1777 Hammerum Herred
← Bølling Herred | Danmarksbeskrivelse (1777) af Nicolay Jonge Hammerum Herred i Lundenæs Amt [1] |
Hjerm Herred → |
Hamrum- eller Hammerumherred er overalt bekendt af sit store strømpebinderi, da her af bønderne forfærdiges en fast utrolig mængde af uldne strømper, nattrøjer, vanter, huer etc., som hvert år bortsendes at sælges.
Dette herred grænser mod østen til Århusstift, mod vesten til Ulvborg-, Hind- og Bøllingherreder; mod sønden til Nørre- og Nørvangsherreder; mod norden til Gindingherred. Dette herred er af begreb og strækning det største i Riberstift.
Det indbefatter atten landsbykirkesogne, hvilke er:
Indholdsfortegnelse
Vi mærker nu hvert sogn især.
Rindsogn[redigér]
er med sit anneks af mere end ti mils omkreds. Dertil hører:
- Lindby
- Rindpræstegård
- Kolundby
- Fiederholtby
- Storestakelhovet
- Lillestakelhovet
- Storegunderup
- Lillegunderup
- Slumstrup
- Okkelsgård
- Skierbek
- Donsig
- Ælmholt
- Nørressøeby
- Søndersøeby
- Vognlund
- Sandgård
- Østerhøgild
- Vesterhøgild
- Holte
- Svenlund
- Nørrevejen
- Søndervejen
- Orneborg
- Mørup
- Gammelbosig
Foruden de allerede anførte byer og steder findes til Rindsogn endnu anført i matriklen: Kovstrup, Kierisgård og mølle, Traniberg, Baslund.
Udi forrige århundrede blev agerjorden østen ved præstegården ødelagt af sandflugt, i det at to tyre stangedes og stampede hul i en ager, hvorpå fulgte en stærk storm, som førte sandet op af jorden over hele marken. Ligeledes blev en gård, Josballe kaldet, ødelagt af sandflugt, ved det at torden slog ned i jorden, hvorpå vinden fik overhånd med sandet, som for frem og udbredte sig.
Herningsogn[redigér]
er annekset til Rindkirke, og kaldes Østerherning, for at skille det fra Vesterherningsogn i Bøllingherred. Dertil hører:
- Herningby
- Herningsholm, en herregård, hvis navn i ældre tider har været Vig. Den har sit eget birk, og birketinget holdes om løverdagen. Dens fri hovedgårdstakst er 48 tdr. 2 fjk. 2 alb., bøndergods 482 tdr. 7 skp. 3 fjk. 2⅓ alb., tiender 91 tdr.
- Holingby
- Gullestrupby
- Sønderager
- Brendgård
- Lillelundgård
- Salholtkier
Foruden ovenmeldte byer og steder anfører matriklen endnu til dette sogn: Odsgård, Vogiskier, Skåphus.
Sundssogn[redigér]
består af
- Sundsby
- Torupby
- Lindeby
- Sønderåsby
- Rojenby
- Hollingholtby
- Præstegården
- Skåphus, en smuk tiendefri herregård, beliggende på heden, den var i forrige århundrede indrettet til et skætteri, dens fri hovedgårdstakst er 12 tdr. 4 skp., bøndergods over 200 tdr. hartkorn. Til gården er godt fiskeri i den kort derfra liggende store ferske sø, Sundssø kaldet, så og skøn jagt af urhøns i heden og andet vildt.
- Kvalsholm, beliggende ved Sundssø
- Skinderbølm, en halvgård
- Mølsted
- Kolbek
- Ildshoved
- Kjergård
Den fiskerige Sundssø skal være én mil lang.
Ørresogn[redigér]
består af
- Ørreby
- Ørregård, fordum en herregård, men nu beboet af 4 bønder, da den skal være henlagt under Sindinggård i Sindingsogn
- Oversimmelkær
- Nedersimmelkær
- Tordlund
- Foldager
- Roming
- Snepstrup
- Ovstrupby
- Unnesprug
- Nyegård
- Bredvig
Igennem sognet flyder en stor fiskerig å, hvorover er en stor bro, udi åen er ålgårde og ørredfangst, samt andre slags fisk. Denne å kommer fra Giødstrupsø, og flyder ud i havet ved Torsminde.
Hodsagersogn[redigér]
er annekset til Ørresogn, men ligger i Gindingherred i Bøvlingamt, hvor det findes anført ved № 3.
Aulumsogn[redigér]
består af
- Tvedby
- Løringby
- Hierfildby
- Lundby
- Varhedeby
- Skierbrkby
- Præstegården
- Lergrav, en herregård, bygget i et morads med grave om. Ved gården er en liden skovkrat, som er meget rar i denne hedeegn, hvor intet ses uden lutter højt lyng, dens fri hovedgårdstakst er 40 tdr. 4 skp., bøndergods 200 tdr. 4 skp. 2 alb., tiender 25 tdr.
