losning på den åbne kyst var meget besværlig og tog omtrent 2 måneder.  
Den 6. oktober ankom man til næste stop [[Westport, New Zealand|Westport]] på [[New Zealand]] og dernæst [[Matupi]] på øen [[New Britain]] i [[Bismarckarkipelaget|Bismarck-øgruppen]] i [[Papua Ny Guinea]].
+
Den 6. oktober ankom man til næste stop [[Westport, New Zealand|Westport]] på [[New Zealand]] og dernæst [[Matupi Harbour|Matupi]] på øen [[New Britain]] i [[Bismarckarkipelaget|Bismarck-øgruppen]] i [[Papua Ny Guinea]].
  
 
Senere lastedes [[kopra]] på [[Jaluit Atoll]]en i [[Marshalløerne]] og på mindre pladser som [[Butaritari]] i [[Kiribati]], hvorfra der 9. april 1904 fortsattes over [[Stillehavet]] mod [[Valparaiso]] i [[Chile]], en rejse af 3 måneders varighed.
 
Senere lastedes [[kopra]] på [[Jaluit Atoll]]en i [[Marshalløerne]] og på mindre pladser som [[Butaritari]] i [[Kiribati]], hvorfra der 9. april 1904 fortsattes over [[Stillehavet]] mod [[Valparaiso]] i [[Chile]], en rejse af 3 måneders varighed.
Linje 21: Linje 21:
 
Undervejs havde der været en del udskiftning i besætningen, så 5 ud af 11 var danske, heriblandt de 2 styrmænd og Peder J. Simonsen fra [[Nordby (Fanø)|Nordby]], der var på sin første rejse som kaptajn.
 
Undervejs havde der været en del udskiftning i besætningen, så 5 ud af 11 var danske, heriblandt de 2 styrmænd og Peder J. Simonsen fra [[Nordby (Fanø)|Nordby]], der var på sin første rejse som kaptajn.
 
Efter en måned tværs over [[Stillehavet]] blev et par besætningsmedlemmer syge og ugen efter var alle 11 ramt af den alvorlige [[sygdom]] [[beriberi]], som især gav smerter i ben og mave.
 
Efter en måned tværs over [[Stillehavet]] blev et par besætningsmedlemmer syge og ugen efter var alle 11 ramt af den alvorlige [[sygdom]] [[beriberi]], som især gav smerter i ben og mave.
Som den første døde letmatros Thomas Meinertz fra Sønderho i starten af juni og 3 andre matroser fulgte efter nogle uger senere.
+
Som den første døde letmatros Thomas Meinertz fra [[Sønderho]] i starten af juni og 3 andre matroser fulgte efter nogle uger senere.
  
I 2 uger var kun de 2 mindst medtagne, den 16-årige københavnske letmatros Johan Kjær og den sorte amerikanske skibskok Alexander Alston, i stand til at styre skibet, efter kaptajnens direktiver. Kaptajnen faldt sammen og døde den 8. juli kort efter man så land og endelig den 9. juli kl. 15 drev skibet ind på kysten tæt ved et beboet sted i [[Chile]] ved [[Constitución, Chile|Constitución]] (Maule/Mela Point).
+
I 2 uger var kun de 2 mindst medtagne, den 16-årige københavnske [[jungmand]] Johan Kjær og den sorte amerikanske skibskok Alexander Alston, i stand til at styre skibet, efter kaptajnens direktiver. Kaptajnen faldt sammen og døde den 8. juli kort efter man så land og endelig den 9. juli kl. 15 drev skibet ind på kysten tæt ved et beboet sted i [[Chile]] ved [[Constitución, Chile|Constitución]]/[[Río Maule]] omkring 250 km syd for [[Valparaiso]].
  
 
Først den følgende morgen kom folk fra land ud til skibet, men i stedet for at hjælpe de ulykkelige og syge skibbrudne, udplyndrede de både disse og ligene, som endnu lå om bord.
 
