Riberhus Len

[edit]

• Lensmand
• Amtmand
• Amtskriver
• Riberhus Amt

Lens- eller høvedsmænd i Riberhus Len.

Videreført 1662 som Riberhus Amt under ledelse af en amtskriver (amtsforvalter) på Ribe Amtstue og en amtmand, der også var stiftsbefalingsmand over Ribe Stift (stiftamtmand over Ribe Stiftamt).

1326 Ludvig Albertsen Eberstein (-1328)

Opsagde 1326 Christoffer 2. huldskab og troskab og trådte i forbindelse med Gerhard 3. af Holsten og hans myndling hertug Valdemar. Fik af grev Gerhard Riberhus Len og Koldinghus Len i livseje.

Erland Jacobsen Kalv

Ridder Erland Kalv var 1350 sammen med brødrene Anders og Jens med i det jyske oprør mod Valdemar Atterdag, men var 1359 kongelig høvedsmand på Riberhus, da han gik over til de holstenske grever, der forlenede ham med Møgeltønder og Gram. I 1360 forsonedes han i Skanderborg igen med kongen, der gav ham de 3 slotte Riberhus, Møgeltønder og Gram. [1] [2] [3] [4]

Senere blev han befalingsmand på Skanderborg Slot og var lensmand til Ålborghus da han 1372 igen kortvarigt forlenedes med Riberhus.

Erland skal have ejet Ravnborg i Vejrum ved Struer og var gift med Gunver Bosdatter Høg fra Ørum Slot i Sydthy. Han levede med sikkerhed 1377 og muligvis endnu 1404, hun var 1411 enke. [5]

• Jacob Erlandsen Kalv, nævnt sammen med faderen i 6 skødebreve fra 1404 om gods i Gylling. [6]
• Jep Erlandsen Kalv, havde 1372 Palsgård ved Juelsminde og oprettede senere Møgelkær

1368 Claus Limbek (1313-1370), Henneke Clausen Limbek (-1404) og Wulf Clausen Limbek

Claus var ridder fra Holsten og giftede sig 1340 til Tørning med Marquard Wulfs enke Ide Hartvigsdatter Krummedige, hun døde ca. 1356 og er begravet i Hammelev. [7] [8] [9] [10] [11]

Claus indsattes som dansk drost af Valdemar Atterdag, og blev under oprøret 1368 sammen med sine sønner høvedsmænd over Ribe by og slot. De udstedte 1368 et brev, hvor de tilstod at skylde borgeren Henrik Andersen i Ribe 80 mark sølv, og pantsatte ham tolden til Ringkøbing og Varde i 4 år.

Sønnerne forblev høvedsmænd indtil 1372.

• Henneke Clausen Limbek
• Wulf Clausen Limbek, også skrevet Ulf, må ikke forveksles med Ulf Timmesen Limbek.

1372 Erland Jacobsen Kalv og Jacob Erlandsen Kalv

Ridder Kalv var tidligere kongelig høvedsmand på Riberhus, se ovenfor.

Forlenedes igen 1372 med Riberhus sammen med sønnen Jacob (eller Jep), af de holstenske grever, men måtte efter Valdemar Atterdags sejr året efter stille Ålborghus og Riberhus til kongens rådighed.

1373 Henrik von der Osten

Nævnt 1369-1370 som lensmand til Vesborg (ved Vesborg Fyr) på Samsø og rigsråd. Kun nævnt 1373 til Riberhus. [12]

1378 Henneke Clausen Limbek (-1404)

Var også 1368-1372 høvedsmand sammen med faderen. [13] [14] [15]

Modstod 1372 Valdemar Atterdags belejring af Tørning og sluttede fred 1373, hvorefter han havde en tid havde Tønder Slot i forlening.

Henneke havde Ribe by og hele Varde Syssel i pant, og 1388 stiftede han et alter i Ribe Domkirke, købte 1392 Hundsbæk og fik 1394 Gram Herred med Tørning og Gram i forlening.

Faldt 1404 sammen med grev Gerhard 6. af Holsten i toget til Ditmarsken og blev begravet i Meldorf.

• Claus Hennekesen Limbek, rigsråd og lensmand til Tørning Len

1404 Peder Nielsen Gyldenstjerne (-1407)

Ridder. Overtog ca. 1388 Ågård ved Fjerritslev efter faderen Niels Eriksen Gyldenstjerne.

