Forskel mellem versioner af "Kategori:Klitmøller Redningsstation, Thy"

* 11-11 - Brig "Otto" af Barth 7 - - - Den 11. november 1881 om natten kl. 2 strandede på Borberg hage briggen "Otto" af Barth, kaptajn C. Haut, fra Liverpool til Reval med salt. Besætningen, 7 mand, blev reddet i redningsbåden, efter at der først var blevet affyret en raket, som ramte skibet, og forbindelse med skibet ved den tykke trosse på denne maade var tilvejebragt, men da afstanden fra land var for stor til at hale mandskabet i land i stolen, gik båden ud, da havet var såvidt roligt. Vinden var vest med tyk taage. Skibet blev efter et par dages forløb fuldt af vand, og ladningen gik tabt. Skibet var 19 aar gammelt.

* 11-11 - Brig "Otto" af Barth 7 - - - Den 11. november 1881 om natten kl. 2 strandede på Borberg hage briggen "Otto" af Barth, kaptajn C. Haut, fra Liverpool til Reval med salt. Besætningen, 7 mand, blev reddet i redningsbåden, efter at der først var blevet affyret en raket, som ramte skibet, og forbindelse med skibet ved den tykke trosse på denne maade var tilvejebragt, men da afstanden fra land var for stor til at hale mandskabet i land i stolen, gik båden ud, da havet var såvidt roligt. Vinden var vest med tyk taage. Skibet blev efter et par dages forløb fuldt af vand, og ladningen gik tabt. Skibet var 19 aar gammelt.

* 23-4 1883 Jagt "Frederikke Marie" af Løkken 3 - - Raketapparat Den 23. april 1883 om formiddagen kl. 9 strandede ved Bodbjerg jagten "Frederike Marie", skipper Carl Bast af Løkken, kommende fra Christianssand til hjemstedet med en trælast bestaaende af 50 tylter bord, 125 træer og en del eg, som blev bjerget. Storm af nordost. En raket blev affyret, som traf bovsprydet, hvorpå mandskabet halede den tykke trosse ud og derpå kom i land i redningsstolen. Besætningen bestod af 2 mand og 1 passager. Jagten blev udsat fra stranden i maj maaned samme aar.

* 23-4 1883 Jagt "Frederikke Marie" af Løkken 3 - - Raketapparat Den 23. april 1883 om formiddagen kl. 9 strandede ved Bodbjerg jagten "Frederike Marie", skipper Carl Bast af Løkken, kommende fra Christianssand til hjemstedet med en trælast bestaaende af 50 tylter bord, 125 træer og en del eg, som blev bjerget. Storm af nordost. En raket blev affyret, som traf bovsprydet, hvorpå mandskabet halede den tykke trosse ud og derpå kom i land i redningsstolen. Besætningen bestod af 2 mand og 1 passager. Jagten blev udsat fra stranden i maj maaned samme aar.

* 1-4 1884 Barkskib "Pocahontas" af Tønsberg 7 - - - Natten mellem den 31. marts og 1. april 1884 strandede i bugten udfor aaen barkskibet "Pocahontos", kaptajn Hansen af Tønsberg, kommende fra Christiania bestemt til Rochester med en ladning humlestænger (smaa spirer ikke over 18 fod). Vinden o.s.o. stiv kuling. Havet roligt. Skibet blev observeret om morgenen, da det blev lyst, hvorpå redningsbåden blev kørt til havet og gik ud til skibet, og da mandskabet, ialt 8 mand, var færdige til at gaa i Land, gik de 7 mand i redningsbåden. 1 mand var gaaet i land med en fiskerbåd med folkenes tøj. Dagen efter, den 2. april, gik folkene ombord for at se, om skibet var læk, og da der kunde pumpes læns i kort tid, blev der ført anker, og man gjorde forsøg på at sætte skibet ud, hvilket også lykkedes samme aften kl. 7, efter at en del af lasten var kastet over bord. Dækslasten havde mandskabet selv kastet ud om natten, da det stødte. 10 af vore folk blev udtaget til at gaa med skibet for at pumpe, hvorpå det afsejlede den 3. april og kom heldigt til Christianssand dagen efter. Den akkorderede bjergeløn var 1/3 af skib og ladnings værdi, naar det kom i havn, hvilket beløb sig til 4000 kr.

