Forskel mellem versioner af "Skibsforlis under svenskekrigene"

Skift til: navigering, søgning
m
m
 
(17 mellemliggende versioner af 2 andre brugere ikke vist)
Linje 39: Linje 39:
 
[[Flagskib]]et [[«Jægermester»|Jægermester]] med admiral [[Otte Knudsen Rud]] måtte overgive sig til  svenskerne.
 
[[Flagskib]]et [[«Jægermester»|Jægermester]] med admiral [[Otte Knudsen Rud]] måtte overgive sig til  svenskerne.
  
==== 27.-28. juli 1566 [[Visby]] på [[Gotland]] ====
+
==== 28. juli 1566 [[Visby]] på [[Gotland]] ====
Efter det [[Tredje slaget vid Ölands norra udde|tredje søslag ved Øland]] 26. juli 1566 ankrede den dansk-lybækske flåde op ud for [[Visby]] på [[Gotland]] mens en pålandsstorm blæste op og uheldigvis rev 12 danske og 3 lybækske skibe fri, som drev mod land, hvor de forliste og blev slået til vrag.
+
Efter det [[Tredje slaget vid Ölands norra udde|3. søslag ved Øland]] 26. juli 1566 ankrede den forenede dansk-lybske flåde på reden ud for [[Visby]] på [[Gotland]]s vestkyst, trods advarsler fra den lokale lensmand Jens Bille og fra den lybske admiral [[Bartholomeus Tinnappel|Tinnappel]]. Imidlertid blæste omkring 28. juli en voldsom storm i 6 timer, som forliste 12 danske og 3 lybske skibe på [[Gotland]]s kyst.
 +
Foruden de under søslaget omkomne skal der under stormen være druknet over 7000 mand, eller mere realistisk er nævnt mindst 4.300 mand, mens ca. 1400 overlevende kom i land.
 +
[http://books.google.dk/books?id=0vApAAAAYAAJ&pg=PA350]
 +
[http://magotland.se/1099]
 +
[http://magotland.se/1057]
 +
[http://denstoredanske.dk/Dansk_Biografisk_Leksikon/Forsvar_og_politi/Søofficer/Hans_Lauridsen_Baden] [http://denstoredanske.dk/Dansk_Biografisk_Leksikon/Samfund,_jura_og_politik/Myndigheder_og_politisk_styre/Lensmand/Jens_Truidsen_Ulfstand]
  
De forliste dansk-norske skibe var flagskibet [[«Samson» (1565)|Samson]], Hannibal, [[«Mercurius» (1552)|Mercurius]], Engel, [[«Solen» (1559)|Solen]], Flores, Hoyenhald, Papegoye, Griffe, Engelske Fortuna, Hertug Olufs Pincke og [[«Achilles» (1559)|Achilles]], mens de mistede lybækske var Morian, Josua og Havfru.
+
Forliste dansk-norske skibe:
Der omkom mindst 4.300 mand, heriblandt admiralerne Hans Lauridsen Baden (til Nørregård på Østlolland), [[Jens Truidsen Ulfstand]] (til [[Vemmetofte]] på [[Stevns]]) og lybækkeren [[Bartholomeus Tinnappel]].
+
* [[«Samson» (1565)|Samson]], 4-mastet [[galeon]] bygget 1565 i Lybæk, 1100 mand, [[flagskib]] for admiral Hans Lauritzen Baden, som omkom under stormen
 +
* Hannibal, bygget 1565 i Lybæk, 943 mand, løb forinden søslaget på grund ved Stevns og skadedes, kaptajn [[Jens Truidsen Ulfstand]] omkom under stormen
 +
* [[«Mercurius» (1552)|Mercurius]], bygget 1552 på [[Bremerholm]], ca. 700 omkomne, en del gods bjærgedes
 +
* Engel
 +
* [[«Solen» (1559)|Solen]], købt 1559 i Lybæk, 223 mand
 +
* Flores
 +
* Hoyenhald
 +
* Papegøjen, bygget 1564, 200 mand [http://www.marinehist.dk/DSR/P.pdf]
 +
* Griffe
 +
* Engelske Fortuna
 +
* Hertug Olufs Pincke (der menes formentlig [[Adolf af Slesvig-Holsten-Gottorp|Adolf]]) [http://www.marinehist.dk/DSR/H.pdf]
 +
* [[«Achilles» (1559)|Achilles]], 412 mand, kaptajn Kristoffer Mogenson omkom under søslaget og skulle efter admiral Lauritzens ønske begraves i [[Visby domkyrka|Visby kirke]], eneste af de nævnte skibe, som ikke sank under stormen. Blev læk og holdtes flydende ved pumpning, forsøgt lappet, men sank 31. august for at man kunne bjærge artilleriet, blev senere hævet og varpet ud, men erobret af svenskerne og efter [[freden i Stettin]] dec. 1570 leveret tilbage til København og 1572 ophugget
  
