1777 Nørvang Herred
← Slavs Herred | Danmarksbeskrivelse (1777) af Nicolay Jonge Nørvang Herred i Koldinghus Amt [1] |
Tørrild Herred → |
Nørvangsherred grænser mod norden til Hamrumherred, mod sønden til Tørrild- og Jerlevherred, mod østen til Århusstift og mod vesten til Nørreherred.
Det indbefatter ét købstadskirkesogn og nitten landsbykirkesogne, hvilke er:
Indholdsfortegnelse
- 1 Den købstads Vejlekirkesogn
- 2 Hornstrupsogn
- 3 Brandesogn
- 4 Hvejselsogn
- 5 Gifskudsogn
- 6 Ringivesogn
- 7 Gadbergsogn
- 8 Lindballesogn
- 9 Ommesogn
- 10 Hounesogn
- 11 Tyregodsogn
- 12 Vestersogn
- 13 Nyekirkesogn
- 14 Gifvesogn
- 15 Uldumsogn
- 16 Langskovsogn
- 17 Østersnedesogn
- 18 Grejssogn
- 19 Sindbjergsogn
- 20 Vindelevsogn
Vi mærker nu hvert sogn især.
Den købstads Vejlekirkesogn[redigér]
Vejle, en smuk søkøbstad, som har den yndigste og for øjesynet den dejligste situation, man vil nogen tid forestille sig, thi på de tre sider er byen omringet med høje bjerge, skønne skove, der hænge så godt som ud over byen, og på den fjerde side med grønne enge, frugtbare agre og haver, en del rindende åer, som falde ud i den tæt ved byen fiskerige Vejlefjord, hvorudover der falder en lang prospekt over til Fynsland. Byen ligger under den 55 grad 46 minuter latitud., og 25 grad 24 minuter longit., 4 mil fra Kolding, 4 mil fra Horsens, og 3 mil fra Fredericia.
Byens navn er i gamle dokumenter skrevet Vedel, Vedele. Byens ældste købstadsprivilegier er ved ildebrand og fjendtligt besøg og overlast ødelagte, men at den har haft købstadsprivilegier ved det tolvte århundredes udgang, kan med vished vides, dels af et Dominikanerklosters stiftelse for Prædikebrødre år 1227 der i byen, dels af det i kirkehistorien bekendte kirkemodes holdelse af ærkebisp Jakob Erlandsen udi Vejle år 1256, hvis konstitution imod kong Christoffer 1., begyndende af de ord: Cum Ecclesia Daciana etc., forvoldte så store ulykker i riget.
Byen har 3 porte, nemlig Sønderport, Nørreport og Vesterport. Af broer nævnes Sønderbro, over åen ved Sønderport, Nørrebro, over Mølleåen, Midtbro, over åen, som løber igennem byen, Gieddebro, Stokbro eller Tyrrildherredsbro.
Byen har fået smukke bygninger efter den sidste ildebrand år 1739. Kirken, St. Nikolai kaldet, er meget gammel, bygget i kong Harald Blåtands tid, indvendig prydet med mange epitafier.
Byens hospitaler stiftet af kong Christian 3. år 1558, og dertil er henlagt en del landsbykirkers kongetiender. Hospitalets bygning er ny opbygget af grundmur til 20 lemmer og hospitalets forstander og hospitalskirken blev indviet af stiftets daværende biskop, dr. Jørgen Karstens Blok. Hospitalets præst er den residerende kapellan i Vejle, som også er tillige sognepræst til Vindingsogn i Holmansherred.
Byens rådhus er det gamle Sortebrødrekloster, skænket dertil af kong Frederik 1. år 1531, efter at det gamle rådhus var afbrændt. Det er en stærk gammeldags bygning af grundmur, halvanden alen tyk, to etager højt, ziret med et højt tårn, som også er en levning af klosterkirken. Byens magistrat er en byfoged, som også er herredsfoged i Nørvangs- og Tyrrildherreder. Bytinget og Herredstinget holdes på rådstuen.
