Redigerer Topografi 1775 Haderslev Amt

== <center>[[Forerindring]]er</center> ==
Dette store [[stykke]] [[land]], som her efter sin størrelse og [[tilstand]], så nøje som muligt har været, gøres læserne bekendt.
Dets [[naturlig]]e og [[politisk]]e fordele gør, at [[indbyggerne]] lever med mindre [[bekymring]], og behersker større rigdomme end i andre [[Danmark]]s [[provins]]er.

På dette [[amtets]] [[vestre]] side er jordens overflade næsten jævn, men mod østen snart nedrigere, snart højere [[ager]]- og skovgrund, hvor imellem ses [[moser]] og [[enge]] hist og her gennemskårne af åer og [[bække]].

I [[Gram]], [[Nørre Rangstrup]], [[Kalvslund]] og [[Hviding]] [[herreder]] er en del øde [[lynghede]]r, og disse løber hel [[igennem]] fra [[Jylland]]s norderste spids gennem hele [[Holsten]].
Når disse heder undtages, er jordbunden her overalt god og [[frugtbar]] til kornavl, [[høbjergning]], [[skov]] og havevækster.
[[Jorden]] er en blanding af den fortegrå muld, som stikker sjælden dybere end et kvart til en halv [[alen]], helst i dalene.
Somme steder falder [[jorden]] mere sandet, andre steder mere leret, og markerne er til hver [[bondegård]] således delte, at [[jorden]] får hvile i 3 til 4 år, og derefter bærer den [[rug]], [[byg]], [[havre]], [[ært]]er og [[boghvede]] (sjælden [[hvede]] før [[rug]]).
[[Rug]]en sås ej gerne før [[mortensdag]], at den ej for [[vinteren]] skal løbe for højt i [[vejret]], hvorover aksene ej bliver [[rige]].
Byggen bliver her høstfærdig på 15 uger efter at det er sået, men deres fireradet [[byg]] er ikke nær så reel og givtig, som vores toradede i [[Lolland]].
Deres [[havre]] behøver mest 15 uger, og boghveden 14 uger at modnes udi.
Sjælden giver deres [[korn]] over 5. [[korn]] på tærskeloen.
Deres [[rug]] er ellers tyndere på skal end [[Lolland]]s, og giver hvidere [[mel]].
[[Ærter]] vokser især på den østre side meget gode, men deres [[heste]] får ikke [[lov]] til at æde dem om [[vinteren]] som i [[Lolland]], men de [[sælges]]. Af de grå ærter (som man kalder [[Lolland]]s rosiner) avles ingen her.

[[Bonden]] har [[jord]] nok, en [[mand]] med en halv [[plov]], der er meget lidt over 5 tønder [[hartkorn]], [[sår]] i tre [[marker]] ti tønder [[korn]] i hver, og desuden [[græsser]] over tyve stykker [[hornkvæg]].

[[Bonden]] behandler her sin [[jord]] ligesom i [[Nørrejylland]] og [[Fyn]], og det behøver altså ingen [[beskrivelse]].

Af kommen, [[humle]], [[patete]]r, rødder, [[agurk]]er, [[asparges]] og [[sligt]] ses ikke mange steder noget,  thi så her i landet lægger bind derpå, undtaget nogle af præsteskabet.
Bøndernes havevækster er mest [[kål]], [[porre]]r, [[salat]], roer etc., men æblefrugt lægger de utrolig [[flid]] på, og alle poder og planter [[frugttræ]]erne.

'''[[Tørvemose]]r''' er her nogle steder så [[rige]], at de ved [[fornuftig]] [[husholdning]] aldrig udtømmes, såsom især imellem [[Vonsild]] og [[Kolding]], [[item]] i [[Gram]] og [[Haderslev]] herreder og ved Ribekanten.

Her fattes og ikke [[skove]], især i [[Haderslevhus Len]] store og velbegroede, over hvilke at have [[opsyn]] [[kongen]] lønner ridere og [[fogeder]].
I [[Tørning Len]] er de derimod mangfoldig ødelagte, og de endnu på hederne forefindende blomstre, som erientalis, nemor. anemone etc. [[bevidner]], at her har til sin [[tid]] været [[mængde]] af [[skov]]. Endskønt [[skove]] burde her altid tiltage, såsom ingen [[præst]] må vie et [[mandfolk]] til en brud, førend han beviser at have plantet nogle ege og et vist antal bøgetræer. Men de stiller alene [[amtmanden]] [[kaution]], at det skal ske ved [[lejlighed]], og når har man [[lejlighed]] til det, som skal [[interessere]] det almindelige? mine læsere! ja de fleste planter aldrig.
Dr. [[Pontoppidan]] [[klager]], og alle [[klager]], at de unge egetræer til plejle, [[svøbeskaft]]e og [[sligt]] mere bortstjæles, ja der går mere bort end det.
Thi hvor bliver de [[skønne]] elleskove af, hvoraf man vist kunne have alt sit [[brænde]]? [[Bønderne]] svarer: vi skal jo have hegning, men hvorfor lægger i ikke bind på pile til hegning, som lollænderne, og [[grave]] [[grøfter]]?

'''[[Olden]]''' på [[skov]]ene er [[kongens]], og sættes årlig på [[auktion]].

Tæt ved [[Vesterhavet]], hvor [[Kalvslund]] og [[Hviding]] [[herreder]] fire [[mil]] i længden tilstøder, er [[jorden]] [[formedelst]] havets daglige slik, som halv marskjord. Ved samme havbredde kan og undertiden findes små stykker [[rav]], som ved havets ebbe efterlades. [[Bønderne]] opsamler det, og nogle af dem, men især nogle af [[præsterne]], [[drejer]] deraf knapper og andet.

'''En [[bonde]]s [[indslagtning]]''' her består i ét, højt to, slagtenød, eller en [[stud]], et [[svin]] (som vejer gerne ni til ti [[lispund]] flæsk) højt to, nogle får og [[gæs]]. Han behøver og ikke at indslagte så meget som den [[danske]] [[bonde]], der må holde [[folk]] til at bestride hoveriet ved herregårdene, og de [[kongelige]] gamle adelsgårde her har [[bonden]] intet videre med at gøre, end at holde [[gærder]] vedlige om hovmarken.

Disse bemeldte [[kongens]] [[gårde]], som har været gamle adelssæder, er forresten aldeles fri fra at [[yde]] [[tiende]] og hartkorns eller ploves kvartale [[kongelige]] [[skatter]].

Af [[klæde]] og andre tøj-manufakturer burde her i [[henseende]] til egnens overmåde lette levemåde anlægges nogle, og jeg begriber ikke, hvorfor [[sligt]] ej sker.
Var [[værket]] ikke for vidtløftigt, er jeg vis på, [[fruentimmer]]et her havde [[straks]] [[kurage]] hertil, men de må lade det blive ved at forarbejde mange 100 alenaf det fine og [[grove]] [[vadmel]], hvergarns og stribet [[tøj]], [[hør]]- og [[blårgarn]]s lærreder, at [[binde]] og strikke [[strømper]], forfærdige [[knipling]]er af adskillige mønstre, nogle for [[kræmmer]]e, nogle på deres egen [[regning]], som bønderkarlene rejser om med at [[sælge]] i alle [[danske]] og [[norske]] [[provinser]], ja til [[Holland]], [[køber]] ofte andre [[varer]] tilbage, og [[sælger]] dem med fordel hjemme.
Mandfolkene behøver også her kun et [[bevis]] fra [[amtmanden]], og så rejser de fri både inden- og [[udenlands]], dertil har de lyst, og man har slet ikke nødig at frygte, de jo til sin [[tid]] [[vender]] hjem igen.

'''[[Fiskeri]] er et vigtigt næringsmiddel'''.
[[Frihed]]en at [[fiske]] i fjorde og søer [[betales]] [[penge]] for [[til kongen]]. I fjordene på [[amtets]] østre side fanges [[sild]], ofte i sådan [[mængde]], at man ej behøver tilførsel, [[torsk]],[[makrel]], [[ål]], [[hornfisk]], [[flynder]] [[hvilling]]er og [[ørred]]er i mindre del og [[laks]] endnu sparsommeligere.
I [[Vesterhavet]] fanges større [[rigdom]] af [[torsk]], [[hvilling]]er, [[kuller]], [[flynder]] og rokker, som de tørrer på [[sandbanke]]rne, og [[sælger]] en del til fremmede.
De [[ferske]] søer i [[amtet]] ved [[Haderslev]], [[Jels]] og flere steder fæstes og af [[kongen]] (?), og fiskerne [[fanger]] her udi [[aborre]], [[ål]], [[brasen]], [[suder]] og nogle [[gedde]]r.

'''Store [[fartøj]]er''' kunne ikke løbe ind i jordene på den østre side, heller ikke  har man nu sikker indløb eller [[havn]] i [[Vesterhavet]] ind i [[Nipså]]en til [[Ribe]]. Alting forandrer sig. 

'''[[Luft]]en''' er her ikke så tung og usund som på småøerne, så har man og her sund og rensmagende [[kildevand]] overalt.

[[Amtets]] fornøjeligste egne er ved [[Tørninggård]], [[Jels Å]], [[Haderslev Dam]], ved [[Sønder Starup Kirke|Starup Kirke]] og egnen deromkring, som og i egnen ved [[Vonsbæk]], [[Halk]], [[Revsø]] og flere steder, [[item]] på [[Stenderup]] [[Strand]], hvor synet indcirkles af [[skove]] og det smukke [[Koldinghus|Kolding Slot]]. En [[ting]] må jeg her [[erindre]], at ved [[Kolding]] har man to gange, nemlig under [[kong Hans]] og [[kong]] [[Christian 2.]] begyndt at ville gøre sig fordele ved en saltkilde der.

[[Haderslev Amt]] frembringer gode stærke [[heste]] og en [[mængde]] [[stude]] (hvilke på den [[vestre]] kant somme steder spændes for ploven), hestenes [[seletøj]] er ligesom i [[Nørrejylland]] træskagler med halmpuder under, hvor udi trækkes dobbelt lettere end i de sjællandske og lollandske seler.

'''[[Stude]]''' [[fodres]] flere på den østre end [[vestre]] kant af landet, hvor [[Vesterhavet]] ved sine oversvømmelser gør fede græsgange, og altså ses fordele ved at holde malkekøer.

'''Med store fede [[svin]]''' holdes her [[købmandskab]] ligesom med [[stude]], de bortføres i flokketal, og [[sælges]] i og uden for [[Holsten]].

'''[[Bonden]]''' er her i sin [[kornmark]] mangfoldig plaget af [[vildsvin]]. Man tør ikke [[dræbe]] dem, og derfor nødes til at holde vagt i [[kornmark]]erne.
[[Rådyr]] og [[hare]]r har [[skovene]] i stor [[mængde]], så og lidt af det større [[vildt]]
Man burde mere end man gør, [[forfølge]] og ødelægge de mangfoldige ræve og ulve.
I året 1763 var i skovegnene her i [[amtet]] et eget optog med ulvene, enten snevejret eller en egen galskab drev dem, skal jeg ikke sige, det var farligt at [[ride]] ene og ubevæbnet, de søgte udenfrygt [[hesten]].
Tænkman [[dræbte]] dem inde i [[Kolding]] by, inde i [[våbenhus]]ene ved landsbykirkerne, og de gik frem ligesom blinde og gale.
Foruden andre skadelige dyr er her [[mængde]] af ildere, slemme gæster for hønseflokkene, oddere, der er fiskenes ødelæggere, såvel som sælhundene i [[havet]].
Man attråer  og forfølger måren her, i det han på træerne forfølger det brune egern, for skindets [[skyld]].
Man ser og nok af [[lækat]]tene, [[item]] af brokke (som renser [[jorden]] fra orme og skadelige [[insekt]]er), man finder dem undertiden i deres vinterhuler, ligesom de dem lignende bjørne, liggende udstrakte og ventende på [[sommeren]].

'''Af [[fugle]]''' ses her intet i [[Danmark]] ubekendt, undtagen en del af de velsmagende urhøns i hederne.

'''[[Bønderne]]''' i [[amtet]] er fæstebønder af [[kongen]] (nogle få har købt deres [[jorder]], så er her og nogle [[selvejer]]-møllere, hvis [[møller]] er vandmøller, hvortil ligger et vist [[distrikt]], som [[hører]] til, [[slig]] en [[mølle]] altid søge under [[straf]], ligesom man har sin [[kirke]] man bør søge).
[[Jorden]] er [[kongens]], men [[bygningerne]] deres egne, de kunne [[sælge]] dem til hvem de lyster (når kun [[kongen]] kan få sine afgifter), og af [[kongens]] [[amtmand]] [[udstedes]] [[fæstebrev]]ene.
Deres [[landgilde]], som tilforn blev in [[natura]] leveret, [[betales]] nu med [[penge]].

'''Folket er [[flittig]]t og [[økonomisk]]'''.
Det er sandt, som nogle om disse mine landsmænd skriver: de konsulerer ikke vanen, såfremt de i deres indkomme forudser nogen fordel, skulle de indhente den i andre [[lande]] og riger.
Til [[flittighed]] bliver de fra barndom vante, man finder, en bondes tjenestekarle sjælden her som i det slaviske [[Sjælland]] og [[Lolland]], at ligge om [[vinteren]] fra [[sol]] går ned og indtil sengetiden, række sig på bænkene.
Er her mangel på [[korn]] og tærskearbejde, så er bondekarlen her ikke så forlegen som andensteds, for at fortjene føden. Nogle arbejder i [[træ]], og [[sælge]] til [[købstæderne]], andre gør [[arbejde]] af [[halm]], af svinehår, af ben etc., andre gør koste af gejl, af [[lyng]], [[birk]] etc., andre rejser om og [[sælger]] [[varer]] (de fortjener kun lidt,dog ville de ikke tigge), de kender verden og stoler på [[guds]] [[forsyn]] og på lykken. De er ligeså glade, når de betræder en anden [[provins]], som når de er hjemme, endog de elsker usvigelig deres fædreneland: [[Hark Olufs]] blev iblandt barbarerne Gasnadal og øverstkommanderende, han attråede dog sin fødeø [[Amrum]].

'''Sær nøje omgang''' har almindeligvis her ikke ét [[hus]] med ét andet, endskønt man alle vegne finder høflighed, dog mest hos [[borgere]] og [[bønder]].

'''[[Kvindfolk]]et''' er her dets [[levetid]] ikke ledigt, kunne de ikke [[tjene]] længere, så [[væver]], strikker, knipler, spinder de, og [[deslige]].

