Forskel mellem versioner af "Bygholm Len"

Skift til: navigering, søgning
m
 
(29 mellemliggende versioner af 2 andre brugere ikke vist)
Linje 1: Linje 1:
Lenet oprettedes formentlig af [[Erik Menved]], som efter en bondeopstand i 1313 lod opføre det første Bygholm Slot, der blev hjemsted for en [[kongelig]] [[lensmand]]. Lenet var [[pantelen]] indtil 1576 og derefter regnskabslen.
+
= Bygholm Len =
 +
'''[[Lensmænd]] til [[:kategori:Bygholm Len|Bygholm Len]]'''
  
Bygholm Len bestod af [[Bjerre Herred|Bjerre]], [[Hatting Herred|Hatting]], [[Nim Herred|Nim]] og indtil 1580 [[Voer Herred|Voer]] herreder. [[Slavs Herred]] var 1584-1593 også med.
+
Efter en bondeopstand 1313 lod [[Erik Menved]] [[horsens:det ældste Bygholm Slot|det ældste Bygholm Slot]] opføre på banken Slangebjerg i den nuværende [[horsens:Bygholm Park|Bygholm Park]].
 +
[//skeel.info/showmedia.php?mediaID=5462&all=1]
 +
[//horsens.dk/KulturOgFritid/NaturOgFriluftsliv/Parker/Bygholm%20Park.aspx]
 +
[//parkognatur.dk/fileadmin/filer/freesites/parkognatur/filer/Billeder/Inspiration/Bygholm_Park_brochure_web.pdf]
 +
 
 +
Lenet var [[pantelen]] indtil 1576 og derefter regnskabslen.
 +
Det bestod af [[Bjerre Herred|Bjerre]], [[Hatting Herred|Hatting]], [[Nim Herred|Nim]] og indtil 1580 [[Voer Herred|Voer]] herreder. [[Slavs Herred]] var 1584-1593 også med.
  
 
=== 1369 [[wp:Jens Andersen Brock|Jens Andersen Brok]] (-1408) ===
 
=== 1369 [[wp:Jens Andersen Brock|Jens Andersen Brok]] (-1408) ===
Rigsråd. Var 1375 flyttet til Kalø.
+
Første kendte kongelige [[lensmand]].
 +
 
 +
Rigsråd. Var 1375 flyttet til [[Kalø]].
  
Formentlig ridder og landsdommer kendt fra 1358, søn af [[Anders Jensen (Gammel Estrup)|Anders Jensen]] og [[Johanne Brock]] til Essendrup ([[Gammel Estrup]]), som han arvede. Gift med en datter af Jens Panter til [[Vemmetofte]] ved [[Faxe]] og [[Vilsted]] i [[Himmerland]].
+
Formentlig ridder og landsdommer kendt fra 1358, søn af [[Anders Jensen til Essendrup|Anders Jensen]] og [[Johanne Brock]] til Essendrup ([[Gammel Estrup]]), som han arvede.
 +
Gift med en datter af Jens Panter til [[Vemmetofte]] ved [[Faxe]] og [[Vilsted]] i [[Himmerland]].
 
[http://finnholbek.dk/genealogy/getperson.php?personID=I22428&tree=2]
 
[http://finnholbek.dk/genealogy/getperson.php?personID=I22428&tree=2]
[http://www.roskildehistorie.dk/stamtavler/adel/Brok/Brok.htm]
+
[//roskildehistorie.dk/stamtavler/adel/Brok/Brok.htm]
[http://runeberg.org/dbl/3/0092.html]
+
[//runeberg.org/dbl/3/0092.html]
  
 
=== 1375 [[Henning van der Lanken]] ===
 
=== 1375 [[Henning van der Lanken]] ===
Pommersk væbner. Nævnt i et brev fra kejser [[Karl 4.]] underskrevet i [[Tangermünde]] i [[Sachsen-Anhalt]] efter [[Valdemar Atterdag]]s død 1375. Flyttede til [[Jungshoved]] på [[Stevns]].
+
Pommersk væbner. Nævnt i et brev fra kejser [[Karl 4.]] underskrevet i [[Tangermünde]] i [[Sachsen-Anhalt]] efter [[Valdemar Atterdag]]s død 1375.
 +
 
 +
Flyttede til [[Jungshoved]] på [[Stevns]].
  
