1777 Fanø

Skift til: navigering, søgning
Skads Herred Danmarksbeskrivelse  (1777af Nicolay Jonge
Om den ø Fanø i Riberhus Amt [1]
Vester Horne Herred

Den ø Fanøe er en stor ø, to mile lang og en halv mil bred, liggende i Vesterhavet uden for Skadsherred, og hører til Riberhus Amt.

øen er to kirkesogne, nemlig:

  1. Nordbysogn, eller det egentlige Fanøe
  2. Sønderhoesogn, som og kaldes Sønderhoved

hvilket fordum er regnet for en aparte ø, og endnu af nogle anses som et land for sig selv, endskønt det er den halve del af Fanøe, og er dermed landfast.

Landets indbyggere er skippere, matroser og fiskere. Skipperne her på øen have små fartøjer på 60 til 200 tønder rug; den meste del deraf er hængmastede fartøjer, som er ukendelige fra fiskefartøjer, når de fra søen indkommer. Med disse fartøjer lade faningerne sig fragte af købmændene i Ribe og Varde, til at sejle til Holsten, Hamborg, Bremen og Holland. Disse faninger have også megen handel med klynetørv, som de med deres både og små fartøjer afhente fra Tjereborgstrand på det faste land, for dels at bruge selv, men udføre den største del deraf til marsklandene og til de øer, som mangler brændsel.

Mandfolkene er skønne og befarne matroser, som er indrullerede til den kongelige flådes bemanding, når den udrustes.

Fiskeriet er en god del af Fanøernes næring, og deles i vår- og høstfiskeriet; her fanges de bekendte flynder, som kaldes Riberskuller, hvilke de føre udenlands til Hamborg at sælges. De andre slags fisk er præsteflyndre, hummere, taskekrabber, hvillinger, torsk, langer og rokker; hvilke de sælge dels ferske dels ludede, dels saltede, og dels tørre.

Avlingen besørges af kvinderne, da mændene på den tid er ude til søs. Den vestlige side af landet består mest af sandbjerge, som er bevosede med halm.

De sejlende lande altid ved den østre ende af landet, enten ved Sønderho eller Nordby; de fra Sønderho have deres ud- og indfart af Riberdyb, men de fra Nordby have deres ind- og udsejling af Grådyb. De skibe, som gå ind på søndre side af Riberdyb blive visiterede af den kongelige visitørSønderho; men de som gå norden eller nordvest ind ad Grådyb til Fanøehavn, hvor ingen toldbetjent er boende, opagtes af samme visitørSønderho, og ind ad Hjerting, hvor Varde toldkammer er anordnet.

I det gejstlige står denne ø under Skadsherred; men i henseende til den verdslige jurisdiktion har øen sit eget birk, kaldet Fanøebirk, da birketinget holdes om fredagen af øens birkedommer.

Vi betragte nu hvert kirkesogn især her på øen, nemlig:

Nordby Sogn[redigér]

hvis indbyggere er de talrigeste, nemlig to tusinde. Sognet består af

  • Nordby, hvilken by ligger i en række som en halvmåne, og deles ligesom i 4 byer, nemlig:
  1. Renderne
  2. Byen
  3. Nordby
  4. Odden. I den sidste del boe de fleste indbyggere for sejladsens skyld, thi de have havnen straks ved deres huse, hvortil ej alene er god indfart, men der er og bekvemt vinterlag for fremmede skibe.
  • Norbymølle.

Sønderho Sogn[redigér]

består af Sønderhoby og Sønderhomølle.

Under denne ø falder temmelig mængde af rav, især med stille sydøstvind, fornemmelig når dagen tilforn har blæst en storm af sønden.