Redigerer Riberhus Amt i Ribe Stift

{{header
| titel= [[Jylland]]s gamle [[retskreds]]e
| forrige= [[Lundenæs Amt i Ribe Stift|Lundenæs Amt]]
| afsnit= '''[[:kategori:Riberhus Amt|Riberhus Amt]]''' i [[Ribe Stift]]
| næste= [[:kategori:1686 Jylland|Indhold]]
| forfatter= Mogens Lebech
| noter = [http://tidsskrift.dk/index.php/historiejyskesamling/article/view/13650/26045 Jyske Samlinger] bind 5, række 2, s. 335-344.
}}

=== [[:kategori:Vester Horne Herred|Vester Horne Herred]] ===
[[Vester Herred]]s [[ting]] lå 1638 nordøst fra Ovtrup Kirke, og i dette [[sogn]] ejede [[kronen]] ikke få [[ejendom]]me, ligesom det samme var tilfældet i [[Ølgod]], hvor [[Øster Horne Herred|Øster Horne]] [[ting]] lå. 

En større del af den gamle herredsby [[Horne]] tilhørte ligeledes [[kronen]] endnu i det 16. [[århundrede]], og Galgehøjen ved Lervad i dette [[sogn]] er muligt en erindring om fællestinget her. 

I øvrigt er det bemærkelsesværdigt, at de nyere [[tingsted]]er alle ligger grupperet i [[sogn]]ene ind til det gamle centrum, men langtfra centralt i de nyere [[retskreds]]e.

==== [[:kategori:Kærgård Birk|Kærgård Birk]] ====
var oprettet 24. juli 1572  for at beskytte [[kronen]]s indtægter af [[fiskerleje]]t ved [[Nymindegab]], som [[værneting]] for »vore [[undersåt]]ter alle [[kronen]]s bønder og tjenere i … [[Ho Sogn|Ho]], [[Oksby Sogn|Oksby]], [[Ål Sogn|Ål]], [[Henne Sogn|Henne]], [[Lønne Sogn|Lønne]] og [[Nørre Nebel Sogn| Nørre Nebel]] sogne,« hvilken [[birkeret]] skal strække sig fra Langelegs Havn og til Nyeminde (altså ad kongens forstrand) og så fremdeles (nemlig ind i landet) så vidt og bredt som forskrevne vore og [[kronen]]s bønders grund og [[ejendom]] i forskrevne seks [[sogn]]e sig strækker«. Et tidligere [[brev]] i samme anledning (13. marts 1572) var kasseret, åbenbart fordi dets ordlyd havde været: en [[birkeret]] så vidt, som forskrevne byers grund og [[ejendom]] strækker sig, hvorved der ville være gjort ulovligt indgreb i de øvrige [[lodsejer]]es [[ rettighed]]er. Skattemandtal fra beg. af det næste årh. (1606) registrerer kun [[Oksby]], [[Ho]] og [[Lønne]] sogne under birket, og pudsigt nok svarer [[kronen]]s tjenere indenfor dette kun ½ skat, en forrettighed, der i de andre kgl. birker var afhængige af beboernes stilling som ugedagsmænd, hvilket de her i birket imidlertid ikke var. 

[[Birketing]]et holdtes i [[Kærgård]], i den nordøstligste gård har der været tingstue.

Ved [[brev]] af 22. sep. 1686 sammenlagdes [[Vester Horne Herred]] med [[Kærgårds Birk]].

==== [[:kategori:Henne Birk|Henne Birk]] ====
havde hørt til [[Hennegård]], [[Ribe]] [[biskop]]s velbefæstede [[borg]] i [[sogn]]et af samme navn.

Indtil [[Reformationen]] et biskoppeligt [[len]], efter denne afhændet til Oluf Staverskov, der 9. feb. 1543 havde fået løftebrev på sin svigerfaders len: [[Hennegård]], [[mølle]] og ugedagsmænd med al dens rette tilliggende, rente og [[rettighed]], som efter [[skøde]]t var gården udi selv med møllen og ålefiskende med 10 bol og gadehuse. 

Der konfirmeredes ingen [[bestalling]]er for [[retsbetjent]]e i dette [[birk]], så det er troligt stiltiende lagt under [[herred]]et. 