Først den følgende morgen kom folk fra land ud til skibet, men i stedet for at hjælpe de ulykkelige og syge skibbrudne, udplyndrede de både disse og ligene, som endnu lå om bord.
Der var endnu 6 mand i live, men så svage, at det kun med stort besvær lykkedes den unge letmatros Kjær og kokken at bringe de 4 andre syge i land, heriblandt begge styrmændene, dels ved at svømme og dels ved at bære de 2 til land.
+
Der var endnu 6 mand i live, men så svage, at det kun med stort besvær lykkedes den jungmanden og kokken at bringe de 4 andre syge i land, heriblandt begge styrmændene, dels ved at svømme og dels ved at bære de 2 til land.
 
De fik lov at opholde sig i et udhus, hvor 2 af dem døde inden lægehjælpen nåede frem og kort efter døde de 2 andre.
 
De fik lov at opholde sig i et udhus, hvor 2 af dem døde inden lægehjælpen nåede frem og kort efter døde de 2 andre.
 
De 2 sidste overlevende søgte derpå til nærmeste konsulat og ankom den 25. juli til [[Valparaiso]], hvor kokken meget lidende
 
De 2 sidste overlevende søgte derpå til nærmeste konsulat og ankom den 25. juli til [[Valparaiso]], hvor kokken meget lidende

Versionen fra 24. dec 2017, 14:58

9. juli 1904 Aalborg

Jernbarken Aalborg afsejlede 9. april 1903 fra Glasgow og ankom 22. juni 1903 til Port Nolloth i det nordvestlige Sydafrika, hvor losning på den åbne kyst var meget besværlig og tog omtrent 2 måneder. Den 6. oktober ankom man til næste stop WestportNew Zealand og dernæst Matupi på øen New Britain i Bismarck-øgruppen i Papua Ny Guinea.

Senere lastedes kopraJaluit Atollen i Marshalløerne og på mindre pladser som Butaritari i Kiribati, hvorfra der 9. april 1904 fortsattes over Stillehavet mod Valparaiso i Chile, en rejse af 3 måneders varighed.

Undervejs havde der været en del udskiftning i besætningen, så 5 ud af 11 var danske, heriblandt de 2 styrmænd og Peder J. Simonsen fra Nordby, der var på sin første rejse som kaptajn. Efter en måned tværs over Stillehavet blev et par besætningsmedlemmer syge og ugen efter var alle 11 ramt af den alvorlige sygdom beriberi, som især gav smerter i ben og mave. Som den første døde letmatros Thomas Meinertz fra Sønderho i starten af juni og 3 andre matroser fulgte efter nogle uger senere.

I 2 uger var kun de 2 mindst medtagne, den 16-årige københavnske jungmand Johan Kjær og den sorte amerikanske skibskok Alexander Alston, i stand til at styre skibet, efter kaptajnens direktiver. Kaptajnen faldt sammen og døde den 8. juli kort efter man så land og endelig den 9. juli kl. 15 drev skibet ind på kysten tæt ved et beboet sted i Chile ved Constitución/Río Maule omkring 250 km syd for Valparaiso.

Først den følgende morgen kom folk fra land ud til skibet, men i stedet for at hjælpe de ulykkelige og syge skibbrudne, udplyndrede de både disse og ligene, som endnu lå om bord. Der var endnu 6 mand i live, men så svage, at det kun med stort besvær lykkedes den jungmanden og kokken at bringe de 4 andre syge i land, heriblandt begge styrmændene, dels ved at svømme og dels ved at bære de 2 til land. De fik lov at opholde sig i et udhus, hvor 2 af dem døde inden lægehjælpen nåede frem og kort efter døde de 2 andre. De 2 sidste overlevende søgte derpå til nærmeste konsulat og ankom den 25. juli til Valparaiso, hvor kokken meget lidende indlagdes på hospitalet.

Der afgaves 16. august søforklaring i Valparaiso og vraget blev 20. august efter kondemnation solgt ved auktion for ca. 2.000 kr. Der var 26. november 1904 søforhør på Frederiksberg. Skibsjournalen ophørte 9. juni, men man mente at sygdommen beriberi var opstået delvis pga. omstændigheden, at både kahyt, kabelrum, proviantrum med mere var stuvet fuldt af kopra.