1777 Nørrejylland

← Jylland

Danmarksbeskrivelse  (1777) af Nicolay Jonge Nørre-Jylland [1]

Nørrejyllands jurisdiktioner →

Nørre-Jylland, som gemenlig kaldes kun Jylland, er omgivet på de tre sider med den åbne sø, nemlig med Kattegat og Nordsøen eller Vesterhavet; men på den fjerde side er Jylland landfast med hertugdømmet Slesvig, hvorfra Jylland skilles ved Kolding-Å og Skodborg-Å. Jylland ligger på globus under den 55 grad 20 minutter, og 57 grad 12 minutter latitude. og imellem den 23 grad 55 minutter og 26 grad 45 minutter longitude. Jylland er af alle de provinser, som hører under Danmarks krone, både det største og mest importante landskab.

Det regnes at være i længden fra Ribe til Skagen 38 mil langt; men bredden ulige fra 15 til 22 mil bredt. Udi havet omkring Jylland er nogle farlige grunde og sandbanker, som de sejlende have vel at tage sig vare for ej at komme for nær, for ej at lide skibbrud og strande der. Disse farlige grunde er bekendte under følgende navne:

1. det store jyske Rif i Vesterhavet
2. der lille jyske Rif eller Rifshorn, ved Varde
3. Bulbergs-Rif, ved Hanherred i Vendsyssel
4. Skagens-Rif, kaldet Skagerrak, ved Skagen
5. Lesøe-Rif, ved den ø Lesøe
6. Anholts-Rif, ved den ø Anholt
7. Nidingen, en farlig klippe i havet, ikke langt fra Lesøe.

Grunden og jordsmonnet i Jylland er meget ulige; thi midt igennem landet, fra Ribe til Viborg og hen imod Ålborg, er store heder af nogle mils bredde, så at ryggen af Nørre-Jylland er hedeland, bevokset med lyng, og såre liden græsning eller enge. Af disse heder er nogle i kong Frederik 5.’s tid optagne til bebyggelse. Derimod fra Kolding omkring Fredericia, Vejle, Stiernholms, Horsens, Skanderborg-Amt, langs ned til Århus, Kalløe, Amt, Randers og Mariager er de ypperligste frugtbare egne, hvorfra alle slags kornvarer årlig udskibes til Norge, Sverige, Holland og England; ja også anseelige pengesummer komme årlig ind i landet for solgte staldstude, heste og svin, så at man med rette kan kalde Jylland et flæske- og rugbrød-land. På den vestlige side af landet fra Ribe til Lemvig falder skønne marskenge. På adskillige steder ved Vesterhavet, særdeles i Thyland og ned ad mod søkanten, har sandflugten tilføjet landet ubodelig skade; thi sandet har oversvømmet agre og enge, tilstoppet de løbende vande, opfyldt søer og kilder, og ødelagt byer og kirker, så og truet med større ødelæggelse; dog er sandflugten nogenledes standset, ved at besåe samme med marregræs, ligesom på den flyvende sand i Sjælland.

Ved strandbredderne ved Vesterhavet opsankes bernsten eller rav. Man finder kalkbjerge eller limstensgruber ved Dagberg og Mønsted i Halds-Amt, to mil fra Alheden, og ved Mariagerkanten, hvor kalkstenen brændes og er anlagte store kalkbrænderier; og bruger man lyng til kalkovnene af mangel på anden brændsel. På vesterkanten af Jylland er skovene borte lige til Sallingland, hvor endnu findes nogen skov. Ligeså fattes skov i Thye og på Mors, så og i en del af Vendsyssel, men nogle steder i Vendsyssel er endnu skønne skove. Derimod på østerkanten af Jylland fra Kolding, Fredericia, Vejle, Horsens, Skanderborg, Århus, Randers og Mariager, er ypperlige tykke skove af eg, bøg, Elle, og andre slags træer.