 
=== 1377 [[Jens Muus]] ===
 
=== 1377 [[Jens Muus]] ===
 
Søn af Laurens Muus, Bremeholm på [[Langeland]]. Gift med Mette Strangesdatter Bild, datter af Strange Ebbesen Bild og Mette Olufsdatter Glob.
 
Søn af Laurens Muus, Bremeholm på [[Langeland]]. Gift med Mette Strangesdatter Bild, datter af Strange Ebbesen Bild og Mette Olufsdatter Glob.
[http://finnholbek.dk/genealogy/getperson.php?personID=I24785&tree=2]
+
[//finnholbek.dk/genealogy/getperson.php?personID=I24785&tree=2]
  
Tidligere høvedsmand på [[Tranekær]].
+
Tidligere høvedsmand på [[Tranekær Len|Tranekær]] på [[Langeland]].
Købte 1375 af [[Stenalt (Ørsted Sogn)]] på Norddjurs.  
+
Købte 1375 af [[Stenalt]] på [[Norddjurs]].  
  
 
Levede endnu 1406.
 
Levede endnu 1406.
Linje 27: Linje 39:
  
 
Gift med en datter af Iver Pedersen Lykke til Egholm.
 
Gift med en datter af Iver Pedersen Lykke til Egholm.
Som enkemand gift med enken Kirsten Pedersdatter Thott, datter af Peder Axelsen Thott og Juliane Pedersdatter Grubbe til [[Herlev]] og Børsholm (vistnok ved [[Hornbæk Sogn (Helsingør Kommune)|Hornbæk]]). Kirsten var enke efter høvedsmand Jep Mus til [[Elfsborg]] ([[Gøteborg]]), [[Helsingborg]] mm., som dræbtes 14 sep. 1394, eftersom Kirsten Pedersdatter Thott efter slægtsbøgernes beretning var ham tilsagt, men så at enkedronning [[Margrete 1.]] blev tvungen til at ægte Jep Mus, hvem Mogens Munk derfor dræbte.
+
Som enkemand gift med enken Kirsten Pedersdatter Thott, datter af Peder Axelsen Thott og Juliane Pedersdatter Grubbe til [[Herlev]] og Børsholm (vistnok ved [[Hornbæk Sogn ved Helsingør|Hornbæk]]). Kirsten var enke efter høvedsmand Jep Mus til [[Elfsborg]] ([[Gøteborg]]), [[Helsingborg]] mm., som dræbtes 14 sep. 1394, eftersom Kirsten Pedersdatter Thott efter slægtsbøgernes beretning var ham tilsagt, men så at enkedronning [[Margrete 1.]] blev tvungen til at ægte Jep Mus, hvem Mogens Munk derfor dræbte.
  
 
Udnævnt som ridder ved festlighederne 17. juni 1397 i anledning af [[Kalmarunionen]]s indgåelse og [[Erik af Pommern]]s kroning.
 
Udnævnt som ridder ved festlighederne 17. juni 1397 i anledning af [[Kalmarunionen]]s indgåelse og [[Erik af Pommern]]s kroning.
Linje 36: Linje 48:
 
Fik 1406 [[livsbrev]] på [[Bygholm]] som tjenestelen og forlenedes til [[Koldinghus Len]] og [[Rosborg]].
 
Fik 1406 [[livsbrev]] på [[Bygholm]] som tjenestelen og forlenedes til [[Koldinghus Len]] og [[Rosborg]].
  
Beseglede 1409 som rigsråd forbundet med ditmarskerne. Sendtes 1410 med Lyder Kabel (fra [[Asdal]]) ind i Sønderjylland, men faldt 18. aug. 1410 i slaget ved [[Sollerup]] i [[Sydslesvig]].
+
Beseglede 1409 som rigsråd forbundet med ditmarskerne. Sendtes 1410 med Lyder Kabel (fra [[Asdal Hovedgård|Asdal]] ved [[Hirtshals]]) ind i Sønderjylland, men faldt 18. aug. 1410 i slaget ved [[Sollerup]] i [[Sydslesvig]].
  
 
Dronning [[Margrete 1.]] beskyldtes siden for at have bemægtiget sig hans bohave og løsøre på [[Bygholm]] og [[Boller]], men det vidnedes, at hun havde givet det tilbage til hans bror Stig Munk.
 
Dronning [[Margrete 1.]] beskyldtes siden for at have bemægtiget sig hans bohave og løsøre på [[Bygholm]] og [[Boller]], men det vidnedes, at hun havde givet det tilbage til hans bror Stig Munk.
Linje 44: Linje 56:
 
=== 1410 [[Peder Mogensen Glob Due]] (1374-) ===
 
=== 1410 [[Peder Mogensen Glob Due]] (1374-) ===
 
Søn af Mogens Nielsen Glob, Mors.
 