Herved mistede Danmark definitivt herredømmet over [[Østersøen]] til Sverige.
+
Forliste lybækker-skibe:
 
+
* Morian, 1. [[flagskib]] for admiral og Lybæks [[borgmester]] [[Bartholomeus Tinnappel]], som omkom under stormen, [[epitafium]] i [[Visby domkyrka|Visby kirke]], som 1572 blev [[domkirke]]
[[«Achilles» (1559)|Achilles]], som var bjærget af svenskerne, men leveredes efter freden 1570 i Stettin tilbage til København i 1571, hvor den året efter ophuggedes.
+
* Josua, 2. [[flagskib]] for underadmiral [[Cordt Wolters]], som med nød og næppe reddedes under stormen
* http://magotland.se/1099
+
* Havfru, sank, men blev muligvis bjærget og indgik i så fald i den danske flåde og forliste 1577 ved [[Øland]] [http://www.marinehist.dk/DSR/H.pdf]
* http://magotland.se/1057
 
 
 
{{r|p}}
 
* http://denstoredanske.dk/Dansk_Biografisk_Leksikon/Forsvar_og_politi/Søofficer/Hans_Lauridsen_Baden
 
* http://gravsted.dk/person.php?navn=hanslauridsenbaden
 
* http://finnholbek.dk/getperson.php?personID=I48053&tree=2
 
* http://denstoredanske.dk/Dansk_Biografisk_Leksikon/Samfund,_jura_og_politik/Myndigheder_og_politisk_styre/Lensmand/Jens_Truidsen_Ulfstand
 
* http://finnholbek.dk/getperson.php?personID=I48876&tree=2
 
  
 
== [[Torstenssonfejden]] 1643-45 ==
 
== [[Torstenssonfejden]] 1643-45 ==
Linje 64: Linje 72:
  
 
Under [[slaget i Listerdyb]] 16. maj 1644 blev nogle af de hollandsk-svenske skibe sønderskudt med 500-800 omkomne, mens 14 skibe undslap ind på lavt vand, hvor de store danske skibe ikke kunne komme ind.
 
Under [[slaget i Listerdyb]] 16. maj 1644 blev nogle af de hollandsk-svenske skibe sønderskudt med 500-800 omkomne, mens 14 skibe undslap ind på lavt vand, hvor de store danske skibe ikke kunne komme ind.
På Trefoldigheden omkom 11 mand, men var ellers stort set ubeskadiget.
+
På Trefoldigheden omkom 11 mand, men skibet var ellers stort set ubeskadiget.
  
Den 25. maj var Trefoldigheden og kongen fraværende nogle dage og blokaden overladt til admiralerne [[Pros Mund]] og [[Ove Giedde]], da de resterende hollandske skibe med held under en storm listede ud af [[Listerdyb]] hjem mod [[Vlissingen]], uden at lide større skade.
+
Den 25. maj var Trefoldigheden og kongen fraværende nogle dage og blokaden overladt til admiralerne [[Pros Mund]] og [[Ove Giedde]], da de resterende hollandske skibe med held under en storm 25. juni listede ud af [[Listerdyb]] hjem mod [[Vlissingen]], uden at lide større skade.
 +
* http://warshipsresearch.blogspot.com/2012/05/dutch-fleet-to-support-swedish-against.html
 
* http://threedecks.org/index.php?display_type=show_battle&id=430
 
* http://threedecks.org/index.php?display_type=show_battle&id=430
 
* http://threedecks.org/index.php?display_type=show_battle&id=483
 
* http://threedecks.org/index.php?display_type=show_battle&id=483
Linje 75: Linje 84:
 
==== 1. juli 1644 [[Søslaget på Kolberger Heide]] ====
 
==== 1. juli 1644 [[Søslaget på Kolberger Heide]] ====
 
Mellem [[Femern]] og [[Kielerfjorden]].
 
