1911 Overenskomst om drift af et elektricitetsværk i Ribe

Skift til: navigering, søgning

Overenskomst
[redigér]

mellem Ribe Byrådkommunens vegne og hr. bankdirektør Windfeld Hansen angående
drift af et elektricitetsværk i Ribe
[redigér]
§ 1.

Ribe Kommune giver herved bankdirektør Hans Windfeld-Hansen og efterfølgende ejere af den i 2 nævnte ejendom med tilhørende elektricitetsværk for et tidsrum af 20 år fra den 1. januar 1913 at regne den i lov nr. 77 om stærkstrømsanlæg af 19. april 1907 10, 1. stk., ommeldte ret til anbringelse af elektriske ledninger i og på Ribe Kommunes gader, veje og pladser til overføring og fordeling at elektricitetsenergi fra et i forbindelse med disse ledninger stående elektricitetsværk. Kommunen forpligter sig til at benytte den ved førnævnte lovs 9 og 10 hjemlede ret til at protestere imod, at der indenfor nævnte tidsrum af Ministeriet for offentlige Arbejder gives andre tilladelse til at søge erhvervelse af adgang til at benytte offentlige gader, veje og pladser i kommunen i ovennævnte øjemed.

Som vederlag for, at kommunen giver ovennævnte bevilling og påtager sig ovennævnte forpligtelser, indgår bevillingshaveren for sig og efterfølgende ejere på at drive, udvide og vedligeholde Ribe Elektricitetsværk i overensstemmelse med nedenstående og indgår ligeledes på nedenstående særlige overtagelsesbetingelser samt forpligter sig til at afgive den i § 10 nævnte afgift til kommunen.

Såfremt anden overenskomst med bevillingshaveren ikke forinden er opnået, kan denne kontrakt fra hver af siderne opsiges med 2 års varsel til ophør en 1. oktober, første gang til ophør den 1. oktober 1933.

§ 2.
Værket og dets ledninger
[redigér]

Elektricitetsværket ved Midtmøllenejendommen matr. nr. 8 og 9 af Ribe købstad er basis for den fremtidige elektricitetsforsyning. Værket skal stedse omfatte så stor maskinkraft, at der til enhver tid er rigelig reserve i maskine og batteri for den største af de elektricitetsfrembringende maskiner.

Ledningerne skal så vidt muligt anbringes på husene, og bevillingshaveren må sørge for den hertil fra husejerne fornødne tilladelse.

Hvor det er nødvendigt at anbringe ledninger på stænger eller i jorden, må byrådets forordninger angående arbejdets udførelse og standernes udseende og beskaffenhed nøje følges.

Byrådet skal have forslag med de nødvendige tegninger og beskrivelser tilstillet senest 14 dage, for arbejdet ønskes påbegyndt.

Bevillingshaveren er forpligtet til at lægge nye ledninger indenfor den egentlige bygrænse, således som denne til enhver tid måtte være fastsat af justitsministeriet, når der garanteres en tilslutning af mindst 50 watt at betale efter lyspris for hver 5 meters gadelængde.

Bevillingshaveren er forpligtet til at levere elektricitet til enhver offentlig og mod betryggende sikkerhed til enhver privat bygning, som ligger indenfor værkets ledningsnet. Dog gælder denne forpligtelse ikke sådanne anlæg, der bruger en uforholdsmæssig stor elektricitetsmængde i stærkt begrænset tidsrum, således at værket herved ville blive udsat for unaturlig store maksimums-belastninger. Spørgsmålet herom afgøres i tvisttilfælde af Dansk Ingeniørforening.

§ 3.
Installationer
[redigér]

Alle installationer, som ønskes tilsluttet Ribe Elektricitetsværk, skal udføres i nøje overensstemmelse med elektricitetskommissionens forskrifter.

Installatørerne skal i henhold til lov af 23. januar 1903 være autoriserede af Ribe Byråd og er forpligtet til at overholde de i den til enhver tid gældende 'instruks for installatører' trufne bestemmelser. Denne instruks skal være approberet af byrådet.

§ 4.
Værkets drift
[redigér]

Bevillingshaveren er forpligtet til stadig såvel dag som nat at vedligeholde en uafbrudt elektricitetsforsyning.

Spændingen mellem 2 af fordelingsledningerne eller mellem en eventuel senere anbragt nulleder og hver af yderlederne må under normale forhold aldrig afvige mere end 2 pct. Fra den fastsatte driftsspænding. For at byrådet kan konstatere, at den fastsatte spændingsvariation ikke overskrides, skal bevillingshaverenbyrådets anmodning bekoste og opstille en justeret, selvregistrerende præcisions-spændingsmåler til rådighed for byrådet, og bevillingshaveren er pligtig til uopholdelig at afhjælpe de mangler, som derved kunne påvises.

