Forskel mellem versioner af "Skibsforlis under svenskekrigene"

Skift til: navigering, søgning
m
m
 
(41 mellemliggende versioner af 3 andre brugere ikke vist)
Linje 1: Linje 1:
−
== Krigsskibe ==
+
[[Orlogsskib]]s-forlis under [[svenskekrigene]].
−
De mest interessante danske [[skibskatastrofer]] under [[svenskekrigene]].
 
  
−
=== 31. maj 1564 [[Søslaget ved Øland maj 1564|Første søslag ved Øland]] ===
+
=== 1361 [[Øland]] ===
 +
Ved erobringen af [[Visby]] på [[Gotland]] i 1361 forliste kongens flåde ved [[Øland]] med det store og rige krigsbytte.
 +
 
 +
== [[den Nordiske Syvårskrig|Nordiske Syvårskrig]] 1563-70 ==
 +
* [http://marinehist.dk/orlogsbib/v/Vaupel-7aar.pdf Den Nordiske Syvaarskrig 1563-1570], af [[Otto Vaupell]] (1891)
 +
 
 +
==== 30. maj 1563 [[Slaget ved Bornholm 1563|Slaget ved Bornholm]] ====
 +
[[«Herkules» (1556)|Herkules]], Hektor og Hjorten erobredes af svenskerne under det såkaldte bryllupsslag 30. maj 1563 ud for Rønne på Bornholm, hvilket startede 7-årskrigen.
 +
 
 +
De knapt færdigbyggede svenske skibe [[«Krabaten»|Krabaten]] og [[«Svenske Jomfru»|Svenske Jomfru]] erobredes 24. august 1563 ved [[Elfsborg]].
 +
 
 +
==== 31. maj 1564 [[Søslaget ved Øland maj 1564|Første søslag ved Øland]] ====
 
{{sk
 
{{sk
 
| navn=[[Mars (svensk skib)|Mars]] (Makelös)
 
| navn=[[Mars (svensk skib)|Mars]] (Makelös)
Linje 11: Linje 21:
 
| wrs=173881
 
| wrs=173881
 
| {{video|AuKFZmZQ0Ak|Wdgmve4wNn8|d6wdeHh2idk|yf8YEVo6Ooo|l5J1w2neILQ}}
 
| {{video|AuKFZmZQ0Ak|Wdgmve4wNn8|d6wdeHh2idk|yf8YEVo6Ooo|l5J1w2neILQ}}
 +
| død=(900)
 
}}
 
}}
 
Under [[den Nordiske Syvårskrig]] forekom 30.-31. maj 1564 (eller muligvis dagen senere) [[Søslaget ved Øland maj 1564|det første søslag ved Øland]], hvor den dansk-lybækske flåde under ledelse af Herluf Trolle og [[Otte Knudsen Rud|Otte Rud]] sammen med lybækkerne fik ram på den svenske flådes flagskib [[Mars (svensk skib)|Mars]], hvor admiral [[Jakob Bagge]] måtte overgive sig.
 
Under [[den Nordiske Syvårskrig]] forekom 30.-31. maj 1564 (eller muligvis dagen senere) [[Søslaget ved Øland maj 1564|det første søslag ved Øland]], hvor den dansk-lybækske flåde under ledelse af Herluf Trolle og [[Otte Knudsen Rud|Otte Rud]] sammen med lybækkerne fik ram på den svenske flådes flagskib [[Mars (svensk skib)|Mars]], hvor admiral [[Jakob Bagge]] måtte overgive sig.
Linje 25: Linje 36:
 
* http://expressen.se/nyheter/inloggad/krigsfartyget-mars-bargas-efter-449-ar 22. juli 2013
 
* http://expressen.se/nyheter/inloggad/krigsfartyget-mars-bargas-efter-449-ar 22. juli 2013
  
−
=== 28. juli 1566 [[Visby]] på [[Gotland]] ===
+
==== 7. juli 1565 [[Det andre slaget ved Bornholm (1565)|Andet slag ved Bornholm]] ====
−
Efter det [[Tredje slaget vid Ölands norra udde|tredje søslag ved Øland]] 26. juli 1566 ankrede den dansk-lybækske flåde op ud for [[Visby]] på [[Gotland]] mens en pålandsstorm blæste op og uheldigvis rev 12 danske og 3 lybækske skibe fri, som drev mod land, hvor de forliste og blev slået til vrag.
+
[[Flagskib]]et [[«Jægermester»|Jægermester]] med admiral [[Otte Knudsen Rud]] måtte overgive sig til svenskerne.
  