Byens torv er det gamle Sortebrødreklosters kirkegård, hvilket kendes endnu af de der fundne dødningeben, som opkastes, når man graver der. På torvet er brønden eller byens kilde.
Igennem denne by falder daglig en stærk passage til hele Jylland, hvorudover her må holdes et stort vognmandslaug. Byen ligger meget fordelagtig til købmandshandel, formedelst den store Vejlefjord, som går ind fra bæltet over tre mil til byen, og er så dyb, at den kan tage de største dybstikkende skibe indtil på halvanden fjerdingvej nær byen, hvor skibene må ankre, og ved både eller pramme udlosse og indtage ladning, thi næmere op til byen kan de ej flyde, fordi fjorden idelig tilstoppes af indskyllende sand fra havet. Byens fartøjer ligger i vinterhavn ved Tirsbek, en halv mil fra byen. Købmændenes handel er mest på Norge med korn- og fødevarer.
Byen er et let og godt levested, hvortil hjælper det rige fiskeri i Vejlefjord og åerne, da her fanges laks, store ørreder, torsk, sild, flyndere, makrel, gedder, aborrer, krebs, krabber, reger, etc. Vejlemølle har to kværne, har 21 tdr. 2 skp. hartkorn mølleskyld, og 2 tdr. 1 skp. skyld for fiskeri og ørredfangst. Mølleåen har sit udspring af Fårupsø. Ved Vejle samles 4 åer eller strømme, som med en stærk fart flyder ud i fjorden.
Ved byen har fordum været to befæstede steder, nemlig Rosborg, på en liden banke, beliggende ved åen, som kommer fra Haraldskier, anlagt til at forsvare opgangen i åen og Borgevold, ved fjordens indløb, der hvor åen løber ud i fjorden, anlagt som en liden skanse, til at forsvare indgangen ved fjorden. Man ser tydelig rudera af begge disse to anlagte skanser endnu.
I gammel tid har her været en ladegård, kaldet Vejleladegård, som blev år 1713 udlagt til rytterkobler; men ved auktion år 1765 over det kongelige ryttergods blev den bortsolgt til partikulær ejendom, og er nu på sammes grund opbygt en gård, kaldet Pedersholm, hvortil er af ejeren købt og henlagt det meste bøndergods i Vilstrupby i Skibetsogn, på samme gård holdes nu fødestude.
Posten ankommer til Vejle fra København og Hamborg hver mandags og torsdags aften, og afgår hver onsdags og løverdags morgen. Den imellem Haderslev og Ålborg anlagte agende post passerer også igennem Vejle både hen og tilbage.
Torvedag holdes i byen hver onsdag og marked holdes den 22. april med heste og kvæg i to dage, samt den 2. maj, den 12. juni med kramvarer i to dage, den 26. september med heste og kvæg i to dage, den 30. oktober med kram og andre varer i to dage.
Hornstrupsogn[redigér]
er anneks til Vejle købstads sognekirke. Til sognet hører:
- Hornstrupby
- Kirkeby
- Storelysholt
- Lillelysholt
- Harboehus
- Grundet, en skøn og betydelig herregård, hvor der holdes både staldstude og foderstude. Gården har sit eget birk, og birketinget holdes om onsdagen på gården. Dens fri hovedgårdstakst er 87 tdr. 2 fjk., skovskyld 7 skp. 1 alb., bøndergods 200 tdr. 4 skp.2 fjk., skovskyld 1 td. 2 fjk. 1 alb., mølleskyld 11 tdr. 5 skp. 2 fjk., tiender 60 tdr.