'''[[Drukkenskab]]''' [[straffes]] her sjældent for, thi det er ufornødent, jeg kendte næppe én i hele [[herredet]], hvor jeg over fire år opholdte mig, om hvilken sagdes: han eller hun er liderlig og drikker, men dog har disse Adams [[børn]] også lyder: stolthed, letfærdighed, hvos de høje ånder religions [[foragt]] og utidig animositet etc.

'''[[Bedrageri]]''' anses [[skammelig]], lumsk at [[behandle]] en [[køber]], gør handelsmanden ikke, hvor der under ham [[næring]], den tager han imod med al [[optænkelig]] høfligheds [[beværtning]].

'''[[Rettens]] [[betjente]]''' er kostbare, intet imellem mig og [[nabo]] kan afgøres, uden [[ridefogeden]], [[herredsfogeden]] og [[skriveren]] besegler vor mellemhandling, og det [[koster]] [[penge]].
Men dette må jeg igen sige: [[bonden]] kender her sin [[amtmand]], han er her det hanbør være, [[amtets]] højeste [[dommer]] og øvrighed.
Gid det var så i alle [[danske]] provinser!
[[Amtmanden]] deciderer ved et dekret eller mellemtale såvel i [[verdslige]] som [[gejstlige]] [[sager]], og afgør således tvistighederne.
Er én af [[parterne]] i ingen måde således at [[tilfredsstille]], så tillades ham at øde [[penge]] på [[tyske]] processer, som [[varer]] tit hans søns [[levetid]] ud.

'''[[Præsterne]]''' her synes i visse poster, såsom i [[henseende]] at [[tælle]] tiendekornet på [[marken]] med [[bonden]], i [[henseende]] til skifter efter døende [[personer]], i [[henseende]] til penges uddeling til [[fattige]] etc., ikke at have den [[myndighed]] og fordel som de [[danske]].
En [[degn]] er her meget [[ringe]] agtet, en [[skoleholder]] er noget mere i estime, han er [[bondens]] consultus, han er og her i sit [[embede]] gerne en [[fuldkommen]] [[mand]], en [[dansk]] [[skoleholder]] her er en kunstner i regnen og skriven, dertil sættes ikke demitterede [[tjenere]], afsatte [[jordegods]] [[ejere]] og pagtere, bankerotte [[købmænd]], men de kommer lige fra information og seminario til at [[undervise]] andre.
De har fri [[hus]] i en hytte, som [[bønderne]] har opbygget. Det visse som er dem tillagt at leve af, er kun [[ringe]], ligesom på proprietærens [[gods]] i [[Jylland]], men [[bønderne]] i Nørre- og [[Sønderjylland]] glemmer dem ikke med foræringer til julen af [[mel]], [[gryn]], [[flæsk]], [[kød]], [[lys]] og [[sligt]].

'''[[Degn]]ene''' her har deres [[bolig]]er, vist [[korn]] af [[bønderne]], somme steder også skøn [[avling]], [[item]] visse [[pund]] [[smør]], [[ost]] og [[brød]] etc.

'''[[Præsterne]]''' har gode sikre [[indkomster]], i købstaden visse tillagte [[penge]], så og skriftepenge, begravelsespenge etc., som siden skal vises.
På landet har de deres [[avling]], fri [[jord]], hver 30. [[kærv]] [[korn]] til [[tiende]], 30 [[lam]], [[gris]], og visse [[penge]] af [[føl]] og [[kalve]], [[item]] visse [[pund]] [[smør]] og [[brød]].
[[Præstegården]] [[betaler]] [[mand]] efter [[mand]] efter [[taksation]] med 500 eller 1.000 rd., visse [[fag]] deraf plejer sognemændene at skulle holde vedlige.
[[Præsterne]] her er fri fra al konsumtionsskat, studieskat, doktorskat, enkeskat, med mere, som de [[danske]] [[præster]] årlig må [[svare]].

'''[[Kirkerne]]''' holdes i god [[stand]], de er mest alle med blytage, og tilhører [[kongen]] (Gram og [[Fole]] undtagen, som [[hører]] under Schackenborg).
Årlig aflægger [[kirkeværgen]] (en [[bonde]] i [[sognet]]) [[kirkeregnskab]] for matmanden og [[provsten]] for hvad [[korn]] og [[halm]] han har haft af tienden, samt kvægtienden, som [[præsten]] [[strengelig]] må [[attestere]].
Af indkomsterne bliver repareret hvad [[præsten]] og [[kirkeværgen]] [[klager]] at mangle, [[item]] [[leveres]] af [[kirkens]] intrader [[præsten]] noget til det nye [[testamente]] og katekismers [[anskaffelse]] til [[fattige]] [[børn]] i [[sognet]].
Til at blive [[præst]] ved nogen af disse [[kirker]], har på en halv snes år næppe gået an uden general-[[superintendent]]ens d. [[Adam Struensee|Struensee]]s [[rekommandation]], og i [[Tørning Len]] næppe uden den retfærdige d. [[Tønne Bloch|Bloch]]s.
År 1773 blev en del [[kirker]] her i [[amtet]] bestjålne og i en fandtes en [[seddel]] på alteret med denne [[påtegning]]: 'dette er den tolvte [[kirke]] vi har besøgt, her fik vi kun [[rigsdaler]], og dem kan [[kirken]] vel tåle at lade os'.

'''[[Bønderne]]''' [[klæder]] sig her i [[vadmel]], nogle af de rigere, samt møllerne undtagne, som [[klæder]] sig i grå og blå [[klæde]], som købes her for godt [[køb]].
Dog [[klæder]] [[bønder]] deres koner sig altid nettere end de i [[Sjælland]] og [[Fyn]], og [[besidder]] [[derhos]] nogle dyder i højere grad fremfor øboerne, nemlig ydmyghed, godgørenhed, ædruelighed, kyskhed, lyst til [[guds]] [[ord]] at høre og lade virke på deres sind, men de tåler heller ikke vel at sættes i rette og lastes.

'''Nogle [[skribent]]er''', jeg ved ikke af hvilken [[drift]], som og vor mag. Dyssel synes at give disse alt for store fuldkommenheder, og derimod at ville favne hos os øboere alt for meget af vittighed og [[duelighed]], men lader os engang [[upartisk]] veje dyderne mod [[hinanden]].
Man skriver om disse: de lægger [[vind]] på [[fiskeri]].
Jeg må spørge, hvor er disse fiskere? er det andre end de som har lejet strandene og søerne af [[kongen]], de har lyst at [[fiske]], fordi andre  er formente at komme der, skete dette også, at fiskerierne under [[Lolland]] og omliggende øer blev til visse forpagtede, da ville vi sikker få et hundrede familier flere på disse øer, og amtstuerne få flere [[penge]] at hæve.

; De lægger [[vind]] på [[levende]] [[gærder]] og [[stendige]]r.
: Det siges nok, men en svale gør ingen [[sommer]], de er her udi lige så efterladne som vore øboere, endskønt de for deres [[plov]] har tre timer tilovers, imod lollænderne har én.

; De rejser gerne.
: Ja, hvo har ikke lyst til at [[rejse]]. Men en lollænder lader nok være at [[rejse]], han er bunden til sin [[stavn]].

; De står sig vel.
: Det har meget naturlige [[årsag]]er. På lige [[indkomster]] er lollændernes [[udgift]] tre [[skilling]], når dennes er én. Alting er let [[køb]] i landet, i [[Lolland]] er alting overmåde dyrt.

; De bagtaler ikke så meget deres næste.
: Vel er de ikke rent frie derfor, imidlertid gør nærbebyggelsen i [[Lolland]] meget dertil, [[item]] visse familier, og de kan jo uddø.

; De drikker ikke [[brændevin]] som øboerne.
: Det er sandt, disse drikke er godt [[glas]] [[vin]]. Lollænderne, som begynder at samle [[midler]], drikker heller ikke, det er gerne kun de [[fattige]], hos hvilke alting skal gå lige op. Efter deres [[død]] [[vide]] de, at der bør deles således, at der gerne bliver intet at [[arve]]. Det har heller ikke været altid, det kan forandre sig. Man ved ellers, [[husbonden]] må [[skaffe]] tjenestekarlene i [[Lolland]] hvad der [[forlanger]].

; De lader deres [[børn]] lære.
: Det er vist, det er en lyst at høre børnene her [[læse]], se dem [[skrive]] og gøre høje [[tyske]] regninger. Men hvorfor [[lærer]] [[børn]] så slet i [[Lolland]]? for [[skoleholder]]ne kunne intet selv, det burde jo [[gejstlig]] øvrighed råde [[bod]] på. Tilmed er [[forældrene]] skødesløse på øerne her udi, for de [[vide]], deres [[børn]] kommer ikke vidt ud i verden.

; Man finder mere agtpågivenhed og lyst til [[guds]] [[ord]].
: Det er sandt, jeg lever hellere blandt [[folk]] i [[Lolland]], men jeg står hellere på en [[prædikestol]] i [[hin]] [[egn]]. Mon ikke et slags slaviskhed kan gøre noget dertil udi [[Lolland]] og på øerne, at gemytterne er så tillukkede og dorske i dette [[stykke]]?

; De planter og poder.
: Det er bare [[frugttræ]]er, men mine lollændere sætter hundrede gange flere pile, de sætter også en del [[frugttræ]]er. Ja de lægger også flere humlerødder.

; De handlende er høfligere og billigere.
: I [[henseende]] til det første er mange [[ting]] periodiske. I [[henseende]] til [[billighed]], højere [[told]] gør en stor forskel.

; Deres [[tjenestekarl]]e og piger er dueligere arbejdere.
: [[Lolland]]s [[tjenestekarl]]e fattes kun lidt mere ave, ofte har man og intet af materialerne i dette på [[forandringer]] [[fattige]] [[Lolland]] at give dem, at [[arbejde]] udi de lange vinteraftener. Jeg ved forresten ikke, og kan ikke [[forsvare]] lollænderne der udi. Hvad pigerne angår, da [[forsikrer]] jeg, hvor økonomien er [[ordentlig]], og konen i [[huset]] selv er [[flittig]], der er pigerne lige så flittige ved [[dag]] og [[aften]], som hine sønderjyllændere.

; De er mere skikkede til at komme blandt [[folk]], såsom de har lært mere i deres [[ungdom]].
: Det kunne man tænke, men jeg har befunden, at en lollandsk bondedreng er nok så snild i omgang som disse Mener man, at det [[tyske]] [[sprog]]  hjælper disse, så tager man meget [[fejl]], én fra denne [[egn]] forstår lige så meget [[tysk]], som én der er født på [[Anholt]] eller ved [[Viborg]], det er kun i :[[Haderslev Latinskole|Haderslev latinske skole]], hvor det [[tyske]] [[sprog]] [[eksercere]]s. Forresten forstås og tales i hele [[amtet]] kun meget slet [[dansk]]. Men det er vist, at disse som i deres [[ungdom]] har lagt [[grundvold]], bliver dygtige i det de sættes til, når en lollandsk bondesøn stedse gerne bliver en sinke og et drog i alle [[videnskab]]er.

== <center>[[Haderslev Amt]]s [[historie]] i [[almindelighed]]</center> ==

==== [[Grænse]]r, [[størrelse]] og ældste [[inddeling]] ====
[[Haderslev Amt]], som er det største [[amt]] i de [[danske]] [[provinser]], har [[Lillebælt|Bæltet]] til [[grænse]] mod østen og mod [[vesten]] [[Nordsøen]] (som [[indbyggerne]] kalder [[Vesterhavet]]). Mod [[sønden]] støder den mod [[Løgumkloster Amt]] og mod [[norden]] til [[Nørrejylland]].

[[Amtet]] udgør 800 plove, der er lidt over 9033 td. [[hartkorn]]. Beregningen var tilforn 1100, og efter den gamle [[matrikel]] 1563½ plove (af hvilke er 13¾ frie plove, 7 plove på [[Haderslev]] slotsgrund, 16 ny [[Gram Herred]]s plove og 1<small><sup>9</sup>/<sub>16</sub></small>, hvormed [[amtets]] [[vestre]] del har forøget sig), foruden 30 plove, som [[hører]] under [[Schackenborg]] og [[Gramgård]] over 20 til Rantzaugods.

[[Amtet]] er 45 kvadratmile, stærkt [[bebygget]], og intet [[amt]] bliver for sin størrelse, [[verdslig]] og [[gejstlig]] [[jurisdiktion]]s indretninger og andre gjorte [[forandringer]], en [[historie]] mere [[værdig]].

[[Amtet]] udgør hele syv [[herreder]], af hvilke de to, nemlig [[Haderslev]] og [[Tyrstrup]] udgør [[Haderslevhus Len]], men de øvrige fem herreder kaldes [[Tørning Len]].
Dog ligger i [[Tørning Len]] en del, som [[hører]] under [[Riberhus Amt]], såsom [[Ribe]] [[stad]] selv, som med sin cirkel eller [[distrikt]] ligger [[ret]] i skellet mellem [[Kalvslund]] og [[Hviding]] herreder, [[item]] [[Riberhus Birk]], [[St. Catharinæ Sogn]] 36 td. [[hartkorn]], [[Gram Birk]], i [[Gram]] 8 td., og [[Ødis]] 28 td., [[Lustrup Birk]], [[Seem Sogn]] 159 td. og derover [[St. Catharinæ Sogn]] 58 td. [[hartkorn]].

Fire og tresindstyve [[kirker]] indbefatter dette [[amt]], hvilke hver for sig siden, hver til sit [[herred]], anføres.

I gamle dage var [[provinser]]ne inddelte i sysler. [[Sjælland]] udgjorde [[Vester]]- [[Øster]]- og [[Medelsyssel]].
[[Nørrejylland]] var delt i ni [[sysler]], således var der også i den del vi nu nævner [[hertugdømmet Slesvig]].
Her finder vi Bar, Baring eller [[Barvid Syssel|Borg Syssel]], det er netop de 34 [[kirker]], som nu udgør [[Haderslev Provsti]].
[[Sønderjylland]]s [[Syssel]], det var alle [[amtets]] øvrige [[sogne]], tillige med [[Ribe]] selv og [[Seem Sogn]].

Den [[inddeling]] i sysler tilskrives [[Harald Blåtand]], som døde år 980, og var en [[gejstlig]] [[inddeling]]. Sysselnavnet bruges ikke mere.

==== Gamle [[beboer]]e og [[herregård]]e ====
Højere op i tiden bliver vanskeligt at kende dette [[stykke]] [[land]]. Vel er bekendt, at her var cimbernes [[land]]. Den cimberske [[halvø]] er Jyllands gamle [[navn]]. Hvorledes [[omtrent]] 150 år før [[Kristi]] fødsel dette [[land]]s [[indbyggere]] skrækkede det mægtige [[Rom]], er vel bekendt. [[Ptolemæus]] og venerable [[Beda]] gør sig umage at kende dette steds gamle [[beboere]] og slutningen bliver: Blanding af sachser, angler og jyder. Anglerne satte de især i denne [[strækning]], og da de ginge bort til [[England]], skal jyderne have rykket fra [[Nørrejylland]] i deres sted, som har begyndt at [[bygge]] og [[dyrke]].