§ 5.
Elektricitetsprisen
[redigér]
  1. Elektricitetsforbruget bestemmes ved målere, såfremt bevillingshaveren ikke træffer anden aftale med forbrugeren. Opstår der tvivl om en målers rigtighed, kan forbrugeren fordre måleren prøvet. Viser prøven, at målerens fejlvisning overstiger den tilladelige fejlgrænse, som er 2 pct., får forbrugeren respektive en forholdsmæssig godtgørelse, eller må efterbetale et beløb, beregnet efter forbruget i det foregående års tilsvarende måned, eller, hvis det er en nyere installation, efter den foregående måneds forbrug. Viser prøven, at måleren er i orden, må forbrugeren selv bære de med undersøgelsen forbundne omkostninger.
    Bevillingshaveren er forpligtet til at lade producere prøveattest for de apparater, som benyttes til prøvning af målere, når dette af byrådet forlanges.
    Betalingen sker månedsvis. Målerne ejes og vedligeholdes af værket, mens forbrugerne betaler en årlig leje af 6 kr. For målere indtil 15 amp. og 9 kr. for målere over 15 amp. Dog må lejen ikke overstige 20 pct. af målernes anskaffelsesværdi.
    Prisen for elektricitet må ikke overstige 35 øre pr. kilowatt-time for belysning og 20 øre pr. kilowatt-time for strøm til kraft og teknisk brug uden byrådets samtykke.
    Såfremt forbruget af kraft hos den enkelte aftager overstiger 25 kr. årlig, beregnet efter kalenderåret og efter en pris af 20 øre pr. KWt, betales kun efter en pris af 15 øre pr. KWt for hele årets forbrug.
  2. For kommunen (derunder rådhuset) er prisen for elektricitet til belysning 30 øre pr. KWt og til kraft og teknisk brug 15 øre pr. KWt.
  3. For strøm til motorer, der anvendes til fremstilling af lys, betales samme pris som for strøm til belysning, dog at prisen for elektricitet til biografteatre nedsættes med 25 pct.
    Hvert 3. år fra den 1. januar 1913 at regne skal der fastsættes nye maksimal takster for elektricitetsprisen og for målerlejen, i hvilken sidste henseende anskaffelsesprisen skal lægges til grund, således som den er for den art målere, der anvendtes på bevillingshaverens værk den forudgående 1. april.
    Den priselektriciteten, der i så henseende skal fastsættes, udfindes ved hjælp af de gældende elektricitetspriser i 12 byer med et indbyggerantal af mellem 3.000 og 6.000, af hvilke byer bevillingshaveren udpeger de 6 og byrådet de 6. Af disse 12 byer udskydes de 2 med henholdsvis den højeste og laveste pris for belysningselektricitet, og gennemsnittet udregnes derefter af elektricitetspriserne for de resterende 10 byer, således at det herved udfundne beløb bliver prisen for belysningselektricitet i næste 3 år. På samme måde forholdes med bestemmelsen af prisen for motorelektricitet, derunder prisen for motorelektricitet til biografteatre og lignende. Prisen på elektricitet skal dog ikke ved denne beregning kunne sættes til et højere beløb pr. KWt end som ovenfor som almindeligt maksimum angivet 35 øre pr. KWt for belysning og 20 øre (15 øre) pr. KWt for motorelektricitet, og målerlejen ikke til et højere beløb end som ovenfor anført, henholdsvis 6 og 9 kr., ligesom afslaget i prisen for motorelektricitet til biografteatre ikke må sættes under 25 pct. uden byrådets særlige samtykke.
§ 6.

Motorer over 5 hestes kraft må ikke bruges i tiden fra kl. 6 efterm. til kl. 6 form. ved stigende trang til forbrug af motorer indenfor den anførte begrænsning vil denne bestemmelse være at revidere ved forhandling mellem bevillingshaveren og byrådet, og en eventuel ny begrænsning være at fastsætte i forhold til værkets ydeevne, således at der dog ikke skal blive spørgsmål om en udvidelse at værket alene af hensyn til brug af motorer mellem kl. 6 efterm. og kl. 6 form. I tilfælde af uenighed afgøres dette spørgsmål af Dansk Ingeniørforening.