Vildbergsogn[redigér]
hvortil hører:
- Vildbergpræstegård
- Rodding
- Æisingkier
- Pugdal
- Burgård
- Lysgård
- Merrild
- Roddinglund
- Helleskov
- Ågård
- Odsgård
- Tovssing
- Bjerre
I dette sogn er ingen byer, men alene gårde og enlige steder. Her er en stor mose, hvori vokser blåbær, og en mængde af brokfugle opholder sig her. Vildbergkirke ligger højt, og har sit navn af et vild eller kildevæld, som bakken rundt om er fuld af. Endnu hører til Vildbergsogn: Åsbjerg, Overbjerg, Nederbjerg, som ligger i Ulborgherred.
Timringsogn[redigér]
er annekset til Vildbergkirke, men ligger i Ulborgherred i Bøvlingamt, hvor det findes anført ved № 14.
Neuling- eller Nøvlingsogn[redigér]
består af
- Præstegården
- Bekgård
- Nyebo
- Hulflod
- Bolsgård
- Korshøj
- Ægbek
- Østerho
- Nøvlingskov
- Tvedvad
- Skibild
- Bredkier
Sindingsogn[redigér]
er annekset til Nøvlingkirke. Til sognet hører:
- Qvindvad
- Storeasbjerg
- Vådgård
- Kimme
- Skre
- Pungvig
- Ælkier
- Lønnebjerg
- Sindinggård, en herregård, hvorunder er henlagt en afbrudt herregård, navnlig Ørregårds grund og ejendom i Ørresogn. På denne herregårds grund og under dens takst er anlagt en liden by, kaldet Nyeby. Gårdens fri hovedgårdstakst er 25 tdr. 3 skp. 2 fjk., mølleskyld 6 tdr. 2 skp. 3 fjk. 1 alb., bøndergods 226 tdr. 2 skp. 1 fjk. 2 3/5 alb.
- Krogsnap
- Sevendal
- Viskered
- Ægersgård
- Haversnap er annekspræstegård
- Bjerghusene
- Stensbjerg
- Sønderlund
- Årvadgård
Snebjergsogn[redigér]
består af
- Snebjergby
- Tanderup, en herregård, som vel er fri, men ukomplet; dens fri hovedgårdstakst er 16 tdr. 6 skp. 3 fjk. 2 alb., bøndergods 40 tdr. 6 skp. 1 fjk. 2 alb.
- Gjødstruppræstegård, beliggende ved den fiskerige Gjødstrupsø
- Munkegård
- Kiersgård
- Lervadskier
- Volsgård
- Giesumgård
- Studsgård
- Nederamtrup
- Overamtrup
- Tovstrup
- Krogstrup
- Bjergegård
- Albek
- Havnstrup
- Råbjerg
- Fonvad
- Helstrup
- Hundkier
- Næstholt
- Ørskov
- Basumgård
- Lundmølle
Udi forommeldte Gjødstrupsø ligger en liden ø, hvor endnu ses rudera af en herregård, kaldet Tårnborg, hvorfra har gået en lang bro over til præstegården, som da skal have været ladegård dertil. I samme sø ses midt om sommeren oven på vandet at flyde et slags blå og slimig materie, der er så giftig, at om noget kreatur drikker det i sig, døer det straks deraf.
Tjøringsogn[redigér]
er annekset til Snebergkirke. Dertil hører:
- Tjøringby
- Trælundby
- Ørnhoved, en liden tiendefrie, men ukomplet herregård, som svarer årlig to tønder rug til præsten; dens hovedgårdstakst er 16 tdr.
- Sivebek
- Vartburg
- Frøsig
- Bjallerbek
Gjellerupsogn[redigér]
består af
- Gjellerupby
- Lundby, hvori Gjelleruppræstegård ligger. Uden for Lundby ligger en bavnhøj
- Lundgård
- Vrå
- Frølund
- Kingstrup
- Bjerregård
- Busk
- Skovby
- Norum
- Bitsov
- Krogslund
- Biøstrup
- Storelanglund
- Lillelanglund
- Have
- Sønderfastrup
- Nørrefastrup
- Agerskov
- Birk
- Skovhuset
- Hamrum.
Ikastsogn[redigér]
(hvis kirke ligger vel på en høj bakke, men grunden er dog altid fugtig og fuld af vand, hvorudover man siger altid her i egnen, at Ikastsogns lig druknes altid, men ikke begraves)
ligger i heden, og har ingen store landsbyer, men mest adspredte gårde og enlige steder. Sognet har skønne enge, hvori omliggende beboere købe deres hø. Til sognet hører
- Ikastpræstegård, hvor en fiskerig å løber, der siden går hen ad Holstebro.
- Ravnsgård
- Hagelskjergård
- Overgård
- Skalmsgård
- Vestersuderbek
- Nyegård
- Østersuderbek
- Høirisgård
- Kimme
- Overholle
- Nederholle
- Grødeby
- Vode
- Lilletoftlund
- Storetoftlund
- Springbjerg
- Rom
- Tyvkier
- Bøgskov
- Overisen
- Skodal
- Hede
- Nørlund
- Drantum
- Sand
- Isenvad
- Isen, hvorved ligger en stor bakke, kaldet Isenbjerget, som kan ses meget langt borte
- Funnesbek
- Hesselbjergby
- Uur, tilforn en herregård, men nu tre små bøndergårde
- Legsgård
- Munkelund
- Bøgild
- Lindebjerg
- Hedegård
- Favrholtby
- Tulstrupgård
- Lyngholm
- Hiulsgård
- Mortensgård
- Bondegård
- Olufsgård
- Korporalsgård
- Smedegård
- Holdgård
- Madsesgård
- Patuel
- Siggård
- Sighuse
- Lassesgård
I forrige ældgamle tider skal her i sognet have været god skov, men nu findes allene hist og her nogle små kratte og buske.
