Sagen mod Anna Thomaskone Bruds

Skift til: navigering, søgning
[edit]

(Anna Bruds bekendelse af 3. feb. 1652 på Ribe Korsbrødregård findes ikke direkte indført i protokollen, men nævnes senere).

Anno 1652 den 16. feb. for tingsdom stod Povel Jensen slotsskriver på sin gunstige herre og husbond herre Mogens Sehesteds vegne, og tilspurgte Anna Thomaskone Bruds, om hun var en troldkvinde, eftersom hun selv tilforn har vedgået udi godtfolks nærværelse. For det andet skal hun også have bekendt at have forgjort Berthel Thomasen, salig Thomas Arilds søn, hvilket han her i dag for retten bekendte og svarede ja, og Mette Skeies var med at forgøre drengen med hende, og lovede, dersom hun kunne, næst guds hjælp at fly ham bedre igen.

Ydermere bekendte hun, at dersom drengens søster Mette Thomasdatter ikke havde slået hende, da skulle drengen have fået bedre. Men eftersom de havde slået hendes næse i blod blev hun vred, og derefter ikke kunne hjælpe ham.

Og herhos fremstod Inger Thomaskone, salig Thomas Arilds hustru, som er førnævnte drengs moder, og lagde hendes hånd på bemeldte Anna Bruds, og sigtede hende fuld og fast,at hun med trolddomskunst havde forgjort hendes førnævnte søn Berthel Thomasen, som her hos hende står, som er både stum og lam, hvilken sigtelse førnævnte Inger Thomaskone ved højeste ed og opholdne fingre bekræftede.

Hvilke sigtelser bemeldte Anna Bruds i alle måder vedgik og bekendte i sandhed at være.

Og eftersom hun blev tilspurgt af Povel Jensen, om hun ville være gestændig hvad beskyldninger, ord og tale, som tilforn i [[Ribe Korsbrødregård|Korsbrødregård]]s skriverstue i sin velbyrdige herre og hosbonds nærværelse og andre godtfolks, som da og tilstede var?

Hvortil hun svarede: Ja, at hun var det gestændig, som hun i dag 8 dage videre ville forklare.

Ydermere tilspurgte Povel Jensen hende: Hvad hendes dreng hed?

Hvortil hun svarede: Hendes dreng hedder Brud, og var nu ikke hos hende, men fra hende. Og da denne førnævnte Thomas Arilds søn Berthel Thomasen blev forgjort, da lå hendes dreng Brud udi en rød karls lignelse i Thomas Arilds bruhus, og den samme tid fik han sin skade.

Efter lovlig kald og varsel tilspurgte Povel Jensen slotsskriver på sin gunstige herre og hosbonds vegne efterskrevne dannemænd, om dem noget var bevidst anlangende Anna Bruds uskikkelige liv og levned, og de det da i dag her for retten ville tilkendegive.

Da fremstod først Niels Sørensen og bekendte, at det var ham vel vitterligt, at hun i nogle års tider har været berygtet for en troldkvinde, men om hun var en troldkvinde eller ikke, vidste han ikke. Dette Niels Sørensens vidne bekræftede Ole Hansen Raaer, Hans Bundtmager, Anders Gonsager, Morten Hansen, Rasmus Jepsen, Troels Clemt, Tøste Eliæsen, Mads Fridsch, Clement Nielsen, Mourits Bager, Gregers Pedersen, Knud Friis, Peder Munch, Povel Hansen, Søren Feldtbereder og Hans Glarmester.

1652 d. 23. feb. for tingsdom stod Povel Jensen slotsskriver på sin gunstige herre og hosbonds vegne, og lod læse en bekendelse som Anna Bruds havde bekendt på Korsbrødregård den 3. feb. 1652, hvor hun havde udlagt Voldborg Nielsdatter for trolddom, hvilket hun også i dag her for retten vedgik og bekendte, at hun er en troldkvinde.

Herimod i retten mødte Carsten Sørensen førnævnte Voldborg Nielsdatters fuldmægtig, som Hans Guldager her i dag for retten var ham gestændig, og benægtede samme hendes udlæggelse usandfærdig i alle måder at være, og formente at samme Anna Bruds, som et udædisk menneske, ikke at stå til troet imod recessen at beskæmme noget ærlig menneske, men stod sig til hendes naboer og genboer og kirkenævn, hvorledes hun har sig skikket og forholdt. Og tilspurgte Carsten Sørensen Anna Bruds, om Voldborg Michelsdatter nogensinde havde været med hende udi nogen trolddomskunster?

Hvortil hun svarede: At omtrent for 2 år siden, da var hun hos hende udi hendes stue anlangende trolddomskunster, da skød hun hende ud, og siden den tid intet brugt med hende, men vel været med hende i hendes hus.