−
De forliste dansk-norske skibe var flagskibet Samson, Hannibal, Merkurius, Engel, Solen, Flores, Hoyenhald, Papegoye, Griffe, Engelske Fortuna, Hertug Olufs Pincke og vistnok Achilles, mens de mistede lybækske var Morian, Josua og Havfru.
+
==== 28. juli 1566 [[Visby]] på [[Gotland]] ====
−
Der omkom mindst 4.300 mand, heriblandt admiralerne Hans Lauridsen Baden (til Nørregård på Østlolland), [[Jens Truidsen Ulfstand]] (til [[Vemmetofte]] på [[Stevns]]) og lybækkeren [[Bartholomeus Tinnappel]].
+
Efter det [[Tredje slaget vid Ölands norra udde|3. søslag ved Øland]] 26. juli 1566 ankrede den forenede dansk-lybske flåde på reden ud for [[Visby]] på [[Gotland]]s vestkyst, trods advarsler fra den lokale lensmand Jens Bille og fra den lybske admiral [[Bartholomeus Tinnappel|Tinnappel]]. Imidlertid blæste omkring 28. juli en voldsom storm i 6 timer, som forliste 12 danske og 3 lybske skibe på [[Gotland]]s kyst.
 +
Foruden de under søslaget omkomne skal der under stormen være druknet over 7000 mand, eller mere realistisk er nævnt mindst 4.300 mand, mens ca. 1400 overlevende kom i land.
 +
[http://books.google.dk/books?id=0vApAAAAYAAJ&pg=PA350]
 +
[http://magotland.se/1099]
 +
[http://magotland.se/1057]
 +
[http://denstoredanske.dk/Dansk_Biografisk_Leksikon/Forsvar_og_politi/Søofficer/Hans_Lauridsen_Baden] [http://denstoredanske.dk/Dansk_Biografisk_Leksikon/Samfund,_jura_og_politik/Myndigheder_og_politisk_styre/Lensmand/Jens_Truidsen_Ulfstand]
  
−
Herved mistede Danmark definitivt herredømmet over [[Østersøen]] til Sverige.
+
Forliste dansk-norske skibe:
−
* http://magotland.se/1099
+
* [[«Samson» (1565)|Samson]], 4-mastet [[galeon]] bygget 1565 i Lybæk, 1100 mand, [[flagskib]] for admiral Hans Lauritzen Baden, som omkom under stormen
−
* http://magotland.se/1057
+
* Hannibal, bygget 1565 i Lybæk, 943 mand, løb forinden søslaget på grund ved Stevns og skadedes, kaptajn [[Jens Truidsen Ulfstand]] omkom under stormen
 +
* [[«Mercurius» (1552)|Mercurius]], bygget 1552 på [[Bremerholm]], ca. 700 omkomne, en del gods bjærgedes
 +
* Engel
 +
* [[«Solen» (1559)|Solen]], købt 1559 i Lybæk, 223 mand
 +
* Flores
 +
* Hoyenhald
 +
* Papegøjen, bygget 1564, 200 mand [http://www.marinehist.dk/DSR/P.pdf]
 +
* Griffe
 +
* Engelske Fortuna
 +
* Hertug Olufs Pincke (der menes formentlig [[Adolf af Slesvig-Holsten-Gottorp|Adolf]]) [http://www.marinehist.dk/DSR/H.pdf]
 +
* [[«Achilles» (1559)|Achilles]], 412 mand, kaptajn Kristoffer Mogenson omkom under søslaget og skulle efter admiral Lauritzens ønske begraves i [[Visby domkyrka|Visby kirke]], eneste af de nævnte skibe, som ikke sank under stormen. Blev læk og holdtes flydende ved pumpning, forsøgt lappet, men sank 31. august for at man kunne bjærge artilleriet, blev senere hævet og varpet ud, men erobret af svenskerne og efter [[freden i Stettin]] dec. 1570 leveret tilbage til København og 1572 ophugget
  
−
{{r|p}}
+
Forliste lybækker-skibe:
−
* http://denstoredanske.dk/Dansk_Biografisk_Leksikon/Forsvar_og_politi/Søofficer/Hans_Lauridsen_Baden
+
* Morian, 1. [[flagskib]] for admiral og Lybæks [[borgmester]] [[Bartholomeus Tinnappel]], som omkom under stormen, [[epitafium]] i [[Visby domkyrka|Visby kirke]], som 1572 blev [[domkirke]]
−
* http://gravsted.dk/person.php?navn=hanslauridsenbaden
+
* Josua, 2. [[flagskib]] for underadmiral [[Cordt Wolters]], som med nød og næppe reddedes under stormen
−
* http://finnholbek.dk/getperson.php?personID=I48053&tree=2
+
* Havfru, sank, men blev muligvis bjærget og indgik i så fald i den danske flåde og forliste 1577 ved [[Øland]] [http://www.marinehist.dk/DSR/H.pdf]
−
* http://denstoredanske.dk/Dansk_Biografisk_Leksikon/Samfund,_jura_og_politik/Myndigheder_og_politisk_styre/Lensmand/Jens_Truidsen_Ulfstand
 
−
* http://finnholbek.dk/getperson.php?personID=I48876&tree=2
 
  
−
=== maj 1644 [[Slaget i Listerdyb]] ===
+
== [[Torstenssonfejden]] 1643-45 ==
 +
 
 +
==== maj 1644 [[Slaget i Listerdyb]] ====
 
Under [[Torstenssonfejden]] vinteren 1643-44 plyndrede svenske [[Lennart Torstenson]] og hans styrker [[Jylland]] og undsattes i [[Kongshavn]]-bugten i [[Listerdyb]] på den nordlige del af [[Sild]], af en flåde på 30 skibe udrustet af hollænderen [[Louis de Geer (1587-1652)|Louis de Geer]] under ledelse af [[Martin (Thyssens) Anckarhjelm]], men 9 danske orlogsskibe under personlig ledelse af [[Christian 4.]] på [[flagskib]]et Trefoldigheden afbrød deres blokade af [[Gøteborg]] og kom den tilbageværende hollandsk-svenske flåde i møde.
 