* 1-4 1884 Barkskib "Pocahontas" af Tønsberg 7 - - - Natten mellem den 31. marts og 1. april 1884 strandede i bugten udfor aaen barkskibet "Pocahontos", kaptajn Hansen af Tønsberg, kommende fra Christiania bestemt til Rochester med en ladning humlestænger (smaa spirer ikke over 18 fod). Vinden o.s.o. stiv kuling. Havet roligt. Skibet blev observeret om morgenen, da det blev lyst, hvorpå redningsbåden blev kørt til havet og gik ud til skibet, og da mandskabet, ialt 8 mand, var færdige til at gaa i Land, gik de 7 mand i redningsbåden. 1 mand var gaaet i land med en fiskerbåd med folkenes tøj. Dagen efter, den 2. april, gik folkene ombord for at se, om skibet var læk, og da der kunde pumpes læns i kort tid, blev der ført anker, og man gjorde forsøg på at sætte skibet ud, hvilket også lykkedes samme aften kl. 7, efter at en del af lasten var kastet over bord. Dækslasten havde mandskabet selv kastet ud om natten, da det stødte. 10 af vore folk blev udtaget til at gaa med skibet for at pumpe, hvorpå det afsejlede den 3. april og kom heldigt til Christianssand dagen efter. Den akkorderede bjergeløn var 1/3 af skib og ladnings værdi, naar det kom i havn, hvilket beløb sig til 4000 kr.

* 16-3 1886 Skonnert "Emma Augusta" 4 - - - Tirsdagen den 16. marts 1886 om morgenen kl. 7 strandede i Klitmøllervig lidt syd for landevejen skonnerten "Emma Augusta", kaptajn Scharmberg af Barth, kommende fra Sunderland bestemt til Rostock med en ladning smedekul, storm af nordøst og stadig braad på revlen. Forbindelse med skibet opnaaedes med andet raketkast, men da redningsbåden imidlertid kom til stede, roedes denne ud til skibet, og indtog besætningen, 4 mand, som kom velbeholden i land. 2 timer efter at mandskabet havde forladt skibet, søndersloges dette fuldstændigt, da det var 29 aar gammelt og meget daarligt. Det var 88 tons drægtig og assureret for 9000 rigsmark. Lækage var aarsag til strandingen.

* 16-3 1886 Skonnert "Emma Augusta" 4 - - - Tirsdagen den 16. marts 1886 om morgenen kl. 7 strandede i Klitmøllervig lidt syd for landevejen skonnerten "Emma Augusta", kaptajn Scharmberg af Barth, kommende fra Sunderland bestemt til Rostock med en ladning smedekul, storm af nordøst og stadig braad på revlen. Forbindelse med skibet opnaaedes med andet raketkast, men da redningsbåden imidlertid kom til stede, roedes denne ud til skibet, og indtog besætningen, 4 mand, som kom velbeholden i land. 2 timer efter at mandskabet havde forladt skibet, søndersloges dette fuldstændigt, da det var 29 aar gammelt og meget daarligt. Det var 88 tons drægtig og assureret for 9000 rigsmark. Lækage var aarsag til strandingen.

* Tjalken "Harmine" af Vildervank, som strandede d. 15. februar 1864, blev udsat fra stranden det samme aar.

* Tjalken "Harmine" af Vildervank, som strandede d. 15. februar 1864, blev udsat fra stranden det samme aar.

* Kuffen "Elise" blev sat ud den 6. november 1873.

* Kuffen "Elise" blev sat ud den 6. november 1873.

* Den 11. november 1876 om aftenen kl. 10 strandede dampskibet "Adler" af Elbing, kaptajn C. Heiden, bestemt fra Elbing til Vilhelmshafen med bjælker og planker, Vinden sydlig med snefygning. Besætningen bestod af 12 mand, som blev ombord. Skibet kom flot natten mellem den 12. og 13. november ved hjælp af bjærgerne, som erholt 8000 kroner. En del (1/3) af ladningen blev kastet over bord og 1/3 blev bjærget i land. Resten forblev i skibet.

