Forskel mellem versioner af "Topografi 1775 Haderslev Amt"

Skift til: navigering, søgning
 
Linje 1: Linje 1:
 
== [[Haderslev Amt]]s [[historie]] i [[almindelighed]] ==
 
== [[Haderslev Amt]]s [[historie]] i [[almindelighed]] ==
 
<center>§ 1.</center>
 
<center>§ 1.</center>
[[Haderslev Amt]], som er det største [[amt]] i de [[danske]] provinser, har [[Lillebælt|Bæltet]] til [[grænse]] mod østen og mod [[vesten]] [[Nordsøen]] (som indbyggerne kalder [[Vesterhavet]]). Mod [[sønden]] støder den mod [[Løgumkloster Amt]] og mod [[norden]] til [[Nørrejylland]].
+
[[Haderslev Amt]], som er det største [[amt]] i de [[danske]] [[provinser]], har [[Lillebælt|Bæltet]] til [[grænse]] mod østen og mod [[vesten]] [[Nordsøen]] (som [[indbyggerne]] kalder [[Vesterhavet]]). Mod [[sønden]] støder den mod [[Løgumkloster Amt]] og mod [[norden]] til [[Nørrejylland]].
  
[[Amtet]] udgør 800 plove, der er lidtover 9033 td. [[hartkorn]]. Beregningen var tilforn 1100, og efter den gamle [[matrikel]] 1563½ plove (af hvilke er 13¾ frie plove, 7 plove på [[Haderslev]] slotsgrund, 16 ny [[Gram Herred]]s plove og 1<small><sup>9</sup>/<sub>16</sub></small>, hvormed [[amtets]] [[vestre]] del har forøget sig), foruden 30 plove, som [[hører]] under [[Schackenborg]] og [[Gramgård]] over 20 til Rantzaugods.
+
[[Amtet]] udgør 800 plove, der er lidt over 9033 td. [[hartkorn]]. Beregningen var tilforn 1100, og efter den gamle [[matrikel]] 1563½ plove (af hvilke er 13¾ frie plove, 7 plove på [[Haderslev]] slotsgrund, 16 ny [[Gram Herred]]s plove og 1<small><sup>9</sup>/<sub>16</sub></small>, hvormed [[amtets]] [[vestre]] del har forøget sig), foruden 30 plove, som [[hører]] under [[Schackenborg]] og [[Gramgård]] over 20 til Rantzaugods.
  
 
[[Amtet]] er 45 kvadratmile, stærkt [[bebygget]], og intet [[amt]] bliver for sin størrelse, [[verdslig]] og [[gejstlig]] [[jurisdiktion]]s indretninger og andre gjorte [[forandringer]], en [[historie]] mere [[værdig]].
 
[[Amtet]] er 45 kvadratmile, stærkt [[bebygget]], og intet [[amt]] bliver for sin størrelse, [[verdslig]] og [[gejstlig]] [[jurisdiktion]]s indretninger og andre gjorte [[forandringer]], en [[historie]] mere [[værdig]].
  
[[Amtet]] udgør hele syv [[herreder]], af hvilke de to, nemlig [[Haderslev]] og [[Tyrstrup]] udgør [[Haderslevhus Len]], men de øvrige fem herreder kaldes [[Tørning Len]]. Dog ligger i [[Tørning Len]] en del, som [[hører]] under [[Riberhus Amt]], såsom [[Ribe]] [[stad]] selv, som med sin cirkel eller [[distrikt]] ligger [[ret]] i skellet mellem [[Kalvslund]] og [[Hviding]] herreder, [[item]] [[Riberhus Birk]], St. Catharinæ [[Sogn]] 36 td. [[hartkorn]], [[Gram Birk]], i [[Gram]] 8 td., og [[Ødis]] 28 td., [[Lustrup Birk]], [[Seem]] [[Sogn]] 159 td. og derover St. Catharinæ [[Sogn]] 58 td. [[hartkorn]].
+
[[Amtet]] udgør hele syv [[herreder]], af hvilke de to, nemlig [[Haderslev]] og [[Tyrstrup]] udgør [[Haderslevhus Len]], men de øvrige fem herreder kaldes [[Tørning Len]]. Dog ligger i [[Tørning Len]] en del, som [[hører]] under [[Riberhus Amt]], såsom [[Ribe]] [[stad]] selv, som med sin cirkel eller [[distrikt]] ligger [[ret]] i skellet mellem [[Kalvslund]] og [[Hviding]] herreder, [[item]] [[Riberhus Birk]], [[St. Catharinæ Sogn]] 36 td. [[hartkorn]], [[Gram Birk]], i [[Gram]] 8 td., og [[Ødis]] 28 td., [[Lustrup Birk]], [[Seem]] [[Sogn]] 159 td. og derover [[St. Catharinæ Sogn]] 58 td. [[hartkorn]].
  