Under [[Torstenssonfejden]] vinteren 1643-44 plyndrede svenske [[Lennart Torstenson]] og hans styrker [[Jylland]] og undsattes i [[Kongshavn]]-bugten i [[Listerdyb]] på den nordlige del af [[Sild]], af en flåde på 30 skibe udrustet af hollænderen [[Louis de Geer (1587-1652)|Louis de Geer]] under ledelse af [[Martin (Thyssens) Anckarhjelm]], men 9 danske orlogsskibe under personlig ledelse af [[Christian 4.]] på [[flagskib]]et Trefoldigheden afbrød deres blokade af [[Gøteborg]] og kom den tilbageværende hollandsk-svenske flåde i møde.
  
 
Under [[slaget i Listerdyb]] 16. maj 1644 blev nogle af de hollandsk-svenske skibe sønderskudt med 500-800 omkomne, mens 14 skibe undslap ind på lavt vand, hvor de store danske skibe ikke kunne komme ind.
 
Under [[slaget i Listerdyb]] 16. maj 1644 blev nogle af de hollandsk-svenske skibe sønderskudt med 500-800 omkomne, mens 14 skibe undslap ind på lavt vand, hvor de store danske skibe ikke kunne komme ind.
−
På Trefoldigheden omkom 11 mand, men var ellers stort set ubeskadiget.
+
På Trefoldigheden omkom 11 mand, men skibet var ellers stort set ubeskadiget.
  
−
Den 25. maj var Trefoldigheden og kongen fraværende nogle dage og blokaden overladt til admiralerne [[Pros Mund]] og [[Ove Giedde]], da de resterende hollandske skibe med held under en storm listede ud af [[Listerdyb]] hjem mod [[Vlissingen]], uden at lide større skade.
+
Den 25. maj var Trefoldigheden og kongen fraværende nogle dage og blokaden overladt til admiralerne [[Pros Mund]] og [[Ove Giedde]], da de resterende hollandske skibe med held under en storm 25. juni listede ud af [[Listerdyb]] hjem mod [[Vlissingen]], uden at lide større skade.
 +
* http://warshipsresearch.blogspot.com/2012/05/dutch-fleet-to-support-swedish-against.html
 
* http://threedecks.org/index.php?display_type=show_battle&id=430
 
* http://threedecks.org/index.php?display_type=show_battle&id=430
 
* http://threedecks.org/index.php?display_type=show_battle&id=483
 
* http://threedecks.org/index.php?display_type=show_battle&id=483
Linje 55: Linje 82:
 
* Søslaget i Listerdyb den 16. maj 1644, af Nicolaj Svendsen (Sønderjysk Maanedskrift 1935-36)
 
* Søslaget i Listerdyb den 16. maj 1644, af Nicolaj Svendsen (Sønderjysk Maanedskrift 1935-36)
  
−
=== 1. juli 1644 [[Søslaget på Kolberger Heide]] ===
+
==== 1. juli 1644 [[Søslaget på Kolberger Heide]] ====
 
Mellem [[Femern]] og [[Kielerfjorden]].
 
Mellem [[Femern]] og [[Kielerfjorden]].
  
−
=== 28. aug. 1658 [[Snarensvend]] ===
+
==== 13. okt. 1644 [[Slaget ved Femern 1644]] ====
 +
Totalt nederlag til den dansk-norske flåde, som kun undslap med 2 skibe. Følgende skibe blev vrag:
 +
* Lindormen (Joachim Grabows admiralskib), sat i brand af Meerman, over 50 dræbte. [https://threedecks.org/index.php?display_type=show_ship&id=18116]
 +
* Delmenhorst, sat på grund og gennemboret, men til sidst sat i brand af Lilla Delphin. [https://threedecks.org/index.php?display_type=show_ship&id=17882] [http://www.marinehist.dk/DSR/D.pdf]
 +
* Høyenhald blev sat på grund og sank
 +
* Swarte Arendt, eneste svenske skib skudt i sænk
 +
 
 +
==== 25. maj 1645 Blokade af [[Gøteborg]] ====
 +
* [[Ove Giedde]]s flagskib [[Sancte Sophia 1645 Gøteborg|Sancte Sophia]] forliste i [[Göteborgs skärgård|skærgården]].
 +
 
 +
== [[Anden Karl Gustav-krig]] 1658-60 ==
 +
 
 +
==== 28. aug. 1658 [[Snarensvend]] ====
 
{{sk
 
{{sk
 
| navn=[[Snarensvend]]
 
| navn=[[Snarensvend]]
 
| år=1637-1658
 
| år=1637-1658
 
| type=[[fregat]]
 
| type=[[fregat]]
 +
| jma=8211
 +
| three=18255
 +
| kult=143825
 +
| marh=S.pdf
 +
| vw=Snarensvend%20færdig%20ny.pdf
 +
| wrs=6901
 
}}
 
}}
−
Fregatten [[Snarensvend]] lå ved [[Kronborg]], da svenskerne den 28. august 1658 tidlig morgen overrumplede besætningen og stak af, men skibet blev skudt i sænk af Kronborgs kanoner på 20 meters vanddybde i Øresund.
+
Fregatten [[Snarensvend]] lå ved [[Kronborg]], da svenskerne den 28. august 1658 tidlig morgen overrumplede besætningen og stak af, men skibet blev skudt i sænk af Kronborgs kanoner på 20 meters vanddybde i Øresund ud for [[Snekkersten]].
−
* http://vw-bluelady.dk/Vrag_Dykning_files/Snarensvend%20f%C3%A6rdig%20ny.pdf
+
 
 +
Vraget blev genfundet i 1966.
 