Gift med Anne Jacobsdatter Lange. Var også gift med en datter til Gert Ulfstand. [16] [17] [18]

• Erik Pedersen Gyldenstjerne (-1425), overtog muligvis Ågård efter faderen
• Karen Pedersdatter Gyldenstjerne, g. med Erik Jensen Løvenbalk
• Niels Pedersen Gyldenstierne (-1456), overtog Ågård vistnok efter halvbroderen Erik. Ejede bl.a. også Bregentved på Sjælland, Markie i Skåne og muligvis Ellinggård i Vendsyssel
• Kirsten Pedersdatter Gyldenstjerne, g. med Morten Jensen Gyrstinge, forsvarer af Flensborg og forlenet til Møgeltønder og Koldinghus

1409 Erik Nielsen Gyldenstjerne (1382-1455)

Ridder. Bror til Peder Nielsen Gyldenstjerne. Gift ca. 1415 med Gerver/Gørvel Andersdatter Lunge. [19] [20]

Havde Demstrup ved Randers Fjord, Estvadgård ved Skive og Tim, og var fra 1444 lensmand på Ålborghus. Havde vist også Moesgård ved Århus 1425-1455 efter faderen.

• Erik Eriksen Gyldenstjerne

1443 Erik Eriksen Gyldenstjerne (1410-1477)

Vistnok kun nævnt 1443. Ridder.

Gift 1446 med Kristina Karlsdatter Bonde, datter af Karl Knutsson (Bonde), som senere i flere perioder var konge af Sverige.

Var 1449 svensk rigsråd og blev svensk rigshofmester. [21] [22]

1450 Ludvig Nielsen Rosenkrantz (1410-1491)

Gift med Kirsten Hak. Havde Tange og Palsgård, var ridder og rigsråd. Blev frataget lenet uden erstatning og var dømt fredløs i vistnok 32 år, men var alligevel rigsråd og deltog 1468 i forhandlingerne i Halmstad med svenskerne. [23] [24] [25] [26]

Gjorde 1486 endnu krav om panteret i lenet og fik som tilgivelse i stedet Nørre og Øster Horne Herred i pant.

1468 Gunde Nielsen Lange (-1477)

Søn af Niels Thomesen Lange til Lydumgård. Gift med Bege Madsdatter Gjordsen fra Solvig. [27] [28] [29]

Blev 1442 af biskop Christiern forlenet med Trøjborg. Var 1443 ridder og formentlig høvedsmand på Riberhus. Var 1468 rigsråd og havde Varde og Vester Horne Herred (med Lydumgård) i pant (indtil 1472).

Var lensmand til Åkær 1460 og 1470, måske til sin død.

• Niels Gundesen Lange (1430-1511) til Lydumgård og Hennegård, fanget 1471 i Slaget ved Brunkebjerg, rigsråd, lensmand på Åkær, begravet i Ribe. [30]

1476 Jes Poulsen Quie (1430-1493)

Væbner. Gift med Margrethe Christensdatter. Vistnok død 1493 på Kvisgård i Fabjerg sogn ved Lemvig, eller omkring 1487. Efterlod sig ingen børn, hans søskende og søskendebørn i Trabjerg arvede. [31][32] [33] [34]

1484 Niels Pedersen Høeg (-1524)

Søn af Peder Høg til Eskjær i Salling. Gift med Karen Steensdatter Gjøe, enke efter Erik Andersen Banner til Asdal ved Hirtshals. [35] [36] [37]

Rigsråd 1487, ridder 1491. Blev i stedet 1496 lensmand til Lund på Mors, 1506 til Ålborghus, 1517 til Åstrup og 1520 til Skivehus. Fik vistnok overdraget Krabbesholm i Skive af Kong Hans.