Førhen har her været i [[amtet]] adskillige priviligere [[adelige]] [[godser]], men de er indløste i de senere tider af [[Hans den Ældre|hertug Hans]] på [[Haderslev Slot]] og af kongerne.
Og man kender her ikkun [[Gramgård]] med 30 plove, [[item]] [[Høgsbro]], [[Vesterbæk]] og [[Spandet]] med 20 plove.

==== [[Frugtbarhed]] og [[frihed]]er ====
Frugtbare [[jorder]], som giver [[hvede]] og [[byg]], ærter og [[boghvede]] og så [[fremdeles]], græsgange hvorpå fødes [[kvæg]] i stor [[mængde]], [[item]] de fiskerigeste [[sø]]er og vande glæder [[enhver]] beskuer, ikke at glemme de tykkeste [[skove]], hvor vilde dyr små og store vrimler, og mange tusinde [[svin]] fødes.

De skadeligste dyr for [[kornet]] er [[vildsvin]]ene og for [[kvæget]] [[ulv]]ene.

Indbyggerne her står sig i [[almindelighed]] vel, hvortil også fælledskabets [[ophævelse]] i årene især 1739 og 1740 (da over tusinde såkaldte [[lykke]]r blev indrettede med [[grøfter]] og [[levende]] [[gærde]]r), ikke har gjort lidt.
Så har de og adskillige [[friheder]], såsom de ligger i [[hertugdømmet Slesvig]], og er fri for den store kvægtold, nemlig 5 rd. for et par [[stude]], som jyderne må [[betale]] i [[Kolding]], hvis de ville drive [[handel]] med dem i de [[tyske]] [[provinser]] etc.
Deres [[skatter]], [[skattekorn]] og [[fourage]]-[[leverance]] er jævnet efter plovene, og for resten besværer dem ingen.
Den største [[klage]] man [[hører]], er, at den rigeste bondes søn ingenlunde er befriet fra [[soldater]]ne, endskønt mangen end gerne ville [[betale]] henimod tusinde [[rigsdaler]] for ham, og [[sligt]] er [[retfærdig]]t.

==== [[Øvrighed]] og [[ret]] ====
Hans [[majestæt]] [[kongen]] lader begge [[hertugdømme]]r regere ved en [[statholder]], som fra 1768 er [[prins]] [[Carl af Hessen]].

Den [[kongelige]] [[regering]]


==== [[Lov]]e og [[forordning]]er ====


==== [[Ejer]]e og [[regent]]er ====


==== [[Embedsmænd]] og [[amtmænd]] ====


==== [[Fjord]]e, [[åer]] og [[sø]]er ====


==== [[Historisk]]e [[efterretning]]er om dette [[amt]]s [[fornem]]ste [[begivenhed]]er ====


==== Kort [[udtog]] af dette [[amt]]s [[kirkehistorie]] ====

== <center>[[Haderslev Amt]]s [[historie]] i [[særdeleshed]]</center> ==

==== [[Stad]]en [[Haderslev]]s [[beskrivelse]] og [[verdslig]]e [[historie]] ====

==== Dens [[gejstlig]]e [[historie]] ====

==== [[Haderslev Herred]] med [[underliggende]] [[sogn]]e og [[byer]] ====

==== [[Tyrstrup Herred]] med [[underliggende]] [[sogn]]e og [[byer]] ====

==== [[Gram Herred]] med [[underliggende]] [[sogn]]e og [[byer]] ====

==== [[Frøs Herred]] med [[underliggende]] [[sogn]]e og [[byer]] ====

==== [[Kalvslund Herred]] med [[underliggende]] [[sogn]]e og [[byer]] ====
Dette [[herred]] udgør 23⅓ [[plov]]e (foruden 60 tønder [[hartkorn]] til [[Ribe Amtshus]] kontribuerende, hørende under [[Vilslev Sogn]], [[item]] henimod 30 [[plov]]e til Rantzaus [[præster]] i dette og [[Hviding]] [[herreder]]).

[[Indbyggerne]] i [[herredet]] udgør ved 1.900 [[mennesker]].

Fra [[øster]] til [[vester]] har man henimod fire mile, men fra [[norden]] til sønder 3/4 [[mil]]. Det grænser mod [[norden]] til [[Skodborg Å]], mod [[sønden]] til [[Ribe]], mod østen til [[Frøs Herred]], og den [[vestre]] kant til [[havet]].

[[Skove]] kender man ikke her, men foruden nogle store [[hede]]r, har [[landmand]]en gode kornlande og [[græseng]]e, som dog ved [[Vesterhavet]]s [[oversvømmelse]] undertiden lider [[skade]].

Såsom [[herreder]]s [[indbyggere]] ligger [[norden]] for den [[jyske]] [[købstad]] [[Ribe]], må de mod [[hertugdømmet]]s [[indbygger]]es [[frihed]], [[svare]] en liden [[told]] af [[varer]], som de [[igennem]] [[Ribe]] fornødentlig må føre, når de ville [[handle]] med deres brødre, efter [[kongelige]] [[forordninger]].
Hvorfor de ønsker daglig [[Ribe]] at ville [[sejle]] bort, og at stå [[norden]] for deres [[grænse]]r.

[[Gejstlighed]]en [[hører]] under [[Ribe]] [[bispedømme]].

===== [[Kalvslund Sogn]] =====
Ligger midt i [[herredet]], 6 [[mil]] nordvest [[Haderslev]], og 1 [[mil]] nordøst [[Ribe]].
Har 4 [[plov]]e, foruden 24 tønder [[hartkorn]], som [[skatter]] til [[Ribe Amtstue]].

[[Byerne]] i [[sognet]] er: [[Kalvslund]], [[Villebøl]], [[Ravning]], [[Hjortvad]] etc.

[[Kirken]], liggende på [[marken]], er en god stærk [[bygning]], uden [[tårn]], den har tilforn været [[hovedkirke]]n, men [[præsten]] bor nu ved sin anden [[kirke]] [[Hjortlund]].

[[Præsten]] hr. [[Hans Munch|Munck]] har ziret den indvendig med opskrift på stedets [[præster]], og har på ''[[skriftestol]]en'' skrevet:
<blockquote>
Hvo som [[misgerning]] vil fortie og [[fordølge]],
[[ulykken]] hannem skal i ind- og udgang følge,
men hvo den samme vil [[bekende]] og [[afstå]],
skal vist af [[himmel]]en af held og [[nåde]] så.
</blockquote>

På ''dåbsstedet'':
<blockquote>
Den dyre [[page]] [[erindre]] dig,
som du med christo gjorde,
elsk ham, at du i [[himmerig]],
med ham kan [[salig]] [[vorde]].
</blockquote>

På ''[[degnestol]]en'':
<blockquote>
Om du vil, at den [[hellig]] ånd,
din [[andagt]] skal opvække,
og ved sin himmelmægtig [[hånd]],
dit [[hjerte]] til sig trække,
sid ej i kirk' og tiend' [[vær]],
når andre [[kristne]] sjunge,
[[gud]] dig, som andre [[mennesker]],
gav både røst og [[tunge]].
</blockquote>

På ''[[sprinkelværk]]et'' op til [[alteret]]:
<blockquote>
Dette [[tralværk]] er bekostet 1719, da hr. [[Hans Munch|Munck]] var [[sognepræst]], og [[Nis Pedersen]] i [[Hjortvad]] og [[Søren Hansen]] af [[Villebøl]] var [[kirkeværge]]r etc.
</blockquote>

====== ======
'''[[Præsterne]] til [[Kalvslund]]''' har været:
<ref>
De første [[præster]] finder jeg ikke, heller ikke [[rigtig]] efterretninger om stedets hedenske beboeres [[gudstjeneste]] her i de gamle [[lunde]], som her fremfor andensteds skal have været sær højtidelig, især til drikkeguden. Ja nogle beretter, at man endog her, ligesom ved [[Lejre]], ofrede [[mennesker]] til [[Thor]].
</ref>
* Hr. ''[[Hans Pedersen]]'', som døde 1602 den 13. januar. <ref>Biskop Hegelunds [[kalender]].</ref>
* ''[[Oluf Sørensen Bruun|Oluf Severini Bruun]]'' fra [[Maltbæk]] [[Præstegård]], til dette [[embede]] ordineret 1602 den 24. marts. Fra ham finder vi på [[Hjortlund]] [[altertavle]] dette distiction: 'Ætherea qvicqvid respirans veseitur aura, collaudat celebrer, glorificerqve deum'.
* ''[[Bertel Sture|Berthel Sture]]'' var her 1654. Denne smukke [[mand]] måtte med så mange flere præstemænd i [[amtet]] <ref>28 i tallet</ref> i den mere end bedrøvelige [[krigstid]] 1658 og 59, sige verden farvel. Hans [[præstegård]] og alt blev ødelagt, og dette gav [[mulig]] [[anledning]] til, at [[præsterne]] siden har bygget og [[boet]] i det andet [[sogn]].
* ''[[Bertel Struck]]'', blev en ældgammel [[mand]] 
* ''[[Poul Hansen Wedel|Poul Wellejus]]'', som tiltrådte embedet [[omtrent]] år 1690, men døde efter tre år. Hans søn (som han avlede med sin [[formand]]s datter) blev i verden bekendt, han var [[rektor]] scolæ i [[Nyborg]], og blev derefter [[præst]] i [[Gundslev]], men blev fra sit [[embede]] afsat. <ref>Hvilket til [[Fyns Stift]]s [[historie]] henhører, som sal. [[biskop]] [[Tønne Bloch|Bloch]] havde [[lovet]] at udgive.</ref>
* ''[[Johannes Jessen Biltoft|Johan Biltoft]]'' blev ej gammel, thi han døde 1695.
* ''[[Carsten Als|Karsten Als]]'', født i [[Skåne]], døde 1712.
* ''[[Niels Christensen Theilmand|Niels Teilman]]'' fra [[Ribe]], døde 1713.
* Hr. [[provst]] ''[[Hans Munch|Hans Munck]]'' fra [[Århus]]. Var i [[København]] pestpræst, og derefter forestod disse [[menigheder]] i 27 år, thi han døde 1740. Hans far, som var en god [[jurist]] og [[birkedommer]] havde ladet ham vel [[undervise]], så at han her i egnen var anset som en stor [[mand]].
* [[magister|Mag.]] ''[[Thomas Christiansen Andrup|Thomas Andrup]]'' født i [[Hunseby Sogn]] udi [[Lolland]], hvor [[pastor]] Niels Frandsen på sin [[alderdom]] fornøjede sig med at [[læse]] for ham. I nogle år var han [[rektor]] for [[Sæby]] [[skole]] i [[Jylland]], og blev derfra 1740 kaldet som [[præst]] til dette sted, hvor han ikke levede ét [[år]].
* ''[[Peder Nielsen Thun|Peder Thun]]'' opretter ved et [[velsignet]] langt [[levned]] sine formænds korte [[tid]]. I sin fødeby [[Ribe]] var han nogen [[tid]] [[hører]] ved [[skolen]], og blev derfra kaldet som [[pastor]] for disse [[sogne]] 1741 den 8. dec. Fra ham som [[korrespondent]] i det 1769 i [[København]] [[oprettede]] [[det Kongelige Danske Landhusholdningsselskab|landhusholdningsselskab]] har vi det meget, som i de [[offentlige]] [[tidende]]r er skrevet om [[hornkvæg]]s [[inokulation]].

===== [[Hjortlund Sogn]] =====
[[Situation]]en er her angenem ved den store Gramflod.

Det mærkværdigste her er nu intet uden det gamle, som man nu ingen rede ved til:
Der siges, at vore hedenske fædre af denne [[egn]] nogle gange årlig samledes i [[lund]]en hvor [[kirken]] står, og under åben [[himmel]] tilbad [[sol]]en.

[[Hjortlund]] skal sige så meget som [[Horslund]] eller Hestelund. Helvaderus skriver herretslund.

[[Sognet]] har 3⅙ [[plove]] og desuden 28 tønder [[hartkorn]] skattende til [[Ribe]].

===== [[Lintrup Sogn]] =====
Ligger 5¼ [[mil]] nordvest fra [[Haderslev]]. Har henimod 500 [[indbyggere]] og 8½ [[plove]], foruden 5 tønder [[hartkorn]], som skylder til [[Ribe]].

Byerne i [[sognet]] er: [[Lintrup]], [[Mejlby]], [[Dover]], [[Årlund]], [[Foldingbro]], [[Vimtrup]], [[Tornum]], [[Nørre Olling]], [[Kastbjerg]], Skovlundgård, [[Skærbæk Mølle, Tornum|Skærbæk Mølle]], [[Kastbjergled]] og:

[[Tornumgård]], en [[kongelig]] forpagtningsgård, som fra [[Haderslev Amtstue]] på [[kongens]] vegne på visse år forpagtes for en årlig [[afgift]].
Den avler skøn [[korn]], dog ikke i [[mængde]], [[rug]] og [[havre]] er det meste, foruden en [[mængde]] [[kvæg]], [[stude]] og [[heste]].

Dette [[sogn]] har givet af sig den berømte og store [[professor]] og [[konfessionarius]] mag. [[Søren Jacobsen Lintrup|Søren Lintrup]], født 1675.