* http://vskdyk.dk/modules.php?name=News&file=article&sid=6
 
* http://vskdyk.dk/modules.php?name=News&file=article&sid=6
−
* http://marinehist.dk/MHT/1987-1-MHT.pdf
 
  
−
=== 29. okt. 1658 [[Slaget i Øresund]] ===
+
* [http://marinehist.dk/MHT/1985-4-MHT.pdf Nyt fra havets bund - fund fra vraget af Snarensvend], af Ole L. Frantzen (Marinehistorisk Tidsskrift 1985)
 +
* [http://marinehist.dk/MHT/1987-1-MHT.pdf Orlogsskibet Snarensvend - et vrag i det nordlige Øresund], af Ole Lisberg Jensen (Marinehistorisk Tidsskrift 1987)
 +
* [http://marinehist.dk/MHT/2010-4-MHT.pdf Om orlogsskibet Snarensvend igen igen], af Flemming Moberg (Marinehistorisk Tidsskrift 2010)
 +
 
 +
==== 29. okt. 1658 [[Slaget i Øresund]] ====
 
{{sk
 
{{sk
 
| slag=[[Slaget i Øresund]]
 
| slag=[[Slaget i Øresund]]
Linje 75: Linje 124:
 
| år=1646-1658
 
| år=1646-1658
 
| type=[[fregat]]
 
| type=[[fregat]]
 +
| three=1374
 
| wrs=6930
 
| wrs=6930
−
| {{gpss|10|56|0.63|12|36.34}}
+
| {{gps|10|56|0.63|12|36.34}}
 
}}
 
}}
 
{{sk
 
{{sk
 
| navn=Morgonstiernan
 
| navn=Morgonstiernan
 +
| three=18858
 +
| år=-1658
 
}}
 
}}
 
Under [[slaget i Øresund]]s nordlige del 29. oktober 1658 blev det svenske handelsskib Morgonstiernan skudt i sænk af det hollandske skib Eendracht.
 
Under [[slaget i Øresund]]s nordlige del 29. oktober 1658 blev det svenske handelsskib Morgonstiernan skudt i sænk af det hollandske skib Eendracht.
Linje 86: Linje 138:
 
* [http://mfs.dk/wp-content/uploads/2016/06/1958Brederode25-53.pdf „Brederode“ - Det hollandske admiralskib, som sank under slaget i Øresund 1658], af Dick Luiting (1958)
 
* [http://mfs.dk/wp-content/uploads/2016/06/1958Brederode25-53.pdf „Brederode“ - Det hollandske admiralskib, som sank under slaget i Øresund 1658], af Dick Luiting (1958)
  
−
=== 1. juni 1676 [[Kronan]] ===
+
== [[Skånske Krig]] 1675-79 ==
 +
* [http://marinehist.dk/orlogsbib/J/Jensen-skaanske.pdf Den Skaanske Krig 1675-1679], af N.P. Jensen (1900)
 +
 
 +
* Kjøbenhavn forliste i Kattegat i juli 1676
 +
* Norske Løve forliste ved Svaneke på Bornholm på vej hjem i september 1676. [http://jmarcussen.dk/maritim/skibsliste/side.php?id=8046]
 +
* Kalmar Kastell erobredes under [[slaget ved Møn]] 1. juni 1677 og blev sejlet på grund
 +
* Enighed sænkedes i løbet til Kalmar 2. juli 1679
 +
 
 +
==== 1. juni 1676 [[Kronan]] ====
 
[[Fil:Slaget vid Öland Claus Møinichen 1676.jpg|thumb|left|[[Kronan]]s [[eksplosion]] øst for [[slaget vid Ölands södra udde|Øland]] på [[commons:Category:Kronan_(ship,_1672)|commons]]]]
 
[[Fil:Slaget vid Öland Claus Møinichen 1676.jpg|thumb|left|[[Kronan]]s [[eksplosion]] øst for [[slaget vid Ölands södra udde|Øland]] på [[commons:Category:Kronan_(ship,_1672)|commons]]]]
 
{{sk
 
{{sk
Linje 94: Linje 154:
 
| three=16584
 
| three=16584
 
| wrs=92421
 
| wrs=92421
−
| digi=Kronan
 
 
| {{video|E2SqhOTRAhc|CirPzs7LW4k|1KlaqtWzOSc}}
 
| {{video|E2SqhOTRAhc|CirPzs7LW4k|1KlaqtWzOSc}}
 
| http://regalskeppetkronan.se
 
| http://regalskeppetkronan.se
−
| død=ca. 760 {{d|sv}} ♥ 42
+
| død=(760) | liv=42
 
}}
 
}}
−
Det svenske [[flagskib]]/regalskib [[Kronan]] blev bygget i [[Stockholm]] af den engelske bygmester [[Francis Sheldon]] som datidens største svenske krigsskib bestykket med over 100 [[kanon]]er.
+
Det svenske [[flagskib]]/regalskib [[Kronan]] blev bygget i [[Stockholm]] af den engelske bygmester [[Francis Sheldon]] som datidens største svenske [[krigsskib]] bestykket med over 100 [[kanon]]er.
  