Søn af Mogens Nielsen Glob, Mors.
[http://finnholbek.dk/genealogy/getperson.php?personID=I22410&tree=2]
+
[//finnholbek.dk/genealogy/getperson.php?personID=I22410&tree=2]
  
 
Vistnok nævnt 1382 og gav 1389 en gård i Løderup(?) på Mors til [[Dueholm Kloster]] for sin og sin husfrues sjæl.
 
Vistnok nævnt 1382 og gav 1389 en gård i Løderup(?) på Mors til [[Dueholm Kloster]] for sin og sin husfrues sjæl.
Linje 58: Linje 70:
 
=== 1417 [[wp:Bo Mogensen|Bo Mogensen Lang]] (-1423) ===
 
=== 1417 [[wp:Bo Mogensen|Bo Mogensen Lang]] (-1423) ===
 
Søn af borgeren Mogens Lang og Mærede i Roskilde. En bror Jens Mogensen førte samme våben.
 
Søn af borgeren Mogens Lang og Mærede i Roskilde. En bror Jens Mogensen førte samme våben.
[http://www.rosekamp.dk/DBL_All/DBL_13_text.pdf] [http://www.strejf.dk/alfa/bisp.htm#Bo_Mogensen]
+
[//rosekamp.dk/DBL_All/DBL_13_text.pdf]
 +
[//strejf.dk/alfa/bisp.htm#Bo_Mogensen]
  
 
Studerede 1378 jura i Prag. Var kannik i Roskilde og Ribe og blev 1395 biskop i Århus, senere hed det, at kapitlet havde valgt en anden, men han 'på eget eventyr' rejste til Rom og fik embedet af paven. Skaffedede til bispestolen meget gods, deriblandt i 1398 [[Åkær]].
 
Studerede 1378 jura i Prag. Var kannik i Roskilde og Ribe og blev 1395 biskop i Århus, senere hed det, at kapitlet havde valgt en anden, men han 'på eget eventyr' rejste til Rom og fik embedet af paven. Skaffedede til bispestolen meget gods, deriblandt i 1398 [[Åkær]].
Linje 67: Linje 80:
  
 
=== 1446 [[Johan Bjørnsen Bjørn]] (-1475) ===
 
=== 1446 [[Johan Bjørnsen Bjørn]] (-1475) ===
Søn af Bjørn Olufsen Bjørn og Elsebe Henningsdatter Kabel, til [[Stensgård (Svanninge Sogn)|Stensgård]] og [[Næsbyhoved Slot|Næsbyhoved]] på Fyn. [http://skeel.info/getperson.php?personID=I12126&tree=ks] [http://finnholbek.dk/genealogy/getperson.php?personID=I20501&tree=2]
+
Søn af Bjørn Olufsen Bjørn og Elsebe Henningsdatter Kabel, til [[Stensgård (Svanninge Sogn)|Stensgård]] og [[Næsbyhoved Slot|Næsbyhoved]] på Fyn.
 +
[//skeel.info/getperson.php?personID=I12126&tree=ks]
 +
[//finnholbek.dk/genealogy/getperson.php?personID=I20501&tree=2]
  
 
Nævnt 1. gang 1433. Overtog 1439 [[Nielstrup (Ollerup Sogn)|Nielstrup]] ved [[Ollerup]] efter moderen. Købte 1442 en gård i Odense og skænkedes 1443 af kongen jord sammesteds. Var 1449 rigsråd.
 
Nævnt 1. gang 1433. Overtog 1439 [[Nielstrup (Ollerup Sogn)|Nielstrup]] ved [[Ollerup]] efter moderen. Købte 1442 en gård i Odense og skænkedes 1443 af kongen jord sammesteds. Var 1449 rigsråd.
Linje 79: Linje 94:
  
 
=== 1451 [[Henrik Knudsen Gyldenstjerne]] (1402-1456) ===
 
=== 1451 [[Henrik Knudsen Gyldenstjerne]] (1402-1456) ===
Søn af væbner Knud Nielsen Gyldenstjerne og Anne Christensdatter Vendelbo, [[Restrup]] ved [[Ålestrup]]. [http://www.roskildehistorie.dk/stamtavler/adel/Gyldenstjerne/Knud_Nielsen.htm]
+
Søn af væbner Knud Nielsen Gyldenstjerne og Anne Christensdatter Vendelbo, [[Store Restrup Herregård|Store Restrup]] øst for [[Nibe]]. [//roskildehistorie.dk/stamtavler/adel/Gyldenstjerne/Knud_Nielsen.htm]
  
 
Overtog måske lenet 1. gang allerede 1423, men var 1446 [[lensmand]] til [[Skanderborg Len]] og overtog Bygholm 1451. Rigsråd. Levede ca. 1402-1456.
 