Mellem [[Femern]] og [[Kielerfjorden]].
 +
 +
==== 13. okt. 1644 [[Slaget ved Femern 1644]] ====
 +
Totalt nederlag til den dansk-norske flåde, som kun undslap med 2 skibe. Følgende skibe blev vrag:
 +
* Lindormen (Joachim Grabows admiralskib), sat i brand af Meerman, over 50 dræbte. [https://threedecks.org/index.php?display_type=show_ship&id=18116]
 +
* Delmenhorst, sat på grund og gennemboret, men til sidst sat i brand af Lilla Delphin. [https://threedecks.org/index.php?display_type=show_ship&id=17882] [http://www.marinehist.dk/DSR/D.pdf]
 +
* Høyenhald blev sat på grund og sank
 +
* Swarte Arendt, eneste svenske skib skudt i sænk
 +
 +
==== 25. maj 1645 Blokade af [[Gøteborg]] ====
 +
* [[Ove Giedde]]s flagskib [[Sancte Sophia 1645 Gøteborg|Sancte Sophia]] forliste i [[Göteborgs skärgård|skærgården]].
  
 
== [[Anden Karl Gustav-krig]] 1658-60 ==
 
== [[Anden Karl Gustav-krig]] 1658-60 ==
Linje 88: Linje 107:
 
| marh=S.pdf
 
| marh=S.pdf
 
| vw=Snarensvend%20færdig%20ny.pdf
 
| vw=Snarensvend%20færdig%20ny.pdf
 +
| wrs=6901
 
}}
 
}}
 
Fregatten [[Snarensvend]] lå ved [[Kronborg]], da svenskerne den 28. august 1658 tidlig morgen overrumplede besætningen og stak af, men skibet blev skudt i sænk af Kronborgs kanoner på 20 meters vanddybde i Øresund ud for [[Snekkersten]].
 
Fregatten [[Snarensvend]] lå ved [[Kronborg]], da svenskerne den 28. august 1658 tidlig morgen overrumplede besætningen og stak af, men skibet blev skudt i sænk af Kronborgs kanoner på 20 meters vanddybde i Øresund ud for [[Snekkersten]].
Linje 123: Linje 143:
 
* Kjøbenhavn forliste i Kattegat i juli 1676
 
* Kjøbenhavn forliste i Kattegat i juli 1676
 
* Norske Løve forliste ved Svaneke på Bornholm på vej hjem i september 1676. [http://jmarcussen.dk/maritim/skibsliste/side.php?id=8046]
 
* Norske Løve forliste ved Svaneke på Bornholm på vej hjem i september 1676. [http://jmarcussen.dk/maritim/skibsliste/side.php?id=8046]
 +
* Kalmar Kastell erobredes under [[slaget ved Møn]] 1. juni 1677 og blev sejlet på grund
 
* Enighed sænkedes i løbet til Kalmar 2. juli 1679
 
* Enighed sænkedes i løbet til Kalmar 2. juli 1679
  
Linje 154: Linje 175:
 
| reg=15 svenske [[orlogsskib]]e
 
| reg=15 svenske [[orlogsskib]]e
 
| ejer=[[Svenska flottan|Svenskeflåden]]
 
| ejer=[[Svenska flottan|Svenskeflåden]]
| død=(1583)
+
| død=(2200) | liv=
 
}}
 
}}
Den 3. december 1678 afsejlede 23 svenske troppetransportskibe fra den [[Pommern|pommerske]] kyst mod [[Kalmar]], men natten mellem den 4. og 5. december strandede ca. 19 af skibene på Sose Rev langs [[Bornholm]]s sydkyst, hvoraf 15 forliste.
+
Den 3. december 1678 afsejlede 23 svenske troppetransportskibe fra [[Stralsund]] på den [[Pommern|pommerske]] ([[brandenborg]]ske) kyst mod [[Kalmar]], men natten mellem den 4. og 5. december strandede ca. 19 af skibene på Sose Rev langs [[Bornholm]]s sydkyst, hvoraf 15 forliste.
  