====== ======
'''[[Præsterne]]''' i [[sognet]] har været:
* Mag. ''[[Andreas Jacobsen Farsbøl|Andreas Farsbelius]]'', som døde 1584 den 14. februar.
* Hr. ''[[Jacob Andreasen|Jacob]]'', den forriges svigersøn. Efterlod 3 sønner: én blev [[præst]] til Gammel [[Haderslev]], én blev archidiaconus i [[Haderslev]], den tredje succederede ham her, nemlig:
* Mag. ''[[Andreas Jacobsen Lintrup|Andreas Lintrup]], [[herredsprovst]]. Fra ham ser vi et carmen gratulat, i P. Wandalini Paraphr. in Matthæum 1651. I den bedrøvlige [[krigstid]] 1658 og 59 led han mange [[ting]], og endelig døde han samme år.
* Hr. [[provst]] ''[[Jacob Sørensen Lintrup]]''. Far til bemeldte [[professor]] [[Lintrup]]. Var her henimod 20 år og døde 1679.
* Mag. ''[[Christen Lauritzen Wellejus]]'' var fra 1679 til 1730, det er 51 år. [[Herredsprovst]]. Var født 1657 den 12. juni i [[Odense]], hvor hans far var [[stiftsprovst]]. Blev 1674 fra [[Odense Gymnasium]] [[student]]. Var siden kollega i [[Ribe Skole]], og da han var 22 år gammel til læreembedet ordineret, og da giftede sig her med Helene Kraglund fra [[Ribe Bispegård]]. Han stod i sær [[nåde]] hos [[Christian 5.]] og [[Frederik 4.]], og [[prædikede]] ofte for dem, men mest for [[dronning]] [[Charlotte Amalie af Hessen-Kassel|Charlotta Amalia]]. Men  han havde og adskillige store sorger. Hans [[præstehus]] afbrændte to gange, første gang 1681 og anden gang 17... Hans [[børn]] var hr. Peter til [[Fole]]. Hr. Lauritz til [[Føvling]], hr. Ludvig til [[Låstrup|Lustrup]], <ref>[[Låstrup]] i Sydvesthimmerland. </ref> [[præster]]. Lene gift med [[pastor]] Otto Stoud i [[Søndersø]].
* ''[[Peder Jacobsen Hygom|Peter Hygom]]'', den forriges [[adjunkt]] fra 1719 og svigersøn af Karen Welleja. Han blev [[præst]] til [[Hygum]], hvor om ham er meldt, og endelig [[biskop]].
* [[Provst]] ''[[Michael Christiansen Boysen|Michael Boysen]]'' eller Boethius fra 1732 [[præst]] til stedet. Født i [[Rødding]] [[præstegård]]. Her trådte han i ægteskab med Lene Stoud (en datter af [[pastor]] [[Peter Otto]] Stoud til [[Søndersø]] i Fyn), som døde 1744.

===== [[Hjerting Sogn (Vejen Kommune)|Hjerting Sogn]] =====
Har [[navn]] af Herthus, en stor gudinde for det nordiske [[folk]], andre skriver hende [[Hertha|Herthe]].
Navnet siger da Herthes [[eng]]. Hun er [[frugtbarhed]]s gudinde, eller romernes [[Ceres]].

Stedet ligger 4¾ [[mil]] nordvest for [[Haderslev]].

[[Hjerting]] og [[Gastrup]] gør 2⅚ [[plove]], som skylder til [[Haderslev]].
[[Sognet]] har desuden 9 tønder [[hartkorn]], som [[skatter]] til [[Ribe Amtstue]].

[[Heder]] og [[moser]] falder her store.

[[Kirken]] er filial til den forrige.

===== [[Farup Sogn]] =====
Må have [[navn]] af den ofte omtalte [[Farrisskoven|Fares Skov]], som begyndte her, og strakte sig i 8 miles længde ud til [[Østersøen]].

Her er vist ellers et Fares Sted, [[formedelst]] [[Vesterhavet]]s [[oversvømmelse]], hvorpå for få år, nemlig [[nytår]]s [[nat]] 1764 man havde bedrøvelige prøver, flere ses i forrige § 9.
År 1634 natten imellem den 10. og 11. oktober blev [[formedelst]] vands [[oversvømmelse]] af hele [[sognet]] alene 30 [[mennesker]] reddet.
<ref name=> [[Anden store manddrukning]] </ref> 

[[Sognets]] [[indbyggere]] beløber sig til 560 [[mennesker]].
<ref name=> 
Man regner ellers her 55 Rantzau [[tjenere]], 276 [[Riberhus]] [[tjenere]] og 75 [[Haderslev]]er over 12 år gamle.
</ref> 
[[Haderslev]] har her  4⅚ [[plove]], foruden  270 tønder [[hartkorn]], skattende under [[Ribe Amtstue]].

[[Byer]]ne er: [[Farup]], [[Kirkeby]], [[Jedsted]], [[Kærbøl]], [[Hillerup]], [[Tanderup]], [[Nygård]], [[Lundgård]], [[Poulskrog]], [[Blæsbjerg, Nørre Farup|Blæsbjerg]].

[[Farup Kirke]] ligger over 7 [[mil]] nordvest for [[Haderslev]], men kun en lille halv [[mil]] nordvest [[Ribe]].
Denne smukke kirkes [[tårn]] står på [[kirkens]] [[søndre]] side (hvilket skal betyde den sidste [[kirke]] i [[Sønderjylland]]).
Og den første [[kirke]], nemlig [[Vilslev]] på [[hin]] side [[Skodborg Å]], i [[Nørrejylland]], har sit [[tårn]] derimod igen på den nørre side af [[kirken]].
Indfaldet er af de gamle artigt nok.

[[Sognet]] lider mangel på [[skov]] og [[tørvemose]]r, [[lynghede]]rne må derfor holde for, og somme steder er de heller ikke værd at spare på.

====== ======
'''[[Præster]]ne''' til stedet vides:
* Hr. ''[[Anders Grumesen|Andreas]]'', som døde 1601 den 25. april. Han [[mokere]]de sig meget over de, ved [[landdag]]ene som i [[Haderslev]] holdtes 1598, udgivne trusler mod [[præster]], som tog svigersønner til [[adjunkt]]
* Hr. ''Niels'', men hr. Niels takker kun lidet for sin [[Xantippe]], han fik til ægte (dog hun hed Ingeborg). Hun slog ham daglig, fra [[væg]] og til [[stok]], men hr. Niels gennemheglede hende igen, når han kom på sin [[prædikestol]]. Altså kunne det aldrig blive godt.
* Hr. ''Søren''
* Hr. ''[[Jørgen Jørgensen Korsør|Jørgen Jørgensen Kors]]'' fra [[Korsør]], som døde 1695 og hans ulærde søn, [[degn]] i [[Vilslev]], lod ham [[begrave]].
* Hr. [[provst]] ''[[Jørgen Iversen Ravn|Jørgen Raun]]'' fra Gammel Haderslev [[Præstegård]]. Blev 1695, to uger efter pinsefesten indsat af amtsinspektøren d. Johan Møller fra [[Haderslev]], og giftede sig med sin [[formand]]s [[kære]] Gunder, men hans egen far [[trolovede]] ham med den anden [[hustru]] Anna Maria N., og han blev far til  13 [[børn]]. Hans [[præstegård]] afbrændte 1731, men han var altid uforsagt, han købte [[Lundgård]], og boede der tryggelig, til han døde 1734 den 16. okt., men hans [[enke]] levede til 1759.
* ''[[Adam Mortensen Thillerup|Adam Thillerup]]'' fra 1735 til 1738. Opbyggede i sin korte [[tid]] den afbrændte [[præstegård]]. [[Provst]] [[Jørgen Jørgensen Korsør|Raun]]s mange utugtede [[børn]] drillede denne fromme [[mand]] med så mange [[chikane]]r og [[processer]], så han anråbte [[kongen]] at slippe herfra, og han blev [[kapellan]] til [[Kerteminde]]. I [[hensigt]] på ham skriver også [[eftermand]]en i [[ministerialbog]]en: [[Gud]] bevare mig fra [[processer]].
* Hr. ''[[Augustus Nielsen Henriksen|Augustinus Henrichsen]]'', [[bror]] til hr. [[konferensråd]] Henrich Hielsmstierne, en søn af hr. [[justitsråd]] og [[rådmand]] Niels Henrichsen i [[København]]. Blev efter nogen års udenslands [[rejse]] i sit 30. år [[kapellan]] i [[Kerteminde]], men [[straks]] omvekslede med forrige hr. Thillerup, og kom til dette sted, hvor han giftede sig med [[dr.med.]] af [[Tønder]] N. datter, og avlede med hende en datter, som blev gift med [[pastor]] Top i [[Ærøskøbing]]. Hr. Henrichsen for [[fort]] at [[bygge]] på [[præstegården]], men år 1753 søgte og erlangte han [[kald]] til de to store [[sogne]] [[Rise]] og [[Marstal]] på [[Ærø]]. Han blev også ked af dette sted, søgte og blev 1766 [[præst]] til [[Idestrup]] på [[Falster]], hvor han døde 1770 den 27. april. <br>Denne opvakte Jesu [[tjener]] og sandheds [[lærer]] var til sin [[tid]] i [[Farup]] et skinnende [[lys]]. Med de mæhriske brødre her i egnen holdt han [[venskab]], men han veg aldrig fra de [[åbenbare]]de [[sandhed]]er. <br> Vi har ellers fra ham: [[Panegyrik|Panegyricus]] ad [[natalem]] [[Christian 6.|Christiani VI]]. 1732. Giesæ. ([[Jens Worm|Worm]]s [[leksikon]] p. 429)
* Hr. [[provst]] ''[[Carsten Volquartz|Carsten Volqvartz]]'', født 1722 den 1. januar i [[Trondhjem]], hvor hans far var [[købmand]]. Fra sin fødeby blev han 1740 [[student]], og efter tre års fuldendt cursum academicum i [[København]] rejste han hjem, og blev kaldet som [[residerende kapellan]] til [[Skogn]] i [[Trondhjems Stift]] 1745, hvortil han blev ordineret af [[stiftsprovst]] hr. Jacob Tode i hr. [[biskop]] Harboes [[fraværelse]]. År 1747 giftede han sig med Margrete Bork Hagerup, en datter af [[pastor]] Hagerup i [[Skogn]], og har avlet med hende mange [[børn]]. År 1753 blev han fra [[Norge]] kaldt til [[Jylland]], til dette sted, hvor han fuldendte den nu stående [[prægtig]]e [[præstegård]]s [[bygning]]. Han er nu fra 1770 den 30. marts [[sognepræst]] i [[Kolding]].
* Hr. ''[[Laurids Grundahl|Laurits Grundahl]]'' fra [[Vejle]], blev fra [[amanuensis]] [[tjeneste]] hos [[biskoppen]] i [[Ribe]], kaldet som [[pastor]] til dette sted 1770 den 30. marts, og [[gud]] lade ham i mange år leve her for at nå sine redelige hensigter. Længe siden, jeg glædede mig så meget ved nogens forfremmelse til [[lærer]]-[[embede]]t, som ved dennes: [[Falskhed]] gøres her til skamme, ægtefolk har her et par at spejle sig udi, her finder den mismodige velment opmuntring etc.

==== [[Nørre Rangstrup Herred]] med [[underliggende]] [[sogn]]e og [[byer]] ====

==== [[Hviding Herred]] med [[underliggende]] [[sogn]]e og [[byer]] ====

==== [[Efterretninger]] om [[lærd]]e [[mænd]] fra [[Haderslev Amt]] ====

==== Om dette [[amt]]s [[strøgods]] ====

== Noter ==
[[Peder Christian Rhode|Peder Rhode]]: 'Samlinger til [[Haderslev Amt]]s [[Beskrivelse]]'. (1775/1942)