Overtog måske lenet 1. gang allerede 1423, men var 1446 [[lensmand]] til [[Skanderborg Len]] og overtog Bygholm 1451. Rigsråd. Levede ca. 1402-1456.
Linje 89: Linje 104:
 
[http://runeberg.org/dbl/14/0238.html] [http://skeel.info/getperson.php?personID=I1605&tree=ks] [http://www.roskildehistorie.dk/stamtavler/adel/Rosenkrantz/Boller.htm]
 
[http://runeberg.org/dbl/14/0238.html] [http://skeel.info/getperson.php?personID=I1605&tree=ks] [http://www.roskildehistorie.dk/stamtavler/adel/Rosenkrantz/Boller.htm]
  
Ejede [[Boller]], [[Rosenvold]] og [[Klosterkirken (Horsens Kommune)|Horsens St. Hans Kloster]]. Forlenedes 1542-1551 til [[Vordingborg]], byttet med Bygholm, 1560 til Emborg ([[Øm Kloster]]) 1561-1573 til [[Skanderborg Len]] og desuden [[Tryggevælde]] og [[Faxe]] herreder på Sjælland.
+
Ejede [[Boller]], [[Rosenvold]] og [[Horsens Korsbrødrekloster|Horsens Sankt Hans Kloster]]. Forlenedes 1542-1551 til [[Vordingborg]], byttet med Bygholm, 1560 til Emborg ([[Øm Kloster]]) 1561-1573 til [[Skanderborg Len]] og desuden [[Tryggevælde]] og [[Faxe]] herreder på Sjælland.
  
 
Blev 1551 rigsråd, ledede 1559 Ditmarskentoget, blev 1567 statholder over Nørrejylland og 1576 rigsmarsk.
 
Blev 1551 rigsråd, ledede 1559 Ditmarskentoget, blev 1567 statholder over Nørrejylland og 1576 rigsmarsk.
Linje 106: Linje 121:
 
Søn af Niels Jensen Kås og Anne Bjørnsdatter Bjørn.
 
Søn af Niels Jensen Kås og Anne Bjørnsdatter Bjørn.
 
Gift 1554 med Christence Nielsdatter Rotfeld (-1601).
 
Gift 1554 med Christence Nielsdatter Rotfeld (-1601).
[http://finnholbek.dk/genealogy/getperson.php?personID=I15165&tree=2] [http://skeel.info/getperson.php?personID=I2983&tree=ks]
+
[//finnholbek.dk/genealogy/getperson.php?personID=I15165&tree=2]
 +
[//skeel.info/getperson.php?personID=I2983&tree=ks]
  
 
=== 1581 [[Niels Pedersen Skram]] (1555-1601) ===
 
=== 1581 [[Niels Pedersen Skram]] (1555-1601) ===
 
Søn af søhelten [[Peder Skram]] og Elsebet Tygesdatter Krabbe af Østergård.
 
Søn af søhelten [[Peder Skram]] og Elsebet Tygesdatter Krabbe af Østergård.
[http://runeberg.org/dbl/16/0085.html] [http://skeel.info/getperson.php?personID=I1046&tree=ks]
+
[//runeberg.org/dbl/16/0085.html]
[http://finnholbek.dk/genealogy/getperson.php?personID=I34627&tree=2]
+
[//skeel.info/getperson.php?personID=I1046&tree=ks]
 +
[//finnholbek.dk/genealogy/getperson.php?personID=I34627&tree=2]
  
 
Gift 1582 med Kirstine Styggesdatter Rosenkrantz (1564-1597) og som enkemand gift 1599 med Agathe Seefeld (1579-).
 