=== [[:kategori:Skads Herred|Skads Herred]] ===
[[Skads Herred]]s [[ting]] lå som rimeligt var ved [[tinghøj]] i Tingheden ved Tude by i [[Skads Sogn]]; en høj vest for kirken kaldes Kongens Høj. 

Her var et af de steder, hvor [[Christian 2.]]’s påbud om opførelse af et tinghus vides efterlevet. Et nyt byggedes godt og vel 100 år efter, i 1637, men gik til grunde, hvorfor der i dårligt vejr holdtes [[ting]] i et hus i Tude by.

==== [[:kategori:Fanø|Fanø]] ====
var som så mange andre småøer fra ældre tid et [[birk]], som sognepræsten i 1638 fint udtrykte det på [[latin]]:
: ''licet autem hac insula Fandia ad nomarchiam Picæ pertinet, [[ut supra]], peculiare tamen suum habet forum & jus propriumque nomarchium''.

[[Ø]]en lå formodentlig fra gammel tid til [[kronen]].

=== [[:kategori:Gørding Herred|Gørding Herred]] ===
var som sagt lagt sammen med [[Malt Herred]] allerede 1684 og det fælles [[tingsted]] forordineret at være »på Grimhede straks ved Dybdal mellem Laurup og Giørklindt«, en bestemmelse, som dog ikke havde vakt ublandet bifald, og flere andre havde været bragt i forslag, blandt disse var Malthøj, det gamle [[Malt Herred]]s ældste [[tingsted]], men afgørelsen var sluttelig truffet af [[stiftamtmand]]en. 

Hermed var det vist tilstanden fra de ældste dage, som genoprettedes, idet [[Gørding Herred]] ikke nævnes i [[kong Valdemars Jordebog]], men dog er udskilt fra [[Malt Herred]] i den resterende del af det 13. [[århundrede]]. 

Tingstedet i dette [[Gørding Herred]] var først i [[sogn]]et, hvorefter det kaldtes, på Sønder Gørding Hede, »ved Tinglund Ris«

==== [[:kategori:Hunderup Birk|Hunderup Birk]] ====
var formeligt oprettet ved kgl. bevilling til [[Niels Lange]] til [[Kjærgård]]: fri [[birkeret]] til [[Hunderup Sogn]] i [[Gørding Herred]], hans tjenere i [[Vilslev Sogn|Vilslev]] og [[Darum Sogn|Darum]] sogne skulle herefter ligge til [[Hunderup Birk]]eting (8. maj 1559). 

Det af [[Niels Lange]] byggede herresæde [[Kærgård]] lå i [[Hunderup Sogn]], men før stod [[Kærgård]] eller [[Riber Kærgård]] i [[Vilslev Sogn]]; det er muligt en ældre samlet [[ejendom]], der af ham forenedes under [[birkeret]]ten. Grundstammen var det [[Kærgård]], som hans fader før ham havde besiddet, efterhånden tilkøbte han sig yderligere [[gods]] i de nævnte [[sogn]]e, fra [[kronen]] fik han 10. juni 1542 Alsbrogård sønden ved Søstrup, samt senere tre gårde i [[Vilslev]] og 1 i [[Hunderup]] (8. juli 1561), af en borger i [[Ribe]] 5 gårde og [[gods]], liggendes udi [[Vilslev]] udi [[Gørding Herred]], som er fri [[gods]] og kommen fra [[Kærgård]], fra Ribe Helligåndskloster én gård, ved [[mageskifte]] fik han fra Mariager Kloster i [[Darum Sogn]] og by, Darumgård med 7 gårde og bol (6. april 1554).

[[Fr. v. Gersdorff]] modtog 1687 kgl. bevilling på [[birkerettighed]]en, [[bestalling]]er konfirmerede 1690.

2. dec. 1791 lagdes birket under [[Riberhus Birk]], og 17. jan. 1812 til [[Gørding-Malt Herreder]].

=== [[:kategori:Malt Herred|Malt Herred]] ===
skal også før have omfattet [[Gørding Herred]]s område, og på trebundet skel mellem Åstrup og [[Vejrup Sogn]]e i [[Gørding Herred]] og [[Holsted]] i [[Malt]], i det sidste [[sogn]], på Gørklint grund, hvor der også nordøst for kirken lå en bakke: Kongensbjerg, der ligger Malthøj, hvor man med stor rimelighed kunne søge de forenede herreders ældste [[tingsted]].