<references/>

[[kategori:Topografi]]
[[kategori:Haderslev Amt]]
@@ Linje 1: / Linje 1: @@
-= <center>[[Haderslev Amt]]s [[beskrivelse]]</center> =
-Samlinger til [[Haderslev Amt]]s [[beskrivelse]], forestillende dette [[amt]]s, [[herreder]]s, [[sogne]]s og [[byer]]s ældre og [[nuværende]] [[tilstand]], med [[historisk]]e [[efterretninger]] om de i dette [[amt]] hidindtil værende [[herre]]r, [[amtmænd]] og [[gejstlig]]es [[liv]] og [[levned]], samt andre [[familie]]r.
-Af [[Peder Christian Rhode|P. Rhode]], [[sognepræst]] i [[Utterslev]] udi [[Lolland]]. (1775)
 == <center>[[Forerindring]]er</center> ==
 Dette store [[stykke]] [[land]], som her efter sin størrelse og [[tilstand]], så nøje som muligt har været, gøres læserne bekendt.
@@ Linje 140: / Linje 136: @@
 ; Man finder mere agtpågivenhed og lyst til [[guds]] [[ord]].
-: Det er sandt, jeg lever hellere blandt [[folk]] i [[Lolland]], men jeg står hellere på en [[prædikestol]] i hin [[egn]]. Mon ikke et slags slaviskhed kan gøre noget dertil udi [[Lolland]] og på øerne, at gemytterne er så tillukkede og dorske i dette [[stykke]]?
+: Det er sandt, jeg lever hellere blandt [[folk]] i [[Lolland]], men jeg står hellere på en [[prædikestol]] i [[hin]] [[egn]]. Mon ikke et slags slaviskhed kan gøre noget dertil udi [[Lolland]] og på øerne, at gemytterne er så tillukkede og dorske i dette [[stykke]]?
 ; De planter og poder.
@@ Linje 192: / Linje 188: @@
 ==== [[Øvrighed]] og [[ret]] ====
-Hans [[majestæt]] [[kongen]] lader begge [[hertugdømme]]r [[regere]] ved en [[statholder]], som fra 1768 er [[prins]] [[Carl af Hessen]].
+Hans [[majestæt]] [[kongen]] lader begge [[hertugdømme]]r regere ved en [[statholder]], som fra 1768 er [[prins]] [[Carl af Hessen]].
-Den [[kongelige]] [[regering]] i [[hertugdømmet]] var først i [[Haderslev]], siden i [[Flensborg]], men nu i [[Lykstad|Glykstad]].
-[[Amtet]] ligger under det [[Tyske Kancelli]], undtagen nogle [[gejstlige]], som [[hører]] under [[Ribe]] [[bisp]]s [[opsyn]].
-Til [[overretten]] på [[Gottorp Slot]] [[appellere]]s her fra alle [[købstæder]]s, tinges, [[bønder]]s, [[hospital]]s, [[kirker]]s og andre retter [[domme]].
-I første [[instans]] [[hører]], foruden mange enkelte  [[personer]], også herhen steder, [[amter]], [[herreder]], kancelligods, frie [[huse]] etc.
-Dommene afsiges i [[kongens]] [[navn]], og tåler ingen videre appellering.
-[[Retten]] består af [[statholder]]en, [[kansler]]en, [[vicekansler]]en, to [[kancelliråd]]er, af hvilke den ene er tillige registrator, fire [[kancellist]]er, og én [[kancelliråd]].
-[[Landret]]ten holdes også på [[Gottorp]] og består af [[statholder]]en, fire [[adelige]] og fire [[lærd]]e råder, og [[landkansler]]en.
-Begyndes årlig i den fulde [[uge]] efter [[påske]].
-Derhen langer [[appellation]]er fra de [[adelige]] retter.
-I første instans [[hører]] herhid de [[adelige]] og de [[adelige]] godsers [[besiddere]].
-[[Amtmanden]] i [[Haderslev]] har i [[amtet]] den første [[undersøgelse]] i alle forefaldende retters [[sager]], og afsiger [[dom]] alene, hvis ej saghaveren beråber sig på [[lov]] og [[ret]] eller [[værneting]], inden seks uger.
-I [[værneting]]et i hvert [[herred]] sidder [[herredsfogeden]], [[ridefogeden]], otte tinghørere eller [[stokkemænd]], to af otte [[sandemænd]], og tingskriveren.
-I blodsager siger, til herredsfogedens [[dom]], otte [[sandemænd]] tillige deres [[kendelse]] eller [[lov]], og her appelleres på stående [[fod]] til [[overretten]].
-[[Amtsforvalteren]]s [[embede]] er at indkassere den årlige [[pligt]] og [[landgilde]], [[item]]: skovbøder, [[træ]]-udvisningspenge, indersters [[skat]], magasinkorn etc.
-Er og kirkeskrivere ved de årlige [[kirkeregnskab]]er.
-[[Husfoged]]en udskriver alle [[vogne]], som bør gøre frie kørsler, han har [[opsyn]] over alle [[kongelige]] pagtstykker, veje, [[broer]], [[kongelige]] fæsteskove, og har medopsynet med [[skovbetjent]]ene etc.
-Ridefogederne indkasserer den månedlige [[kontribution]], og hvad af plovtallet af [[kongen]] påbydes, såsom: fourager, landtransport-[[penge]] og amts [[anlæg]] etc. [[item]]: andre [[ekstraordinære]] [[påbud]], som reguleres efter de i [[amtet]] 800 plove.
-De er [[tilstede]] ved alle [[tinge]], [[vurdering]]er, [[syn]], [[skifte]]- og delingssager, de fører overinspektion over [[bøndergods]]et og alle [[økonomisk]]e [[sager]] og undersøgninger etc.
-[[Herredsfoged]]erne er i hvert sit [[herred]] justitiarii, overformyndere, [[skifte]]- og delingsforvaltere, de udsteder også alle fæ-[[attester]] til tolddegradationers hemmelse.
-[[Tolder]]s, [[kontrollører]]s og [[tingskriver]]es [[embede]] er alle bekendt.
-[[Branddirektør]]en står for [[amtets]] [[brandvæsen]].
-[[Brandanstalt]]en ses af en [[vidtløftig]] [[forordning]] 1741 den 11. dec.
-Begge [[hertugdømme]]r [[hører]] under ét her udi.
-Ved forefaldende [[ildsvåde]] pålægges nogle skillinger, eller hvor meget behøves, på hver [[plov]].
-I [[gejstlig]] [[ret]] står [[amtet]] under overkonsistorium på [[Gottorp Slot]], som består af statholderen, [[kansler]]en, [[vicekansler]]en og andre [[overret]]tens råder, generalsuperintendenten som overkonsistorialråd, og én eller to andre [[konsistorialråd]]er.
-Herhid [[hører]] [[ægteskab]]s- og kirkesager fra alle dem, som i første instans står under [[overretten]] etc., [[item]]: [[appellation]]er fra underkonsistorium.
-[[Land]]-overkonsistorium på [[Gottorp]] angår dem, som i første instans stævnes for landretten, [[item]] dem, som ikke [[hører]] under underkonsistorier, og ej under overkonsistorialretter.
-I [[Danmark]] er synodi provinciales, landemoder, årlig i hvert [[stift]], men i [[hertugdømmet Slesvig]] bliver hvert steds [[gejstlige]] [[sager]] afgjort af [[provsten]] og [[amtmanden]], uden i [[såre]] vigtige [[sager]], da et synodus af [[provsterne]] i begge hertugdømmer på [[kongelig]] [[ordre]] convoceres, i hvilket, næst de verslige råder, generalsuperintendenten er præses.
+Den [[kongelige]] [[regering]]
-I [[Haderslev]] holdes et underkonsistorium, som består af [[pastor]] primario, som [[kirke]]- og skoleinspektor, [[ærkediakon]] og [[diakon]], så og konsistorialskriveren, som fører [[protokollen]], sådan en konsistorialskriver udnævner konsistori-herrerne hvem de behager.
-År 1657 blev stadssekretæren af konsistorio dertil [[beskikket]], og derved er det siden blevet.
-Førhen blev og til [[assessor]]er valgt nogle lærde [[præster]] fra landet.
-N.B. I den ordentlige [[konsistorialret]] er [[amtmanden]] præses, og alle tre [[præster]] i [[byen]] [[assessor]]er.
-Her kendes i [[kirke]]- og ægteskabssager, item: angående [[kirkebetjent]]enes [[embede]], [[lærdom]] og [[levned]].
-I andre retters sager hører alle [[gejstlige]] under den civile [[ret]].
-Små kirkesager kommer ved første [[undersøgelse]] for kirkeinspektører eller [[visitatorer]], [[amtmand]]en og [[provsten]].
-De slette og alle i en [[menighed]] opkommende uordener, og de mellem [[gejstlige]] og [[sognefolk]]et forefaldende urigtigheder, hvis de kan, i det gode, eller ved en besked.
-Dog kan den fornærmede beråbe sig, om han lyster, på [[ordentlig]] [[rettergang]].
 ==== [[Lov]]e og [[forordning]]er ====
-Om kong Harald har givet den første lovbog, er nok lige så uvis, som om St. Ægistus gav os det første evangelium eller Kunibert eller Willibrod.
-Med retfærdigheden gik der hos fædrene vel, som Sallustius skriver
-...
-(resten udeladt her)
 ==== [[Ejer]]e og [[regent]]er ====
-Aldrig bevises, at dette [[amt]], med hele [[hertugdømmet]] nogensinde var et [[len]] af [[Det tysk-romerske Rige|det hellige romerske rige]].
-Da [[kejser]] [[Henrik Fuglefænger|Henric Auceps]] år 920 overvandt [[kong]] [[Gnupa|Gorm]] og satte en [[markgreve]] i [[Slesvig]] til [[grænsen]]s [[bestyrelse]], så viste han i det ringeste dermed, at han aldrig tiltænkte sig nogen [[andel]] på det, som var [[norden]] for.
-[[Marcus Zuerius van Boxhorn|Boxhornius]] [[ræsonnere]]r ikke [[rigtig]], at [[Harald Blåtand|Harald]] måtte tage riget til [[len]] af [[kejser]] [[Otto den Store|Otto]] 936, thi så havde rigskammeret udi [[Speyer]] ikke skullet forgæves fordret årlig taxam af [[hertugdømmet Slesvig]], som nogle gange er sket.
-Meget mere finder vi, at i forefaldende [[disputer]], dømte [[kejser]] [[Sigismund af Luxemburg|Sigismund]] år 1424 imod de [[holstensk]]e [[prætention]]er, at [[Slesvig]] skulle [[evig]] være et [[len]] af [[Danmark]].
-Det er vel tit [[skilt]] fra [[Danmark]], thi år 1085 blev [[Sønderjylland]] af [[kong]] [[Knud den Hellige]], [[forlenet]] til hans [[bror]] [[Oluf Hunger]], som 1088 blev [[konge]].
-Fra 1118 til 1130 blev [[kong]] [[Niels af Danmark|Niels Svendsen]]s [[bror]], [[Knud den Hellige]], her [[beskikket]] som [[hertug]].
-Han blev ombragt af en [[dansk]] [[prins]].
-Fra 1148 til 1157 hans søn [[Valdemar den Store|Valdemar 1.]], som siden blev [[konge]].
-Fra 1188 til 1203 [[Valdemar Sejr|Valdemar 2.]], [[kong]] Knuds [[bror]].
-Blev siden [[konge]].
-Fra 1216 til 1232 [[Erik Plovpenning]].
-Blev også [[konge]] i [[Danmark]].
-Fra 1232 til 1250. Prins [[Abel af Danmark|Abel]], som slog sin [[bror]] [[ihjel]], for han ville tvinge ham til at tage [[hertugdømmet]] som et [[len]] af sig.
-Fra 1254 til 1257 [[Valdemar 3. af Slesvig|Valdemar 3.]], [[Abel af Danmark|Abel]]s søn.
-Døde som [[hertug]].
-Fra 1261 til 1272 [[Erik Abelsøn|Erik 2.]], forriges [[bror]].
-[[Kong]] [[Erik Glipping]] førte [[krig]] mod ham og erobrede [[Haderslev]], [[Flensborg]], [[Tønder]] og flere steder.
-Han døde som [[hertug]].
-Fra 1282 til 1312, [[Valdemar 4. af Slesvig|Valdemar 4.]], forrige [[hertug]]s søn.
-Døde som [[hertug]].
-Fra 1312  til 1325 [[Erik 2. af Sønderjylland|Erik 3.]], forriges søn.
-Døde som [[hertug]].
-Fra 1325 til 1364 [[Valdemar 3.|Valdemar 5.]], forriges søn blev udvalgt til [[konge]] i [[Danmark]], men afsagde riget igen år 1340, da [[Christoffer 2.|Christoffer]]s søn [[Valdemar Atterdag|Valdemar 3.]] blev [[konge]].
-I hans [[tid]] 1350 grasserede den ødelæggende [[pest]].
-Han blev 1362 af de [[holstenske]] [[grever]] fangen og sat i [[fængsel]] i [[Nyborg]], dog for en vis [[penge]] igen løsladt.
-Fra 1364 til 1385 [[Henrik af Sønderjylland|Henrik]], forriges eneste søn.
-Døde uden [[børn]].
-Fra 1386 til 1404 [[greven]] i [[Holsten]] [[Gerhard 6. af Holsten|Gerhard 6.]] blev dermed belenet af [[kong]] Olav.
-[[Greven]] blev slagen af ditmarskerne, og da [[kong]] [[Erik af Pommern]] ikke ville [[afstå]] [[hertugdømmet]] til [[greven]]s sønner, oprejste sig hver med [[trætte]], indtil [[kejser]] [[Sigismund af Luxemburg|Sigismund]] år 1424 tilkendte [[kongen]] [[hertugdømmet]].
-Men [[greven]]s sønner agtede intet om [[kejseren]], de vovede en [[krig]] med [[kongen]], indtil én af dem, nemlig [[Henrik 4. af Holsten|Henrich]], blev år 1427 gennemstukket i [[Flensborg]]s [[belejring]], den anden søn Gerhard døde, og så blev endelig år 1435 til [[Vordingborg]] et [[forlig]] sluttet mellem [[kongen]] og den tredje søn, kaldet [[Adolf 8. af Holsten|Adolph 8.]], så at han fik [[hertugdømmet]], undtagen [[Haderslev]] og [[Ærø]].
-Tre år derefter gjorde under denne [[hertug]]s beskytning [[Nørrejylland]] opstand mod [[gejstlighed]]en og [[adelen]], og [[Haderslev Amt]] faldt også til [[hertugen]]. Dog stod [[tvistighed]]en uafgjort til år 1440, da [[kong]] [[Christoffer af Bayern|Christophorus Bavarus]] belenede [[hertug]] [[Adolf 8. af Holsten|Adolph]] [[arve]]- og fæsteret lige til [[Kolding]].
-[[Hertugen]] blev siden tilbudt den [[danske]] krone, men afslog samme, og hans søstersøn greven i [[Oldenborg]] [[Christian 1.|Christian]] blev [[konge]], som [[stadfæstede]] [[hertugen]] sit [[len]].
-Altså fra 1438 til 1459 [[hertug]] [[Adolf 8. af Holsten|Adolph]], som døde uden [[arvinger]].