• Erik Eriksen Banner (1484-1554), lensmand til Kalø

1499 Predbjørn Clausen Podebusk (1460-1541)

Søn af Claus Podebusk og Jytte Moltke, efter hvem han 1475 arvede Nørre Vosborg ved Ulfborg og 1510 Kørup på Nordfyn (fra en bror). Gift senest 1491 med Vibeke Eriksdatter Rosenkrantz (-1506), datter af rigshofmester og lensmand Erik Ottesen Rosenkrantz til bl.a. Skanderborg Slot. [38] [39] [40] [41] [42] [43]

Som enkemand gift senest 1513 med enken Anne Mouritsdatter Gyldenstierne (-1545) efter Oluf Stigsen Krognos i Skåne. Hun havde efter sin far, rigsråd Mourits Nielsen Gyldenstierne, arvet Ågård i Vendsyssel og Bregentved ved Haslev på Sydsjælland og bragte desuden Karsholm Slot i Skåne ind i ægteskabet.

Var 1487 ridder og i 1494 lensmand på Skjoldenæsholm ved Ringsted og overtog efter svigerfaderen 1497 i pant Rinds Herred nord for Viborg og 1503 Bidstrup med Øster Velling Birk ved Favrskov. Deltog i dommen over den i 1502 dræbte rigshofmester Poul Laxmand, hvis gods i bl.a. Skåne tildømtes kongen.

Overtog 1499 Riberhus som afgiftslen og modtog også pant heri for de store lån, som han ydede Christian 2., men deltog alligevel i den jyske adels opstand mod kongen og havde 1522-1523 oprørerne samlet hos sig på Riberhus. Blev af Frederik 1. belønnet med Han Herred i forlening og blev hans rigsråd, men fik sine skånske ejendomme ødelagt 1525. Modtog 1529 Lysgård Herred ved Kjellerup og Hids Herred ved Silkeborg i pant på livstid.

Blev ligesom andre katolske rigsråder ved møderne i Ry i juni og juli 1534, efter Frederik 1.'s død, presset til at slutte sig til hertug Christian (senere Christian 3.). Deltog ved denne hyldning i Horsens i aug. 1534, men under den efterfølgende Grevens Fejde, ledet af Skipper Clement, faldt svigersønnen Niels Lavesen Brock 1534 i Slaget ved Svenstrup og ejendommene i bl.a. Vendsyssel blev ødelagte. Måtte 1536 afstå Riberhus Len og afskrive de store pantesummer, han havde lånt Christian 2., men modtog i stedet Tranekær Len på Langeland. Bar som ældste ridder rigsæblet ved Christian 3.'s kroning i august 1537.

Beholdte sin stilling som rigsråd indtil sin død 1541 på Gammel Estrup. Begravet i Århus Domkirke.

• 1. Jørgen Predbjørnsen Podebusk (-1534), overtog Krapperup i Skåne og Bidstrup ved Favrskov.
• 2. Jytte Predbjørnsdatter Podebusk (-1573), overtog Nørre Vosborg og Ågård. Gift med Niels Lavesen Brock (-1534) til Gammel Estrup. Som enke bragte hun disse godser ind i ægteskabet med Knud Gyldenstierne (-1560), der havde været Odenses sidste katolske biskop. De er begravet i Århus Domkirke.

1536 Johan Heinrichsen Rantzau (1492-1565)

Yngste ud af 5 sønner til Heinrich Rantzau (1434-1497) og Øllegaard von Buchwald (1458-1538). Faderen var amtmand til Steinburg i Süderau ved Itzehoe i Holsten. [44] [45] [46] [47] [48] [49]

Fandt tidligt interesse for militæret og indledte 1516 en længere studietur i krigskunst og pilgrimsrejse rundt i Europa. Mødte paven blev slået til ridder i Jerusalem. [50] [51]

Indsat som hofmester for hertugens søn (den senere Christian 3.), og deltog 1521 med hertugen (den senere Frederik 1.) i Rigsdagen i Worms, hvor Martin Luther forsvarede sig. Blev 1522 amtmand på Gottorp og forlenedes med Steinburg Amt efter broderens død.

Deltog 1522 i forhandlingerne i Bordesholm med Christian 2., hvor han rådede den luthersksindede hertug til at tage imod den danske trone. Ledte 1523-1524 belejringen af København og Malmø og modtog for sin indsats Krogen Len (Kronborg) og blev rigsråd. Bekæmpede bondeoprøret 1525 i Skåne, ledet af Søren Norby.

Gift 1525 med Anna Walstorp, datter af Gert Walstorp, som år 1500 faldt i slaget ved Hemmingstedt. Epitafium i Bad Segeberg.