 
Flagskibet deltog den 1. juni 1676 i [[slaget vid Ölands södra udde|slaget ved Øland]] under ledelse af [[Lorentz Creutz den ældre|Lorentz Creutz]] mod den dansk-hollandske flåde, men eksploderede og sank på 26 meters dybde, omkring 6 kilometer fra [[Hulterstad]] på det sydøstlige [[Øland]].
 
Flagskibet deltog den 1. juni 1676 i [[slaget vid Ölands södra udde|slaget ved Øland]] under ledelse af [[Lorentz Creutz den ældre|Lorentz Creutz]] mod den dansk-hollandske flåde, men eksploderede og sank på 26 meters dybde, omkring 6 kilometer fra [[Hulterstad]] på det sydøstlige [[Øland]].
Linje 111: Linje 170:
 
* http://books.google.dk/books?id=l240DwAAQBAJ&pg=PT292
 
* http://books.google.dk/books?id=l240DwAAQBAJ&pg=PT292
  
−
=== 5. dec. 1678 [[Soseforliset 1678|Soseforliset]] ved [[Bornholm]] ===
+
==== 5. dec. 1678 [[Soseforliset 1678|Soseforliset]] ved [[Bornholm]] ====
 
{{sk
 
{{sk
 
| slag=[[Soseforliset 1678]]
 
| slag=[[Soseforliset 1678]]
 
| reg=15 svenske [[orlogsskib]]e
 
| reg=15 svenske [[orlogsskib]]e
 
| ejer=[[Svenska flottan|Svenskeflåden]]
 
| ejer=[[Svenska flottan|Svenskeflåden]]
−
| død=1.000-1.500 {{d|sv}}
+
| død=(2200) | liv=
 
}}
 
}}
−
Under den [[Skånske Krig]] strandede natten mellem den 4. og 5. december 1678 ca. 19 svenske troppetransportskibe, som var på vej fra [[Pommern]] til [[Sverige]], på Sose Rev langs [[Bornholm]]s sydkyst.
+
Den 3. december 1678 afsejlede 23 svenske troppetransportskibe fra [[Stralsund]] på den [[Pommern|pommerske]] ([[brandenborg]]ske) kyst mod [[Kalmar]], men natten mellem den 4. og 5. december strandede ca. 19 af skibene på Sose Rev langs [[Bornholm]]s sydkyst, hvoraf 15 forliste.
  
−
Heraf forliste 15 skibe og mellem 1.000-1.500 skønnes omkommet.
+
Der skal være omkommet 2.200 mennesker, hvoraf 1.583 begravedes på Bornholm.
 +
* http://play.tv2bornholm.dk/?id=200971
 +
* http://play.tv2bornholm.dk/?id=174442
 +
* http://play.tv2bornholm.dk/?id=174442
 +
* http://kulturarv.dk/fundogfortidsminder/Lokalitet/150222
 +
* http://kulturarv.dk/fundogfortidsminder/Lokalitet/150223
 +
* http://kulturarv.dk/fundogfortidsminder/Lokalitet/150699
 +
* http://kulturarv.dk/fundogfortidsminder/Lokalitet/150703
  
−
=== 4. okt. 1710 [[Dannebroge (linjeskib)|Dannebroge]] ===
+
== [[den Store Nordiske Krig|Store Nordiske Krig]] 1700-21 ==
 +
{{¤|Öland 1705 Skagen}}
 +
==== 4. okt. 1710 [[Dannebroge (linjeskib)|Dannebroge]] ====
 
{{sk
 
{{sk
 
| slag=[[Søslaget i Køge Bugt (1710)|Søslaget i Køge Bugt]]
 
| slag=[[Søslaget i Køge Bugt (1710)|Søslaget i Køge Bugt]]
 
| navn=[[Dannebroge (linjeskib)|Dannebroge]]
 
| navn=[[Dannebroge (linjeskib)|Dannebroge]]
 
| type=[[Linjeskib]]
 
| type=[[Linjeskib]]
−
| værft=H. Span, [[Nyholm]], Kbh.
+
| værft=H. Span, [[Nyholm]], [[København|Kbh.]]
 
| år=1692-1710
 
| år=1692-1710
 
| ili=dannebroge?id=7058
 
| ili=dannebroge?id=7058
 +
| marh=D.pdf
 
| orl=Dannebroge
 
| orl=Dannebroge
 +
| orlb=Maritimk/Maritimk14.pdf
 
| three=656
 
| three=656
 +
| vragg=1477
 
| vw=Dannebroge%201692%20-%201710%20MD.pdf
 
| vw=Dannebroge%201692%20-%201710%20MD.pdf
 
| wrs=6394
 
| wrs=6394
−
| død=op mod 600 {{d}} ♥ 9
+
| død=(594) | liv=9
 
| {{video|6M4u2IVIhvo|AJE5CbOu9b8|eZBC22PtKUU|8M_MaGZvI}}
 
| {{video|6M4u2IVIhvo|AJE5CbOu9b8|eZBC22PtKUU|8M_MaGZvI}}
−
| {{gpss|11|55|29|31.81|12|30|10}}
+
| {{gps|11|55|29|31.81|12|30|10}}
 
}}
 
}}
 
[[Fil:Dannebroge caught on fire.jpg|thumb|left|[[Dannebroge (linjeskib)|Dannebroge]] på [[commons:Category:Dannebroge (ship)|commons]] ]]
 