 
Fire og tresindstyve [[kirker]] indbefatter dette [[amt]], hvilke hver for sig siden, hver til sit [[herred]], anføres.
 
Fire og tresindstyve [[kirker]] indbefatter dette [[amt]], hvilke hver for sig siden, hver til sit [[herred]], anføres.
  
I gamle dage var provinserne inddelte i sysler. [[Sjælland]] udgjorde [[Vester]]- [[Øster]]- og Middelsyssel.
+
I gamle dage var [[provinser]]ne inddelte i sysler. [[Sjælland]] udgjorde [[Vester]]- [[Øster]]- og [[Medelsyssel]].
[[Nørrejylland]] var delt i ni sysler, således var der også i den del vi nu nævner [[hertugdømmet]] [[Slesvig]].
+
[[Nørrejylland]] var delt i ni [[sysler]], således var der også i den del vi nu nævner [[hertugdømmet Slesvig]].
Her finder vi Bar, Baring eller [[Borg]] [[Syssel]], det er netop de 34 [[kirker]], som nu udgør [[Haderslev]] [[Provsti]].
+
Her finder vi Bar, Baring eller [[Barvid Syssel|Borg Syssel]], det er netop de 34 [[kirker]], som nu udgør [[Haderslev Provsti]].
Sønderjyllands [[Syssel]], det var alle [[amtets]] øvrige [[sogne]], tillige med [[Ribe]] selv og [[Seem]] [[Sogn]].
+
[[Sønderjylland]]s [[Syssel]], det var alle [[amtets]] øvrige [[sogne]], tillige med [[Ribe]] selv og [[Seem Sogn]].
  
 
Den [[inddeling]] i sysler tilskrives [[Harald Blåtand]], som døde år 980, og var en [[gejstlig]] [[inddeling]]. Sysselnavnet bruges ikke mere.
 
Den [[inddeling]] i sysler tilskrives [[Harald Blåtand]], som døde år 980, og var en [[gejstlig]] [[inddeling]]. Sysselnavnet bruges ikke mere.
  
 
<center>§ 2.</center>
 
<center>§ 2.</center>
Højere op i tiden bliver vanskeligt at kende dette [[stykke]] [[land]]. Vel er bekendt, at her var cimbernes [[land]]. Den cimberske [[halvø]] er Jyllands gamle [[navn]]. Hvorledes [[omtrent]] 150 år før [[Kristi]] fødsel dette lands indbyggere skrækkede det mægtige [[Rom]], er vel bekendt. Ptolemæus og Venera. Beda gør sig umage at kende dette steds gamle [[beboere]] og slutningen bliver: Blanding af sachser, angler og jyder. Anglerne satte de især i denne [[strækning]], og da de ginge bort til [[England]], skal jyderne have rykket fra [[Nørrejylland]] i deres sted, som har begyndt at [[bygge]] og [[dyrke]].
+
Højere op i tiden bliver vanskeligt at kende dette [[stykke]] [[land]]. Vel er bekendt, at her var cimbernes [[land]]. Den cimberske [[halvø]] er Jyllands gamle [[navn]]. Hvorledes [[omtrent]] 150 år før [[Kristi]] fødsel dette [[land]]s [[indbyggere]] skrækkede det mægtige [[Rom]], er vel bekendt. [[Ptolemæus]] og venerable [[Beda]] gør sig umage at kende dette steds gamle [[beboere]] og slutningen bliver: Blanding af sachser, angler og jyder. Anglerne satte de især i denne [[strækning]], og da de ginge bort til [[England]], skal jyderne have rykket fra [[Nørrejylland]] i deres sted, som har begyndt at [[bygge]] og [[dyrke]].
  
Førhen har her været i [[amtet]] adskillige priviligere [[adelige]] godser, men de er indløste i de senere tider af [[hertug]] Hans på [[Haderslev]] [[Slot]] og af kongerne. Og man kender her ikkun Gramgård med 30 plove, [[item]] [[Høgsbro]], [[Vesterbæk]] og [[Spandet]] med 20 plove.
+
Førhen har her været i [[amtet]] adskillige priviligere [[adelige]] [[godser]], men de er indløste i de senere tider af [[Hans den Ældre|hertug Hans]] på [[Haderslev Slot]] og af kongerne.
 +
Og man kender her ikkun [[Gramgård]] med 30 plove, [[item]] [[Høgsbro]], [[Vesterbæk]] og [[Spandet]] med 20 plove.
  