Denne indskrænkning i tiden for motorers benyttelse skal dog ikke gælde kommunens brug af motorer dog vil der med hensyn til indretning og drift i det anførte tidsrum af motorer på over 10 hestes kraft være at træffe særlig overenskomst med bevillingshaveren angående betingelserne herfor.

§ 7.

Bevillingshaveren er pligtig til hvert år 1. april at indsende en afskrift af elektricitetsværkets regnskab og driftsberetning for det forløbne år.

§ 8.

Det af bevillingshaveren stillede depositum, stort kr. 1.000, forbliver deponeret så længe, denne overenskomst varer.

§ 9.

Skulle bevillingshaveren under udførelsen af arbejdet og ved udvidelse af elektricitetsværket tilføje kommunen eller andre tab, som ikke kan dækkes af det stillede depositum, er det en selvfølge, at han herfor kan gøres ansvarlig efter loven. Benyttes det stillede depositum delvis eller helt på ovennævnte måde, skal det inden 3 måneders forløb bringes op til sin oprindelige størrelse. Sker dette ikke, kan overenskomsten efter kommunens skøn betragtes som hævet, og den muligt tilbageværende del af depositet tilfalder kommunen.

§ 10.

Som afgift til kommunen yder bevillingshaveren, når bruttoindtægten af byens samlede elektricitetsforbrug beløber sig til mindst 15.000 kr., årlig i 1 pct. Af den samlede årlige bruttoindtægt, og når den samlede bruttoindtægt beløber sig til 20.000 kr. Eller derover 2 pct. Af den samlede årlige bruttoindtægt.

Dette afgiftsbeløb skal dog ikke indgå i kommunens kasse, men indsættes på en sparekassebog, der deponeres på kæmnerkontoret. Det på bogen indestående samlede beløb med efterhånden tilskrevne renter og rentes renter tilfalder kommunen, når denne måtte overtage elektricitetsværket i henhold til bestemmelserne i denne kontrakt eller anden overenskomst med bevillingshaveren, hvorimod beløbet, hvis kommunen måtte anlægge et andet elektricitetsværk til byens almindelige forsyning med elektricitet, tilfalder bevillingshaveren.

§ 11.

Kommunen er berettiget til når som helst at overtage værket efter taksation.

I tilfælde af sådan overtagelse skal kommunen overtage ejendommene matr. nr. 8 og 9 af Ribe købstad med bygninger, eventuelt møllebrug samt elektricitetsanlægget med alle dermed i forbindelse stående bygningerelektricitetsværkets nuværende grundareal, master, ledninger, apparater og alt tilbehør.

Vandkraftens værdi fastsættes som kapitaliseringen af det antal hestekrafttimer, elektricitetsværket årligt kan udnytte, regnet efter den til enhver tid eksisterende mest økonomiske kraftmaskine plus et tillæg ækvivalent med besparelsen ved drift med vandkraft i forhold til kraftmaskine, såsom smøreolie, betjening og slitage.

Taksationen sker ved 4 sagkyndige, hvoraf hver part inden 14 dage efter opsigelsen af denne overenskomst eller inden 14 dage efter, at byrådet har meddelt koncessionshaveren, at kommunen ønsker sådan taksation til brug ved overvejelserne om overtagelse af værket, vælger 1, medens de 2 andre vælges af Dansk Ingeniørforening. Disse 4 vælger en opmand. Kan enighed derom ikke opnås. Vælges opmanden af Hof- og Stadsretten i København. Såfremt den ene part ikke inden ovennævnte frist har valgt sin skønsmand, udvælges denne ligeledes af ingeniørforeningen.

Omkostningerne ved taksationen betales halvt af hver af parterne, undtagen i det tilfælde, hvor kommunen har forlangt taksationen til brug ved overvejelserne om sammes overtagelse af værket, men bestemmer ikke for tiden at ville overtage dette, i hvilket fald kommunen betaler samtlige omkostninger ved taksationen.

Ved taksationen skal der tages hensyn til værkets rentabilitet efter de på taksationstiden foreliggende forhold (derunder også til eventuel resterende tid af koncessionstiden og til værdien af anlægget, som det i øjeblikket forefindes, og med tilbørlig hensyntagen til mulige mangler, slitage og enhver anden faktor, som kan siges at forringe værkets værdi i vurderingsøjeblikket. Vurderingen skal indeholde en nøjagtig specifikation over alle vurderede genstande.

Vurderingsmændene er pligtige til at begrunde og dokumentere deres værdiansættelse. Begrundelsen og dokumentationen kan, når en at parterne ønsker det, forlanges afhjemlet og beediget inden Ribe købstads ret på den for skønsmænd gældende måde.

