Russerne kom til fods i Vadehavet

Version fra 7. jan 2024, 08:07 af Tdn70 (diskussion | bidrag) Tdn70 (diskussion | bidrag) (Oprettede siden med " – Jeg har tit stået ved Kammerslusen og set, hvordan russerne kom vandrende gennem Vadehavet. De var forkomne og våde, og de skulle videre til Bramming, før de følte...")
(forskel) ←Ældre version | Nuværende version (forskel) | Nyere version→ (forskel)
Skift til: navigering, søgning


– Jeg har tit stået ved Kammerslusen og set, hvordan russerne kom vandrende gennem Vadehavet. De var forkomne og våde, og de skulle videre til Bramming, før de følte sig sikre. Men også i Ribe var der en russerlejr.


Sådan fortæller den 79 årige fisker Johan Poulsen, Ribe, om de russere, der kom til Danmark på flugt i den sidste del af første verdenskrig. Vi bragte på Bramming-siden forleden en artikel om disse russere og efterlyste personer, der kunne huske noget om dem.


Og det kan Johan Poulsen. Han fortæller: Jeg er siden mine drengeår kommet på Vadehavet, og lige før afslutningen af den første verdenskrig stod vi tit ved Kammerslusen i de tidlige morgentimer, for at vente på, at det skulle blive dag.


Her så vi tit russerne komme vadende gennem havet. De havde kort med, som var tegnet af dansksindede på den anden side af grænsen, og efter disse kort gik de.


Blev bange


– Vi kunne se på russerne, at de blev bange, når de så, vi havde geværerne over skulderen. Vi kunne ikke forstå dem, men det lød som om, de overgav sig. Vi gjorde tegn til dem, at vi ikke ville gøre dem noget, og at de var kommet til Danmark.


Russerne kendte navnet Bramming, og de gjorde os forståeligt, at de skulle helt til Bramming for at være sikker på ikke at blive taget og ført tilbage. Og ofte gav vi de forkomne mennesker vore madpakker, inden de gik videre.


Russerlejr i Ribe


Men også Ribe havde sin russerlejr, fortæller Johan Poulsen. Den lå på Ribe Mark, og bygningen eksisterer stadig. Der har siden været malerværksted og lader bl.a. og i daglig tale kaldes bygningen aldrig andet en æ fort.


Fire russiske krigsfanger foran hus i Ribe. Mon det er Æ Fort?


Jen kan huske, hvordan jeg har været til koncert i russerlejren, hvor de dansede deres danse og spillede på balalejka.


Der var kun få, der talte deres sprog. En af dem var den elskelige fru Nedergård, og andre var kammerherre, stiftamtmand Steemanns hustru eller døtre.


Gift i Ribe


En af russerne, kan jeg huske, blev gift i Ribe. Han hed Rodian Reslov og blev gift med en datter fra restauration Skovlyst også kaldet Hønen. Denne bygning eksisterer også endnu.


En anden russer kom i lære i Ribe, men ham husker jeg kun fornavnet på. Han hed Adam og kom i lære hos smedemester Jørgensen.


Hvad der ellers blev af dem, ved jeg ikke, men jeg ved, at tre russere var jaget af de tyske gendarmer lige syd for grænsen.


De var kravlet op i et træ, men blev ikke hentet ned. De blev skudt ned, slutter Johan Poulsen sin beretning.


Noter

Vestkysten d. 28. november 1978