Af fjorde er Limfjorden den største og vigtigste i Jylland, ja vel med al rette kan siges at være den største og bedste fjord i hele Europa; thi Limfjorden er 20 mil lang, og gåer ind i Jylland fra Kattegat på den østre side af Hals-Skandse imellem Vendsyssel og Himmersyssel, langt op i Viborg- og Riber-Stifter, stødende med den venstre gren næsten op imod Viborg, og med den højre gren lige til den smalle landhage ved Harboøre langs med Vesterhavet; hvilken landhage eller Isthmus gør Thy og Vendsyssel landfast til Hardsyssel og de andre jyske provinser, eller øvrige stifter. I begyndelsen ved Hals er Limfjorden ikkun en halv mil bred, men siden udbreder den sig således, at der findes i Limfjorden den store ø Mors eller Morsø, dernæst en del mindre øer, nemlig Egholm, Giøl, Øland, Livøe, Furland, Rotholm, Vennøe, Jegindøe eller Jegenøe. Her i Limfjorden er skøn sejlads, thi man sejler til og fra seks købstæder med store og små skibe; men Løgstør høje grunde hindrer meget de søfarende, at ikke store skibe kan komme derover. Dernæst er Limfjorden overmåde fiskerig på sild, ål, helt, smelt, gedder, aborrer etc. i den allerstørste overflødighed.

De fjorde, vige og skibshavne på den østre side af Jylland, hvori er sejlads, er disse: Kolding-Fjord; Vejle-Fjord; Horsens-Fjord; Æbeltoft-Vig; Helgenæs-Vig; Kalløe-Vig; Randers-Fjord; Mariager-Fjord; Hobro-Fjord.

De fjorde, vige og havne på den vestlige side af Jylland, hvori er sejlads, er disse: Riber-Fjord; Varde-Fjord; Ringkiøbings- eller Stavning-Fjord, som har sit indløb ved Nyeminde-Gab; Nissum-Fjord, som løber ind ved Thorsminde Hiettinge-Havn eller Grådyb; Listev-Dyb; Rygårdstrands-Fjord.

Følgende sunde eller færgesteder, hvor man sætttes over fjordene fra en landside over til en anden, er bekendte: Ålborg-Sund eller Sundbye-Færge; Agger-Sund; Fægge-Sund; Had Sund; Hiarnøe-Sund; Hvalp-Sund; Kolling-Sund; Ørre Sund; Salling-Sund; Sebber-Sund; Stensballe-Sund; Vil Sund; Virk-Sund, etc. hvilke ligge dels i Limfjorden, dels andre steder.

Af åer og strømme er adskillige i Jylland at mærke, nemlig:

1. Guden-Åe, som er den fornemste; thi den har sit udløb fra de ferske søer i Skanderborg-Amt, forbi Silkeborg og Skanderborg lige ned til den købstad Randers, hvor den er sejlbar for købmands skibe, og der får navn af Randers-Fjord; hvorpå bemeldte Guden-Åe falder tre mil derfra igiennem fjorden ud i Kattegat.
2. Skodborg-Åe, som også kaldes Kongeåen, gør grænseskellet imellem Nørre-Jylland og Sønder-Jylland, eller hertugdømmet Slesvig.
3. Diurs-Åe eller Dyrs-Åe, gør grænseskel imellem Nørre-Herred og Sønder-Herred i Kalløe-Amt, og løber ud i havet ved Grenå. Samme å har i fordum tid været sejlbar, og i historien bekendt af adskillige søslag, som der har stået imellem de danske og norske.
4. Skive-Åe, er sejlbar for små skibe, og ved købstaden Skive falder ud i Limfjorden. Denne Skiveåe kommer fra Karup i Lysgård-Herred ved Alheden, hvor den kaldes Karup-Åe, og skiller Århusstift fra Viborgstift.
5. Skiern-Åe, som også kaldes Lønborg-Åe, er i sin Munding næsten en halv mil bred, men har lave vande, og falder ud i Vesterhavet ved Lundenæs.
6. Nips-Åe eller Nebs-Åe ved Ribe, har tilforn været sejlbar, men er det nu ej længer for store skibe, formedelst Forstoppelse af Sand.
7. Varde-Åe ved købstaden Varde, har ligeledes tilforn været dybere og bekvemmere til sejlads, men nu ej, formedelst indflydende Strandsand, som gør den usejlbar.
8. Med Holstebroe-Åe, som i fordum tid har også været sejlbar, har det nu selv samme beskaffenhed.
9. Snerum-Åe, er så dyb i udløbet ved Darum og Tierborg, at den dog endnu kan tage imod mådelige fartøjer; samme Snerum-Åe ligger i Skads-Herred i Riberstift.
10. Kolding-Åe eller Truts-Åe, løber i Kolding-Fjord.
11. Vejle-Åe løber ud i Vejle-Fjord. Nogle mene, at de to største floder eller åer, nemlig Guden-Åe og Skjern-Åe, kunde ved en gravet kanal forenes sammen, så at der kunde blive sejlads tværs igennem Jylland fra Østerhavet eller Kattegattet til Vesterhavet, til fordel for handelen og indvånerne.