Gift 1582 med Kirstine Styggesdatter Rosenkrantz (1564-1597) og som enkemand gift 1599 med Agathe Seefeld (1579-).
Linje 120: Linje 137:
  
 
=== 1583 [[wp:Erik Lange|Erik Eriksen Munk Lange]] (1553-1613) ===
 
=== 1583 [[wp:Erik Lange|Erik Eriksen Munk Lange]] (1553-1613) ===
Søn af [[Erik Lange]] til [[Engelsholm]] og Anne Madsdatter Gjordsen fra [[Solviggård]]. [http://runeberg.org/dbl/10/0020.html]
+
Søn af [[Erik Lange]] til [[Engelsholm]] og Anne Madsdatter Gjordsen fra [[Solviggård]].
 +
[//runeberg.org/dbl/10/0020.html]
  
 
Studerede i [[Paris]], [[Strasbourg]] og [[Wittenberg]]. Overtog 1573 [[Engelsholm]]. Solgte 1583 [[Solviggård]] og fik Bygholm som afgiftsfrit len på livstid, forøget 1584 med [[Malt Herred|Malt]] og [[Slavs Herred|Slavs]] herreder.
 
Studerede i [[Paris]], [[Strasbourg]] og [[Wittenberg]]. Overtog 1573 [[Engelsholm]]. Solgte 1583 [[Solviggård]] og fik Bygholm som afgiftsfrit len på livstid, forøget 1584 med [[Malt Herred|Malt]] og [[Slavs Herred|Slavs]] herreder.
Linje 140: Linje 158:
  
 
=== 1615 [[wp:Ernst Normand|Ernst Joachimsen Normand]] (1579-1645) ===
 
=== 1615 [[wp:Ernst Normand|Ernst Joachimsen Normand]] (1579-1645) ===
Søn af Joachim Nordmand og Catharina von Kalden til [[:de:Liste der Baudenkmale in Neuenkirchen (Rügen)#Tribbevitz|Tribbevitz]] på [[Rügen]], som han arvede. [http://runeberg.org/dbl/12/0325.html] [http://www.roskildehistorie.dk/stamtavler/adel/Norman/Norman.htm] [http://skeel.info/getperson.php?personID=I10792&tree=ks] [http://finnholbek.dk/genealogy/getperson.php?personID=I24937&tree=2]
+
Søn af Joachim Nordmand og Catharina von Kalden til [[:wp:de:Liste der Baudenkmale in Neuenkirchen (Rügen)#Tribbevitz|Tribbevitz]] på [[Rygen]], som han arvede.
 +
[//runeberg.org/dbl/12/0325.html]
 +
[//roskildehistorie.dk/stamtavler/adel/Norman/Norman.htm]
 +
[//skeel.info/getperson.php?personID=I10792&tree=ks]  
 +
[//finnholbek.dk/genealogy/getperson.php?personID=I24937&tree=2]
  
 
Tjente fra 1593 [[Christian 4.]] og blev hans livstjener og kammerjunker, men fratrådte 1615.
 
Tjente fra 1593 [[Christian 4.]] og blev hans livstjener og kammerjunker, men fratrådte 1615.
 
Gift 1614 med Ingeborg Hansdatter Arenfeldt (1594-1658), datter af [[Hans Axelsen Arenfeldt]] (-1610), [[Palsgård]], som hun havde arvet efter faderen. Ved brylluppet deltog [[Christian 4.]]
 
Gift 1614 med Ingeborg Hansdatter Arenfeldt (1594-1658), datter af [[Hans Axelsen Arenfeldt]] (-1610), [[Palsgård]], som hun havde arvet efter faderen. Ved brylluppet deltog [[Christian 4.]]
  
Flyttede til [[Stjernholm]], hvorefter lenet fra 1617 kaldtes [[Stjernholm Len]] og [[Bygholm]] reduceredes til at være [[ladegård]].
+
== 1617 [[Stjernholm Len]] ==
 
+
Efter at det gamle [[Sankt Hans]] [[Korsbrødre]]kloster i det østlige [[Horsens]], kaldet [[Stjernholm]], var solgt til [[Christian 4.]], flyttede lensmanden 1617 dertil og lenet omdøbtes til '''[[Stjernholm Len]]''', som senere blev til [[Stjernholm Amt]].
== ''Se [[Stjernholm Len]]'' og ''[[Bygholm Hovedgård]]'' ==
 
[[Bygholm]] forfaldt og brændte i begyndelsen af det 17. århundrede.
 