 
Der skal være omkommet 2.200 mennesker, hvoraf 1.583 begravedes på Bornholm.
 
Der skal være omkommet 2.200 mennesker, hvoraf 1.583 begravedes på Bornholm.
 +
* http://play.tv2bornholm.dk/?id=200971
 +
* http://play.tv2bornholm.dk/?id=174442
 +
* http://play.tv2bornholm.dk/?id=174442
 
* http://kulturarv.dk/fundogfortidsminder/Lokalitet/150222
 
* http://kulturarv.dk/fundogfortidsminder/Lokalitet/150222
 
* http://kulturarv.dk/fundogfortidsminder/Lokalitet/150223
 
* http://kulturarv.dk/fundogfortidsminder/Lokalitet/150223
Linje 171: Linje 195:
 
| navn=[[Dannebroge (linjeskib)|Dannebroge]]
 
| navn=[[Dannebroge (linjeskib)|Dannebroge]]
 
| type=[[Linjeskib]]
 
| type=[[Linjeskib]]
| værft=H. Span, [[Nyholm]], Kbh.
+
| værft=H. Span, [[Nyholm]], [[København|Kbh.]]
 
| år=1692-1710
 
| år=1692-1710
 
| ili=dannebroge?id=7058
 
| ili=dannebroge?id=7058
 
| marh=D.pdf
 
| marh=D.pdf
 
| orl=Dannebroge
 
| orl=Dannebroge
 +
| orlb=Maritimk/Maritimk14.pdf
 
| three=656
 
| three=656
 
| vragg=1477
 
| vragg=1477
 
| vw=Dannebroge%201692%20-%201710%20MD.pdf
 
| vw=Dannebroge%201692%20-%201710%20MD.pdf
 
| wrs=6394
 
| wrs=6394
| død=(600) | liv=9
+
| død=(594) | liv=9
 
| {{video|6M4u2IVIhvo|AJE5CbOu9b8|eZBC22PtKUU|8M_MaGZvI}}
 
| {{video|6M4u2IVIhvo|AJE5CbOu9b8|eZBC22PtKUU|8M_MaGZvI}}
 
| {{gps|11|55|29|31.81|12|30|10}}
 
| {{gps|11|55|29|31.81|12|30|10}}
Linje 190: Linje 215:
 
Der var op mod 600 omkomne og der reddedes vistnok 9 overlevende.
 
Der var op mod 600 omkomne og der reddedes vistnok 9 overlevende.
 
* http://hersdorf.dk/2011/08/dannebroge
 
* http://hersdorf.dk/2011/08/dannebroge
 +
* http://tv2lorry.dk/region-hovedstaden/her-ligger-de-mest-spektakulaere-skibsvrag-og-her-er-historien-bag#1
 
{{¤|Slesvig 1711 Oslofjorden}}
 
{{¤|Slesvig 1711 Oslofjorden}}
 +
 +
=== 8. sep. 1712 Heyeren ===
 +
[[Fregatten]] Heyeren blev 8. september 1712 skudt i sænk i [[Præstø Fjord]] af den svenske fregat Hvita Örn.
 +
[http://www.marinehist.dk/DSR/H.pdf]
 +
 +
=== 7. april 1715 Dorothea ===
 +
[[Galioten]] Dorothea var et transportskib, som 7. april 1715 grundstødte ved [[Wismar]] og blev stukket i brand af svenskerne, men en del af ladningen blev reddet af fregatten Gravensteen.
 +
[http://www.marinehist.dk/DSR/D.pdf]
 +
 +
=== 20. april 1715 Hercules ===
 +
Det kongelige koffardiskib Hercules blev taget og opbrændt af fartøjer fra fregatten Hvita Örn og Göteborg under Langeland 20. april 1715.
 +
[http://www.marinehist.dk/DSR/H.pdf]
  
 
[[kategori:Søfart under svenskekrigene]]
 
[[kategori:Søfart under svenskekrigene]]

Nuværende version fra 23. maj 2021, 19:32

Orlogsskibs-forlis under svenskekrigene.