-Fra 1481 til 1490 [[dronning]] [[Dorothea af Brandenburg|Dorothea]], [[Christian 1.]]'s enkedronning.
-Men fra 1490 til 1523 hendes søn [[Frederik 1.|Friderich]], [[bror]] til [[Hans af Danmark|Hans]]. Hertil blev på [[Gottorp]] 1490 afgjort mellem begge brødrene, at [[hertug]] [[Frederik 1.|Friderich]] fik [[Gottorp]], [[Haderslev]], [[Tønder]], [[Egernførde]], [[Rundtoft]], [[Stenbjerg (Sydslesvig)|Steenberg]], [[Ejdersted]], [[Trittau|Trittov]], [[Oldenborg]], [[Pløn]], Steenborch, Tyle, [[Itzehoe]], Osterhof, [[Neumünster|Nimynster]], [[Lyksborg|Lykenborg]], [[Kohøved]]e, [[Kiel]], [[Nordstrand]].
-Han blev derefter [[konge]] i [[Danmark]], og ham succederede sønnen den store [[Christian 3.]] som [[hertug]], og stod her i mange år, indtil 1544.
-Fra 1544 til 1580 [[hertug]] '''[[Hans den Ældre|Hans (Johannes) den ældre]]''' (en [[bror]] af den store [[kong]] [[Christian 3.]], førhen [[hertug]] og [[statholder]], residerende her i [[Haderslev]]), hvilken uforglemmelige [[herre]] i [[Haderslev]], med største ære bør [[evindelig]] erindres.
-Ved [[deling]] mellem ham og hans høje brødre, [[kong]] [[Christian 3.]] og [[hertug]] [[Adolf af Slesvig-Holsten-Gottorp|Adolph]], fik vor store [[hertug]] [[Hans den Ældre|Hans]] til [[andel]] [[Haderslev]], [[Tørning]], lille [[Tønder]] med [[Tønder Herred|Øster Herred]], [[Rendsborg]], [[Femern]], [[Bordesholm]] og [[Løgumkloster]], [[item]] [[Nordstrand]], og måtte [[betale]] på [[hertugdømmet]]s [[gæld]] for sin [[part]] 3.000 [[mark]] [[lybsk]].
-Denne i [[Haderslev]] uforglemmelige [[herre]], som [[Krüger]] kalder ikke et almindeligt [[menneske]], men en [[fyrste]], en fædrenelands fader, Ifraels [[vogn]] og hans reisnere er født 1521 i begyndelsen af maj [[måned]] på det gamle [[Haderslevhus|Haderslev Slot]], en søn af [[kong]] [[Frederik 1.]] og [[dronning]] [[Sophie af Pommern]].
-Til [[hofmester]] blev han [[beskikket]] hr. [[Oluf Nielsen Rosenkrantz|Oluf Rosenkranz]] og til informatores [[magister]] Hermennus Bonnus, og efter sammes forfremmelse til det lybækske gymnasii rektorat [[magister]] [[Peder Svave|Petr. Svavenius]], [http://denstoredanske.dk/Dansk_Biografisk_Leksikon/Samfund,_jura_og_politik/Myndigheder_og_politisk_styre/Diplomat/Peder_Svave] begge to gode [[mænd]], som fra [[Pommern]] var hid undvigede [[formedelst]] den der fortrykte [[religion]].
-Med god [[lærdom]] blev han sendt til [[fyrst]] [[Albrecht (Preußen)|Albret]]s t. t. [[hochmeister]] udi [[Preussen]], som højt elskede ham, og [[hertugen]] glemte aldrig denne [[fyrste]] igen.
-Efter [[ridderskab]]ets [[råd]] kom vor [[prins]] tilbage og tog sit [[sæde]] på [[Haderslevhus|Haderslev Slot]] år 1542, og to år derefter gik ovenmeldte [[deling]] for sig.
-Og [[hertugen]] antog til sin [[kansler]] [[doktor]] Jeron. Ölgaard, til sin [[kammerherre]] [[Ewald von Woyen|Ewald v. Woyen]] og til kammersekretær Martin Volqvart.
-År 1547 lod han sig af [[Nordstrand]]s [[beboere]] [[hylde]], og [[bekræftede]] dem, dog uden sin [[magt]]s fornærmelse, deres forrige [[privilegia]] samme år domini misericord., hvorpå han solgte [[Pelvorm]]s [[Alte Kirche (Pellworm)|kirke]] til dens [[sognemænd]] for 1.000 [[mark]] [[lybsk]], således at de selv måtte [[kalde]] deres [[præster]], kun at samme var i [[lærdom]] rene og luthersk sindede.
-Kun få tror, med hvad højagtelse for hans ømme [[kærlighed]] mod sin hr. farbrors søn, den fangne [[konge]] [[Christian 2.]], jeg følger ham, da han i året 1549 i februar rejste ham i [[møde]] til [[Assens]], da [[Christian 2.]] blev ført fra [[Sønderborg]] til [[Kalundborg]].
-For den rene lutherske lære og for retskafne [[prædikant]]er var han den største forfremmer og forfægter.
-Om sine [[præster]] plejede han at sige:
-[[Gud]] give, at den [[nød]] må aldrig komme på mig, at jeg skulle lægge [[skat]] på mine [[præster]] og [[kirketjener]]e.
-Mod sværmere og [[religion]]s forstyrrere udgav han [[alvorlige]] [[forordninger]].
-Han anlagde [[skoler]], gymnasia og [[hospitaler]], gav milde [[donation]]er for de lærde.
-Bemeldte [[Krüger]] skriver videre:
-Han regerede her [[ret]] [[kristelig]] og [[gudelig]], elskede [[gud]] og hans [[ord]] af [[hjerte]]t - [[lod]] daglig [[læse]] for sig, især om søndagene, forklaringer over [[evangeliet]], og derved gjorde sig en andægtig indgang til [[kirken]] og [[prædiken]].
-Man traf ham ofte spadserende frem og tilbage i sit [[gemak]], at synge og fornøje sig med [[doktor]] [[Martin Luther|Luther]]s og andre læreres [[salme]]r.
-Han citerede [[præsterne]] i sin [[jurisdiktion]] og forfremmede også gerne fremmede, når de var forsynet med gode [[attester]].
-Han hørte gerne [[personlig]] de klagende, og hjalp dem hurtig til rette, lagde dem ingen besvær på, som de ikke havde haft før.
-År 1557 begyndte han på sit prægtige [[slot]] [[Hansborg]]s [[bygning]], hvorom siden skal meldes.
-To år derefter drog han tillige med [[kong]] [[Frederik 2.]] og [[hertug]] [[Adolf af Slesvig-Holsten-Gottorp|Adolph]] i [[krig]] imod de ditmarske, som i samme år den 13. juni tre gange blev slagne og deres [[stad]] [[Heide]] erobret og afbrændt.
-Den mellemste del af det erobrede [[Ditmarsken]] fik [[hertug]] [[Hans den Ældre|Hans]] til sin [[andel]].
-Siden gives der tiere [[lejlighed]] at melde om denne store [[herre]].
-Hans endeligt var opbyggeligt, skønt sørgeligt for mange.
-Han blev [[syg]] år 1580, dog havde hans medicus dr. Matth. Tipotius endnu den 1. oktober, som var dagen for hans [[dødsdag]], et godt [[håb]] om hans [[restitution]],men han forestillede sig selv sit endeligt, og opmuntrede sindet ved attende [[søndag]] efter [[trinitatis]] [[evangelium]], begyndte om aftenen klokken otte af sig selv at synge:
-Vi tror allesammen på én [[gud]], befalede sin forløser sin [[sjæl]], og bad for sine [[undersåtter]].
-Herpå sov han til midnat, da en [[kammertjener]], som mærkede, at han var i en hård søvn, løb til og rejste ham i [[sengen]] over ende, hvorpå han  vendte øjnene efter de i [[stuen]] stående, men lukkede dem [[straks]], og hensov uden [[livsarvinger]] <ref name=Höyer> Skønt A. Höyer i sin Dän. Gesch. p. 202 tillægger ham en [[naturlig]] datter, som skal være blevet gift med en ditmarsker, navnlig Reimar Sturcken. </ref>
-Over fire måneder beholdte [[Haderslev]] hans høje lig, og siden blev det henbragt til [[Slesvig Domkirke]] (hvor begge hans [[forældre]] var hensatte).
-Rigets [[marskal]] [[Peder Knudsen Gyldenstjerne|Peter Gyldenstjerne]] var her i [[kongens]] sted, de øvrige var:
-[[Hertug]] [[Adolf af Slesvig-Holsten-Gottorp|Adolph]] med gemalinde og sønner, [[item]] [[hertug]] [[Hans den Yngre]] med sin hertuginde.
-Liget ankom til [[Slesvig]] 1581 den 1. februar, og blev indsat på [[apoteket]], og dagen efter blev det bragt i [[kirken]], og [[følgeskab]]et var således:
-Skolediscipler og [[præster]] syngende, 75 andre lærde præster, der ærværdige slesvigske [[domkapitel]], [[provsterne]], det gottorpske [[kancelli]], [[hertugen]]s [[livhest]] behængt med et sort dækken, det høje lig, som blev båret af 18 [[personer]], 32 adelspersoner med store vokslys omkring liget, [[hertug]] [[Adolf af Slesvig-Holsten-Gottorp|Adolph]], [[Peder Knudsen Gyldenstjerne|Peter Gyldenstierne]] og [[hertug]] [[Hans den Yngre]], alle tre i en rad, [[hertug]] [[Adolf af Slesvig-Holsten-Gottorp|Adolph]]s to sønner hr. [[Frederik 2. af Slesvig-Holsten-Gottorp|Friederich]] og hr. [[Philip af Slesvig-Holsten-Gottorp|Philip]], de meklenborgske [[gesandter]], den holstenske [[statholder]] [[Henrik Rantzau|Henrich Rantzau]], andre meklenborgske [[gesandter]], [[hertug]] [[Adolf af Slesvig-Holsten-Gottorp|Adolph]]s unge frøken, ledsaget af to adelspersoner, [[hertug]] [[Adolf af Slesvig-Holsten-Gottorp|Adolph]]s gemalinde ledsaget af to [[adelsmænd]], [[hertug]] [[Hans den Yngre]]s ligeledes, jomfruerne af [[Itzehoe]] [[Kloster]] med deres [[provst]], 23 i tallet, jomfruerne af [[Kloster Preetz|klosteret Pretz]] 15 i tallet, 18 jomfruer af klosteret i Uterstein, 6 jomfruer af [[Slesvig Benediktinerkloster|Slesvig Kloster]], en del [[adelige]] junkere af [[hertugdømmer]]ne, [[råd]] og [[borgerskab]].
-[[Superintendenten]] dr. [[Paul von Eitzen|Paulus ab Eitzen]] holdt herpå en [[tale]] over de [[ord]]:
-Nu lader du din [[tjener]] [[fare]] i [[fred]] etc., hvorpå liget blev båret op i koret og nedsat i den fyrstelige [[begravelse]].
-Hans [[møbler]] og [[penge]] fik hans [[bror]] [[hertug]] [[Adolf af Slesvig-Holsten-Gottorp|Adolph]], men de lenbare [[godser]] blev delte mellem [[kongen]] og bemeldte [[hertug]].
-Og [[kongen]] fik dette [[amt]], som døde [[kort]] [[tid]] efter, nemlig 1588.
 ==== [[Embedsmænd]] og [[amtmænd]] ====
-==== [[Fjorde]], [[åer]] og [[sø]]er ====
+==== [[Fjord]]e, [[åer]] og [[sø]]er ====
-Af [[fjorde]], [[åer]] og [[sø]]er må her især mærkes:
-'''[[Haderslev Fjord]]''', som bøjer sig fra [[Lillebælt]] [[vesten]] op til [[staden]], to [[mil]] lang, men er næppe en fjerdedel [[mil]] bred.
-De sejlende har her et indtagende [[syn]] af [[skove]], [[marker]], [[enge]], [[kirker]] og en del til [[fjorden]] løbende [[bække]].
-Af [[fisk]] fanges her [[ørred]]er, [[torsk]], [[makrel]], [[sild]] etc.
-'''[[Kolding Fjord]]''', i hvilken de sejlende har samme [[forlystelse]]r, og har i sønder det smukke [[Kolding Slot]].
-[[Fjorden]] er [[fiskerig]].
-'''[[Genner Fjord]]''', som gør den yderste [[grænse]] i [[sønden]], har en [[mil]]s løb fra landet ud i [[bæltet]], men er ikke meget [[fiskerig]].
-'''[[Skodborg Å]]''', denne af slavernes [[nederlag]] bekendte [[å]], må især mærkes, såsom den er [[grænse]] for [[amtet]] mod [[norden]], hvorom § 1 allerede er meldt.
-'''[[Nibs Å]]''', denne store [[å]], som samler sig en [[mil]] østen [[Ribe]] af to store arme og har altså to udspring, den første i [[Vonsild Sogn]] en halv [[mil]] fra [[Kolding]], som kaldtes engang [[Fobis Å]] og siden [[Oksen Å]] efter [[Oksenvad]], endelig [[Brovad]], [[Slevad]] og [[Gram Å]].
-Den anden arm udspringer i [[Sønder Rangstrup Herred]], halvfemte [[mil]] [[sønden]] den forrige ommeldte arm, og kaldes [[Rudeflod]], så [[Jardeflod]], siden [[Geilstflod]].
-Disse arme, når de har løbet hver for sig mestendels seks [[mil]], samles og løber igen fra [[hinanden]] rundt omkring [[Ribe]] by udi [[Vesterhavet]].
-'''[[Taps Flod]]''', udspringende noget fra [[Taps]] by, og løber snart i sønder, snart i øster og nordøst, endelig gennem [[Hejls Sø]] udi [[bæltet]], og driver tre til fire [[møller]].
-'''[[Hejls Sø]]'''.
-Denne store sø er over en halv mil lang og mestendels en fjerdedel bred, var førhen [[fiskerig]], men nu ikke mere, for den har fået fri [[samfund]] med [[bæltet]].
-'''[[Haderslev Dam]]''', strækkende sig i sydvest fra [[staden]] over en halv mil lang, men ikke meget bred.
-I denne [[sø]] fanges de på andre steder så rare og delikate velsmagende og fordøjelige [[sandart]]er, så og [[gedde]]r, [[aborre]]r etc.
-Den [[bortforpagte]]s af [[kongen]] for en årlig [[afgift]].
-De på denne [[sø]] sejlende har af [[Haderslev]] et smukt [[prospekt]].
-'''[[Hoptrup Dam]]''', en halv mil lang, gør nogen [[grænse]] mellem [[Haderslev]] og [[Gram]] [[herreder]], og er temmelig [[fiskerig]].
-'''[[Bankel Dam]]''' i [[Halk Sogn]], en god fjerdedel mil lang og næsten lige så bred.
-'''Jels Åer''', tre i tallet, af hvilke den første er en fjerdel mil lang og bred.
-Alle tre hænger artig tilsammen [[formedelst]] [[Jelsbæk]], som flyder endelig i [[Nips Å]].
-Disse [[Jels Åer]] eller Hennings Damme, forpagtes også bort af [[kongen]].
-Hvilken oplivelse denne [[egn]] med sine [[fiskevand]]e og [[skove]] giver den agtpågivende beskuer, ved den til [[slig]] [[egn]] uvante bedst at [[skønne]].
 ==== [[Historisk]]e [[efterretning]]er om dette [[amt]]s [[fornem]]ste [[begivenhed]]er ====