Brandesogn[redigér]
hvis kirke er overmåde smuk, udvendig prydet med et firkantet spir på tårnet, og indvendig med et got orgelværk. Dette sogn er meget vidtløftigt, beliggende på heden, og igennem sognet løber fire åer. Til sognet hører:
- Brandeby
- Brandlundby
- Brandholm, en ufri og ukomplet herregård, men har tilforn været fri og komplet, her er et godt teglbrænderi. Man fortæller, at her i ældgamle tider har boet en sysselkonge, ved navn Vrol, som skal være begravet i Vrolhøj uden for gården
- Borupby
- Fløeby
- Døslingby
- Grarupby
- Risbergby
- Skierlundby
- Ureby
Enlige gårde, nemlig:
- Skierris
- Storelangkier
- Hyvild
- Drantum
- Torp
- Storesandfeld
- Harild
- Blesberg
- Useltoft
- Arvad
- Arvadmølle
- Lundfald
- Nørreaskier
- Sønderaskier
Eneste boler:
- Lillelangkier
- Algelund
- Broegård
- Kragsig
- Sandfeldbjerg
- Lillesandfeld
Hvejselsogn[redigér]
består af
- Hvejselby
- Bierlevby
- Favsingby
- Ildvadby
- Sandvadby
- Knude, et enligt sted
- Tremhuse, et enligt sted
- Mindstrup, en herregård, som nu tilligemed Skovgård er år 1764 henlagt under stamhuset Matterup. På gården holdes fødestude, her haves smuk skov og god tørveskær, dens fri hovedgårdstakst er 17 tdr. 7 skp. 3 fjk. 2 alb., skovskyld 2 skp. 3 alb., mølleskyld 1 td. 2 fjk., bøndergods liggende i 3 amter 222 tdr. 1 skp. 3 fjk. 2 alb., skovskyld 7 skp. 2 fjk. 2 alb. Mindstrupmølle var en liden græsmølle, men er nu nedbrudt
Gifskudsogn[redigér]
er anneks til Hvejselkirke, og består af
- Gifskudby; noget fra byen ligger kirken
- Gifskudlundby
- Risby
- Leragerby
- Haresøeby
- Birkebek, et enligt sted
- Østerhoved, et enligt sted
Ringivesogn[redigér]
består af Ringive eller Ringyveby, hvor præstegården ligger, og i dens toft straks ved kirken ligger en høj, kaldet Ringhøj eller på jysk Ringhyv, hvor en sysselkonge ved navn Ring ligger begravet og i en anden høj, kaldet Dronningens høj, ligger hans dronning begravet
- Hedeby
- Ulkindeby
- Billund
- Nørrelanglundby
- Langlundmølle
- Sønderlanglund
- Gammelby
- Uleby
- Lillekarlskov
- Storekarlskov
- Trøgelborg
- Egsgård
- Høgelund
- Ælkier
- Båstlund
Gadbergsogn[redigér]
er det ene anneks til Ringivekirke, men ligger i Tyrildherred, hvor det findes anført ved № 9.
Lindballesogn[redigér]
er det andet anneks til Ringivekirke, men ligger i Tyrildherred, hvor det findes anført ved № 10.
Ommesogn[redigér]
består mest af enlige steder, som ligge adspredte her og der i den vilde hede. Dertil hører:
- Kirkeby
- Østerby
- Møeborg
- Brande eller Lillebrandby
- Hjortlund
- Filskovby
- Hallendbekby
- Omvrå
- Bøvelby
- Hvelplund
- Skovsendeby, der skal i forrige tider have været en stærk skov imellem Filskov og Skovsende på halvanden mils længde, men nu slet ingen
- Baggisgård
- Simmelshus
- Stakrog
- Julingsholm, en fri men ukomplet herregård, beliggende i hedeegnen, dens fri hovedgårdstakst er 15 tdr. 5 skp. 1 alb., mølleskyld 3 tdr. 1 skp. 2 fjk. På denne gård holdes fødestude
Hounesogn[redigér]
er anneks til Ommekirke, men ligger i Nørreherred, hvor det findes anført ved № 8 i Lundenæsamt.