Besejrede 1534 lybækkerne ved Eutin, deltog ikke i adelsmændendes nederlag i slaget ved Svenstrup, men indtog Ålborg og forfulgte igen lybækkerne over Als til Fyn, hvor de besejredes i slaget ved Øksnebjerg 11. juni 1535. [52]

Blev 1536 lensmand til Riberhus (med Hind Herred og Ulfborg Herred) og udnævntes samme år til hofmester i hertugdømmerne. Overlod 1540 lenet til sønnen Henrik og trak sig 1544 tilbage fra hofmesterembedet og afstod Steinburg Amt, i protest mod hertugdømmernes deling, på sit nybyggede slot Breitenburg ved Itzehoe.

Var 1559 feltherre under erobringen af Ditmarsken og forfattede vistnok et i 1569 trykt skrift om krigen.

Blev ved sin død balsameret og på grund af pesten først 15 måneder efter begravet i Itzehoe. Hans rustning er vistnok udstillet i Wien.

• Henrik Rantzau (1526-1598), var fra 1555 amtmand til Segeberg og fra 1556 til sin død statholder over kongens andel af Slesvig-Holsten. Overtog Breitenburg

1540 Henrik Hansen Rantzau (1501-1561)

Arvede vistnok Neuhaus/Nienhus efter faderen Hans Rantzau. Gift med Dorothea Volmersdatter Wohnsfleth (1515-) til Eskildsmark, som han overtog. [53] [54] [55]

Var forlenet til Fjends og Nørlyng Herreder med Mors i pant, 1537-1538 Ørslev Kloster ved Skive, 1537-1540 Hald, 1537-1547 Viborg St. Hans Klosters Gods, 1538-1539 Skive, og 1539-1540 Lønborg.

Var 1540-1556 amtmand på Gottorp og blev Hertug Adolfs råd. Deltog i Ditmarskerkrigen 1559.

Død i Roßleben (vistnok i Thüringen). Enken levede 1588. [56]

1542 Claus Sivertsen Sested (1500-1567)

1550 Jesper Hansen Krafse (1522-1566)

Søn af lensmand og rigsråd Hans Krafse (1487-1530) og Lene Eilersdatter Hack (-1564) til bl.a. Basnæs ved Slagelse, Egholm ved Lejre og Utterslevgård (Vintersborg) på Lolland. [57]

1554 Peder Nielsen Bild (-1566)

1557 Erik Knudsen Rud (1519-1577)

Søn af Knud Jørgensen Rud. Gift med Anne Jacobsdatter Hardenberg (-1575) og fik derved Sandholt på Lolland. [58]

Dræbte 1542 på Vognserup ved Holbæk adelsmanden Niels Ovesen Skram, antagelig i duel, men blev vist ikke straffet.

Deltog som skibschef i Herluf Trolles flåde mod svenskerne, blev rigsråd.

Var 1547-1557 forlenet med Vestervig Kloster, 1557-1559 Riberhus, 1559-1565 Voergård (i Vendsyssel?), 1559-1565 Halsted Kloster, 1559-1571 Ravnsborg og 1568-1569 Nykøbing.

Ejede fra 1554 Fuglsang på Lolland, og vist også Enggård og Hønnerup (ved Gelsted på Vestfyn).

Forlenet 1573 med Kjærstrup og kort efter i stedet Ålborghus, som han beholdt til sin død på Fuglsang. [59]

1559 Niels Hansen Lange (1500-1565)

Vistnok søn af Hans Nielsen Lange (1475-1535) til Kærgård og Lydumgård. Gift 1535 med Abel Sørensdatter Skeel (-1585), hvilket ægteskab var barnløst, men havde 3 børn med en ufri kvinde. [60] [61][62] [63]

Lensmand først under Ribebispen, siden under kongen, havde ved sin død Dueholm på Mors, Riberhus, Hundsbæk og Lundenæs. Havde også Kærgård. Enken Abel Sørensdatter Skeel beholdt Lundenæs og Dueholm som pantelen efter hans død.