Og samme tid tilspurgte Carsten Sørensen hende, om hun vidste, førnævnte Voldborg Michelsdatter har gjort noget ondt?

Da svarede hun: Nej.

Ydermere tilspurgte Povel Jensen Anna Bruds: Om hendes bekendelse i alle punkter i alle måder var sandfærdig, at Voldborg Michelsdatter var en troldkvinde?

Hvortil hun svarede: Ja.

Og svarede Carsten Sørensen, og gav last og klage derpå, og formente, at det var imod loven og recessen.

For tingsdom stod Povel Jensen slotsskriver og tilspurgte Anna Bruds, om Niels Holdensen, som hun tilforn havde udlagt på Korsbrødregård, var en troldkarl?

Hvortil hun svarede: Hun vidste det ikke.

Herimod i retten mødte Peder Jensen på Maren Jelle Skræders vegne og gav last og kære på førnævnte Anna Bruds beskyldning, og formente, at samme hendes udlæggelse og beskyldning ikke burde komme hende til nogen under og skade.

Ydermere tilspurgte Povel Jensen Anna Bruds, om det var i guds sandhed, at Giertrud Christen Madsens på Skibbroen var en troldkvinde, eftersom hun hende tilforn på Korsbrødregård har udlagt, at hun det her i dag for retten ville fremsige.

Hvortil hun svarede: Ja, at hun var en troldkvinde.

Hvilket Christen Madsen her i dag for retten benægtede, at hun aldrig sligt skulle godtgøre.

Nok tilspurgte Povel Jensen Anna Bruds, om det var i guds sandhed, at Margaretha Schibelunds var en troldkvinde, eftersom hun hende tilforn på Korsbrødregård havde udlagt for trolddom?

Hvortil hun svarede: Ja, at hun var en vitterlig troldkvinde, og hun sendte et svin efter hende på gaden, som var en djævel, og samme svin slog hende om på Torvet, så hun derefter lå 6 uger ved sengen, og skete det forgangen år.

Desligeste tilspurgte Povel Jensen Anna Bruds, om Maren Christen Bundtmagers på Skibbroen var en troldkvinde, eftersom hun det tilforn på Korsbrødregård havde bekendt?

Hvortil hun svarede og benægtede, at hun vidste hende intet at beskylde.

Item tilspurgte Povel Jensen Anna Bruds, om Karen Dynespassens er en troldkvinde, eftersom hun tilforn på Korsbrødregård havde hende udlagt.

Hvortil hun svarede: Ja, at hun var en troldkvinde.

Herimod i retten mødte Peder Jensen, og gav last og kære på denne hendes udlæggelse, som hun hende løgnagtig havde påsagt.

Desligeste tilspurgte Povel Jensen Anna Bruds, om Kirsten Thomasdatter var en troldkvinde, som hun tilforn på Korsbrødregård havde udlagt hende?

Hvortil hun svarede: Nej, at hun var ingen troldkvinde.

Nok tilspurgte Povel Jensen Anna Bruds, om Mette Skeies, som nu hos hende her for retten står, var en troldkvinde, og havde omgåedes med trolddomskunster, eftersom hun hende tilforn på Korsbrødregård har udladt?

Hvortil hun svarede: At hun var ligeså god som hun, og er en troldkvinde. Og stod hun til vedermål og højlig benægtede, at hun var ikke troldkvinde.

Ydermere bekendte Anna Bruds, at Mette Skeies, som hos hende står, var med at forgøre Berthel Thomas Arilds søn udi hans moders bruhus, og samme havde ikke blevet så meget ilde faren, havde Mette Skeies ikke været, og påteede Anna Bruds førnævnte Mette Skeies, at hun var en vitterlig troldkvinde, og havde brugt trolddomskunster, ligesom hun selv havde gjort.

Nok bekendte Anna Bruds, at Mette Skeies havde været med hende på St. Peders Kirkegård, og samme tid var Margaretha Schibelunds med og Jelle Skræders kone ved navn Maren, nok Volborg Michelsdatter, og det forgangen voldborg aften. Og Mette Skeies dreng hentede dem en kande ø1 i byen, og samme dreng hed Nies Puge.

1652 d. 1. marts, for tingsdom stod Povel Jensen slotsskriver på sin gunstige herre og hosbonds vegne, og tilspurgte Anna Bruds: Om Anna Nielskone var en troldkone, som bor ved Sønderporten, eftersom hun hende tilforn på Korsbrødregårds skriverstue udi hans velb. herre og hosbonds, samt mange andre godtfolks nærværelse havde udlagt?

Hvortil hun svarede: Ja, hun var en vitterlig troldkvinde, hvorpå hun bad sig gud til hjælp med hendes opholdne fingre.