[[Malt Herred]]s ting skal have stået ved Malt Kirke, men 1638 lå det »i [[Brørup Sogn]], i Hulvad Skov, som kaldes Hessel«. Velsagtens flyttet hertil efter den kgl. ordre 28. dec. 1577, der påbød at flytte »en part herredsting i [[Koldinghus]] og [[Skodborg Len]], lagt på ubelejlige steder og ikke midt i [[herred]]et«, for nærmere end det angivne sted kunne man dårligt komme [[herred]]ets midte. 

Men i øvrigt bortmageskiftedes næste år og et par år efter både [[Hundsbæk]] og [[Skodborghus]] tilliggende [[gods]], så alt [[kronen]]s [[gods]] i [[herred]]et gik ud af [[kronen]]s eje, deriblandt også [[Hulvadgård]].

Ved kgl. åbent [[brev]] af  26. nov. 1687 beskikkedes Christoffer Pedersen til [[herredsskriver]] i [[Gørding-Malt Herreder]]. Men allerede det følgende år (3. marts 1688) tildeltes bestillingen Anders Gregersen (fordi Christoffer Pedersen havde frasagt sig bestillingen). 

=== [[:kategori:Lø Herred|Lø Herred]] ===
1579 var [[Trøjborg Slot]], således som [[Peder Rantzau]] selv har haft det i [[værge]], med [[gods]] i ([[Højer]] og) [[Lø Herred]](er), samt en del før til [[Riberhus]], [[mageskifte]]t til [[lensmand]]en, som skulle besidde [[gods]]et med samme højhed og [[ rettighed]] som [[kronen]], både med [[herredsting]], herredstingsret, strøm, Jus Patronatus og i andre måder, dog at han skulle svare til [[Viborg Landsting]]. Det er et næsten enestående tilfælde i [[Danmark]], ikke just at en herremand besidder sit [[gods]] som [[ejendom]] med alle kgl. [[ rettighed]]er, således var forholdet jo faktisk i ethvert adeligt [[birk]], men her var det både reelt og formelt et helt [[herred]] med højhedsretten, som overdroges. Som det for øvrigt kun er sket på lignende måde i [[Svans]] med [[Riseby Herred]]. Stort var [[Lø Herred]] dog ikke på dette tidspunkt, og endda var dets jurisdiktion blot en god halv snes år før udvidet. 8. juli 1558 befaledes det, at Visby sognemænd, der hidtil havde søgt deres ret under dem selv (altså dette [[sogn]] havde udgjort et [[birk]]), fremtidig skulle ligge til Lø(ve) Herredsting. Og i netop [[Visby Sogn (Tønder Kommune)|Visby Sogn]] lå det [[slot]], med hvilket det var afhændet til [[Peder Rantzau]], [[Trøjborg]], og med hvilket det, [[slot]] og [[herred]] først en hertugelig besiddelse, men bortpantet, af den driftige [[dronning]] [[Margrete 1.|Margrete]] var erhvervet fra panthaveren. Trods hertugernes protester forblev begge under den danske krone og [[Viborg Landsting]], selvom de indtil [[Reformationen]] var pantsat til Ribe-biskopperne, som atter bortforlenede dem. Og 1572 kom de altså til den daværende indehaver med de nævnte [[herlighed]]er. Den udstrakte højhedsret gav anledning til forskellige stridigheder, fordi herremændene ville fortolke den yderligere til deres egen fordel.

Der var imidlertid ikke tale om, at dette store [[gods]] dannede et [[enemærke]], næppe nok [[Visby Sogn (Tønder Kommune)|Visby Sogn]], som dog med undtagelse af et par huse i Gjerup By lå til [[Trøjborg]], i [[Randerup Sogn]] var forholdet et lignende, 2 gårde i sognebyen udgjorde her den [[slesvigsk]]e del, i [[Brede Sogn]] var forholdet mellem [[ejendom]]me af de to kategorier, [[kongerigsk]] og [[slesvigsk]], som 2 til 1, i [[Døstrup Sogn]] som 4 til 1, i [[Mjolden Sogn]] som 6 til 1. De [[slesvigsk]]e dele af de pågældende sogne var vel tingpligtige til [[Lø Herred]]sting, men i adskillige andre anliggender undergivet hertugdømmets lovgivning, således hverken matrikulerede i 1662/64 eller opmålt og matrikuleret i 1688, som de [[kongerigsk]]e dele. Langt den overvejende del af de sidste hørte på nævnte tidspunkt under [[Trøjborg]], nogle ganske enkelte hist og her under [[Schackenborg]] og blot en større del af [[Mjolden Sogn|Mjolden]] under Ribe Hospital, forhold som i det hele og store lå fast fra den gang og til 1864.

