Kolding Latinskole

(Omdirigeret fra Albert Lauridsen Thura)
Skift til: navigering, søgning

Indholdsfortegnelse

Kolding Lærde Skole[redigér]

Latinskolen i Kolding, også kaldet 'Kolding Skole' eller 'Kolding Lærde Skole', blev formentlig oprettet som følge af kirkeordinansen 1537/39, der pålagde købstæderne at oprette latinskoler. Skolen nævntes første gang 7. juni 1542, da Almind Sogns kongetiende henlagdes til aflønning af skolemesteren. Dronning Dorothea betalte 1566 for byggeri af et skolehus ved kirken. [1] [2] [3] [4] [5]

I den senere skolebygning fra 1732 opsattes tavler med liste over skolens rektorer. [6]

1552 Jon Jensen Kolding (-1609)[redigér]

Gift 1578 med Maren Jacobsdatter, enke efter sognepræst Jesper Simonsen i Andst-Gesten, hvem han efterfulgte. [7] [8] [9] [10]

Ifølge tavlen rektor fra 1552, men ifølge andre måske først fra henved 1566, og var desuden 1576-1578 vikar for Jens Sørensen Harte.

Skrev som yngre latinske hyldestdigte til bl.a. dronning Dorothea. Skrev på foranledning af lensmand Henrik Clausen Below 1584 en mindre topografisk danmarksbeskrivelse, som 1594 tryktes på latin, men svenskerne kaldte det et smædeskrift og sagen medførte hans suspension. [11] [12] [13]

Overtalte vistnok sammen med lensmand Caspar Markdanner Frederik 2. at betale byggeriet af tårnet på Andst Kirke. Betalte selv for en ny prædikestol, hvor initialerne 'I I K' ses på lydhimlen.

1569 Jørgen Mortensen (-1583)[redigér]

Skal som rektor 'Georgius Martini Coldingensis' 1569 have dimitteret en student, men er ikke nævnt på tavlen. [14]

Var kapellan og senest 1575 præst i Almind, blev kort før sin død hofprædikant.

Søren Hansen Kneus (-1571)[redigér]

Muligvis søn af provst Hans Karstensen Kneus (1518-1596) i Harte-Bramdrup.

Var 1567 udenlands.

Ikke nævnt på tavlen.

1570 Jens Sørensen Harte (-1612)[redigér]

Gift 1581 med Engel Jacobsdatter Arp, datter af slotsskriver Jacob/Jochum Arp, Koldinghus. [15] [16]

Ifølge tavlen rektor fra 1570, men formentlig først senere, havde 1576-1578 orlov og var udenlands, mens Jon Jensen Kolding var vikar.

Fra 1583 residerende kapellan ved Kolding Kirke og præst i Almind, 1591 præst og 1600 provst i Kolding.

Havde været kannik i Ribe i 17 år. Epitafium i kirken.

1578 Hans Sørensen Kjær (1555-1634)[redigér]

Også skrevet 'Johannes Severini Paludanus'. Søn af Søren Mortensen Kjær (Severinus Paludanus) og Anna Knudsdatter Turesen. Faderen var rigets skriver, tolder og borgmester i Kolding. [17] [18] [19]

Gift 1579 med Maria Hansdatter Kneus (1556-1582), som enkemand gift 1583 med Marine Hansdatter Kneus (1561-1587), døtre af provst Hans Karstensen Kneus, Harte-Bramdrup, og som enkemand gift med Anne Iversdatter Hundevad (1565-1600), muligvis datter af sognepræst Iver Nielsen, Nørre Bork. [20]

Blev 1578 rektor, men blev kort efter sit bryllup 1579 blind og fik kgl. tilladelse til at stille en vikar, studerede i Wittenberg, Leipzig, og Basel og blev 1581 magister. Var 1583 hjemvendt og overtog rektorembedet, nævntes senere med korntiende fra Smidstrup og Ullerup sogne.

1583 Niels Bertelsen (-1593)[redigér]

Kun nævnt på tavlen, var vist ikke rektor i hele 10-året. Død i embedet.

Måske gift med Lene Hansdatter, som 1594 nævntes sammen med Hans Sørensen Kjær, da tienden fra Smidstrup afgaves til kronen.

1593 Jens Knudsen Buch (-1614)[redigér]

Søn af sognpræst Knud Mogensen Buch, Skanderup. Gift med Dorthe Hansdatter Kneus, datter af provst Hans Karstensen Kneus, og som enkemand gift 1608 med Lene Jørgensdatter (1594-1618). [21] [22] [23] [24] [25]

Var medforfatter til en rækker bestemmelser om skolens forhold.

Efterfulgte faderen som præst i Skanderup.