[[Fil:Dannebroge caught on fire.jpg|thumb|left|[[Dannebroge (linjeskib)|Dannebroge]] på [[commons:Category:Dannebroge (ship)|commons]] ]]
−
[[Dannebroge (linjeskib)|Dannebroge]] var et dansk [[linjeskib]] under søslaget i [[Køge Bugt]] den 4. oktober 1710, som sprang i luften med op mod 600 omkomne.
+
[[Linjeskib]]et [[Dannebroge (linjeskib)|Dannebroge]] deltog under [[den Store Nordiske Krig]] i [[Søslaget i Køge Bugt (1710)|søslaget i Køge Bugt]] den 4. oktober 1710, hvor den med 82 kanoner, heraf 78 af [[bronze]],
 +
sprang i luften.
 +
 
 +
Der var op mod 600 omkomne og der reddedes vistnok 9 overlevende.
 +
* http://hersdorf.dk/2011/08/dannebroge
 +
* http://tv2lorry.dk/region-hovedstaden/her-ligger-de-mest-spektakulaere-skibsvrag-og-her-er-historien-bag#1
 +
{{¤|Slesvig 1711 Oslofjorden}}
  
−
Der reddedes vistnok 9 overlevende.
+
=== 8. sep. 1712 Heyeren ===
 +
[[Fregatten]] Heyeren blev 8. september 1712 skudt i sænk i [[Præstø Fjord]] af den svenske fregat Hvita Örn.
 +
[http://www.marinehist.dk/DSR/H.pdf]
  
−
Ombord var 82 kanoner, heraf 78 af [[bronze]].
+
=== 7. april 1715 Dorothea ===
 +
[[Galioten]] Dorothea var et transportskib, som 7. april 1715 grundstødte ved [[Wismar]] og blev stukket i brand af svenskerne, men en del af ladningen blev reddet af fregatten Gravensteen.
 +
[http://www.marinehist.dk/DSR/D.pdf]
  
−
== Noter ==
+
=== 20. april 1715 Hercules ===
 +
Det kongelige koffardiskib Hercules blev taget og opbrændt af fartøjer fra fregatten Hvita Örn og Göteborg under Langeland 20. april 1715.
 +
[http://www.marinehist.dk/DSR/H.pdf]
  
 
[[kategori:Søfart under svenskekrigene]]
 
[[kategori:Søfart under svenskekrigene]]

Nuværende version fra 23. maj 2021, 19:32

Orlogsskibs-forlis under svenskekrigene.

1361 Øland[redigér]

Ved erobringen af Visby på Gotland i 1361 forliste kongens flåde ved Øland med det store og rige krigsbytte.

Nordiske Syvårskrig 1563-70[redigér]

30. maj 1563 Slaget ved Bornholm[redigér]

Herkules, Hektor og Hjorten erobredes af svenskerne under det såkaldte bryllupsslag 30. maj 1563 ud for Rønne på Bornholm, hvilket startede 7-årskrigen.

De knapt færdigbyggede svenske skibe Krabaten og Svenske Jomfru erobredes 24. august 1563 ved Elfsborg.

31. maj 1564 Første søslag ved Øland[redigér]

Mars (Makelös)
Björkenäs, Kalmar
1563-1564 (1)
Dyk
Three Decks
Wrecksite 
Video: [1] [2] [3] [4] [5]
✝ (900)

Under den Nordiske Syvårskrig forekom 30.-31. maj 1564 (eller muligvis dagen senere) det første søslag ved Øland, hvor den dansk-lybækske flåde under ledelse af Herluf Trolle og Otte Rud sammen med lybækkerne fik ram på den svenske flådes flagskib Mars, hvor admiral Jakob Bagge måtte overgive sig.

Uheldigvis gik der ild i Mars, som eksploderede med omkring 900 mand ombord, både svenskere og lybækkere.

Skibsvraget blev i år 2011 genfundet ud for Ølands nordøstkyst på 70 meters dybde.

Nyere avis

7. juli 1565 Andet slag ved Bornholm[redigér]

Flagskibet Jægermester med admiral Otte Knudsen Rud måtte overgive sig til svenskerne.

28. juli 1566 Visby på Gotland[redigér]

Efter det 3. søslag ved Øland 26. juli 1566 ankrede den forenede dansk-lybske flåde på reden ud for Visby på Gotlands vestkyst, trods advarsler fra den lokale lensmand Jens Bille og fra den lybske admiral Tinnappel. Imidlertid blæste omkring 28. juli en voldsom storm i 6 timer, som forliste 12 danske og 3 lybske skibe på Gotlands kyst. Foruden de under søslaget omkomne skal der under stormen være druknet over 7000 mand, eller mere realistisk er nævnt mindst 4.300 mand, mens ca. 1400 overlevende kom i land. [6] [7] [8] [9] [10]

Forliste dansk-norske skibe:

  • Samson, 4-mastet galeon bygget 1565 i Lybæk, 1100 mand, flagskib for admiral Hans Lauritzen Baden, som omkom under stormen
  • Hannibal, bygget 1565 i Lybæk, 943 mand, løb forinden søslaget på grund ved Stevns og skadedes, kaptajn Jens Truidsen Ulfstand omkom under stormen
  • Mercurius, bygget 1552 på Bremerholm, ca. 700 omkomne, en del gods bjærgedes
  • Engel
  • Solen, købt 1559 i Lybæk, 223 mand
  • Flores
  • Hoyenhald
  • Papegøjen, bygget 1564, 200 mand [11]
  • Griffe
  • Engelske Fortuna
  • Hertug Olufs Pincke (der menes formentlig Adolf) [12]
  • Achilles, 412 mand, kaptajn Kristoffer Mogenson omkom under søslaget og skulle efter admiral Lauritzens ønske begraves i Visby kirke, eneste af de nævnte skibe, som ikke sank under stormen. Blev læk og holdtes flydende ved pumpning, forsøgt lappet, men sank 31. august for at man kunne bjærge artilleriet, blev senere hævet og varpet ud, men erobret af svenskerne og efter freden i Stettin dec. 1570 leveret tilbage til København og 1572 ophugget

