6.-7. august 1904 – RIBE I FEST! (Søndag)

Søndagen var for så vidt nådigere, som det strax ikke regnede synderligt. Men en afskyelig kold blæst stod genne gaderne og tog alvorlig tag med flagene og husenes mange smagfulde dekorationer. For ikke at tale om de store telte i Vedelanlægget og på ”Holmene”, hvor Kongemiddagen og kommunes middag skulle serveres; der næredes alvorlig frygt for, at blæsten skulde gøre kort proces med hele herligheden.

Dog, feststemningen var for stærk til at lide alvorligt afbræk på grund af vejret. Det kunde jo bedre sig op ad dagen, og selve den store højtidelighed, indvielsen, skulde jo i hvert fald finde sted indenfor solide mure, der i århundreder havde trodset de stærkeste storme.

Klokken lidt før 10 var det skønne kirkerum fyldt af en skare, det sikkert ingensinde har huset mange til. 2700 mennesker var tilsæde her, og i koret med det pragtfulde alter var alle lys tændt. Virkningen var overvældende, og der herskede i det mægtige rum en andagtsfuld stemning og en stilhed, der kun brødes, da pludselig orglet begyndte at præludere, og dørene åbnedes for kongefamilien, som venligst hilsende til alle sider skred op ad kirkegulvet til de reserverede pladser.

Atter åbner kirkens døre sig, denne gang, for den store præsteprocesson, der er udgået fra Rådhussalen. To hundrede præster fra by og land, med Biskop Koch og Stiftamtmand Stemann i spidsen, bærende kirkens hellige kar og bøger, vandrer gennem gaderne og ind gennem kirkens portal, medens hele forsamlingen rejser sig og orglet spiller. Og indvielsen finder sted. I sit biskoppelige skrud holder Biskop Koch indvielsestalen fra alteret, kirkens præster oplæser korte skriftsteder, og Brorsons gamle salme ”Den store hvide flok vi se” bruser under hvælvingerne. Så en prædiken over dagens text, kirkens kor og alle præstene synger et mægtigt virkende amen, og ”Dejlig er Jorden” slutter den stemningsrige højtidelighed.

Halvanden time har den smukke kirkefest varet, men ingen er den faldet lang; der har været nok at se på og lytte efter; mange har lyttet efter, hvad synlige og usynlige minder fra ældgammel tid har hvisket dem i øret og har mættet deres øje med kirkens rolige, genopstandne skønhed. Nu rejser de kongelige herskaber sig og vandrer ud gennem midterskibet, og da de tunge kirkedøre åbnes, slår høje råb dem i møde. Det er de mange, der har måttet blive udenfor, som hilser kongen og hans familie.

Desværre har blæsten ikke kunnet holde regnen borte. Lidt efter middag begynder det at skylle ned og fejer hurtigt gaderne rene for uniformer og festklædte gæster. Men ripenserne selv, der er vant til lidt af hvert, tager situationen med ro; de vil ikke gå glip af noget; det er deres dag, og af den får ikke den stærkeste byge dem til at ofre et kvarter. Af mere almene arrangementer er der foredrag i musæumshaven og Domkirken af Pastor Jörgensen, Farup – foredraget skulde oprindeligt have været holdt af den gamle præst, Dr. Phil. Jacob Helsm, dorkirkens historiograf, der blev forhindret deri ved sygdom – og i Domkirken er der en koncert, hvor bl.a. fra Holstein Berg lader sin pragtfulde stemme høre. Begge steder er der så fuldt, som der kan være, i Domkirken endda lidt til; Politiet må lade portene lukke, for at trængselen ikke skal blive livsfarlig. Lidt opholdsvejr benytter imidlertid adskillige af kongefamiliens medlemmer til at gøre en nærmere bekendtskab med den smukke lille by, hvis feterede gæster de er.

Resten af dagen er helliget mere verdslige glæder, først og fremmest den store kongemiddag, serveret af den københavnske skydebanevært, hvori 300 indbudne deltager. Atter her, vhor taler og skåler afløser hinanden, er kongen og kongefamilien genstand for den hjærteligste hyldest, og i mange smukke ord mindes dagen og besøget. Særlig kongen vinder alle hjærter ved den utvungne elskværdighed, hvormed han undskylder, at han, 86 år som han er, må læse sin lille tale op, og ved at indhente de kongelige damers tilladelse til, at cigarerne tændes ved bordet, en dispensation, som kulturministernen forkynder med høj røst under almindelig jubel.

Men også den mere borgerlige fest på ”Holmene” vil kongen glæde med sin nærværelse, og i spidsen for det store selskab begiver han sig derover tilfods. I det store telt vækker hans ankomst begejstring, og den stiger til jubel, da han i en hjærtelig lille tale beklager, at pladsen ikke har tilladt, at alle kunde samles på et sted på denne minderige dag.

Dermed er de officielle festligheder afsluttede. Ved nitiden afrejser kongen, Prins Han, og Prinsesse Marie, til Kolding, hvorfra ”Dannebrog” skal føre dem til Aarhus. Samtidig tager Prins Christian og Prinsesse Alexandrine afsted for i rette tid at kunne nå Marselisborg, som kongen vil gæste næste dag. Kronprinsen og Kronprinsessen bliver natten over i Ribe, hvor dagen slutter med en soire hos Stiftamtsmanden.

Men endnu længe fester byen med alle sine huse strålende illuminerede og med musik gennem alle gader. Humøret, der har stået højt hele dagen, er steget endnu nogle grader. Særlig omkring åen og på holmene, hvor de mange lys er af den festligste virkning, går det løs med musik og sang, og længe efter at det store fyrværkerri, der skulle være dagens punktum, har sendt sine sidste raketter og bomber tilvejrs, lyder hurraråbene derude fra. Dagen har , det ublide vejr til trods , været smuk over al forventning, og Ribe og Ribes gæster vil mindes den længe.

Den skønne Domkirke, der nu kommer helt til sin ret, vil ingen glemme, og den hyggelige by, der ikke helt havde kunnet skjule sin ejendommelighed under stadsen, har vundet mange hjærter. Sikkert vil adskillige af dens gæster søge den igen under roligere forhold.

Men som noget af det smukkeste vil man blandt minderne gemme en lille sang, som til melodien: ”Fra fjerne lande kom osv.” blev afssunget ved kongemiddagen, og som er

skrevet ved Kulturminister J. C. Christensen. Den lød:

Så mødes danske mænd på jydske strande.

De samledes til arbejdsfærd,

Droge til Slesvig by

Med hakke, skovl og spade

At rejse vort værn på ny

Så mødes danske mænd på jydske strande.

De samledes til Herrefærd

Droge til Viborg ting

At nyde lov og lykke

Og hylde Dankongen i ring.

Så mødes danske mænd på jydske strande.

De samledes til krigerfærd;

Broder var stedt i nød;

For hjemmets fred og arne

De kæmped på liv og død.

Så mådes danske ænd på jydske strande.

Vi samledes til kirkefærd.

Signe da Gud vort land,

Vort folk, vor drot, vor fremtid:

Det bede vi alle mand.

Så mødes danske mænd på jydske strande.