  
[[Stjernholm Len]] nedlagdes 16. maj 1661, da [[Frederik 3.]] skødede [[Stjernholm Slot]] og gård med tilliggende jord og bøndergods til den nederlandske købmand [[Peter von Uffeln]] (-1668) fra [[Gut Basthorst|Basthorst]] ved [[Trittau]] øst for [[Hamborg]] og til arvingerne efter (brødrene?) Dominicus von Ufelen og Johan von Ufelen i [[Hamborg]], som kompensation for lån af 40.661 rd.
+
Nedbrydningen af det meget brøstfældige [[horsens:det ældste Bygholm Slot|ældste Bygholm Slot]] påbegyndtes 1618.
Tidligere samme år tilskødede kongen dem også [[Lundenæs Slot]] med bøndergods som kompensation og senere samme år bl.a. birkeretten til [[Lundenæs Birk]].
 
[http://www.gutbasthorst.de/geschichte.php]
 
[http://books.google.dk/books?id=SmwbAAAAMAAJ&pg=PA342&lpg=PA342&dq=Peter+von+Uffeln&source=bl&ots=PY-QREf5O9&sig=x6i9SsZ1hl2voyfHevuCrMBZH9g&hl=da&ei=rBs-TKCQBNCnOJXAuasP&resnum=7#v=onepage&q=Peter%20von%20Uffeln]
 
  
 +
= [[Stjernholm Len]] =
 +
= [[Stjernholm Amt]] =
 +
= [[Bygholm Hovedgård]] =
 +
<headertabs/>
 
[[kategori:Bygholm Len| ]]
 
[[kategori:Bygholm Len| ]]
 
[[kategori:Bygholm| ]]
 
[[kategori:Bygholm| ]]
 
[[kategori:Len]]
 
[[kategori:Len]]
[[Kategori:Horsens (Horsens Kommune)]]
 

Nuværende version fra 25. jun 2021, 01:16

[edit]

Lensmænd til Bygholm Len

Efter en bondeopstand 1313 lod Erik Menved det ældste Bygholm Slot opføre på banken Slangebjerg i den nuværende Bygholm Park. [1] [2] [3]

Lenet var pantelen indtil 1576 og derefter regnskabslen. Det bestod af Bjerre, Hatting, Nim og indtil 1580 Voer herreder. Slavs Herred var 1584-1593 også med.

1369 Jens Andersen Brok (-1408)[redigér]

Første kendte kongelige lensmand.

Rigsråd. Var 1375 flyttet til Kalø.

Formentlig ridder og landsdommer kendt fra 1358, søn af Anders Jensen og Johanne Brock til Essendrup (Gammel Estrup), som han arvede. Gift med en datter af Jens Panter til Vemmetofte ved Faxe og Vilsted i Himmerland. [4] [5] [6]

1375 Henning van der Lanken[redigér]

Pommersk væbner. Nævnt i et brev fra kejser Karl 4. underskrevet i Tangermünde i Sachsen-Anhalt efter Valdemar Atterdags død 1375.

Flyttede til JungshovedStevns.

1377 Jens Muus[redigér]

Søn af Laurens Muus, Bremeholm på Langeland. Gift med Mette Strangesdatter Bild, datter af Strange Ebbesen Bild og Mette Olufsdatter Glob. [7]

Tidligere høvedsmand på TranekærLangeland. Købte 1375 af StenaltNorddjurs.

Levede endnu 1406.

1406 Mogens Pedersen Munk (-1410)[redigér]

Søn af Peder Johannesen Munk til Holbækgård ved Randers. [8] [9]

Gift med en datter af Iver Pedersen Lykke til Egholm. Som enkemand gift med enken Kirsten Pedersdatter Thott, datter af Peder Axelsen Thott og Juliane Pedersdatter Grubbe til Herlev og Børsholm (vistnok ved Hornbæk). Kirsten var enke efter høvedsmand Jep Mus til Elfsborg (Gøteborg), Helsingborg mm., som dræbtes 14 sep. 1394, eftersom Kirsten Pedersdatter Thott efter slægtsbøgernes beretning var ham tilsagt, men så at enkedronning Margrete 1. blev tvungen til at ægte Jep Mus, hvem Mogens Munk derfor dræbte.

Udnævnt som ridder ved festlighederne 17. juni 1397 i anledning af Kalmarunionens indgåelse og Erik af Pommerns kroning.

Kvitterede år 1400 for pant i Bygholm og ejede da vist Boller. Blev 1401 høvedsmand på Ålborghus, men mistede samme år Beridsholm og Fers Herred i Skåne til dronningen.

Fik 1406 livsbrevBygholm som tjenestelen og forlenedes til Koldinghus Len og Rosborg.