1600 Poul Poulsen Kolding (1567-1635)[redigér]

Også kaldet Paludan. Søn af rådmand og købmand Poul Jensen og Else Sørensdatter Kjær/Paludan, Kolding. Gift med Maren/Marine Knudsdatter Buch (1572-1636), datter af Knud Mogensen Buch, Skanderup. [26] [27] [28]

Efterfølgende kapellan ved Kolding Kirke og senere provst.

  • Mette Poulsdatter, g. med rådmand Anders Andersen Haar, Kolding
  • Knud Poulsen Colding (1615-1680), Borbjerg

1608 Jørgen Pedersen Hegelund (1583-1653)[redigér]

Søn af biskop Peder Jensen Hegelund, Ribe Domkirke. Gift 1610 med Marine/Maren Kjeldsdatter (1591-1658), datter af tolder og borgmester Kjeld Jørgensen, Ribe. [29] [30] [31] [32] [33]

Blev 1607 magister i udlandet.

Efterfølgende rektor for Ribe Katedralskole og 1614 præst i Møgeltønder.

1610 Jens Sørensen Hundevad (1577-1659)[redigér]

Gift 1612 med Cathrine Hansdatter (1596-1633), deres aner kendes ikke. [34] [35] [36] [37] [38] [39]

Senere præst i Almind, slotspræst på Koldinghus og kapellan.

Astrolog, men blind i 13 år.

1612 Jacob Jensen Buch (-1654)[redigér]

Gift med Kirsten Truelsdatter Nissen fra Hjerndrupgård. [40] [41] [42]

Efterfulgte 1614 faderen Jens Knudsen Buch som præst i Skanderup.

1615 Søren Jensen Harte[redigér]

Tog 1614 magistergrad i Wittenberg.

1621 Hans Hansen Kjær (1600-1652)[redigér]

Også kaldet Johannes Paludanus. Gift ca. 1626 med den unge enke Karen Jensdatter (1609-1672), datter af borgmester Jens Olufsen og Vibeke Madsdatter, Ringkøbing. Karen var enke efter præsten Jens Iversen Bork, Ringkøbing. [43] [44] [45] [46] [47] [48]

Student 1617 fra Roskilde, studerede ved universiteterne i Basel og København, blev allerede 1621 skolemester i Kolding.

Efter kongebrev 1622 studerede han 1623-1624 i Wittenberg og fik herhjemme tildelt magistergraden 1625.

Efterfølgende 1626 præst i Ringkøbing-Rindum og 1629 tillige provst i Hind Herred. Anskaffede 1633 orglet i Ringkøbing Kirke, hvor hans navntræk M.H.H.K ses, ligesom hans epitafium.

Stamfar til slægten Paludan. [49]

  • Elisabeth Hansdatter Kjær (1626-), g. med Niels Lauridsen Rindom og som enke g. ca. 1676 med Christen Smonsen Warde
  • Maren Hansdatter Kjær (1627-), g. med Bertel Henriksen Thaulow og som enke g. med Søren Anchersen Kolding, begge provster i Ringkøbing. [50]
  • Søren Paludan Kjær (-1699), major i Geldern i Holland
  • Margrethe Hansdatter (1628-1687), g. med Hans Gregersen, vist præst i Sevel

1627 Peder Sørensen Egtved (-1629)[redigér]

Søn af provst Søren Poulsen Kolding, Egtved, der var bror til ovennævnte Poul Poulsen Kolding. [51]

Student 1623 fra Roskilde. Nævnt 1627 som skolemester i Kolding.

Død under fortsatte studier i Franeker i Frisland, vistnok 1629, selvom han 1630 skal være nævnt som rektor.

1631 Hans Antoniussen (-1674)[redigér]

Student 1626 fra Roskilde.

Blev 1632 præst i As-Klakring.

Død 1674 eller 1682.

  • Antonius Hansen (-1687), afløste 1671 faderen som præst i As-Klakring. [52]

1633 Jens Sørensen Kolding (1604-1634)[redigér]

Søn af borgmester Søren Andersen Bøgvad, Kolding. Student 1624 fra Herlufsholm. [53] [54] [55] [56]

Ifølge tavlen rektor fra 1627, men det var vist først 1633, efter han blev magister.

1634 David Lauridsen Foss (1604-1659)[redigér]

Søn af Laurits Foss og Agathe Jaspersdatter Bruun, Stepping. [57] [58] [59] [60] [61] [62]

Student 1625 fra Helmstedt, studerede i København.

Efterfølgende residerende kapellan ved Ribe Domkirke og præst i Seem, fra 1648 præst ved Sankt Katharine Kirke og muligvis 1650 desuden herredsprovst.

Epitafium i Ribe Sankt Katharine Kirke. Havde 8 børn. [63]

1636 Niels Svendsen Chronich[redigér]

Student fra Kolding.