1361 Øland[redigér]

Ved erobringen af VisbyGotland i 1361 forliste kongens flåde ved Øland med det store og rige krigsbytte.

Nordiske Syvårskrig 1563-70[redigér]

30. maj 1563 Slaget ved Bornholm[redigér]

Herkules, Hektor og Hjorten erobredes af svenskerne under det såkaldte bryllupsslag 30. maj 1563 ud for Rønne på Bornholm, hvilket startede 7-årskrigen.

De knapt færdigbyggede svenske skibe Krabaten og Svenske Jomfru erobredes 24. august 1563 ved Elfsborg.

31. maj 1564 Første søslag ved Øland[redigér]

Under den Nordiske Syvårskrig forekom 30.-31. maj 1564 (eller muligvis dagen senere) det første søslag ved Øland, hvor den dansk-lybækske flåde under ledelse af Herluf Trolle og Otte Rud sammen med lybækkerne fik ram på den svenske flådes flagskib Mars, hvor admiral Jakob Bagge måtte overgive sig.

Uheldigvis gik der ild i Mars, som eksploderede med omkring 900 mand ombord, både svenskere og lybækkere.

Skibsvraget blev i år 2011 genfundet ud for Ølands nordøstkyst på 70 meters dybde.

Nyere avis

7. juli 1565 Andet slag ved Bornholm[redigér]

Flagskibet Jægermester med admiral Otte Knudsen Rud måtte overgive sig til svenskerne.

28. juli 1566 VisbyGotland[redigér]

Efter det 3. søslag ved Øland 26. juli 1566 ankrede den forenede dansk-lybske flåde på reden ud for VisbyGotlands vestkyst, trods advarsler fra den lokale lensmand Jens Bille og fra den lybske admiral Tinnappel. Imidlertid blæste omkring 28. juli en voldsom storm i 6 timer, som forliste 12 danske og 3 lybske skibe på Gotlands kyst. Foruden de under søslaget omkomne skal der under stormen være druknet over 7000 mand, eller mere realistisk er nævnt mindst 4.300 mand, mens ca. 1400 overlevende kom i land. [6] [7] [8] [9] [10]

Forliste dansk-norske skibe:

  • Samson, 4-mastet galeon bygget 1565 i Lybæk, 1100 mand, flagskib for admiral Hans Lauritzen Baden, som omkom under stormen
  • Hannibal, bygget 1565 i Lybæk, 943 mand, løb forinden søslaget på grund ved Stevns og skadedes, kaptajn Jens Truidsen Ulfstand omkom under stormen
  • Mercurius, bygget 1552 på Bremerholm, ca. 700 omkomne, en del gods bjærgedes
  • Engel
  • Solen, købt 1559 i Lybæk, 223 mand
  • Flores
  • Hoyenhald
  • Papegøjen, bygget 1564, 200 mand [11]
  • Griffe
  • Engelske Fortuna
  • Hertug Olufs Pincke (der menes formentlig Adolf) [12]
  • Achilles, 412 mand, kaptajn Kristoffer Mogenson omkom under søslaget og skulle efter admiral Lauritzens ønske begraves i Visby kirke, eneste af de nævnte skibe, som ikke sank under stormen. Blev læk og holdtes flydende ved pumpning, forsøgt lappet, men sank 31. august for at man kunne bjærge artilleriet, blev senere hævet og varpet ud, men erobret af svenskerne og efter freden i Stettin dec. 1570 leveret tilbage til København og 1572 ophugget

Forliste lybækker-skibe:

Torstenssonfejden 1643-45[redigér]

maj 1644 Slaget i Listerdyb[redigér]

Under Torstenssonfejden vinteren 1643-44 plyndrede svenske Lennart Torstenson og hans styrker Jylland og undsattes i Kongshavn-bugten i Listerdyb på den nordlige del af Sild, af en flåde på 30 skibe udrustet af hollænderen Louis de Geer under ledelse af Martin (Thyssens) Anckarhjelm, men 9 danske orlogsskibe under personlig ledelse af Christian 4.flagskibet Trefoldigheden afbrød deres blokade af Gøteborg og kom den tilbageværende hollandsk-svenske flåde i møde.