-Nogle efter [[årstal]] blandede korte [[efterretninger]] finder jeg bedst at være her at anføre, og disse er:
-* [[Omtrent]] i det 343. år efter [[verden]]s [[skabelse]] skal [[fyrste]]n Hather være slagen her hvor [[Haderslev]] står.
-* 385 [[år]] efter [[verden]]s [[skabelse]] drog denne egns [[beboere]], angler kaldede med jyderne til [[Italien]], og ved fire sejrvindinger satte [[det romerske rige]] i yderste [[skræk]].
-'''<center>Efter [[kristi]] [[fødsel]]:</center>'''
-* År 400 skal på en [[landdag]] være blevet besluttet, at fordi landet ej kunne [[ernære]] så mange efter de frisers [[love]], en del skulle begive sig [[andetsteds]] hen. [[Anglere]] og [[jyder]] udsejlede da fra [[Tønder]] til [[England]] og holdte sig tapre mod [[piktere|pikterne]] og [[skotte]]rne. <ref name=Heimreich> S. [[Anton Heimreich|Heimreich]]s [[Nordfrisisk]]e [[Krønike]] </ref>
-* 516 var en ødelæggende [[vandflod]] over [[amtets]] [[vestre]] del.
-* 589 finder man den allerførste, som i denne [[egn]] skal have prædiket [[guds]] [[ord]], nemlig S. Ægistus, og efter ham Koniochus. <ref name=Heimreich></ref>
-* 692 kom tolv af [[Benediktinerordenen]] fra [[Nederlandene]] til det cimbriske [[Frisland]], af hvilke [[Sankt Willibrord|Willibrord]] besøgte denne [[egn]], men prædikede forgæves.
-* 815 var [[Ebo af Rheims]] og Halitgarus [[biskop]] i [[Cambrai]] her i samme [[ærinde]], men ligeså uheldig som forrige.
-* 818 forfulgte og forjagede den onde [[kong]] [[Regnar Lodbrog|Regner]] de få omvendte [[kristne]] her var, men [[guds]] [[hævn]] kom over dette lands hårdnakkede hedninger, [[kong]] Arnulphus af [[Frankerriget]] slog 100.000 af dem.
-* 826 kom [[Sankt Ansgar]] herind, som efter syv år blev af [[kejseren]] sat til [[biskop]] over de nordiske riger. Han indførte [[Benediktiner]]-[[munke]]ne, som skulle forestå [[skolevæsen]]et, indtil man fik [[ordentlige]] [[sognepræster]].
-* 827 [[omtrent]] blev bygget den første [[kristelige]] [[kirke]] i dette [[stift]], nemlig i [[Hedeby|Haddeby]] ved [[Slesvig]].
-* 934 fik dette [[stift]] sin egen [[biskop]], navnlig Ericus. Hvorpå landet blev delt i [[sysler]], som tilforn er meldt.
-* 948 før og efter fulgte [[kejser]] [[Otto den Store|Otto]], som selv førte sin [[armé]] [[kong]] [[Harald Blåtand]] langt ind i [[Jylland]]. [[Kongen]] måtte lade sig [[døbe]] og [[kristne]].
-* 984 [[omtrent]] levede den femte [[biskop]], [[Poppo]], som [[stadfæstede]] den [[kristelige]] lære ved mange mirakler, ved at bære gloende [[jern]], ved at trække på sin bare arm et gloende jernærme ubeskadiget, ved at bære en utrolig [[byrde]] [[jern]], ved at [[stikke]] [[ild]] i hans med [[voks]] overdragne [[skjorte]], som han havde på [[kroppen]].
-* 1007 var den bedrøvelige [[hunger]]s og [[pest]]tid næsten over hele [[Europa]].
-* 1018 kom den sjette [[biskop]] Ezicco, som man læser om, at han sad smukt hjemme og lod verden jævne sig selv.
-* 1022 var det første [[koncilium]] nat. i  [[Slesvig]] af de [[danske]] [[gejstlige]], da [[kong]] [[Knud den Store|Knud]] var hos, og [[ærkebiskop]] [[Unwan|Unuanus]] af [[Hamborg]] var præces.
-* 1051 var så dyr [[tid]], at mange sultede til døde.
-* 1060 gjorde [[venderne]] og [[slaverne]] [[indfald]] i [[Holsten]] og [[Jylland]], og holdte ilde [[hus]] med de [[kristne]], og [[kong]] [[Harald Hårderåde|Harald]] af [[Norge]] var ikke bedre.
-* 1096 begyndte [[Benediktiner]]ne ved [[domkirke]]rne, også i [[Haderslev]], at lade sig kalde canonici regulares (efter [[Augustin]]s [[regel]]) eller [[domherre]]r.
-* 1100 omtrent blev i stedet for Haralds [[lov]]e, sachsernes rette her indførte.
-* 1120 blev i [[Rom]] besluttet, at de [[gejstlig]]e skulle skille sig ved deres koner, hvilket dog gik i langdrag indtil år 1222, da ved et koncilii [[dom]] i [[Slesvig]] sagen blev [[alvorlig]].
-* 1135 blev [[stift]]ets [[biskop]] Albero den ellevte i orden, dræbt i [[krig]], og [[Rike|Rico]] som blev [[ærkebiskop]], [[succedere]]de ham.
-* 1139 blev [[kong]] [[Erik Emune]] dræbt på [[Hviding Herredsting]] af en [[herremand]] kaldet Sorte Plog, og han blev i [[Ribe]] [[begravet]].
-* 1166 omtrent blev [[biskop Aage]] fordrevet, for han holdt med [[kong]] [[Valdemar den Store|Valdemar]] i et [[pavevalg]]. Han var i orden den femtende [[biskop]].
-* 1182 blev [[Biskop Valdemar|Valdemar]], [[kong]] [[Knud 5.|Knud]]s søn [[biskop]], men blev [[fængslet]], fordi han skal have tragtet efter den [[kongelige]] krone.
-* samme år gav [[kong]] [[Knud 6.]] alle [[bønder]] og [[tjenere]], som hørte til [[Slesvig]] [[bispestol]], fri fra al [[pålæg]] og [[tjeneste]], at de skulle stå under [[bispen]]s [[magt]] alene.
-* 1186 blev [[tiende]]r her påbudne, af hvilke [[biskoppen]] fik en halv del, [[præst]] og [[kirken]] delte resten. De modvillige blev satte i band.
-* 1188 begyndte man at holde årlig den 8. juli en fest til en nationalhelgen [[Sankt Kjeld]], som [[fordum]] havde været en [[adelsmand]], født i [[Venning]] ved [[Randers]].
-* 1201 kom den attende [[biskop]], navnlig Nicolaus 1., som tugtede de utugtige [[munke]].
-* 1213 døde [[dronning]] Margrethe i [[Ribe]], hun bliver ellers kaldet [[dronning Dagmar|Dagmar]].
-*
-(forkortet)
 ==== Kort [[udtog]] af dette [[amt]]s [[kirkehistorie]] ====
-I [[henseende]] til vore fædres [[gudsdyrkelse]] skulle være meget at [[skrive]], men lidt til læserens [[glæde]].
-Hvorledes det med de gamle [[kimbrere]]s [[gudstjeneste]] forholder sig, ved vi lidt eller intet af.
-[[Odin]] og hans tilhængere dyrkede [[solen]] og [[planet]]erne, og mente deres guder i [[menneskelig]] [[skikkelse]] ikke kunne afbildes.
-[[Templer]] byggede de ikke, men de dyrkede deres [[gud]]er ved [[ofring]]er på høje og i lundene, hvis [[spor]] endnu haves.
-[[Romerriget|Romerne]] lærte dem uden [[tvivl]] at [[bygge]] [[templer]] for guderne, og at afbilde guderne i figurer, [[solen]] i en [[mand]]s [[skikkelse]], [[månen]] i en [[kvinde]]s, [[Tyr (gud)|Tyr]] i et vilddyrs [[hud]], [[Odin]] i krigsudrustning.
-Luftens [[gud]] [[Thor]] på en [[trone]], til hvilken hvert niende år måtte ofres endog [[mennesker]], [[frieri]]s gudinde [[Freja]], som en bevæbnet [[mand]] med [[sværd]] og bue.
-Deres nattedans og liderligheds [[gud]] var Kom, det er [[Bakkus|Bacchus]].
-Når de døde mente de tapre at fare til [[Valhalla]], hvor de endnu holdt feltslag, åd og drak vel med [[Odin]].
-De feje og onde derimod skulle til [[Niflheim]], hvor [[angst]]ens gudinde [[Hel (Lokes datter)|Hala]] herskede.
-Når en verden forgik skulle hine komme til en bedre [[himmel]] kaldet [[Gimle (nordisk mytologi)|Gimle]], men de sidste til et værre sted [[Nastrond]].
-Nyfødte [[børn]] blev i [[vand]] dyppede og derved dem givet [[navn]].
-[[Ægtefolk]] blev endog efter [[templer]]s [[bygning]] viede under åben [[himmel]].
-Til deres berømmelse finder vi dog, at de har straffet [[synder]], krænkede [[kvinder]] blev [[dræbte]] og [[brændte]], og [[horkarl]]e ophængte.
-[[Morder]]e havde visse [[fristed]]er indtil deres [[sag]]s [[udførelse]], deres [[uskyldighed]] bevistes ved [[lod]]- eller kampfægtning, ved gloende [[jern]] at bære eller at gå på, [[stikke]] [[hånden]] i sydende [[vand]] og så videre, o svage [[retfærdighed]]!
-De døde [[legeme]]r, at de ikke skulle forhånes, blev [[brændte]], og [[aske]]n i en sort [[potte]] nedsat i en med [[marksten]]e indvendig fyldt høj, til hvilken hver [[stridsmand]] bar [[jord]] sammen i sin [[Hjelm (hovedbeklædning)|hjelm]].
-År 400 skal [[goter|goterne]]s [[biskop]] [[Wulfila|Ulphila]]s have oversat [[bibel|biblen]] i sit [[sprog]], og ellers ved omgang med englænderne blev den gode [[lærdom]] noget bekendt her i egnen.
-[[Sankt]] Ægistus 589, Koniochus, [[Sankt Willibrord|Willibrod]] 692, [[Willehad]], [[biskop]] [[Ebo af Rheims|Ebbo]], og flere lod sig vel høre her, men næsten forgæves, indtil [[sankt Ansgar]] år 826, som var noget lykkeligere, og blev disse landes [[metropolit]]an.
-[[Rimbert|Rembertus]] prædikede ordet [[frimodig]]t i [[Ribe Kirke]] år 860.
-[[Poppo]] gjorde mange [[jertegn]], [[prædikede]] og døbte ved [[Flensborg]] år 984, og blev [[biskop]].
-Her standsede den ubevægelige [[konning]] [[Otto 2. (Tysk-romerske rige)|Sven Otto]] noget den gode [[lærdom]], indtil [[gud]] ydmygede ham.
-Den store [[Knud den Store|kong Knud]] forsynede landet med lærde [[mænd]], og i det 12. [[sekel]] var landet med [[lærere]] velforsynet.
-Men hvor forfaldt disse [[hyrde]]r ikke til [[ledighed]], [[hovmod]] og vellyst.
-[[Slesvig]]s [[biskop]] selv var med at [[dømme]] lærdomsreformatoren [[Jan Hus]] til ilden, skønt han ikke forstod at [[læse]] 2 linjer af hans i bøhmisk [[sprog]] skrevne [[bøger]].
-År 1522 fremtrådte hr. [[Hermann Tast]], [[vikar|vicarius]] i [[Husum]] og hans [[medhjælper]] hr. [[Petrus Bockelmann|Pistorius]], og talte mod den forfaldne [[kristenhed]].
-[[Prins]] [[Christian 3.]] blev [[statholder]] i [[hertugdømmer]]ne, og som han i [[Tyskland]] havde fået smag på Luthers lære, begyndte med alvor at reformere [[kirken]], dels ved sin [[hofpræst]], dels ved de store [[mænd]] [[Ditlev Reventlow (kansler)|Ditlev Reventlow]] og [[Johan Rantzau]].
-De [[præster]], som ville kende og [[prædike]] [[sandheden]] og gøre [[prins]]en deres [[religion]]s [[ed]], fik på deres [[embede]]r nye [[bestalling]]er daterede 1528.
-[[Gud]] opvækker her [[fremdeles]] [[mænd]], der selv har smagt [[evangelie]]rs trøst, og som har lyst at sørge for herrens [[forløfte]].
-Så får da dette være nok af [[amtets]] [[almindelig]]e [[fortælling]]er.
 == <center>[[Haderslev Amt]]s [[historie]] i [[særdeleshed]]</center> ==
@@ Linje 508: / Linje 246: @@
 [[Kirken]], liggende på [[marken]], er en god stærk [[bygning]], uden [[tårn]], den har tilforn været [[hovedkirke]]n, men [[præsten]] bor nu ved sin anden [[kirke]] [[Hjortlund]].
-[[Præsten]] hr. [[Hans Andersen Munck|Munck]] har ziret den indvendig med opskrift på stedets [[præster]], og har på ''[[skriftestol]]en'' skrevet:
+[[Præsten]] hr. [[Hans Munch|Munck]] har ziret den indvendig med opskrift på stedets [[præster]], og har på ''[[skriftestol]]en'' skrevet:
 <blockquote>
 Hvo som [[misgerning]] vil fortie og [[fordølge]],
@@ Linje 538: / Linje 276: @@
 På ''[[sprinkelværk]]et'' op til [[alteret]]:
 <blockquote>
-Dette [[tralværk]] er bekostet 1719, da hr. [[Hans Andersen Munck|Munck]] var [[sognepræst]], og [[Nis Pedersen]] i [[Hjortvad]] og [[Søren Hansen]] af [[Villebøl]] var [[kirkeværge]]r etc.
+Dette [[tralværk]] er bekostet 1719, da hr. [[Hans Munch|Munck]] var [[sognepræst]], og [[Nis Pedersen]] i [[Hjortvad]] og [[Søren Hansen]] af [[Villebøl]] var [[kirkeværge]]r etc.
 </blockquote>
@@ Linje 554: / Linje 292: @@
 * ''[[Carsten Als|Karsten Als]]'', født i [[Skåne]], døde 1712.
 * ''[[Niels Christensen Theilmand|Niels Teilman]]'' fra [[Ribe]], døde 1713.
-* Hr. [[provst]] ''[[Hans Andersen Munck|Hans Munck]]'' fra [[Århus]]. Var i [[København]] pestpræst, og derefter forestod disse [[menigheder]] i 27 år, thi han døde 1740. Hans far, som var en god [[jurist]] og [[birkedommer]] havde ladet ham vel [[undervise]], så at han her i egnen var anset som en stor [[mand]].
+* Hr. [[provst]] ''[[Hans Munch|Hans Munck]]'' fra [[Århus]]. Var i [[København]] pestpræst, og derefter forestod disse [[menigheder]] i 27 år, thi han døde 1740. Hans far, som var en god [[jurist]] og [[birkedommer]] havde ladet ham vel [[undervise]], så at han her i egnen var anset som en stor [[mand]].
 * [[magister|Mag.]] ''[[Thomas Christiansen Andrup|Thomas Andrup]]'' født i [[Hunseby Sogn]] udi [[Lolland]], hvor [[pastor]] Niels Frandsen på sin [[alderdom]] fornøjede sig med at [[læse]] for ham. I nogle år var han [[rektor]] for [[Sæby]] [[skole]] i [[Jylland]], og blev derfra 1740 kaldet som [[præst]] til dette sted, hvor han ikke levede ét [[år]].