Forliste lybækker-skibe:

Torstenssonfejden 1643-45[redigér]

maj 1644 Slaget i Listerdyb[redigér]

Under Torstenssonfejden vinteren 1643-44 plyndrede svenske Lennart Torstenson og hans styrker Jylland og undsattes i Kongshavn-bugten i Listerdyb på den nordlige del af Sild, af en flåde på 30 skibe udrustet af hollænderen Louis de Geer under ledelse af Martin (Thyssens) Anckarhjelm, men 9 danske orlogsskibe under personlig ledelse af Christian 4. på flagskibet Trefoldigheden afbrød deres blokade af Gøteborg og kom den tilbageværende hollandsk-svenske flåde i møde.

Under slaget i Listerdyb 16. maj 1644 blev nogle af de hollandsk-svenske skibe sønderskudt med 500-800 omkomne, mens 14 skibe undslap ind på lavt vand, hvor de store danske skibe ikke kunne komme ind. På Trefoldigheden omkom 11 mand, men skibet var ellers stort set ubeskadiget.

Den 25. maj var Trefoldigheden og kongen fraværende nogle dage og blokaden overladt til admiralerne Pros Mund og Ove Giedde, da de resterende hollandske skibe med held under en storm 25. juni listede ud af Listerdyb hjem mod Vlissingen, uden at lide større skade.

1. juli 1644 Søslaget på Kolberger Heide[redigér]

Mellem Femern og Kielerfjorden.

13. okt. 1644 Slaget ved Femern 1644[redigér]

Totalt nederlag til den dansk-norske flåde, som kun undslap med 2 skibe. Følgende skibe blev vrag:

  • Lindormen (Joachim Grabows admiralskib), sat i brand af Meerman, over 50 dræbte. [14]
  • Delmenhorst, sat på grund og gennemboret, men til sidst sat i brand af Lilla Delphin. [15] [16]
  • Høyenhald blev sat på grund og sank
  • Swarte Arendt, eneste svenske skib skudt i sænk

25. maj 1645 Blokade af Gøteborg[redigér]

Anden Karl Gustav-krig 1658-60[redigér]

28. aug. 1658 Snarensvend[redigér]

Snarensvend
fregat
1637-1658 (21)
JMarcussen
Kulturarv
Marinehistorisk
Three Decks
VW Bluelady
Wrecksite 

Fregatten Snarensvend lå ved Kronborg, da svenskerne den 28. august 1658 tidlig morgen overrumplede besætningen og stak af, men skibet blev skudt i sænk af Kronborgs kanoner på 20 meters vanddybde i Øresund ud for Snekkersten.

Vraget blev genfundet i 1966.

29. okt. 1658 Slaget i Øresund[redigér]

Slaget i Øresund
Brederode
fregat
1646-1658 (12)
Three Decks
Wrecksite 
56°0.63'N 12°36.34'Ø
Morgonstiernan
-1658
Three Decks

Under slaget i Øresunds nordlige del 29. oktober 1658 blev det svenske handelsskib Morgonstiernan skudt i sænk af det hollandske skib Eendracht.

Den hollandske orlogsfregat Brederode var viceadmiral Witte Corneliszoon de Withs flagskib, hvor han omkom.

Skånske Krig 1675-79[redigér]

  • Kjøbenhavn forliste i Kattegat i juli 1676
  • Norske Løve forliste ved Svaneke på Bornholm på vej hjem i september 1676. [17]
  • Kalmar Kastell erobredes under slaget ved Møn 1. juni 1677 og blev sejlet på grund
  • Enighed sænkedes i løbet til Kalmar 2. juli 1679

1. juni 1676 Kronan[redigér]

Kronans eksplosion øst for Øland på commons
Kronan
F. Sheldon, Stockholm
1672-1676 (4)
Three Decks
Wrecksite 
Video: [18] [19] [20]
http://regalskeppetkronan.se
✝ (760) ♥ 42

Det svenske flagskib/regalskib Kronan blev bygget i Stockholm af den engelske bygmester Francis Sheldon som datidens største svenske krigsskib bestykket med over 100 kanoner.

Flagskibet deltog den 1. juni 1676 i slaget ved Øland under ledelse af Lorentz Creutz mod den dansk-hollandske flåde, men eksploderede og sank på 26 meters dybde, omkring 6 kilometer fra Hulterstad på det sydøstlige Øland. Eksplosionen skete ved en hurtig drejning, hvorved en brændende lunte faldt ned i krudtmagasinet.

Vraget genopdagedes i 1980 af vragdykkeren Anders Franzén og fund fra skibet udstilles på Kalmar läns museum.

5. dec. 1678 Soseforliset ved Bornholm[redigér]

Soseforliset 1678
Svenskeflåden
✝ (2200) ♥  ?