Herimod i retten mødte førnævnte Anna Nielskone med hendes søn Jens Nielsen, og ved hendes højeste ed og salighed benægtede denne hendes udlæggelse i alle måder usandfærdig at være.

I ligemåde tilspurgte Povel Jensen Anna Bruds, om Anna Smeds kone i Grønnegaden var en vitterlig troldkone, eftersom hun tilforn i Korsbrødregårds skriverstue for mange godtfolk havde udlagt?

Hvortil hun svarede: At hun ikke vidste, at Hans Smeds kone i Grønnegaden, som nærværende tilstede var, er en troldkone, og ej heller kendte hende, eller vidste hendes navn, og ikke vidste hende at beskylde i nogen måde.

1652 d. 8. marts, for tingsdom stod Povel Jensen slotsskriver, og på sin gunstige herre og hosbonds vegne tilspurgte Niels Bager borger ibid., om han havde nogen mistanke til Anna Bruds for den sygdom, som ham ungefærlig på en 18 ugers tid var påkommen, og imidlertid var stedse sengeliggende med stor ve og smerte, efter hans hustrus supplikation til lensmanden, dat. Ribe d. 26 febr. 1652, som i dag for tingsdom blev læst.

Hvilken hans hustrus supplikation førnævnte Niels Bager udi alle punkter med hans opholdne fingre og ed bekræftede udi sandhed at være.

Hvortil Anna Bruds svarede: At det ikke var alt sammen sandhed, som supplikationen omformelder.

Anno 1652 den 15. marts, for tingsdom stod Volborg Michelsdatter, og tilspurgte Anna Bruds, om hun nogensinde havde haft med hende at bestille udi trolddomskunster?

Hvortil Anna Bruds svarede: Nej hun aldrig havde haft noget med hende at bestille udi trolddomskunster, og ej heller set hende på ulovlige steder.

Item tilspurgte Povel Jensen slotsskriver Anna Bruds: Hvorfor hun tilforn havde beskyldt Volborg Michelsdatter ved Sønderport for trolddom, og nu i dag her for retten hendes forrige bekendelse så vidt nogenledes fragår?

Hvortil hun svarede: Hun turde ikke være den bekendt i Volborg Michelsdatters nærværelse.

Ydermere tilspurgte Povel Jensen Anna Bruds, efter at alle hendes forrige dokumenter og bekendelser for hende var oplæst, om det var så udi al sandhed?

Hvortil hun svarede: At alle hendes førnævnte bekendelser var sandhed.

Da fremstod Thomas Jacobsen formand af de 15 mænd, eftersom de er lovlig opkrævede, og efter de dokumenter, såvelsom Anna Bruds egen bekendelse, svor ved det hellige evangelium med opholdne fingre og ed førnævnte Anna Bruds fuldkommelig trolddoms sag over, og derfor at lide, som retten tilholder.

Denne Thomas Jacobsens ed bekræftede de øvrige mænd, og bad dem gud til hjælp, at han svor ret og ikke uret.

Ribe Rådstue 26. marts 1652:

Efter Anna Bruds egen bekendelse, så og sigtelse og vidnesbyrd i denne sag gangen er, vide vi ikke imod de 13 mænds ed og tyding at sige, mens ved magt at være.

Anno 1652 mandag d. 5. april på Ribe Rådhus efter Povel Jensen slotsskriver på sin gunstige herre og hosbond velbr. hr. Mogens Sehesteds begæring, da blev Anna Bruds pinlig forhørt udi efterskrevne dannemænds overværelse, nemlig: Bagge Baggesen, Lambert Baggesen, Laurits Friis, Jens Iversen.

Og da bekendte hun, som efterfølger: At eftersom hun har forgjort Thomas Arilds søn, så ville hun fly ham bedre igen. Og bekendte ydermere, at hun var en vitterlig troldkvinde, og havde lært det af en gammel kvinde, som hedde Anna Jenskone, som boede ved Sønderporten, og er nu død. Og sagde derhos, at alt det, hun tilforn havde bekendt, det var i guds sandhed, og intet usandt deriblandt, og siden hun har forsvaret dåb og kristendom, det er ungefær 4 år siden, og skete i et hus i Hundegaden.

Nok bekendte hun, at Jelle Skrædders hustru var en troldkvinde, item i lige måde Mette Skeies, Anna Nielskone, Giertrud Christen Madsens på Skibbroen. Bekendte hun også, at Margaretha Christen Buntmagers var også en troldkvinde, og bekendte hun også, at hendes dreng hed Brud.

Herpå blev sagen d. 7 april 1652 af byfogeden med borgmestre og råd endelig pådømt, at hun skulle lide som en vitterlig troldkvinde.

Noter