Under slaget i Listerdyb 16. maj 1644 blev nogle af de hollandsk-svenske skibe sønderskudt med 500-800 omkomne, mens 14 skibe undslap ind på lavt vand, hvor de store danske skibe ikke kunne komme ind. På Trefoldigheden omkom 11 mand, men skibet var ellers stort set ubeskadiget.

Den 25. maj var Trefoldigheden og kongen fraværende nogle dage og blokaden overladt til admiralerne Pros Mund og Ove Giedde, da de resterende hollandske skibe med held under en storm 25. juni listede ud af Listerdyb hjem mod Vlissingen, uden at lide større skade.

1. juli 1644 Søslaget på Kolberger Heide[redigér]

Mellem Femern og Kielerfjorden.

13. okt. 1644 Slaget ved Femern 1644[redigér]

Totalt nederlag til den dansk-norske flåde, som kun undslap med 2 skibe. Følgende skibe blev vrag:

  • Lindormen (Joachim Grabows admiralskib), sat i brand af Meerman, over 50 dræbte. [14]
  • Delmenhorst, sat på grund og gennemboret, men til sidst sat i brand af Lilla Delphin. [15] [16]
  • Høyenhald blev sat på grund og sank
  • Swarte Arendt, eneste svenske skib skudt i sænk

25. maj 1645 Blokade af Gøteborg[redigér]

Anden Karl Gustav-krig 1658-60[redigér]

28. aug. 1658 Snarensvend[redigér]

Fregatten Snarensvend lå ved Kronborg, da svenskerne den 28. august 1658 tidlig morgen overrumplede besætningen og stak af, men skibet blev skudt i sænk af Kronborgs kanoner på 20 meters vanddybde i Øresund ud for Snekkersten.

Vraget blev genfundet i 1966.

29. okt. 1658 Slaget i Øresund[redigér]

Under slaget i Øresunds nordlige del 29. oktober 1658 blev det svenske handelsskib Morgonstiernan skudt i sænk af det hollandske skib Eendracht.

Den hollandske orlogsfregat Brederode var viceadmiral Witte Corneliszoon de Withs flagskib, hvor han omkom.

Skånske Krig 1675-79[redigér]

  • Kjøbenhavn forliste i Kattegat i juli 1676
  • Norske Løve forliste ved Svaneke på Bornholm på vej hjem i september 1676. [17]
  • Kalmar Kastell erobredes under slaget ved Møn 1. juni 1677 og blev sejlet på grund
  • Enighed sænkedes i løbet til Kalmar 2. juli 1679

1. juni 1676 Kronan[redigér]

Det svenske flagskib/regalskib Kronan blev bygget i Stockholm af den engelske bygmester Francis Sheldon som datidens største svenske krigsskib bestykket med over 100 kanoner.

Flagskibet deltog den 1. juni 1676 i slaget ved Øland under ledelse af Lorentz Creutz mod den dansk-hollandske flåde, men eksploderede og sank på 26 meters dybde, omkring 6 kilometer fra Hulterstad på det sydøstlige Øland. Eksplosionen skete ved en hurtig drejning, hvorved en brændende lunte faldt ned i krudtmagasinet.

Vraget genopdagedes i 1980 af vragdykkeren Anders Franzén og fund fra skibet udstilles på Kalmar läns museum.

5. dec. 1678 Soseforliset ved Bornholm[redigér]

Den 3. december 1678 afsejlede 23 svenske troppetransportskibe fra Stralsund på den pommerske (brandenborgske) kyst mod Kalmar, men natten mellem den 4. og 5. december strandede ca. 19 af skibene på Sose Rev langs Bornholms sydkyst, hvoraf 15 forliste.

Der skal være omkommet 2.200 mennesker, hvoraf 1.583 begravedes på Bornholm.