Efterfølgende teologisk lektor i Oslo, men senere afsat, virkedes som manuduktør i København, men landsforvistes 1659.

Tilbragte sine sidste år i Holland, hvor han omgikkes pædagogen Johann Amos Comenius, men skal være død i Bergen.

1639 Peter Hansen Trane (1609-1658)[redigér]

Var 1635 udenlands og blev 1639 magister.

Udgav et skrift om matematikkens nytte.

1656 Hans Jeremiassen Wolf (1627-1703)[redigér]

Søn af slotsskriver Jeremias Hansen Wolf, Koldinghus. Gift 1662 med Ingeborg Hansdatter Svane (1643-1703). [64] [65]

Student 1648 fra Kolding, derefter i udlandet.

Efterfølgende præst i Vejle og provst for Nørvang Herred.

1659 Hans Gram (1637-)[redigér]

Også skrevet Johannes. Blev uden eksamen 'med stor betænkelighed' ansat som rektor.

Muligvis student fra Roskilde og præst i Skåne.

1662 Laurids Andersen Gonsager (1638-1703)[redigér]

Søn af en skomager i Ribe.

Efterfølgende præst i Jelling-Hover og provst i Tørrild Herred, med forsørgelse af forgængeren.

1668 Ancher Anchersen (1644-1701)[redigér]

Søn af provst Ancher Sørensen og Anne Jeremiasdatter Wolf, Kolding, men født i Kerteminde, hvortil moderen var flygtet under svenskernes besættelse af Jylland. [66] [67] [68]

Gift 1673 med Marie Pedersdatter (-1688), datter af Peder Udsen, og havde med hende 8 børn. Som enkemand gift med Anne Nielsdatter Obling, datter af Niels Nielsen Obling, S. Bork.

Studerede i Odense, København og Wittenberg.

Efterfølgende præst og provst i Kolding, 1692 hofprædikant for kronprins Frederik 4. på udlandsrejse og 1693 biskop i Ribe.

1682 Malte Jørgensen Junghans (-1708)[redigér]

Søn af toldinspektør Jørgen J. Junghans (1617-1672), Kolding. Gift 1684 med Ellen Nielsdatter Sengeløse (1658-1738). [69] [70]

Student fra Kolding 1669.

Efterfølgende feltpræst, præst i Øster Snede og 1707 i Møgeltønder, provst begge steder. Havde adskillige disputer med biskop Christian Sørensen Muus i Ribe. [71]

  • Simon Otto Junghans (1693-), Norge

1689 Johan Christopher Jacobsen Eilertz (1666-1721)[redigér]

Søn af borgmester Jacob Eilertz i København. Gift 1689 med Maren Sørensdatter Anchersen Kolding (1651-1698), datter af provst Søren Anchersen Kolding i Ringkøbing og som enkemand gift 1700 med Mette Jensdatter Bagge (1683-1770), datter af rådmand Jens Lauridsen Baggesen, Ribe. [72] [73] [74]

Student 1684 i Ribe, præst 1684 i Bork og 1686 rektor i Ringkøbing.

Efterfølgende præst og provst i Ringkøbing.

1690 Enevold Hegelund (-1692)[redigér]

Ukendt familieforhold.

1692 Ancher Sørensen Anchersen (1669-1715)[redigér]

Søn af provst Søren Anchersen Kolding i Ringkøbing, som var halvbror til biskop Ancher Anchersen. [75] [76] [77] [78] [79]

Efterfølgende præst i Bork.

1698 Anders Nielsen Lunde (1665-1723)[redigér]

Også skrevet Andreas. [80]

Tidligere medhjælper for biskop Ancher Anchersen.

1723 Albert Lauridsen Thura (1700-1740)[redigér]

Født i København som søn af Laurids Thura Vidsted, senere biskop i Ribe Domkirke. [82] [83] [84] [85]

Gift 1726 med Jacobe Marie Hansdatter (1703-1732), datter af amtsforvalter Hans Pedersen, Stege på Møn. Som enkemand gift 1734 med Cathrine Margrethe Anchersen (1714-1785), datter af biskop Matthias Anchersen, Ribe.

Efterfølgende præst i Lejrskov-Jordrup.

Skrev et par majfestsange, versene på mindetavlen opsat 1732 på skolens nye bygning og tavlen over skolens rektorer.