Tyregodsogn[redigér]
hvis kirke siges at være bygget af dronning Tyre Dannebod, som var kong Gorms dronning. Til sognet hører:
- Tyregodby
- Tyregodlundby
- Hastrup, en herregård, beliggende på et rundt bjerg, kaldet Rugbjerg, i hedeegnen, og har vidtløftig ejendom, men har en behagelig situation, formedelst hosliggende store sø, Hastrupsø kaldet, så og enge, egeskov og den tæt forbiløbende å, hvorved er en god ålefangst. Til gården er fem ferske søer, godt fiskeri af brasen og gedder, samt skøn jagt af harer, urhøns og fuglevildt. Gården har sin egen birkeret. Her holdes fødestude, dens fri hovedgårdstakst er 72 tdr. 1 skp. 1 fjk., skovskyld 1 skp. 1 fjk. 2 alb., mølleskyld 9 tdr. 4 skp. 2 fjk., bøndergods 282 tdr. 1 skp. 2 fjk. 2½ alb., tiender 61 tdr.
- Sejrupby
- Dørkenby
- Lønåby
- Hindskovby
- Hanskovby eller Kikborg
Enlige steder er disse:
- Ænkelund
- Lillemosegård
- Svinbek
- Hesselberg
- Ægogård
- Kjergård
- Vesterdam
- Tofteløs
- Østerdam eller Kokborghuse
- Ågård
- Poderhuset
- Hastrupmølle
- Pomphole
- Fuglsang
- Ålebek
- Odderbek
Vestersogn[redigér]
er anneks til Tyregodkirke. Dertil hører:
- Vesterlundby
- Lindetby
- Rørbek, en herregård, men ufri og ukomplet, da der tilforn har været mere gods og herlighed til den end som nu, fordi ejerne har solgt det derfra. Gården ligger ved en liden skov, men har før ligget ved en fersk sø, Rørbeksø kaldet, under en bakke, dens hovedgårdstakst er 13 tdr. 2 skp. 3 fjk. 1 alb., skovskyld 1 td.. 4 skp. 3 fjk., mølleskyld 9 tdr. 4 skp. 2 fjk., bøndergods 31 tdr. 6 skp., skovskyld 3 fjk., tiender 5 tdr. 6 skp. 2 fjk.
- Vestermølle
Enlige steder disse:
- Risager
- Skovsbøl
- Lillelindet eller Katballe
Vesterkirke ligger for sig selv på åben mark, og skal være bygget af den kæmpe Veste, hvis grav, syv alen lang, vises endnu på kirkegården.
Nyekirkesogn[redigér]
hvis anselige kirke ligger højt, og har et højt tårn. Dertil hører:
- Skovgård, en herregård, som holder staldstude. Gården har god skov, tørveskær, jagt, og fiskeri af søer og damme. Ved gården ligger Skovgårdså, som gør skilsmisse imellem Riberstift og Århusstift, udi samme å fanges skønne ål, foreller og krebs. Denne gårds ejere søger Tørningkirke, som ligger ved bemeldte Skovgårdså, men i Vradsherred i Århusstift. Denne herregårds fri hovedgårdstakst er 64 tdr. 7 skp., skovskyld 4 skp. 1 fjk., mølleskyld 12 tdr. 6 skp., bøndergods 231 tdr. 4 skp. 2 fjk.
- Alsted, en herregård, hvor der holdes staldstude og andre foderstude, dens fri hovedgårdstakst er 21 tdr. 2 skp. 1 fjk., skovskyld 2 tdr. 5 skp. 1 fjk., mølleskyld 5 tdr. 2 skp. 2 fjk., bøndergods 213 tdr. 7 skp. 3 fjk. ¾ alb., skovskyld 1 skp. 3 fjk., tiender 21 tdr.
- Sønderkollemorten
- Nørkollemorten
- Vongeby
- Hafstrupby
- Ørnholtby
- Damgårdby
- Tinnetby
- Oksenbjergby
- Møllegård
Uden for kirkegården er en dyb kilde i en banke, kaldet St. Pederskilde, længere borte imellem to dale findes en anden kilde, kaldet Helgeneskilde, som forsyner både Eistrupå og Rørbekå med overflødigt vand. Deromkring er høje bakker.