 
<center>§ 3.</center>
 
<center>§ 3.</center>
Frugtbare [[jorder]], som giver [[hvede]] og [[byg]], ærter og [[boghvede]] og så [[fremdeles]], græsgange hvorpå fødes [[kvæg]] i stor [[mængde]], [[item]] de fiskerigeste søer og vande glæder [[enhver]] beskuer, ikke at glemme de tykkeste [[skove]], hvor vilde dyr små og store vrimler, og mange tusinde [[svin]] fødes.
+
Frugtbare [[jorder]], som giver [[hvede]] og [[byg]], ærter og [[boghvede]] og så [[fremdeles]], græsgange hvorpå fødes [[kvæg]] i stor [[mængde]], [[item]] de fiskerigeste [[sø]]er og vande glæder [[enhver]] beskuer, ikke at glemme de tykkeste [[skove]], hvor vilde dyr små og store vrimler, og mange tusinde [[svin]] fødes.
  
De skadeligste dyr for [[kornet]] er vildsvinene og for [[kvæget]] ulvene.
+
De skadeligste dyr for [[kornet]] er [[vildsvin]]ene og for [[kvæget]] [[ulv]]ene.
  
Indbyggerne her står sig i [[almindelighed]] vel, hvortil også fælledskabets [[ophævelse]] i årene især 1739 og 1740 (da over tusinde såkaldte lykker blev indrettede med [[grøfter]] og [[levende]] gærder), ikke har gjort lidt. Så har de og adskillige [[friheder]], såsom de ligger i [[hertugdømmet]] [[Slesvig]], og er fri for den store kvægtold, nemlig 5 rd. for et par [[stude]], som jyderne må [[betale]] i [[Kolding]], hvis de ville drive [[handel]] med dem i de [[tyske]] provinser etc. Deres [[skatter]], [[skattekorn]] og [[fourage]]-leverance er jævnet efter plovene, og for resten besværer dem ingen. Den største [[klage]] man [[hører]], er, at den rigeste bondes søn ingenlunde er befriet fra soldaterne, endskønt mangen end gerne ville [[betale]] henimod tusinde [[rigsdaler]] for ham, og [[sligt]] er retfærdigt.
+
Indbyggerne her står sig i [[almindelighed]] vel, hvortil også fælledskabets [[ophævelse]] i årene især 1739 og 1740 (da over tusinde såkaldte [[lykke]]r blev indrettede med [[grøfter]] og [[levende]] [[gærde]]r), ikke har gjort lidt.
 +
Så har de og adskillige [[friheder]], såsom de ligger i [[hertugdømmet Slesvig]], og er fri for den store kvægtold, nemlig 5 rd. for et par [[stude]], som jyderne må [[betale]] i [[Kolding]], hvis de ville drive [[handel]] med dem i de [[tyske]] [[provinser]] etc.
 +
Deres [[skatter]], [[skattekorn]] og [[fourage]]-leverance er jævnet efter plovene, og for resten besværer dem ingen.
 +
Den største [[klage]] man [[hører]], er, at den rigeste bondes søn ingenlunde er befriet fra [[soldater]]ne, endskønt mangen end gerne ville [[betale]] henimod tusinde [[rigsdaler]] for ham, og [[sligt]] er retfærdigt.
  
 
<center>§ 4.</center>
 
<center>§ 4.</center>
Hans [[majestæt]] [[kongen]] lader begge hertugdømmer regere ved en [[statholder]], som fra 1768 er [[prins Carl]] af [[Hessen]].
+
Hans [[majestæt]] [[kongen]] lader begge [[hertugdømme]]r regere ved en [[statholder]], som fra 1768 er [[prins]] [[Carl af Hessen]].
  
 
Den [[kongelige]] [[regering]]
 
Den [[kongelige]] [[regering]]
Linje 45: Linje 49:
  
 
== Noter ==
 
== Noter ==
[[P. Rhode]]: '[[Haderslev Amt]]s Beskrivelse'. (1775/1942)
+
[[Peder Christian Rhode|P. Rhode]]: '[[Haderslev Amt]]s [[Beskrivelse]]'. (1775/1942)
  
 
[[kategori:Topografi]]
 
[[kategori:Topografi]]
 
[[kategori:Haderslev Amt]]
 
[[kategori:Haderslev Amt]]

Versionen fra 16. maj 2014, 15:40

Haderslev Amts historie i almindelighed

§ 1.

Haderslev Amt, som er det største amt i de danske provinser, har Bæltet til grænse mod østen og mod vesten Nordsøen (som indbyggerne kalder Vesterhavet). Mod sønden støder den mod Løgumkloster Amt og mod norden til Nørrejylland.