Beseglede 1409 som rigsråd forbundet med ditmarskerne. Sendtes 1410 med Lyder Kabel (fra Asdal ved Hirtshals) ind i Sønderjylland, men faldt 18. aug. 1410 i slaget ved Sollerup i Sydslesvig.

Dronning Margrete 1. beskyldtes siden for at have bemægtiget sig hans bohave og løsøre på Bygholm og Boller, men det vidnedes, at hun havde givet det tilbage til hans bror Stig Munk.

1410 Peder Mogensen Glob Due (1374-)[redigér]

Søn af Mogens Nielsen Glob, Mors. [10]

Vistnok nævnt 1382 og gav 1389 en gård i Løderup(?) på Mors til Dueholm Kloster for sin og sin husfrues sjæl.

Var 1408 ridder, beseglede 1411 forliget i Kolding og synes ved denne tid at have været høvedsmand på Bygholm.

Overlod 1413 gods i Høfdelund (Horns Herred), som han havde arvet efter faderen Mogens Nielsen, til sin frænde Jep Jonsen.

Var 1423 høvedsmand på Kalø, da han beseglede forbundet med hansestæderne. I 1424 en af voldgiftsmændene i striden om arven efter biskop Bo Mogensen Lang og aflagde vidnesbyrd i de sønderjyske stridigheder og angav da at høre hjemme i Sjælland og være ca. 50 år.

Pantsatte 1436 gods i Hads Herred til Århusbispen.

1417 Bo Mogensen Lang (-1423)[redigér]

Søn af borgeren Mogens Lang og Mærede i Roskilde. En bror Jens Mogensen førte samme våben. [11] [12]

Studerede 1378 jura i Prag. Var kannik i Roskilde og Ribe og blev 1395 biskop i Århus, senere hed det, at kapitlet havde valgt en anden, men han 'på eget eventyr' rejste til Rom og fik embedet af paven. Skaffedede til bispestolen meget gods, deriblandt i 1398 Åkær.

Forlenedes til Skanderborg og Bygholm. Efter hans død opstod en strid og retssag for at udrede arveforholdene om hvilket gods, der var hans eget og hvilket bispestolens, hvor bl.a. Henrik Knudsen Gyldenstjerne måtte føre retssag for dronning Philippa mod efterfølgeren i Århus Bispestol, hvoraf det fremgik, at Bygholm var forlenet til ham personligt.

Hans stærkt slidte gravsten har været i domkirken.

1446 Johan Bjørnsen Bjørn (-1475)[redigér]

Søn af Bjørn Olufsen Bjørn og Elsebe Henningsdatter Kabel, til Stensgård og Næsbyhoved på Fyn. [13] [14]

Nævnt 1. gang 1433. Overtog 1439 Nielstrup ved Ollerup efter moderen. Købte 1442 en gård i Odense og skænkedes 1443 af kongen jord sammesteds. Var 1449 rigsråd.

Mistede 1451 pantet på Bygholm, som han formentlig havde senest 1446, da Mikkel Munk nævntes som husfoged.

Var 1460 lensmand på Skivehus og forseglede i Ribe kongens forskrivning til holstenerne, skrev sig 1463 til Voldby (Valbygård, nu Juellinge) på Stevns. Gav 1462 og 1465 gods til Antvorskov Kloster.

Levede endnu 1472, men var død 1475, da der holdtes skifte efter ham i Odense.

1451 Henrik Knudsen Gyldenstjerne (1402-1456)[redigér]

Søn af væbner Knud Nielsen Gyldenstjerne og Anne Christensdatter Vendelbo, Store Restrup øst for Nibe. [15]

Overtog måske lenet 1. gang allerede 1423, men var 1446 lensmand til Skanderborg Len og overtog Bygholm 1451. Rigsråd. Levede ca. 1402-1456.

1551 Holger Ottesen Rosenkrantz (1517-1575)[redigér]

Søn af Otte Holgersen Rosenkrantz til Boller, Næsbyholm ved Glumsø og Tørning Len.

Gift 1548 med Mette Movridsdatter Krognos (-1558), datter af Mourids Olufsen Krognos og Ellen Mogensdatter Gøye, til Bregentved og Skjoldenæsholm, samt Bollerup og Lykå Len i Skåne. Levede sammen med Kirsten Nielsdatter og fik 3 børn med hende. Gift igen 1568 med Karen Gyldenstjerne (1544-1613), datter af Christoffer Henriksen Gyldenstierne og Anne Tønnesdatter Parsberg, til Iversnæs (Wedellsborg). [16] [17] [18]

Ejede Boller, Rosenvold og Horsens Sankt Hans Kloster. Forlenedes 1542-1551 til Vordingborg, byttet med Bygholm, 1560 til Emborg (Øm Kloster) 1561-1573 til Skanderborg Len og desuden Tryggevælde og Faxe herreder på Sjælland.