Gifvesogn[redigér]
eller Gyvelsogn er anneks til Nyekirkesogn. Dertil hører:
- Gifveby
- Sillehovedby
- Farreby
- Farremølle
- Beksgårdby
- Ullerupby
- Bylundby
- Hedegårdby
- Nederdonnerupby
- Donneruplund, en herregård, som tilforn har haft sit fulde hartkorn og været komplet, indtil år 1764, da bøndergodset af sin da værende ejer blev solgt og skilt derfra. Denne gård ligger i heden, men har en indkastet og nye opelsket skov, hvilket er overmåde rart i denne egn. Før Reformationen lå denne gård og gods til de katolske bisper i Ribe, men efter reformationstiden blev den sekulariseret og hjemfaldt til kongen og kronen, kort derefter kom den ved mageskifte i partikulæres eje. Den å, Lønå kaldet, som går i adskillige bugter, har sit udspring straks ved gården. Dens fri hovedgårdstakst er 11 tdr. 1 skp. 1 fjk., skovskyld 2 skp. 3 fjk. 1 alb., bøndergods 31 tdr. 7 skp. 2 fjk. 2¾ alb.
- Sønderhoe eller Sønderhoved, en ukomplet herregård, liggende på heden, dens fri hovedgårdstakst er 17 tdr. 5 skp. 1 alb., skovskyld 2 skp. 2 alb., tiender 13 tdr.
- Brejnhoved
- Øgelund
- Tromborg
- Skierhoved
- Nygård
- Mosegård
- Gyskovgård
- Fruerlund
- Storehessellund
- Voselundgård
- Ulkiermølle
Uldumsogn[redigér]
består af
- Uldumby
- Hesselballeby
Langskovsogn[redigér]
er anneks til Uldumkirke, og består af:
- Langskovby
- Holgård, en herregård, som holder staldstude; dens fri hovedgårdstakst er 32 tdr. 3 skp. 3 fjk. 1 alb., skovskyld 2 skp. 3 fjk. 1 alb., mølleskyld 1 td. 4 skp. 3 fjk., bøndergods 209 tdr. 6 skp. 2 alb., skovskyld 3 skp., tiender 30 tdr.
- Oldholmby
- Nyeborgby
- Overhauge
Østersnedesogn[redigér]
hvis kirke er en stor og anselig bygning, af 64 alens længde, består af
- Østersnedeby
- Agersbøl, en herregård, beliggende i en smuk og frugtbar egn, har gode skove af eg og bøg, og holder staldstude. Dens fri hovedgårdstakst er 43 tdr. 4 skp. 2 alb., skovskyld 4 skp. 1 fjk., bøndergods 177 tdr. 2 skp. 2 fjk. 23/5 alb., mølleskyld 1 td. 4 skp. 3 fjk., desuden følgende hartkorn beliggende i Stjernholms Amt, nemlig bøndergods 54 tdr. 3 fjk. 2 alb., skovskyld 3 skp. 2 fjk.
Ved Østersnede menes kong Snio at være begravet i en stor høj.
Grejssogn[redigér]
består af
- Grejsby
- Holtumby
- Højgård, en herregård med skov, jagt og fiskedamme, her holdes fødestude, dens fri hovedgårdstakst er 18 tdr. 5 skp. 2 fjk. 2 alb., skovskyld 2 tdr. 1 skp., bøndergods 200 tdr. 2 skp. 2 fjk., skovskyld 6 skp. 1 fjk. 2 alb.
Sindbjergsogn[redigér]
er annekset til Grejskirke. Dertil hører
- Låge, en herregård med god skov af eg og bøg, her holdes stald- og fødestude, dens fri hovedgårdstakst er 26 tdr. 7 skp. 1 alb., skovskyld 2 skp. 2 alb., mølleskyld 4 skp. 1 fjk., bøndergods 230, tdr. 5 skp. ½ alb., skovskyld 1 skp. 1 alb., tiender 49 tdr. 4 skp.
- Lindvedby
- Lundby
- Ulkierby
- Ørumby
Vindelevsogn[redigér]
er anneks til Kollerupkirke i Tyrildherred. Dertil hører:
- Vindelevby
- Fløistrupby