[[Lø Herred]]s ret holdtes omkr. midten af det 18. [[århundrede]] i et hus ved [[Bredebro]], noget sydligt i [[jurisdiktion]]en i dens daværende udstrækning, men på anden måde ret centralt i det egentlige [[Lø Herred]]. For det må erindres, at den del af dette, hvortil [[Peder Rantzau]] fik højhedsretten, kun var godt halvdelen af det gamle [[Lø Herred]]. Som foruden de ovennævnte [[sogn]]e, altså undt. Visby, tillige omfattede Nørre Løgum samt [[Løgum Kloster Sogn]]es anselige arealer, der imidlertid fra meget gammel tid var unddraget den almindelige [[retspleje]] og udgjorde [[Løgum Klosters Birk]], senere [[Løgum Kloster Amt]] i det [[slesvigsk]]e, og uden nogen forbindelse med [[Nørrejylland]] og [[Viborg Landsting]]. 

==== [[:kategori:Schackenborg|Schackenborg]] ====
[[grevskab]] var oprettet 1676 for grev [[Otto Didrik Schack]]. Det var dog hans fader, den kendte feltherre [[Hans Schack]], som havde lagt grunden og sammenkøbt [[gods]]et med dette formål for øje, fornemmelig ved at erhverve de udstrakte besiddelser på denne kant, som i ældre tider havde hørt under [[Ribe Bispestol]]. Deriblandt først og fremmest hovedsædet, det gamle [[Møgeltønderhus]], bispernes faste [[slot]], som altså 1676 ved erektionen fik navneforandring til [[Schackenborg]], og dertil [[Møgeltønder]], [[Ballum]], [[Lustrup]] og [[Vesterland-Før Birk]]er.
 
==== [[:kategori:Møgeltønder Birk|Møgeltønder Birk]] ====
var [[Møgeltønder]] og [[Daler Sogn]]e, af hvilke den altovervejende del fra meget gammel tid havde hørt til bispestolen, derefter til [[kronen]] under [[Riberhus]]: Ugedagstjenere til [[Møgeltønder]], fra 1583 til 1599 afhændet til [[Benedict Rantzau]], men tilbagekøbt og endelig 1661 solgt til [[Hans Schack]].

De [[slesvigsk]]e hertuger havde allerede i det 13. og igen i det 14. årh. bekræftet bispestolens udstrakte højhedsret. [[Birkeret]]ten stadfæstedes med de øvrige bispens birker af [[Christian 1.]]

==== [[:kategori:Ballum Birk|Ballum Birk]] ====
også fra det 13. årh. i bispernes værge, højheden bekræftet af hertuger og konge udgjordes af [[Ballum Sogn]] undtagen ganske enkelte [[ejendom]]me. Her var centrum vel intet befæstet [[slot]], men Brink Ladegård, der imidlertid var nedlagt, da dette birk solgtes. I tiden efter [[Reformationen]] havde den derimod været bortforlenet for sig til Jørgen Hansen, men således at selve birket fremdeles lå til [[Riberhus]], undtagen at »birkemændene« skulle besørge arbejdet til gården, som de før havde gjort. 

Derfor skulle Jørgen Hansen så svare en afgift til [[lensmand]]en i [[Ribe]], hvilket forhold imidlertid gav anledning til tvistigheder mellem ham og birkemændene, som beklagede sig over at have »tvende herskaber, både til Brink og [[Riberhus]]«, og hævdede kun at være pligtige til at arbejde, når de havde brugen af de enge, som nu J. H. besad efter sit [[forlening]]sbrev, og de førte sagen ind for rettertinget, men der tabte de; for det i rette lagte [[forlening]]sbrev bestemte i alle enkeltheder hoveris størrelse (inden hvert år, hver en dags slet, en dags riven, en dags »skyørdt«, seks læs hø og seks læs tørv at tage, hver to om en plov »ett forledt huer«, 2 dages møgægt, hver to dages tørvegrøft og hver to en skovægt efter tømmer til gårds bygning), og J. H. førte vidne af [[Lø Herred]], at forne birkemænd sloge hø og grove tørv, ragede og skar med Jesper Persen, der han havde Brink, når han dem tilsagde. Desligeste at de arbejdede til Brink den stund biskop [[Iver Munk]] selv havde samme gård med pløjning, møgægt, sloge hø og ragede og grove tørv og andet arbejde som daglig skulle gøres udi forne gård (1547). Siden lykkedes det dem derimod at få [[ladegård]]en nedlagt, mod en årlig afgift, svaret i fællig af hele birket, men så nød de til gengæld heller ikke længere skattelettelsen som ugedagstjenere. 

