13. marts 1943 – Sabotagen

Møbelfabrikken ødelagt ved Ildebrand i nat

De to automobilværksteder blev ligeledes hærget af branden, flere biler blev ødelagt. – Snedkermester Nielsens lokaler og biografen undgik ilden. Gasværket og Grosserer L.C. Nielsens Ejendom var stærkt truet

I nat ved ettiden vågnede ripenserne ved brandbilens tuden gennem bygen og kort efter hørtes man et par voldsomme brag.

Det gik hurtigt over hele byen, at der var brand i Crome og Goldschmidts gamle fabriksbygning, hvor møbelfabrikken, Ford og Ribe Automobillager har til huse.

I den stille nat lyste flammerne op over byen og i kvarterne omkring brandstedet var det så klart som det var dag. Det letfængelige og brandbare materiale gav ilden rig næring, og luerne gik højt mod himlen, samtidig med at der blev sendt en regn af gnister op i luften. Branden frembød et fantastisk skue i natten, men med den voldsomme magt ilden havde fat var der intet andet for brandkorpset at gøre, end at søge at begrænse ilden. (Fortsættes under billedet)

En politipatrulje opdagede ilden

En politipatrulje, der ved ettiden kom forbi bygningen, bemærkede, at det brændte flere steder i komplekser bl.a. på første sal i møbelfabrikkens lokaler og hos Ford. (Forsættes under billedet)

Den slog omgående alarm til Ribe Brandkorps og Falck, der begge hurtigt mødte frem med alt materiel og kl. 1.22 havde man den første slange inde på brandstedet, og i løbet af et øjeblik var der sat fem stråler ind ved Ribe Automobillager, idet man hurtigt kunne se, at der ikke var meget at gøre ved det luende bål, som bygningen frembød. Det gjaldt om at begrænse ilden, så den ikke nåede ind til Snedkermester Nielsens lokaler og biografen.

Eksplosionen fra iltflaskerne slyngede to brandmænd bort

Kort efter brandkorpsets ankomst eksploderede to iltflasker med så voldsomme brag, at de nærliggende huse rystede. Lufttrykket ved eksplosionen var så kraftig, at to brandmænd blev slynget ud på gaden.

Med mellemrum hørtes små eksplosioner inde fra det knitrende bål, når ilden bragte de i værkstedet stående automobiler til at eksplodere. Længe varede det ikke, før taget styrtede ned i flammerne og de gabende mure omsluttede ilden, der lyste gennem jernvinduerne og op mod himlen. I tagrenden ved Automobilhandler Holms værksted brændte flammerne blåt med olie og benzin, der var blevet slynget op i tagrenden. (Fortsættes under billedet)

Der kommer forstærkning fra andre byer

Pr. telefon havde man tilkaldt brandkorpsene fra Esbjerg og Varde, Falck fra Bramming og CBU kolonnen fra Haderslev samt Zonen fra Haderslev, så det var et anseeligt antal slager, der blev lat ud, da hjælpekorpsene hurtigt nåede frem.

Ribe Politikorps medlemmer var mødt op og deltog i afspærrings- og oprydningsarbejdet samt hjalp, hvor de kunne.

Dr. Svith mødte sammen med spejdernes hjælpekorps, og de raske drenge var på færde alle vegne som stafetter og som hjælp ved oppumpningen af vandet. Vand var der heldigvis nok af, man havde anbragt pumperne ved Dagmarsbroen og Kurveholmen og det var anseelige portioner vand, der blev dynget op på det store bål.

Alle Ribes CB’er (Civile Betjente, Red.) var naturligvis mødt fuldtalligt og blev sat ind på de forskellige poster.

Gasværket og L.C. Nielsens ejendom i farezonen

Varmen og den stærke regn af gnister frembød naturligvis stor fare for de nærliggende ejendomme, selv om de ikke var så direkte truet som snedkermester Nielsens værksted.

Med flere sprøjter blev brandkorpset sat ind for at forhindre ilden i at brede sig til disse ejendomme.

To brandmænd blev placeret på taget af L.C. Nielsens ejendom og sprøjtede uafladelig på taget. Dette var så varmt, at vandet dampede omkring de to mænd. Men det lykkedes at holde ildne borte fra taget selv om enkelte gnister var ved at fænge.

Lejligheden rømmes for indbo

Efter henstilling fra brandinspektøren begyndte man at rydde grosseer L.C. Nielsens lejlighed for møbler og andet af værdi.

Lageret var det håbløst at begynde at bære ud på, idet man, hvis ilden virkelig fik fat, ikke kunne nå at få ret meget ud.