Den 3. december 1678 afsejlede 23 svenske troppetransportskibe fra Stralsund på den pommerske (brandenborgske) kyst mod Kalmar, men natten mellem den 4. og 5. december strandede ca. 19 af skibene på Sose Rev langs Bornholms sydkyst, hvoraf 15 forliste.

Der skal være omkommet 2.200 mennesker, hvoraf 1.583 begravedes på Bornholm.

Store Nordiske Krig 1700-21[redigér]

7. august 1704 Slaget ved Orford Ness[redigér]

Öland i slaget ved Orford Ness
Öland
G. Roth, Kalmar
1681-1705 (24)
1025 rt. 3 m.
Three Decks
✝ (20)

Under den Store Nordiske Krig afsejlede 22. juli 1704 (svensk kalender) fra Marstrand en konvoj af 24 svenske handelsskibe ledsaget af linjeskibet Öland mod Holland, hvor 14 af handelsskibene nåede i havn.

Den 28. juli/7. august (svensk/gregoriansk kalender) om formiddagen indhentedes i farvandet mellem Holland og England 8 af handelsskibene og Öland af en overlegen britisk flotille ledet af W. Whetstone på et fregat-flagskib ledsaget af 8 linjeskibe, men da svenskerne mod briternes forventning ikke ville stryge flag, sendtes fra Öland en slup over til HMS Worcester, hvor en løjtnant forklarede, at dertil havde hans kommandør Gustaf Psilander ingen ordre fra kong Karl 12., så det ville ikke komme til at ske.

Inden sluppen nåede tilbage til Öland var slaget ved Orford Ness igang, hvilket resulterede i 16 døde og 37 kvæstede på Öland og konvojen måtte overgive sig og blev beslaglagt.

Efter en måneds fangenskab, tilbagelevering af røvede værdier og nødtørftig reparation ved Themsens Munding, sejlede Öland sammen med 9 frigivne handelsskibe hjemad i starten af november 1704, men svær storm tvang dem til at holde ind ved Norge og blive der julen over.

25. jan. 1705 Skagen[redigér]

Den 14./24. januar afsejlede skibene fra Norge, men næste nat gik Öland på grund ved Skagen.

I 3 dage forsøgte man at få skibet fri af sandet. En båd med 20 vistnok ikke helt ædruelige søfolk fra skibet forulykkede, så de druknede.

Efter de fleste af mandskabet var sendt hjem, blev Psilander og et dusin mænd ved Skagen og sørgede for at få bjærget, hvad bjærges kunne, heriblandt kanonerne på øverste kanondæk.

Rester af vraget skal ligge på stedet endnu.

4. okt. 1710 Dannebroge[redigér]

Søslaget i Køge Bugt
Dannebroge
Linjeskib
H. Span, Nyholm, Kbh.
1692-1710 (18)
I live under water
Marinehistorisk
Orlogsbasen
Orlogsbibliotek
Three Decks
Vragguiden
VW Bluelady
Wrecksite 
Video: [21] [22] [23] [24]
55°29'31.81"N 12°30'10"Ø
✝ (594) ♥ 9
Dannebroge på commons

Linjeskibet Dannebroge deltog under den Store Nordiske Krig i søslaget i Køge Bugt den 4. oktober 1710, hvor den med 82 kanoner, heraf 78 af bronze, sprang i luften.

Der var op mod 600 omkomne og der reddedes vistnok 9 overlevende.

13. aug. 1711 Slesvig[redigér]

Slesvig
Bremerholm
1685-1711 (26)
Dykkepedia
Shipwrecked
Three Decks
59.169°N 10.71°Ø⚓
Video: [25]
✝ 289 ♥ 1

Den danske orlogsfregat Slesvig eller Schleswig blev efter den dansk-norske indtræden 1709 i den Store Nordiske Krig overflyttet fra Øresund-eskadren til Nordsø-eskadren i 1710.

Skibet deltog i de indledende manøvrer i det 7.500 mand store dansk-norske indfald kaldet Løvendalfejden i Båhus Len i august-september 1711, men under stormvejr gik det tabt i den ydre Oslofjord allerede 13. august, hvorved 289 orlogsfolk skal have mistet livet og kun 1 overlevede. Eskadrechef Hans Knoff meddelte statholder Woldemar Løvendal om tabet på et møde den 1. september, hvor han forklarede at skibet ikke egnede sig til skærgårdssejlads. Vanskelighederne med forsyningerne afgjorde felttogets begrænsede og mislykkede omfang.

Vraget genfandtes 1956 sydvest for Søndre Missingen på 5-30 meters dybde, hvor der ikke er meget mere tilbage end et stort anker og en del kanoner, hvoraf nogle er hævet.


8. sep. 1712 Heyeren[redigér]

Fregatten Heyeren blev 8. september 1712 skudt i sænk i Præstø Fjord af den svenske fregat Hvita Örn. [26]

7. april 1715 Dorothea[redigér]

Galioten Dorothea var et transportskib, som 7. april 1715 grundstødte ved Wismar og blev stukket i brand af svenskerne, men en del af ladningen blev reddet af fregatten Gravensteen. [27]

20. april 1715 Hercules[redigér]

Det kongelige koffardiskib Hercules blev taget og opbrændt af fartøjer fra fregatten Hvita Örn og Göteborg under Langeland 20. april 1715. [28]

Hentet fra "http://ribewiki.dk/dk/index.php?title=Skibsforlis_under_svenskekrigene&oldid=234930"