 * ''[[Peder Nielsen Thun|Peder Thun]]'' opretter ved et [[velsignet]] langt [[levned]] sine formænds korte [[tid]]. I sin fødeby [[Ribe]] var han nogen [[tid]] [[hører]] ved [[skolen]], og blev derfra kaldet som [[pastor]] for disse [[sogne]] 1741 den 8. dec. Fra ham som [[korrespondent]] i det 1769 i [[København]] [[oprettede]] [[det Kongelige Danske Landhusholdningsselskab|landhusholdningsselskab]] har vi det meget, som i de [[offentlige]] [[tidende]]r er skrevet om [[hornkvæg]]s [[inokulation]].
@@ Linje 582: / Linje 320: @@
 * Mag. ''[[Andreas Jacobsen Farsbøl|Andreas Farsbelius]]'', som døde 1584 den 14. februar.
 * Hr. ''[[Jacob Andreasen|Jacob]]'', den forriges svigersøn. Efterlod 3 sønner: én blev [[præst]] til Gammel [[Haderslev]], én blev archidiaconus i [[Haderslev]], den tredje succederede ham her, nemlig:
-* Mag. ''[[Andreas Jacobsen Lintrup|Andreas Lintrup]]'', [[herredsprovst]]. Fra ham ser vi et carmen gratulat, i P. Wandalini Paraphr. in Matthæum 1651. I den bedrøvlige [[krigstid]] 1658 og 59 led han mange [[ting]], og endelig døde han samme år.
+* Mag. ''[[Andreas Jacobsen Lintrup|Andreas Lintrup]], [[herredsprovst]]. Fra ham ser vi et carmen gratulat, i P. Wandalini Paraphr. in Matthæum 1651. I den bedrøvlige [[krigstid]] 1658 og 59 led han mange [[ting]], og endelig døde han samme år.
 * Hr. [[provst]] ''[[Jacob Sørensen Lintrup]]''. Far til bemeldte [[professor]] [[Lintrup]]. Var her henimod 20 år og døde 1679.
 * Mag. ''[[Christen Lauritzen Wellejus]]'' var fra 1679 til 1730, det er 51 år. [[Herredsprovst]]. Var født 1657 den 12. juni i [[Odense]], hvor hans far var [[stiftsprovst]]. Blev 1674 fra [[Odense Gymnasium]] [[student]]. Var siden kollega i [[Ribe Skole]], og da han var 22 år gammel til læreembedet ordineret, og da giftede sig her med Helene Kraglund fra [[Ribe Bispegård]]. Han stod i sær [[nåde]] hos [[Christian 5.]] og [[Frederik 4.]], og [[prædikede]] ofte for dem, men mest for [[dronning]] [[Charlotte Amalie af Hessen-Kassel|Charlotta Amalia]]. Men  han havde og adskillige store sorger. Hans [[præstehus]] afbrændte to gange, første gang 1681 og anden gang 17... Hans [[børn]] var hr. Peter til [[Fole]]. Hr. Lauritz til [[Føvling]], hr. Ludvig til [[Låstrup|Lustrup]], <ref>[[Låstrup]] i Sydvesthimmerland. </ref> [[præster]]. Lene gift med [[pastor]] Otto Stoud i [[Søndersø]].
@@ Linje 588: / Linje 326: @@
 * [[Provst]] ''[[Michael Christiansen Boysen|Michael Boysen]]'' eller Boethius fra 1732 [[præst]] til stedet. Født i [[Rødding]] [[præstegård]]. Her trådte han i ægteskab med Lene Stoud (en datter af [[pastor]] [[Peter Otto]] Stoud til [[Søndersø]] i Fyn), som døde 1744.
-===== [[Hjerting Sogn ved Rødding|Hjerting Sogn]] =====
+===== [[Hjerting Sogn (Vejen Kommune)|Hjerting Sogn]] =====
 Har [[navn]] af Herthus, en stor gudinde for det nordiske [[folk]], andre skriver hende [[Hertha|Herthe]].
-Navnet siger da Herthes [[eng]]. Hun er [[frugtbarhed]]s gudinde, eller romernes [[Ceres (gudinde)|Ceres]].
+Navnet siger da Herthes [[eng]]. Hun er [[frugtbarhed]]s gudinde, eller romernes [[Ceres]].
 Stedet ligger 4¾ [[mil]] nordvest for [[Haderslev]].
@@ Linje 606: / Linje 344: @@
 Her er vist ellers et Fares Sted, [[formedelst]] [[Vesterhavet]]s [[oversvømmelse]], hvorpå for få år, nemlig [[nytår]]s [[nat]] 1764 man havde bedrøvelige prøver, flere ses i forrige § 9.
 År 1634 natten imellem den 10. og 11. oktober blev [[formedelst]] vands [[oversvømmelse]] af hele [[sognet]] alene 30 [[mennesker]] reddet.
-<ref> [[Anden store manddrukning]] </ref>
+<ref name=> [[Anden store manddrukning]] </ref>
 [[Sognets]] [[indbyggere]] beløber sig til 560 [[mennesker]].
-<ref>
+<ref name=>
 Man regner ellers her 55 Rantzau [[tjenere]], 276 [[Riberhus]] [[tjenere]] og 75 [[Haderslev]]er over 12 år gamle.
 </ref>
@@ Linje 618: / Linje 356: @@
 [[Farup Kirke]] ligger over 7 [[mil]] nordvest for [[Haderslev]], men kun en lille halv [[mil]] nordvest [[Ribe]].
 Denne smukke kirkes [[tårn]] står på [[kirkens]] [[søndre]] side (hvilket skal betyde den sidste [[kirke]] i [[Sønderjylland]]).
-Og den første [[kirke]], nemlig [[Vilslev]] på hin side [[Skodborg Å]], i [[Nørrejylland]], har sit [[tårn]] derimod igen på den nørre side af [[kirken]].
+Og den første [[kirke]], nemlig [[Vilslev]] på [[hin]] side [[Skodborg Å]], i [[Nørrejylland]], har sit [[tårn]] derimod igen på den nørre side af [[kirken]].
 Indfaldet er af de gamle artigt nok.
@@ Linje 631: / Linje 369: @@
 * Hr. [[provst]] ''[[Jørgen Iversen Ravn|Jørgen Raun]]'' fra Gammel Haderslev [[Præstegård]]. Blev 1695, to uger efter pinsefesten indsat af amtsinspektøren d. Johan Møller fra [[Haderslev]], og giftede sig med sin [[formand]]s [[kære]] Gunder, men hans egen far [[trolovede]] ham med den anden [[hustru]] Anna Maria N., og han blev far til  13 [[børn]]. Hans [[præstegård]] afbrændte 1731, men han var altid uforsagt, han købte [[Lundgård]], og boede der tryggelig, til han døde 1734 den 16. okt., men hans [[enke]] levede til 1759.
 * ''[[Adam Mortensen Thillerup|Adam Thillerup]]'' fra 1735 til 1738. Opbyggede i sin korte [[tid]] den afbrændte [[præstegård]]. [[Provst]] [[Jørgen Jørgensen Korsør|Raun]]s mange utugtede [[børn]] drillede denne fromme [[mand]] med så mange [[chikane]]r og [[processer]], så han anråbte [[kongen]] at slippe herfra, og han blev [[kapellan]] til [[Kerteminde]]. I [[hensigt]] på ham skriver også [[eftermand]]en i [[ministerialbog]]en: [[Gud]] bevare mig fra [[processer]].
-* Hr. ''[[Augustus Nielsen Henriksen|Augustinus Henrichsen]]'', [[bror]] til hr. [[konferensråd]] Henrich Hielsmstierne, en søn af hr. [[justitsråd]] og [[rådmand]] Niels Henrichsen i [[København]]. Blev efter nogen års udenslands [[rejse]] i sit 30. år [[kapellan]] i [[Kerteminde]], men [[straks]] omvekslede med forrige hr. Thillerup, og kom til dette sted, hvor han giftede sig med [[dr.med.]] af [[Tønder]] N. datter, og avlede med hende en datter, som blev gift med [[pastor]] Top i [[Ærøskøbing]]. Hr. Henrichsen for [[fort]] at [[bygge]] på [[præstegården]], men år 1753 søgte og erlangte han [[kald]] til de to store [[sogne]] [[Rise]] og [[Marstal]] på [[Ærø]]. Han blev også ked af dette sted, søgte og blev 1766 [[præst]] til [[Idestrup]] på [[Falster]], hvor han døde 1770 den 27. april. <br>Denne opvakte Jesu [[tjener]] og sandheds [[lærer]] var til sin [[tid]] i [[Farup]] et skinnende [[lys]]. Med de mæhriske brødre her i egnen holdt han [[venskab]], men han veg aldrig fra de [[åbenbare]]de [[sandhed]]er. <br> Vi har ellers fra ham: [[Panegyrik|Panegyricus]] ad [[natalem]] [[Christian 6.|Christiani VI]]. 1732. Giesæ. <ref name=> [[Jens Worm|Worm]]s [[leksikon]] p. 429. [https://archive.org/stream/forsgtiletlexic00wormgoog#page/n461/mode/1up] </ref>
+* Hr. ''[[Augustus Nielsen Henriksen|Augustinus Henrichsen]]'', [[bror]] til hr. [[konferensråd]] Henrich Hielsmstierne, en søn af hr. [[justitsråd]] og [[rådmand]] Niels Henrichsen i [[København]]. Blev efter nogen års udenslands [[rejse]] i sit 30. år [[kapellan]] i [[Kerteminde]], men [[straks]] omvekslede med forrige hr. Thillerup, og kom til dette sted, hvor han giftede sig med [[dr.med.]] af [[Tønder]] N. datter, og avlede med hende en datter, som blev gift med [[pastor]] Top i [[Ærøskøbing]]. Hr. Henrichsen for [[fort]] at [[bygge]] på [[præstegården]], men år 1753 søgte og erlangte han [[kald]] til de to store [[sogne]] [[Rise]] og [[Marstal]] på [[Ærø]]. Han blev også ked af dette sted, søgte og blev 1766 [[præst]] til [[Idestrup]] på [[Falster]], hvor han døde 1770 den 27. april. <br>Denne opvakte Jesu [[tjener]] og sandheds [[lærer]] var til sin [[tid]] i [[Farup]] et skinnende [[lys]]. Med de mæhriske brødre her i egnen holdt han [[venskab]], men han veg aldrig fra de [[åbenbare]]de [[sandhed]]er. <br> Vi har ellers fra ham: [[Panegyrik|Panegyricus]] ad [[natalem]] [[Christian 6.|Christiani VI]]. 1732. Giesæ. ([[Jens Worm|Worm]]s [[leksikon]] p. 429)
 * Hr. [[provst]] ''[[Carsten Volquartz|Carsten Volqvartz]]'', født 1722 den 1. januar i [[Trondhjem]], hvor hans far var [[købmand]]. Fra sin fødeby blev han 1740 [[student]], og efter tre års fuldendt cursum academicum i [[København]] rejste han hjem, og blev kaldet som [[residerende kapellan]] til [[Skogn]] i [[Trondhjems Stift]] 1745, hvortil han blev ordineret af [[stiftsprovst]] hr. Jacob Tode i hr. [[biskop]] Harboes [[fraværelse]]. År 1747 giftede han sig med Margrete Bork Hagerup, en datter af [[pastor]] Hagerup i [[Skogn]], og har avlet med hende mange [[børn]]. År 1753 blev han fra [[Norge]] kaldt til [[Jylland]], til dette sted, hvor han fuldendte den nu stående [[prægtig]]e [[præstegård]]s [[bygning]]. Han er nu fra 1770 den 30. marts [[sognepræst]] i [[Kolding]].
 * Hr. ''[[Laurids Grundahl|Laurits Grundahl]]'' fra [[Vejle]], blev fra [[amanuensis]] [[tjeneste]] hos [[biskoppen]] i [[Ribe]], kaldet som [[pastor]] til dette sted 1770 den 30. marts, og [[gud]] lade ham i mange år leve her for at nå sine redelige hensigter. Længe siden, jeg glædede mig så meget ved nogens forfremmelse til [[lærer]]-[[embede]]t, som ved dennes: [[Falskhed]] gøres her til skamme, ægtefolk har her et par at spejle sig udi, her finder den mismodige velment opmuntring etc.
@@ Linje 641: / Linje 379: @@
 ==== [[Efterretninger]] om [[lærd]]e [[mænd]] fra [[Haderslev Amt]] ====
-==== Om [[strøgods]]et ====
+==== Om dette [[amt]]s [[strøgods]] ====
-Udenfor disse 7 [[herreder]]s [[grænse]]r er endnu noget såkaldt [[strøgods]], som fra gammel [[tid]] yder [[skatter]] og [[afgifter]] til [[Haderslev Amtstue]] indtil denne [[dag]], og dette [[gods]] er:
-# [[Strandelhjørn]]s [[distrikt]], hvis [[kongelige]] [[ridefoged]], som tillige er [[sognefoged]], bor i [[Strandelhjørn]]. [[Distriktet]] er i [[Sønder Rangstrup Herred]] [[beliggende]] i [[Åbenrå Amt]] og indeholder følgende [[steder]]:
-## I [[Øster Løgum Sogn|Løgum Sogn]]: [[Tyrholm]] 2 [[huse]], Ravnbjerg 4, [[Hjarup]] 4 huse
-## I [[Hellevad Sogn ved Rødekro|Hellevad Sogn]]: Øbening 1 hus
-## I [[Bevtoft Sogn]]: [[Strandelhjørn]] 18 [[huse]].
-#:Disse [[steder]] [[bruger]] 4½ plove efter sidst indrettede [[matrikel]]
-# [[Bolderslev]] [[distrikt]], bestående af 63 [[gårde]] og [[huse]], og har ligeledes sin [[ridefoged]], boende i [[Bolderslev]], indbefatter disse [[steder]] og [[gårde]]:
-## I [[Rise Herred]], [[Bjolderup Sogn]], [[Åbenrå Amt]]: [[Bolderslev]] by 35 [[huse]], [[Mellerup]] 5, [[Hjolderup]] 2, [[Todsbøl]] 2, [[Raved]] 1 sted, Tagebøl ..., [[Bolderslev]] [[møller]], Jordkær by 1 [[hus]], Nørenleben 1 og Sønderenleben 1 [[hus]]
-## I [[Sønder Rangstrup Herred]], [[Hellevad Sogn ved Rødekro|Hellevad Sogn]]: [[Klovtoft]] by 6 huse
-## I [[Slogs Herred]] i [[Tønder Amt]]: [[Lendemark]] by 1 [[hus]], [[Tinglev]] 2, Holebøl (?) 1 og Steinberg [[Kro]]
-# [[Genner]] [[distrikt]], [[beliggende]] i [[Åbenrå Amt]] og består af 48 [[steder]], hvis [[ridefoged]] eller [[sognefoged]] bor i [[Genner]] by. [[Steder]]ne ligger:
-## I [[Rise Herred]], [[Løjt Sogn]]: [[Stolliggård, Løjt|Stolliggård]] 7 [[gårde]], [[Nørby]] 5 [[steder]] og [[Fladsten]]
-## I [[Sønder Rangstrup Herred]], [[Øster Løgum Sogn|Løgum Sogn]]: [[Løgum]] by 10 [[steder]], [[Genner]] 21, [[Hesselbjerg]] 1, runde [[møllen]] og [[Hovslund]]
-# Af [[Møgeltønder Sogn]]: [[Bønderby]] 4 [[steder]]
-# Af [[Rømø]], liggende i [[Vesterhavet]] ud for [[Brøns]] og [[Skærbæk]], dens nordre del: [[Kongsmark]] by 50 [[gårde]] og [[hus]]e, [[Tvismark]] 25, [[Boldilmark]] 8, [[Toftum]] 9, [[Juvre]] 8. (?) under [[Hviding Herred]]s [[jurisdiktion]]
-# Til [[Haderslev]] [[brandkasse]] [[hører]] af [[Ribe]] [[hovedsogn]]: [[Øster Vedsted]] 21 huse, [[Inder Bjerrum]] 4
-# Udi [[Haderslev Amt]] bor nogle få, som [[hører]] til Carlswrå [[fogderi]], under Mohrkirke, [[Tønder Amt]] (?)
 == Noter ==