Blev 1551 rigsråd, ledede 1559 Ditmarskentoget, blev 1567 statholder over Nørrejylland og 1576 rigsmarsk.

Død på Bygholm og begravet i Uth Kirke. Enken Karen Gyldenstjerne beboede Stjernholm. [19]

1576 Claus Nielsen Glambek (1537-1591)[redigér]

Søn af Niels Glambek og Maren Sørensdatter (Rask) Gjødesen til Starup. Gift 1575 med Berete Folmersdatter Rosenkrantz (1554-), datter af Folmer Axelsen Rosenkrantz og Margrethe Knudsdatter Gyldenstierne, Stensballegård ved Horsens. [20] [21]

Forlenet 1573-1589 til Skanderborg Len, 1576-1580 til Bygholm og 1580-1588 til Åkær Len.

1580 Bjørn Nielsen Kås (1518-1581)[redigér]

Søn af Niels Jensen Kås og Anne Bjørnsdatter Bjørn. Gift 1554 med Christence Nielsdatter Rotfeld (-1601). [22] [23]

1581 Niels Pedersen Skram (1555-1601)[redigér]

Søn af søhelten Peder Skram og Elsebet Tygesdatter Krabbe af Østergård. [24] [25] [26]

Gift 1582 med Kirstine Styggesdatter Rosenkrantz (1564-1597) og som enkemand gift 1599 med Agathe Seefeld (1579-).

Forlenet 1581-1583 til Bygholm på afgift og 1596-1602 på regnskab.

Enken ægtede Verner Parsberg til Lynderupgård ved Skals nord for Viborg.

1583 Erik Eriksen Munk Lange (1553-1613)[redigér]

Søn af Erik Lange til Engelsholm og Anne Madsdatter Gjordsen fra Solviggård. [27]

Studerede i Paris, Strasbourg og Wittenberg. Overtog 1573 Engelsholm. Solgte 1583 Solviggård og fik Bygholm som afgiftsfrit len på livstid, forøget 1584 med Malt og Slavs herreder.

Forlovet ca. 1590 og gift 1602 med Sophie Brahe (-1643), søster til Knud Ottesen Brahe og til Tycho Brahe, hun var enke efter Otto Thott (-1588).

Forsøgte sig med guldmagerkunst, kom 1590 i gældsfængsel i København. Flygtede 1592 udenlands, flakkede rundt i bl.a. Slesvig og fradømtes 1596 sine len. Slog sig 1608 ned i Prag.

1596 Niels Pedersen Skram (1555-1601)[redigér]

Se ovenfor.

1602 Knud Ottesen Brahe (1555-1615)[redigér]

Bror til Tycho Brahe. Havde som ung en forhold til adelsdamen Sophie Mormand og måtte rejse udenlands. Gift 1584 med Margrethe Eriksdatter Munk Lange (-1622), søster til Erik Eriksen Munk Lange. [28]

Blev 1589 lensmand på Århusgård, overtog 1590 Engelsholm efter sin forgældede svoger og opførte Engelsholms hovedbygning 1592-1600.

Havde Bygholm Len fra 1602 til sin død 1615. Barnløs.

1615 Ernst Joachimsen Normand (1579-1645)[redigér]

Søn af Joachim Nordmand og Catharina von Kalden til TribbevitzRygen, som han arvede. [29] [30] [31] [32]

Tjente fra 1593 Christian 4. og blev hans livstjener og kammerjunker, men fratrådte 1615. Gift 1614 med Ingeborg Hansdatter Arenfeldt (1594-1658), datter af Hans Axelsen Arenfeldt (-1610), Palsgård, som hun havde arvet efter faderen. Ved brylluppet deltog Christian 4.

1617 Stjernholm Len[redigér]

Efter at det gamle Sankt Hans Korsbrødrekloster i det østlige Horsens, kaldet Stjernholm, var solgt til Christian 4., flyttede lensmanden 1617 dertil og lenet omdøbtes til Stjernholm Len, som senere blev til Stjernholm Amt.

Nedbrydningen af det meget brøstfældige ældste Bygholm Slot påbegyndtes 1618.