Under dette Birk hørte den største del af [[Rømø]], tillige med »[[List]] Øland«, den nordligste del af øen [[Sild]], muligvis engang en [[ø]] for sig. 

Vesterlands Før med [[Amrum]], hvor retten altså endnu dengang plejedes på sin særegne manér, efter frisisk måde, var med [[Trøjborg]] købt af [[dronning]] [[Margrete 1.|Margrete]] og delte i det hele skæbne med slottet. Men beboerne i dette distrikt regnedes alle for jordegne bønder.

==== [[:kategori:Lustrup Birk|Lustrup Birk]] ====
Lidet sønden for [[Ribe]] ligger et lidet [[birk]], kaldes [[Lystrup Birk]], hvilket vellovlig ihukommelse salig hr. [[feltherre]] af Schack sig fordum haver tilkøbt og underlagt [[grevskab]]et [[Schackenborg]], skriver [[herredsfoged]]en i [[Skads Herred]] Anders Såby, hvilket for så vidt var rigtigt nok, som [[Hans Schack]] 1661 fra [[kronen]] havde med [[Møgeltønder]] købt [[Lustrup Birk]], eller dog størsteparten deraf med tilhørende [[birkerettighed]], men sidenhen havde han ganske vist atter bortskiftet [[gods]]et i dette [[birk]] for en del Riber Kapitels gårde, længere sydpå, idet han ikke havde kunnet, måske heller ikke villet overdrage [[birkeret]]ten. Fra [[kronen]] var atter noget af birkegodset solgt til andre (25. juni 1668), derfor [[landsdommer]]nes indstilling. 

Men for øvrigt var de jurisdiktionelle forhold i [[Ribe By]]s umiddelbare omegn dels noget indviklede, dels gennem tiderne undergivet adskillige ændringer. 

Først havde [[Christian 1.]] bevilget Skt. Nikolaj Kloster liggendes udenfor [[Ribe]], birk og [[birkeret]] med alle klostrets egne tjenere og på klostrets mark i [[Tange]] og på Tange Mark, desligeste og med klostret tjenere udi [[Tved]], en [[ rettighed]] som senere [[Frederik 1.]] havde [[stadfæste]]t (16. april 1563). Som det synes, kunne der i dette tilfælde være al anledning til at bekræfte [[birkeret]]ten, eftersom klostret med dets [[ejendom]]me i [[Tved]] og [[Tange]] lå inden for [[Ribe]] Byfred (1562), og efter [[Reformationen]] lagdes »vor Frue Kloster for [[Ribe]]« som det da kaldtes, som [[ladegård]] til [[Riberhus]]. 

Syd for [[Ribe]] lå dengang [[Lustrup Birk]] til biskoppens befæstede gård, helt fra begyndelsen af det 13. [[århundrede]] i bispestolens værge; også dette birk var efter [[sekularisering]]en lagt til [[Riberhus]], tilligemed [[Løgum Kloster]]s [[gods]] i [[Seem Sogn]], også fra først af liggende til en [[herregård]], og 1555 bevilgedes det beboerne i dette, at de, da de besværedes med stor ægt og arbejde til [[Riberhus]], fremtidig måtte søge deres ret til [[Lustrup Birk]]eting, som skulle holdes om tirsdagen. 

Men nogle år senere lagdes samtlige [[kronen]]s og kirkens, kapitels og klostertjenere i [[Kalvslund Herred| Kalvslund]], [[Gram Herred|Gram]], [[Frøs Herred|Frøs]] og [[Tyrstrup Herred|Tyrstrup]] [[herred]]er til [[Skt. Nikolaj Klosters Birk]], af hensyn til [[lensmand]]en, der ellers ikke kunne overkomme »til rette at forsvare og fordagtinge [[kronen]]s vidt og bredt spredte [[ejendom]]me«, ej heller kunne »bekomme [[kronen]]s skat, tynge og anden [[ rettighed]]« (1563). 