Mange biler brændt

Et af de første stedet, man observerede ilden ,var i Fords værksted, og det var håbløst at tænke på at få de mange biler ud, derimod lykkedes det at redde firmaets papirer, bøger og pengeskab. I garagen stod bl.a. en ny lastbil, tilhørende tømmerhandler G. Husted Christensen til en værdi af 35.000 kr. Bilen var på værkstedet for at få installeret generator. (Fortsættes under billedet)

Dr. J. Chr. Agerbæks vedkendte lille gule vogn blev ligeledes flammernes bytte ligesom en bil, tilhørende murermester Blom.

Automobilhandler Holm havde for nyligt fået sin forsikring sat betydeligt op, så det formodes at assurancen dækker brandskaden.

Forgæves forsøg på at redde et pengeskab

Men til gengæld var der kun beskadiget en bil, men desværre adskillige maskiner og en traktor.

Ribe Automobillager har ligeledes været ude for en slem overlast, men det lykkedes dog at begrænse ilden her, og man var til morgen ikke klar over, om de mange landbrugsmaskiner havde taget skade, i hvert fald har de været ude for en svær belastning af røg og vand.

Det er senere konstateret, at landsbrugsmaskinerne er ret medtagne. En traktor, tilhørende enkefru Lassen, Kærbøl, er brændt.

Direktør Dahl oplyser på vor forespørgsel, at varelageret i den brændte bygning er forsikret for 60-70.000,- kr. Driftstabet bliver for Direktør Dahl som indehaverne af de to øvrige virksomheder, ret betydlig.

Det lykkedes ikke Direktør Dahl at få reddet papirer eller pengeskab. Sammen med en betjent søgte han at trænge ind i det brændende og røgfyldte lokale, men det var håbløst at få fat i noget. De private biler, direktøren havde haft til reparation, ar alle blevet afleveret i dagene forud, den eneste man havde på værkstedet var Jydsk Telefons bil, og den blev trukket ud, inden ilden fik rigtig fat. Den blev i morges slæbt til reparation.

En hest, tilhørende Fabrikant J. P. Jensen blev reddet af en af fabrikkens snedkere og en reservebetjent, der kom forbi, kort efter at branden var udbrudt.

Ribe Brandkorps gjorde en betydelig indsats

Det er den største brand, Ribe har været hjemsøgt af i mange år, efter hvad vicebrandinspektør Tømrermester Chr. Christensen udtaler, er det er en af de største brande, der har været i Ribe i hans tid. For godt fyrre år siden, da Stampemøllen og Danielsens Tømmerhandel brændte, var man vidne til en brand af samme dimensioner, måske større i det branden var på et meget større areal.

Ribe Brandkorps, der var under ledelse af Brandinspektør Knud Styrup og Vicebrandinspektør Chr. Christensen, yde en betydelig indsats, og det var farefulde poster, de blev sat på. De havde i løbet af et par timer ilden under kontrol, og det hårdeste job havde de inden assistancen fra de andre byer nåede frem.

Det brændte endnu til morgen

Brandkorpset fik ikke megen nattesøvn. Endnu til morgen var man i arbejde med at slukke ilden. Det brændte endnu i loftet over Ribe Automobillager, men der er dog ikke mere ild end man kunne nøjes med at sætte en enkelt stråle ind på ilden.

Brandmandskabet slog hul ind til loftet og fik derved ilden kvalt, men det vil sikkert ulme i brandtomten længe endnu, i de tykke lag af forkullede trærester, der dækker bunden af lokalet.

Hundrede arbejdere bliver arbejdsløse

Foruden den store materielle skade der er sket, og den er meget betydelig og beløber sig til mangecifrede tal, har den store brand forårsaget, at mange mennesker mister deres arbejde. På møbelfabrikken beskæftigede man ca. et halvt hundrede mand, og på de to automobilværksteder havde man hver en sens mand i arbejde.

Fabrikant Jensen må siges at være en brande forfulgt mand, idet det er anden gang hans virksomhed er brændt. Som det vil erindres kom møbelfabrikken Ribe efter en brand.

Fabrikant Jensen have bygninger og varelager forsikret for ca. 280.000,- kr.

Efterspil:

Det var dog næppe Fabrikant Jensen, der var målet for sabotagen. Hvorfor denne konklusion?

Se: 10. oktober 1944, Eksplosion og brand i automobilværksted

Ifølge Niels Aage Skovs “Breve til mine efterkommere. 1999” – tager han ansvaret for sabotagen.

Noter

Ribe Stiftstidende 13. marts 1943