* Den 11. november 1876 om aftenen kl. 10 strandede dampskibet "Adler" af Elbing, kaptajn C. Heiden, bestemt fra Elbing til Vilhelmshafen med bjælker og planker, Vinden sydlig med snefygning. Besætningen bestod af 12 mand, som blev ombord. Skibet kom flot natten mellem den 12. og 13. november ved hjælp af bjærgerne, som erholt 8000 kroner. En del (1/3) af ladningen blev kastet over bord og 1/3 blev bjærget i land. Resten forblev i skibet.

* Bark "Marie" af Svelvig ved Drammen, kaptajn Thomas Helgesen, fra Dortrecht i Holland til hjemstedet i ballast, strandet den 17. august 1877 om natten kl. 2. Mandskabet, 9 mand, blev reddet, dels ved egen hjælp, dels ved hjælp fra land. Vinden s.y., mersseilskuling, fejl bestik var grunden til strandingen.

* Bark "Marie" af Svelvig ved Drammen, kaptajn Thomas Helgesen, fra Dortrecht i Holland til hjemstedet i ballast, strandet den 17. august 1877 om natten kl. 2. Mandskabet, 9 mand, blev reddet, dels ved egen hjælp, dels ved hjælp fra land. Vinden s.y., mersseilskuling, fejl bestik var grunden til strandingen.

* Natten mellem den 7. og 8. januar 1881 inddrev en kuf med bunden i vejret, ladet med jernbanetømmer, på nordre strand. Skibet blev efterhaanden ituslaaet og en del af lasten bjerget, men det meste drev nordefter i Hansted strand og noget drev til søs. Der var ingen rigning ved skibet og dets hjemsted ubekendt, et stykke træ påmalet navnet kom i land, ellers intet.

* Natten mellem den 7. og 8. januar 1881 inddrev en kuf med bunden i vejret, ladet med jernbanetømmer, på nordre strand. Skibet blev efterhaanden ituslaaet og en del af lasten bjerget, men det meste drev nordefter i Hansted strand og noget drev til søs. Der var ingen rigning ved skibet og dets hjemsted ubekendt, et stykke træ påmalet navnet kom i land, ellers intet.

* Den 30. marts 1882 observeredes et skib med bunden i vejret v.n.v. ud af Klitmøller, som blev liggende fast på samme sted, nemlig på 20 favnes grunde 9 favne vand. Den 8. april gik 10 mand ud i 2 både og kappede hul på skibet, som befandtes at være ladet med pløjede og høvlede brædder af almindelig bredde og tykkelse. De bjergede en flaade i land på 50 tylter. Den 10. april gik 5 både ud med 23 mand, som bjergede ca. 80 tylter. Natten mellem den 12. og 13. drev skibet omtrent halvvejen ind til land. Den 13., da bådene igen var ude ved skibet, kom en dykkerdamper "Helsingør" fra København, som var sendt af regeringen, for enten at slæbe det ind til land eller sprænge det i stykker, som derpå slæbte skibet ind i 4 favne vand, hvor det blev liggende til den 15. april, da det drev i land i bugten, efter at der var losset ca. 80 tylter i forvejen, hvorpå skibet blev helt udlosset. Der var omtrent 1000 tylter.

* Den 30. marts 1882 observeredes et skib med bunden i vejret v.n.v. ud af Klitmøller, som blev liggende fast på samme sted, nemlig på 20 favnes grunde 9 favne vand. Den 8. april gik 10 mand ud i 2 både og kappede hul på skibet, som befandtes at være ladet med pløjede og høvlede brædder af almindelig bredde og tykkelse. De bjergede en flaade i land på 50 tylter. Den 10. april gik 5 både ud med 23 mand, som bjergede ca. 80 tylter. Natten mellem den 12. og 13. drev skibet omtrent halvvejen ind til land. Den 13., da bådene igen var ude ved skibet, kom en dykkerdamper "Helsingør" fra København, som var sendt af regeringen, for enten at slæbe det ind til land eller sprænge det i stykker, som derpå slæbte skibet ind i 4 favne vand, hvor det blev liggende til den 15. april, da det drev i land i bugten, efter at der var losset ca. 80 tylter i forvejen, hvorpå skibet blev helt udlosset. Der var omtrent 1000 tylter.