Af fiskerige ferske søer er især at mærke: den store Fiil-Søe, beliggende i Riberstift ej langt fra Varde, holder 5 til 6 mil i sin omkreds. Viborg-Søe; Hald-Søe; Sunds-Søe; Lange-Søe; Ans-Søe; Lille-Søe; Juel-Søe; Knus-Søe; Mos-Søe; Hampen-Søe; Skanderborg-Søe etc.

Af bække, som, have sit af- og tilløb til de ferske søer, er her, mangfoldige, både store og små, men den betydeligste er Tirsbek, fordi den driver adskillige værker.

Overalt i Jylland findes skønne kilder, endogså på de store heder, hvor man har gravet brønde.

Jylland haver den største overflødighed såvel på sø- og hav-fisk, som også af fiske i ferske vande, søer, åer og damme af alle slags fisk, man vil opregne. Men de betydeligste fiskerier er trende, nemlig: laksefiskeri, ålefiskeri og sildefiskeri; men af de øvrige sorter fisk, som skal være i tallet 72, er disse de almindeligste, nemlig: ørreder, gedder, brasen, makrel, aborrer, skaller, helt, smelt, horker, suder, flyndere, rokker, langer, koller, kabliau, torsk, hummer, krebs, krabber, taskekrabber, rejer, etc. Ligeledes karper og karusser. På nogle af sandgrundene ved Nørre-Jyllands vestlige side findes østers; ligeledes ved Jyllands østlige side ved Amromøe. Dog siges de fladstrandske østers at være de allerstørste, men dog tillige gode af smag.

Man finder i Jylland, ligesom i de andre danske provinser, af stort vildt, både hjorte, hinder og rådyr. Nogle få vildsvin findes hist og her; men harer og ræve i største mængde. Ulve findes nu meget sjælden i hederne, da de næsten er ødelagte. Man finder her grævlinger eller brokke, oddere, ildere, væsler eller lækatte, egern, af hvilke findes sorte i Vendsyssel.

Af fuglevildt forefalder agerhøns, brokfugle, pomeransfugle, bekkasiner, snepper, kramsfugle, adskillige slags trækfugle, vildgæs, vildænder; men især på hederne skydes de skønne urhøns eller orrer, og urhaner, som er særdeles lækre i smagen.

De jyske øksne eller stude holdes for at overgå alle andre provinsers stude, fordi kødet i saftighed og trådens finhed skal have et besynderligt fortrin, til at gennemtrænges af saltet. Af den årsag er den stærke opdræt eller tillæg af stude i Jylland, hvilke, når de på store herregårde er opstaldede og fedede, sælges til de holstenske, hollandske og brabrandske øksenhandlere, indbringe både kongen i sin told, og vedkommende sælgere anselige summer penge i landet; thi man har tilforn drevet et hundrede tusinde stykker øksen ud af landet, især til Holsten og der fedes i marsklandene, da samme jyske oksekød føres tilbage ind i Danmark, under navn af hamborgerkød. Staldrettighed til at opstalde stude er et af de privilegier, som de store jyske herregårde have, da nogle af dem kan stalde 200 stude og derover; men andre et mindre antal. De herregårde, som ingen frihed have til at stalde, kaldes i den henseende ikkun fødegårde, da de i nogle år føde de unge stude, som siden opstaldes på de såkaldte staldgårde. Af slige staldstude drives også årlig nogle tusinde over til slagterne i København. Man har også på herregårdene hollænderier, til at forsyne købstæderne med godt smør.