Overtagelsessummen udbetales senest 6 måneder efter overtagelsen tillige med 5 pct. rente p. a. fra denne til betalingsdagen. Ved overdragelsen til kommunen skal medfølge alt til anlæggets fortsatte drift hørende materiel og inventar, også alle bevillingshaverens derhen hørende handelsbøger, tegninger af anlægget og dets detaljer samt alle andre til anlægget og driften benyttede hjælpemidler.

Ved sådan overtagelse af værket af kommunen er koncessionshaveren forpligtet til ikke selv direkte eller indirekte at etablere noget andet elektricitetsværk i byen, hvorfra der sælges elektricitet til brug i byen eller på dens grund, ligesom han ej heller som interessent eller aktionær i et selskab må være deltager i noget sådant elektricitetsværk.

Hvis der ved kommunens overtagelse af værket endnu drives møllebrug på den i § 2 nævnte ejendom, er koncessionshaveren på samme måde forpligtet til ikke efter kommunens overtagelse af samme, at drive møllen eller være interessent i noget møllen i byen eller på dens grund.

§ 12.

Såfremt værkets drift ikke sker kontraktmæssigt, eller hvis bevillingshaveren i væsentlig grad undlader at opfylde de forpligtelser, som han ifølge denne overenskomst har påtaget sig overfor kommunen, er denne berettiget til straks at tage anlægget i besiddelse som ejendom for 8/10 af ovennævnte overtagelsessum. Ved afgørelsen af, hvad der i denne henseende skal betragtes som væsentlig misligholdelse, er kommunens bestemmelse afgørende, dog at bevillingshaveren kan indanke den for Dansk Ingeniørforening, hvis afgørelse herom er endelig. Med udbetaling af overtagelsessummen forholdes på samme måde som i § 10.

§ 13.

For enhver forstyrrelse af driften, f. eks. afbrydelse af ledninger, brud på maskine eller lignende, der uden at kunne medføre bevillingens fortabelse kan tilskrives bevillingshaveren, eller som ikke afhjælpes inden den kortest mulige tidsfrist, er han ifalden en bøde af 10 kr. pr. dag, som tilfalder kommunens kasse. Bringes forstyrrelsen desuagtet ikke i orden i rimelig tid, kan kommunen overtage og fortsætte driften for bevillingshaverens regning.

§ 14.

I tilfælde af, at bevillingshaveren måtte standse sine betalinger eller måtte komme under konkurs, er kommunen berettiget til uden boets mellemkomst at træffe de fornødne foranstaltninger til værkets uforstyrrede fortsatte drift for bevillingshaverens, boets eller kommunens egen regning.

§ 15.

I tilfælde af meningsforskel mellem kommune og bevillingshaveren vedrørende fortolkningen af denne overenskomst eller den måde, hvorpå anlægget eller driften sker, afgøres sagen ved voldgift.

Ved udmeldelse at voldgiftsmænd, disses antal, opmand, kendelsens afsigelse etc. gåes frem på samme måde som i § 11 fastsat for en eventuel taksationsforretning.

§ 16.

I søgsmålstilfælde er bevillingshaveren underkastet den hurtige retsforfølgning efter forordningen af 25. januar 1828 og pligtig at møde for Ribe forligskommission og ret, hvorhos han, hvis sagen skulle gå ham imod, er pligtig at betale skadesløse sagsomkostninger efter regning.

§ 17.

Alle omkostninger ved denne tilladelses stempling og tinglæsning betales af bevillingshaveren.

§ 18.

Denne overenskomst, der vil være at tinglæse som servitutstiftende næstefter 55.000 kr. på førnævnte ejendom matr. nr. 8 og 9 af Ribe købstad med bygninger, møllebrug, elektricitetsanlæg, sammes maskiner og andet driftsmateriel og drifts-inventarium både i og udenfor selve værket, udstedes i 2 ligelydende eksemplarer, hvoraf det stemplede eksemplar bliver i bvrådets værge, medens bevillingshaveren modtager duplikatet.

Ribe Byråd, den 30. maj 1911.

C. A. Tvermoes L. Rasmussen A. Jepsen Henrik Jensen
A. J. Andersen N. J. Dahl J. Daugaard Peters C. N. Termansen
C. Rosenstand Niels Hansen J. P. Gram Bodil Højer

Undertegnede indgår som koncessionshavernærværende overenskomst.

Ribe, d. u. s.

H. Windfeld Hansen

Noter[redigér]

Ribe Byraad 1910-11. Forhandlinger, Regnskaber m. v., side 117-122.