Store Nordiske Krig 1700-21[redigér]

7. august 1704 Slaget ved Orford Ness[redigér]

Under den Store Nordiske Krig afsejlede 22. juli 1704 (svensk kalender) fra Marstrand en konvoj af 24 svenske handelsskibe ledsaget af linjeskibet Öland mod Holland, hvor 14 af handelsskibene nåede i havn.

Den 28. juli/7. august (svensk/gregoriansk kalender) om formiddagen indhentedes i farvandet mellem Holland og England 8 af handelsskibene og Öland af en overlegen britisk flotille ledet af W. Whetstone på et fregat-flagskib ledsaget af 8 linjeskibe, men da svenskerne mod briternes forventning ikke ville stryge flag, sendtes fra Öland en slup over til HMS Worcester, hvor en løjtnant forklarede, at dertil havde hans kommandør Gustaf Psilander ingen ordre fra kong Karl 12., så det ville ikke komme til at ske.

Inden sluppen nåede tilbage til Öland var slaget ved Orford Ness igang, hvilket resulterede i 16 døde og 37 kvæstede på Öland og konvojen måtte overgive sig og blev beslaglagt.

Efter en måneds fangenskab, tilbagelevering af røvede værdier og nødtørftig reparation ved Themsens Munding, sejlede Öland sammen med 9 frigivne handelsskibe hjemad i starten af november 1704, men svær storm tvang dem til at holde ind ved Norge og blive der julen over.

25. jan. 1705 Skagen[redigér]

Den 14./24. januar afsejlede skibene fra Norge, men næste nat gik Öland på grund ved Skagen.

I 3 dage forsøgte man at få skibet fri af sandet. En båd med 20 vistnok ikke helt ædruelige søfolk fra skibet forulykkede, så de druknede.

Efter de fleste af mandskabet var sendt hjem, blev Psilander og et dusin mænd ved Skagen og sørgede for at få bjærget, hvad bjærges kunne, heriblandt kanonerne på øverste kanondæk.

Rester af vraget skal ligge på stedet endnu.

4. okt. 1710 Dannebroge[redigér]

Linjeskibet Dannebroge deltog under den Store Nordiske Krig i søslaget i Køge Bugt den 4. oktober 1710, hvor den med 82 kanoner, heraf 78 af bronze, sprang i luften.

Der var op mod 600 omkomne og der reddedes vistnok 9 overlevende.

13. aug. 1711 Slesvig[redigér]

Den danske orlogsfregat Slesvig eller Schleswig blev efter den dansk-norske indtræden 1709 i den Store Nordiske Krig overflyttet fra Øresund-eskadren til Nordsø-eskadren i 1710.

Skibet deltog i de indledende manøvrer i det 7.500 mand store dansk-norske indfald kaldet Løvendalfejden i Båhus Len i august-september 1711, men under stormvejr gik det tabt i den ydre Oslofjord allerede 13. august, hvorved 289 orlogsfolk skal have mistet livet og kun 1 overlevede. Eskadrechef Hans Knoff meddelte statholder Woldemar Løvendal om tabet på et møde den 1. september, hvor han forklarede at skibet ikke egnede sig til skærgårdssejlads. Vanskelighederne med forsyningerne afgjorde felttogets begrænsede og mislykkede omfang.

Vraget genfandtes 1956 sydvest for Søndre Missingen på 5-30 meters dybde, hvor der ikke er meget mere tilbage end et stort anker og en del kanoner, hvoraf nogle er hævet.


8. sep. 1712 Heyeren[redigér]

Fregatten Heyeren blev 8. september 1712 skudt i sænk i Præstø Fjord af den svenske fregat Hvita Örn. [26]

7. april 1715 Dorothea[redigér]

Galioten Dorothea var et transportskib, som 7. april 1715 grundstødte ved Wismar og blev stukket i brand af svenskerne, men en del af ladningen blev reddet af fregatten Gravensteen. [27]

20. april 1715 Hercules[redigér]

Det kongelige koffardiskib Hercules blev taget og opbrændt af fartøjer fra fregatten Hvita Örn og Göteborg under Langeland 20. april 1715. [28]