* Aar 1890, den 2. oktober om eftermiddagen kl. 3 strandede på nordre strand kuffen "Marie Cathrina" af Fanø, fra Boness til Nykøbing på Mors med kul, ca. 500 tdr. Besætningen, 3 mand, kom i land ved hjælp af folk fra land, da skibet kom helt op på stranden. Kaptajnens navn var Toft. Vinden n.v. haard storm og voldsomt oprørt hav. Skibet blev senere opbrækket.

* Aar 1890, den 2. oktober om eftermiddagen kl. 3 strandede på nordre strand kuffen "Marie Cathrina" af Fanø, fra Boness til Nykøbing på Mors med kul, ca. 500 tdr. Besætningen, 3 mand, kom i land ved hjælp af folk fra land, da skibet kom helt op på stranden. Kaptajnens navn var Toft. Vinden n.v. haard storm og voldsomt oprørt hav. Skibet blev senere opbrækket.

* Aar 1894 den 5. januar om aftenen kl. 7½ strandede lidt nord for Nors aa skonnertbriggen "Ida", kaptajn Petterson, af Oscarshamm. Stiv kuling af øst, søen rolig. Skibet bemærkedes fra byen ved at mandskabet ombord satte ild på en tjæretønde, hvorpå redningsbåden så snart som muligt blev sat i bevægelse, men kom ikke længere end til Korsvejen, da der kom bud, at besætningen, 7 mand, var landet i egen båd. Skibet var på rejse fra hjemstedet til Palma på øen Malorka i Middelhavet ladet med planker. Der blev sluttet akkord om at sætte skibet ud og bringe det i havn for en sum af 7000 kr. Bjergelønnen blev senere ansat til 5000 kr. Der kom mandskab ombord, som førte et anker agterud og derpå kom skibet flot den næste dags formiddag kl. 9, men det viste sig da, at alle rortapper var brækkede. Skibet afgik til Kanalen kl. 2 og kom ind næste dags eftermiddag bugseret af "Prøven", som derpå slæbte det til Nykøbing, efter at have lægtet dækslasten over fjordgrunden, hvor det ankom den 12. s.m. Skibet blev nogle dage senere bugseret til Aalborg, hvor det blev udlosset. Aarsagen til strandingen var, at skibet løb så nær land, med 8 mils fart, at fyret på Ørhage kunde ses, som de så vilde gaa til luvart af, da det antoges for en fisker.

* Aar 1894 den 5. januar om aftenen kl. 7½ strandede lidt nord for Nors aa skonnertbriggen "Ida", kaptajn Petterson, af Oscarshamm. Stiv kuling af øst, søen rolig. Skibet bemærkedes fra byen ved at mandskabet ombord satte ild på en tjæretønde, hvorpå redningsbåden så snart som muligt blev sat i bevægelse, men kom ikke længere end til Korsvejen, da der kom bud, at besætningen, 7 mand, var landet i egen båd. Skibet var på rejse fra hjemstedet til Palma på øen Malorka i Middelhavet ladet med planker. Der blev sluttet akkord om at sætte skibet ud og bringe det i havn for en sum af 7000 kr. Bjergelønnen blev senere ansat til 5000 kr. Der kom mandskab ombord, som førte et anker agterud og derpå kom skibet flot den næste dags formiddag kl. 9, men det viste sig da, at alle rortapper var brækkede. Skibet afgik til Kanalen kl. 2 og kom ind næste dags eftermiddag bugseret af "Prøven", som derpå slæbte det til Nykøbing, efter at have lægtet dækslasten over fjordgrunden, hvor det ankom den 12. s.m. Skibet blev nogle dage senere bugseret til Aalborg, hvor det blev udlosset. Aarsagen til strandingen var, at skibet løb så nær land, med 8 mils fart, at fyret på Ørhage kunde ses, som de så vilde gaa til luvart af, da det antoges for en fisker.