1726 Jacob Sørensen Ørsted (1695-1771)[redigér]

Søn af provst Søren Jacobsen Ørsted, Haraldsted. Lillebroderen Christian Sørensen Ørsted (1695-1761) var slotspræst på Antvorskov og præst i Slagelse. [86] [87] [88]

Indviede 1732 skolens nye bygning og var rektor i 43 år. Vistnok ugift. [89]

1769 Skúli Þórðarson Thorlacius (1741-1815)[redigér]

Søn af administrator Thórður Brynjólfsson og Kristín Sigurðsdatter, på gården Teigur ved Fljótshlíð på Sydisland. Oldebarn til biskop Þórður Þorláksson/Thorlacius, Skálholt. [90] [91] [92] [93] [94] [95]

Gift 1770 med Agatha Dorothea Riisbrigh (1743-1825), datter af præsten Hans Christian Riisbrigh, der stammede fra Risbrig, Lindeved ved Flensborg.

Efterfølgende rektor for Metropolitanskolen.

1777 Peter Jacobsen Loft (1741-1804)[redigér]

Gift med Martha/Maren Magdalene Volqvartz (1750-1778), død i barselsseng, og som enkemand gift 1779 med Sofie Charlotte Deichmann (1762-), datter af proviantforvalter Andreas Deichmann, Fredericia. [97] [98]

Student 1760 fra Fredericia.

Efterfølgende rektor i Trondhjem og 1789 i Helsingør.

1786 Mathias Beck (1752-1809)[redigér]

Gift 1782 med Sofie Charlotte Lucie Grundahl (1760-), datter af stiftsprovst Laurids Grundahl, Farup. [100]

Var forinden hører og fra 1782 konrektor i Ribe.

Var den sidste rektor, som også skulle prædike i kirken. Foreslog skolen flyttet til Koldinghus, 'hvor så mange værelser stod tomme'.

1809 Christian Peter Thorlacius (1772-1834)[redigér]

Blev 1798 lærer ved Metropolitanskolen og 1803 rektor i Nyborg. [101]

Havde svage nerver, som efterhånden gjorde ham uegnet som skoleleder.

1818 Erik Gjørup Tauber (1782-1854)[redigér]

Søn af rektor Johan Henrik Tauber, Odense Katedralskole. Gift 1812 med Ovene Lucia Hviid (1785-1854), datter af borgmester Niels Hviid, Århus. [102] [103] [104]

Fra 1805 ansat ved Århus Katedralskole.

Efterfølgende direktør for det genoprettede Sorø Akademi og skole, men trak sig 1830 efter strid med lærerkollegiet, særligt lektor Peder Hjort, og blev rektor i Hillerød, hvor hans opførsel efter en brand i 1834 vakte vrede og han tog sin afsked. Flyttede til København.

  • Charlotte N. M. L. C. Tauber (1814-1867), g. 1867 med lektor Bolle Hermann Mørch, Randers

1822 Peder Grib Fibiger (1784-1833)[redigér]

Søn af færgemand Gottfried Fibiger og Christiane Lindam, Snoghøj Færgegård. Storebror til krigsminister Jacob Scavenius Fibiger. Gift 1818 med Cathrine Jacobine Tauber (1789-1879), enke efter landsoverretsprokurator Caspar Vilhelm Smith og søster til Erik Gjørup Tauber. [105] [106] [107] [108] [109]

Adjunkt 1810 i Roskilde og lærer 1817 i Nykøbing Falster.

Dyrkede oldtidskunsten som ideal med mildhed, men prægedes de sidste år af sygdom og tungsindighed.

  • datter, g. med rektor S. B. Thrige

1833 Hans Grønlund (1783-1859)[redigér]

Også skrevet Johannes. Søn af sognedegn Lauritz Hansen Grønlund og Marie Sophie Luja Balsløv, Tommerup på Fyn. [110] [111] [112]

Gift med Johanne Cathrine Howitz (1788-), søster til psykiatri-lægen Frantz Gotthard Howitz og datter af Johann Heinrich Howitz og Øllegaard Christiane Kreutzfeldt, faderen var postmester i Dansk Vestindien. [113] [114]

Uddannet ved det pædagogiske seminarium. Fra 1810 ansat ved skolen i Vordingborg.

Anlagde 1836 rektorhaven ved Slotssøvejen/Søgade. [115]

Efter pinligheder om bl.a. økonomi afskediget af direktionen for de lærde skoler, meget mod hans vilje.

1844 Christian Frederik Ingerslev (1803-1868)[redigér]

Adjunkt 1829 ved Metropolitanskolen, 1833 lærer i Randers og 1841 rektor for Viborg Katedralskole.

Var temmelig egenrådig. Tog 1845 den ny skolebygning i brug. Havde kvaler under treårskrigen og måtte se 'Kolding Lærde Skole' nedlagt.

Efterfølgende 5 år lærer ved Metropolitanskolen og derefter rektor for Århus Katedralskole.

1855 Vejle Amts højere Realskole i Kolding[redigér]

Amtsrealskolen omdannedes 1880 til den kommunale Kolding Latin- og Realskole, som ved skolereformen 1903 blev Kolding Højere Almenskole og nu Kolding Gymnasium.