Amtet udgør 800 plove, der er lidt over 9033 td. hartkorn. Beregningen var tilforn 1100, og efter den gamle matrikel 1563½ plove (af hvilke er 13¾ frie plove, 7 plove på Haderslev slotsgrund, 16 ny Gram Herreds plove og 19/16, hvormed amtets vestre del har forøget sig), foruden 30 plove, som hører under Schackenborg og Gramgård over 20 til Rantzaugods.

Amtet er 45 kvadratmile, stærkt bebygget, og intet amt bliver for sin størrelse, verdslig og gejstlig jurisdiktions indretninger og andre gjorte forandringer, en historie mere værdig.

Amtet udgør hele syv herreder, af hvilke de to, nemlig Haderslev og Tyrstrup udgør Haderslevhus Len, men de øvrige fem herreder kaldes Tørning Len. Dog ligger i Tørning Len en del, som hører under Riberhus Amt, såsom Ribe stad selv, som med sin cirkel eller distrikt ligger ret i skellet mellem Kalvslund og Hviding herreder, item Riberhus Birk, St. Catharinæ Sogn 36 td. hartkorn, Gram Birk, i Gram 8 td., og Ødis 28 td., Lustrup Birk, Seem Sogn 159 td. og derover St. Catharinæ Sogn 58 td. hartkorn.

Fire og tresindstyve kirker indbefatter dette amt, hvilke hver for sig siden, hver til sit herred, anføres.

I gamle dage var provinserne inddelte i sysler. Sjælland udgjorde Vester- Øster- og Medelsyssel. Nørrejylland var delt i ni sysler, således var der også i den del vi nu nævner hertugdømmet Slesvig. Her finder vi Bar, Baring eller Borg Syssel, det er netop de 34 kirker, som nu udgør Haderslev Provsti. Sønderjyllands Syssel, det var alle amtets øvrige sogne, tillige med Ribe selv og Seem Sogn.

Den inddeling i sysler tilskrives Harald Blåtand, som døde år 980, og var en gejstlig inddeling. Sysselnavnet bruges ikke mere.

§ 2.

Højere op i tiden bliver vanskeligt at kende dette stykke land. Vel er bekendt, at her var cimbernes land. Den cimberske halvø er Jyllands gamle navn. Hvorledes omtrent 150 år før Kristi fødsel dette lands indbyggere skrækkede det mægtige Rom, er vel bekendt. Ptolemæus og venerable Beda gør sig umage at kende dette steds gamle beboere og slutningen bliver: Blanding af sachser, angler og jyder. Anglerne satte de især i denne strækning, og da de ginge bort til England, skal jyderne have rykket fra Nørrejylland i deres sted, som har begyndt at bygge og dyrke.

Førhen har her været i amtet adskillige priviligere adelige godser, men de er indløste i de senere tider af hertug HansHaderslev Slot og af kongerne. Og man kender her ikkun Gramgård med 30 plove, item Høgsbro, Vesterbæk og Spandet med 20 plove.

§ 3.

Frugtbare jorder, som giver hvede og byg, ærter og boghvede og så fremdeles, græsgange hvorpå fødes kvæg i stor mængde, item de fiskerigeste søer og vande glæder enhver beskuer, ikke at glemme de tykkeste skove, hvor vilde dyr små og store vrimler, og mange tusinde svin fødes.

De skadeligste dyr for kornet er vildsvinene og for kvæget ulvene.

Indbyggerne her står sig i almindelighed vel, hvortil også fælledskabets ophævelse i årene især 1739 og 1740 (da over tusinde såkaldte lykker blev indrettede med grøfter og levende gærder), ikke har gjort lidt. Så har de og adskillige friheder, såsom de ligger i hertugdømmet Slesvig, og er fri for den store kvægtold, nemlig 5 rd. for et par stude, som jyderne må betale i Kolding, hvis de ville drive handel med dem i de tyske provinser etc. Deres skatter, skattekorn og fourage-leverance er jævnet efter plovene, og for resten besværer dem ingen. Den største klage man hører, er, at den rigeste bondes søn ingenlunde er befriet fra soldaterne, endskønt mangen end gerne ville betale henimod tusinde rigsdaler for ham, og sligt er retfærdigt.

§ 4.

Hans majestæt kongen lader begge hertugdømmer regere ved en statholder, som fra 1768 er prins Carl af Hessen.

Den kongelige regering


(forkortet)


Haderslev Amts historie i særdeleshed

Noter

P. Rhode: 'Haderslev Amts Beskrivelse'. (1775/1942)