Skarildsogn[redigér]
består af
- Skarildby Krog
- Hesselvig
- Ronumgård
- Sønderkarstoft
- Døfling
- Skavegård
- Gren
- Selstrop
- Pindvig
- Ødevig
- Nørkarstoft, en fri, men nu ukomplet herregård, som har gode enge; dens fri hovedgårdstakst er 19 tdr. 7 skp. 3 fjk. 1 alb. Den har tilforn havt 154 tdr. hartkorn bøndergods, men er nu solgt derfra.
Forbi Skarildkirke, såvelsom også forbi annekskirken, flyder den store å, som løber ud ved Lundenæs, og får der navn af Skjernå; i denne å fanges laks, ørreder og stallinger. Bemeldte store Skarildå er undertiden meget farlig når den vokser, thi den samles af tre andre åer, nemlig: Holtumå, Rindå og Snebergå. På hver sin side af denne Skarildå ligge to store fordum opkastede skanser, af hvilke den ene på den nørrre side af åen kaldes Hjølundsand, og den anden på den søndre side kaldes Æiselvigsand.
Arnborgsogn[redigér]
er annekset til Skarildkirke. Dertil hører:
- Arnborg
- Anneksgården
- Tovdal
- StorehiøIund
- Lillehiølund
- Birkebek
- Torvig
- Sæeby
- Fæsterholt
- Bierre
- Skivild
- Tornvig
- Holtum
- Gren
Feldingsogn[redigér]
som også kaldes Sønderfelding, for at skille det fra Felding i Ulborgherred, består af
- Overby
- Nederby
- Drumstrup
- Torpby
- Mindstegård
- Skovbjerg
- Gåsvig
- Mosegård
- Nodtvig
- Favergård eller Fruergård, har tilforn været en herregård, men blev af de svenske i krigens tid år 1659 afbrændt, og er nu fire bøndergårde
- Ælkier
- Borkjergård
- Høgsvig
- Lillebjerg
- Vesterbjerg
- Østerbjerg
- Klokkerhøj
Assingsogn[redigér]
er annekset til Feldingkirke. Dertil hører:
- Harnskov
- Vildhøsted
- Øllingby
- Pårupby
- Bondkierby
- Vejlgård
- Agersig
- Overkirkegård
- Nederkirkegård
- Mosegård
- He eller Ål
- Hvede
Viumsogn[redigér]
er annekset til Voorgodkirke i Bøllingherred, og kaldes gemenlig Nørrevium, for at skille det fra Vium i Nørreherred.
Til dette sogn hører nogle byer og steder vesten åen i Bøllingherred, og nogle østen åen i Hamrumherred. Af dette sogn ligger i Bøllingherred vesten åen:
Udi Hamrumherred østen åen ligger
- Skierbekby
- Lillebiørslev
- Storebiørslev
- Krog, et enligt sted
- Anneksgården.
Tvissogn[redigér]
er annekset til Feldingkirke i Ulborgherred. Dette sogn har ingen samlet landsby, men alene enkelte gårde og enlige steder. Til sognet hører:
- Tviskloster, en skøn herregård, som fordum har været et munkekloster af Cistercienserordenen til jomfru Mariæ ære, stiftet år 1163 i kong Valdemar den Stores tid, og blev af paven og munkene kaldet Tuta Vallis, da dets navn fordum har været Tvisel. Klosteret havde en prior og en abbed. Ved Reformationstiden år 1536 blev klosteret sekulariseret med alt gejstligt gods, og hjemfaldt til kronen, men sidst i samme århundrede blev det solgt fra kronen til privat ejendom. Klosterets gamle kirke, hvoraf endnu ses rudera, har været en stor og prægtig bygning, men er for lang tid siden afbrudt; nu er derimod den ene længde af borgegården indrettet til sognekirke, og er indviet år 1698. Gården har fra de gamle klostertider af fri birk og birkeret, da birketinget holdes om løverdagen. Den fri hovedgårdstakst er 28 tdr. 6 skp. 2 fjk. 2 alb., mølleskyld 2 tdr. 1 skp., bøndergods 235 tdr. 5 skp. 2 fjk., tiender 48 tdr.
- Stokvad
- Skovtrup
- Overure
- Storemejdal
- Lillemejdal
- Grydholt
- Brejnholt
- Haldgård
- Smedegård
- Maigård
- Ulskier
- Storegiedboe
- Mora
- Høvisgård
- Tvislund
- Hingebjerg
- Lindholt
- Tuesholt
- Munkebro
- Kierbek
- Havris
- Soelsnybo
- Vibeholm
- Kragbek