Dette [[brev]] blev imidlertid igen nogen tid efter genkaldt, da [[hertug]] [[Hans den Ældre]] havde klaget over, at hans [[undersåt]]ter på den måde besværedes mod loven, og det befaledes krontjenerne indtil videre atter at søge deres ret ved de sædvanlige herredsting. Imidlertid påbødes det den kgl. [[lensmand]] at indgive sin skriftlige [[erklæring]] vedrørende en række artikler, hertugen i samme anledning havde opsat, og muligt har [[lensmand]]ens udtalelser ændret statsmagtens syn, i det mindste påbødes det efter et par års forløb, at det første [[brev]] alligevel skulle stå ved magt. Det var fremkaldt på grund af, at slottets og kapitlets tjenere havde klaget over, at de på herredstingene i »[[fyrstendømme]]rne« ikke blev hjulpne således til deres ret, som det burde sig, og da de nu fremdeles forurettedes, og [[kronen]] andetsteds i riget holdt [[birketing]] ved sine slotte, tilholdtes det [[lensmand]]en straks at lade det tilsendte [[brev]] forkynde for bønderne (1572).

Det var vel rigtigt nok, at [[kronen]] i almindelighed holdt [[birketing]] ved slottene, men reglen var rigtignok den, at kun tjenerne indenfor selve [[birk]]et holdt dettes ting for deres rette [[værneting]]. Her skulle altså komme [[strøgods]] i flere herreder under ét [[birketing]], men allerede to år senere, ved den Koldingske afsked 1576, gjordes ordningen atter til intet, for endelig over halvandet hundrede år efter at realiseres ved [[reskript]] af 15. juli 1735, og under dette [[Riberhus Birk]] lagdes endelig 7. juli 1812 [[Lustrup Birk]], indtil 1859 [[jurisdiktion]]en [[Ribe Herred]] dannedes.

Det vil være iagttaget, at de ovenfor omhandlede birkejurisdiktioner dækker de »kongerigske [[enklave]]r« i [[Hertugdømmet Slesvig]], og således med undt. af det sidste [[Lustrup]]-[[Riberhus]] afstodes i 1864.
Deres bestanddele var altså dels det gamle [[Ribe]] bispesædes gods i [[Sønderjylland]], dels et resultat af [[dronning]] [[Margrete 1.|Margrete]]s bestræbelser for at behandle [[Sønderjylland]] analogt med [[Nørrejylland]], hvilket virkelig i disse enkelte tilfælde, men desværre også kun i disse, lykkedes. 

For den tilstræbte fuldstændigheds skyld bør i denne forbindelse nævnes endnu et [[krongods]] i det sønderjyske, på samme måde erhvervet af [[dronning]] [[Margrete 1.|Margrete]] og muligt i [[middelalder]]ens slutning, men i hvert fald fra 1864 under [[Viborg Landsting]], nemlig [[Skinkelsborg Birk]], et af de otte sogne i [[Nørre Tyrstrup Herred]].
Denne besiddelse, det hele [[Stenderup Sogn]], og dertil noget [[strøgods]], købte [[dronning]]en af [[Claus Limbek]] og fra hertugelig side protesteredes der som ved de øvrige erhvervelser, men med samme held.
Endnu i det 15. [[århundrede]] administreredes [[Skinkelsborg Len]] af en kgl. [[lensmand]], ham på [[Hindsgavl]], men i det 16. [[århundrede]] lå det til [[Haderslevhus]] og delte siden skæbne med dette amt. 
Endnu ligger resterne af Skinkelsborg Voldsted ved Stenderup By, men hovedgårdsdriften var ophørt allerede i det 16. [[århundrede]] og [[Frederik 1.]] afhændede til og med selve [[hovedgård]]en med dens jorder som selvejer-bondegods. 

Som et af de otte sogne forblev dette altså under [[Danmark]].

[[kategori:Riberhus Amt| ]]
[[kategori:Riberhus]]
[[Kategori:Amt]]
[[Kategori:Topografi]]
[[Kategori:1686 Jylland]]