Begravet i Hunderup Kirke. [64]

• Christen Nielsen Lange (1530-1604), moderen ukendt. Adledes 1572 og havde Bramminggård

1565 Axel Tønnesen Viffert (1540-1580)

Søn af Tønne Viffert til Broløkke ved Kerteminde. [65] [66] [67]

Gift 1560 med Anne Lindenov (-1564) til Alnerup ved Malmø og fik 1560 Landskrone Len, og havde flere mindre skånske len i pant.

Som enkemand gift med Anne Iversdatter Krabbe (1543-1625). Ejede Skotterup i Halland, byttet 1579 til Møllerup i Skåne. Etablerede Axelvold i Skåne og Viffertsholm ved Hadsund. [68] [69]

Var fra 1571 lensmand til Nyborg, 1579 til Ålborghus Len og fra 1580 Malmøhus Len, men døde samme år. Begravet i Lund Domkirke med sine 2 hustruer.

Enken Anne Iversdatter Krabbe fungerede som lensmand til Åkær Len og blev gift 1595 med Erik Kås (-1598), der havde Vorgård ved Hadsund med en søster. [70]

1571 Erik Eriksen Lykke (-1592)

Søn af Erik Lykke til Skovgårde i Nørager sogn, Norddjurs. [71] [72] [73] [74] [75] [76]

Gift 1559 med Kirsten Nielsdatter Rotfelt (-1576) til Bratskov ved Brovst, som enkemand gift 1578 med Margrethe Falksdatter til Bollerup i Skåne. [77]

Fik 1559 Ø Kloster (Oksholm) ved Brovst i forlening. Gjorde 1564 og 1565 tjeneste som høvedsmand og skibschef i Herluf Trolles flåde, bl.a. i slagene ved Gotland og Øland.

Forlenedes 1580 til Århusgård og 1582-1585 i stedet til Odensegård. Havde derefter ingen forleninger, men varetog driften af Skovgård og Rygård i Nørager sogn.

Begravet i Nørager Kirke.

• Jørgen Eriksen Lykke, Herningsholm

1580 Albert Iversen Friis (1542-1601)

1594 Valdemar Vernersen Parsberg (1557-1607)

Valdemar var søn af rigsråd Verner Tønnesen Parsberg (til Harrestedgård ved Næstved), som 1641 blev lensmand til Sølvesborg i Blekinge, som han forsvarede mod svenskernes indfald 1563, men måtte året efter rømme byen efter at have afbrændt slottet. Bror til stormanden Manderup Parsberg. [78] [79]

Havde Stadsgård (nu Constantinsborg ved Århus), ved et mageskifte med kronen 1583 fik han i stedet en del spredt gods, hvoraf han oprettede hovedgården Jernit (nu Frijsenborg). Gift 1584 med Ide Jørgensdatter Lykke (1560-1618).

Var 1594-1597 lensmand til Riberhus, hvor han fik hvervet at afkræve Anders Sørensen Vedel hans historiske samlinger. Var 1597-1604 lensmand til det mindre Skanderborg Len med Åkær.

Epitafium opsat 1610 i Hammel kirke. [80]

Albert Skeels epitafium

1601 Albret Christensen Skeel (1572-1639)

1639 Gregers Nielsen Krabbe (1594-1655)

Søn af Niels Kjeldsen Krabbe til Vesløsgård i Thy og Torstedlund ved Skørping. [81] [82] [83] [84]

Sendtes 14 år gammel til udlandet, hvor han studerede i Leipzig, Strasbourg og Padova.

Forlenedes 1623-1640 til Pandum ved Nibe og overtog 1626 Torstedlund og Albæk ved Støvring efter faderen. Gift 1630 med Helvig Corfitzdatter Rud (1613-1638), der arvede Gyldensteen på Nordfyn og Fuglsang med Priorskov på Lolland efter hendes forældre Corfitz Eriksen Rud og Birgitte Rosensparre. Som enkemand gift 1640 med Dorte Clausdatter Daa (1617-1675), datter af rigsadmiral Claus Daa.

Fra 1627 lensmand til Hindsgavl Len, byttede 1639 til Riberhus og blev 1640 rigsråd. Blev 1651 statholder i Norge med Akershus i forlening, hvor han døde 1655.