De jyske heste er meget berømte udenlands, thi de overgår alle europæiske heste i størrelse, smuk skabning og styrke, så at hestehandelen, når den har været i pris, har ligeledes indbragt anselige penge i landet. De bedste heste falde i Thy, Vendsyssel, Salling og Hardsyssel. Af disse heste udgår årlig et stort og betydeligt antal til fremmede lande, foruden de, som komme til de andre danske provinser.

En mængde svin tillægges i Vendsyssel, hvoraf et svin af halvandet års alder, vel fedt, vejer 6 til 8 lispund flæsk; men en stor del magre svin udføres årlig til Holsten og Hamborg. På vesterkanten i Jylland haves nogle store og langagtige svin, som i to års alder kan veje 14 til 18 lispund flæsk; men man holder ej flæsket deraf så godt som af de mindre.

Den jyske rug, især fra de rette rugegne, overgår andre provinsers rug, thi den er renere og større i kærnen; så at en tønde af den bedste jyske rug vejer meget mere end en tønde sjællands rug, og giver hvidere brød. Af rug udskibes 50 tusinde tønder årlig til Norge, foruden en god del rugmel, som er malet og sendes til København og andetsteds at sælges.

Af uldne strømper, som bindes i Hamrum-Herred og nogle andre egne, så og af nattrøjer, huer, vanter etc. forfærdiges årlig for 16 til 20 tusinde rigsdaler. Af disse varer udsendes en stor del til de jyske hosekræmmere i København, men langt større kvantitet udsendes årlig til Holland, Polen, Pommern og andetsteds.

Ligeledes er træskomageriet i Jylland ej heller af ringe betydenhed; thi af jyske træsko udføres en stor del vidt og bredt omkring, hele skibsladninger til andre provinser og stæder.

Men af det jyske lerkar-arbejde, som kaldes sorte jydepotter, nemlig sorte gryder, potter, pander, skåle, etc. udføres en ubeskrivelig mængde, ikke alene til København og indenrigske provinser, men især til Tyskland, Holland og Østersøen, især til Livland, da man holder det slags kar for de bedste, til at koge alle slags mad udi.

Af fødevarer går mange skibsladninger ud fra Jyllands købstæder, såsom smør, ost, hvoraf Thybo-ost bær prisen, tælle, saltet kød, røget og saltet flæsk, men i særdeleshed sendes nogle tusinde tønder saltet ål til østersøiske stæder; ligeledes spegesild, vindtørre og røgede sild, laks, flyndere, saltet torsk, kabliau. Dernæst udføres andre jyske produkter, såsom svinebørster, ko- og hestehuder, kalve-, fåre-, lamme- og hareskind, Randers handsker, sengefjer, pennefjer, hvilket sidste slags sendes præparerede tilbage til Danmark, under navn af hollandske pennefjer.

9 sysler

Jylland har i de ældgamle tider været inddelt i ni sysler, hvis navne have været disse:

• 1. Almindsyssel, 2. Jellingsyssel, 3. Ommersyssel, 4. Åboesyssel, 5. Lovsyssel, 6. Harsyssel, 7. Sallingsyssel, 8. Himmersyssel, 9. Vendsyssel.

Men denne inddeling er nu ej længere i brug, da Jylland er nu ordentlig inddelt efter sine stifter.

4 stifter (stiftamter)

Jyllands hovedinddeling er udi fire stifter eller stifts-amtmandskaber, hvilke bærer navn efter de fire hovedstæder i Jylland, nemlig:

• 1. Ålborgstift, som fordum kaldtes Børglumstift eller Vendelbostift, 2. Riberstift, 3. Viborgstift, 4. Århusstift.

Hvert stift har i det verdslige sin stiftsbefalingsmand, som også kaldes stiftamtmand og i det gejstlige sin superintendent eller biskop. Hvert stift er inddelt i visse amter, af hvilke et hvert amt har en amtmand, som skal se lovene efterlevede på landet og en amtsforvalter, som oppebærer de kongelige indtægter. To eller flere amter er ofte samlede under én amtmand og én kongelig amtstue. Købstæderne udi hvert stift står under stiftsbefalingsmanden. Hver købstad har sin magistrat, deriblandt har de to købstæder Ribe og Fredericia, hver sin præsident, men de andre købstæder har borgmester og rådmænd, eller og alene en byfoged, ligesom de er store til.