1651 Mogens Clausen Sehested (1598-1657)

Søn af Claus Maltesen Sehested, Højriis på Mors. Forældrene flyttede kort efter fødselen til Øsel, hvor faderen døde 1612 på Arensborg. Mogens blev i 12 år opdraget hos mormoderen Karen Gyldenstjerne. [85] [86]

Studerede hos den lærde Holger Rosenkrantz på Rosenholm Slot og derefter på universiteterne i Wittenberg, Gießen, Strasbourg, Paris og Padova.

Mistede på en rejse til Wismar som hofjunker, sammen med kongen, sin højre arm ved en fjentlig kugle.

Gift 1630 med Lisbet Knudsdatter Gyldenstjerne(1608-1650),, datter af Knud Axelsen Gyldenstjerne, Timgård.

Købte 1630 Holmgård i Møborg sogn ved Lemvig af broderen Jens, og købte desuden 1636 Mullerup på Fyn og 1640 Nøragergård ved Rebild. [87]

Blev 1629 forlenet med Københavns Slot, 1632 med Skive, 1646 med Bøvling, 1651 med Riberhus og igen 1655 med Bøvling, til sin død 1657 på Holmgård.

1655 Otte Nielsen Krag (1611-1666)

Søn af Niels Krag til Agerkrog og overtog vist Voldbjerg i Hee sogn. [88] [89] [90] [91] [92]

Studerede fra 1630 retslære i bl. a. Padova, blev ved hjemkomsten 1638 sekretær i Danske Kancelli.

Gift 1645 med Anne Rosenkrantz (1619-1688), datter af Holger Rosenkrantz til Glimmingehus i Skåne, og overtog derved Skjoldemose på Sydfyn.

Forlendes 1646 med 2 len i Norge, fra 1651 med Bøvling Len og var fra 1653 rigsråd. Overtog 1656 Egeskov Slot og 1663 Flintholm på Sydfyn.

Lensmand 1655 til Riberhus og 1658-1662 til Nyborg.

Blev feb. 1658 under Karl Gustav-krigene holdt til fange på Nyborg Slot, men var efter løsladelsen meget aktiv og udsendtes bl.a. til Haag for at søge hjælp.

Var ved enevældens indførelse adelsvældets fremmeste talsmand. Skrev en række dagbøger. Epitafium i Roskilde Domkirke. [93]

1658 Hans Christophersen von Schack (1609-1676)

Søn af Christopher Schack til Gut Basthorst i byen Lauenborg og Anne von Deden fra godset Undevad i Langballe ved Flensborg Fjord, hvor han fødtes. Gift 1648 med Anna Ottosdatter Blome (1632-1688), datter af Otto Blome til Kaltenhof. [94] [95] [96] [97] [98] [99]

Blev 13 år gl. page hos amtmanden i Flensborg og gjorde tjeneste på dansk side i Kejserkrigen, men trådte så 1630-1635 i svensk tjeneste i Tyskland, derefter ansat i den franske hær indtil 1651, da han var generalmajor. Tog så ophold på sine godser Gültzow og Rosenthal i hertugdømmet Sachsen-Lauenburg, var der overamtmand, men blev 1656 kommandant i Hamborg.

Blev 6. jan. 1658 generalløjtnant i den danske hær, var kommandant under Københavns belejring og udnævntes 1660 til rigsfeltherre.

Fik jan. 1661 livsbrev på Riberhus og Møgeltønder Len, blev stiftsbefalingsmand og købte samme år Møgeltønderhus.

Fik 27. jan. 1664 skøde på Gram Slot for en pris på 13.400 rd., efter en auktion sidste dag i året 1663, hvor højestbydende fortrød.

Lensgrevepatent 1671 til grevskabet Schackenborg. Tildelt Gisselfeld af kongen.

Bisat i familiekapellet i Trinitatis Kirke, København.

• Otto Didrik Hansen von Schack, blev 1674 amtmand og stiftsbefalingsmand og arvede senere Schackenborg
• Augusta von Schack (1655-1670), g. 1670 med Ditlew Rumohr til Røst ved Kappeln, som 1670 måtte tilbagegive Gisselfeld og 1678 døde som guvernør under forsvaret af Rygen. [100]
• Sophie Amalie Schack (1657-1713), g. 1672 med grev Cai Lorenz von Brockdorff til Kletkamp og Bothkamp ved Pløn. [101]