Fole Pastorat

Katolske præster

På præstetavlen er vist nævnt 3 katolske præster.

Øster Lindet sogn hørte i den katolske tid en periode under Fole. [1]

Arfast Uldansøn (-1456)

Var tillige vikar ved Sct. Ansgars alter i Ribe Domkirke.

Protestantiske præster

Obbekær, der før reformationen hørte under Ribe Nonnekloster, hørte derefter til Fole sogn, indtil Obbekær Pastorats oprettelse 1885, efter grænsens indførelse 1864 gennem sognet. Vejen fra Obbekær til Fole Kirke gik gennem et stykke af Hygum sogn.

1530 Jesper Andersen

Præst i Fole ca. 1530-1570, provst fra 1542. [2] [3]

• Anders Jespersen

1570 Anders Jespersen (-1608)

Gift med Dorthea (-1604). [4] [5] [6]

Præst fra ca. 1570. Herredsprovst og tingskriver.

Præstegården brændte 1605.

• 1. Birgitta Andersdatter, halvsøster til Jesper, måske forkert mor
• 2. Jesper Andersen

1608 Jesper Andersen (-1629)

Gift 1601 med Christine Bertelsdatter (1587-), datter af Bertel Sørensen og Dorthea Mikkelsdatter, faderen var præst i gl. Haderslev kirke. [7] [8] [9] [10]

Provst.

Fole Kirkes altertavle skal være lavet ca. 1620.

Død af pest. 9 børn.

• Bertel Jespersen

1629 Bertel Jespersen (1602-1655)

Student 1623 fra Ribe. [11] [12] [13] [14] [15]

Var efter en hjemmealtergang i Munkegård smittet med plettyfus, og gik alene ind i Fole Kirke for ikke at smitte andre, hvor han døde natten til fastelavnsmandag 1655. Beskrevet af M. P. Ejerslev: 'Da Hr. Bertel sprang fasten over'.

Havde 3 døtre, hvorfra mange på egnen nedstammer.

• datter, g. med Jørgen Holdensen, Ganderupgård, Fole
• datter, g. med en degn, deres svigersøn var Tøste Jepsen i Obbekær, hvis søn Jørgen var gift med Karen Kaltoft. De arvede hr. Bertels bibel og sikrede den for eftertiden. [16]

1655 Johannes Pedersen Weibel (-1698)

Også kaldet Hans Veibel/Weibøll. Måske barnebarn til præsten Laurits Hansen Weibøl i Farup. Gift med Margrethe (ca. 1625-1703).

Oplevede krigsårene, da halvdelen af sognet blev lagt øde og plettyfus bortrev en mængde mennesker. Skal have været »besynderlig, rejste engang bort hen imod julen, uden at nogen vidste, hvor han var«.

• datter, g. med Anders Thomsen Hviding og som enke vist gift med (enkemand? og) sognepræst Peder Jacobsen Hygom i Hygum

1679 Anders Thomsen Hviding (-1692)

Også skrevet 'Anders Tommesen Hveding'. Søn af sognepræst Thomas Henriksen Weile i Hviding.

Student 1673 fra Ribe.

Fik 1678 af grev Schack meddelt kaldsbrev som kapellan. Vist tingskriver i Hygum. [17]

1698 Lars Gregersen Fog (1671-1704)

Søn af Gregers Lauridsen Fog (1635-1697) og Karen Pedersdatter Kragelund, som var datter af biskop Peder Jensen Kragelund, Ribe Domkirke. Faderen var rektor ved Ribe Katedralskole og døde i Fole. [18]

Meddeltes 1698 kaldsbrev som præst efter afg. Hans Veibel. [19] [20]

Byggede ny præstegård, der i 26.-27. juni 1766 dramatisk brændte, skildret i Liber Daticus.

Efterfølgende præst i Jelling-Hover.

Trolovet 1703 og gift 1704 med Sophie Dorothea/Sofie Dorete Hansdatter Wandel (1680-1726), datter af rådmand Hans Wandel, Ribe. Hun blev som enke gift med Mourits Mouritsen Høyer (1678-1750), præst i Vejle, og de fik 2 sønner og 6 døtre. [21]

1703 Peder Christensen Kragelund (1681-1751)

Ældste søn af provst Christen Lauritsen Wellejus og Lene Pedersdatter Kragelund, Lintrup-Hjerting, moderen var datter af biskop Peder Jensen Kragelund, Ribe Domkirke. Dermed fætter til Lars Gregersen Fog.

Vist gift 1705 med Elene Engelstoft i Ribe. [22]

Meddeltes 1703 af grevinden kaldsbrev som præst til Fole. [23]

Mindedes som »forstandig lærd og from, hans adfærd yndig, hans levned opbyggeligt«.

Forflyttedes 1729 af grevinden til Gram, som afløser for den afdøde præst, hvor han blev provst og optrådte strengt. [24]

• H. Schack Kraglund, præst. [25]

1729 Hans Christensen Høyer (1689-1767)

Søn af Christen Bossen og Anna Cathrine Hansdatter, Højer, hvor faderen var rådmand og digefoged. Gift med Sophie Hedvig Johansdatter Neumann (1703-1753), datter af apoteker Johan Joachim Jochumsen Neumann, Ribe Apotek. [26] [27]

Student 1711 i Viborg.

Meddeltes 1729 kaldsbrev af grevinden. [28]

Var 1749 provst og opførte efter branden 1766 den statelige præstegård som en smuk firlænget gård i Højers stil, som stod indtil 1962 med sit store stuehus, 28 m langt, 10 m bredt, meget højt tag, tækket med rør, med mure i midten på 62 cm tykkelse, svære døre og brede gulvplanker, store kviste. Den store have var også fra 1766. Præstegården havde dengang et stort jordtilliggende, indtil den blev udstykket. [29]

Rost i visitatserne 1743, 1749 og 1755 af biskop Hans Adolph Brorson. Havde vist hjælpepræster, nævnt 1752 og 1760, vistnok bispesønner.

Efterfulgtes 1748 og 1758 i levende live af hhv. H. Schach Kraglund og Hans Adolph Brorson, vist bispesønner. [30] [31]

De 2 døtre tillagdes 1772 arv efter fru Sofie Hedevig Arndin, f. Neumann. [32]

• Christiane Hansdatter Høyer (1737-1812), g. 1758 med enkemanden Anders Pedersen Radoor, præst i Rejsby. [33] [34]
• Anna Martha Carharina Høyer (1744-1811), g. 1768 med fætteren Christian Petersen Auw. [35]

1766 Christian Petersen Auw (1728-1810)

Også skrevet Kristen Petersen. Søn af kniplingshandler Peter Petersen Auw og Maren Christiansdatter Bossen, Højergård i Højer. [36] [37]

Student 1748 privat dimitteret, studerede i København, Wittenberg og Göttingen. Fik 1766 af greven kaldsbrev på at være adjungeret som successor. Var Herrnhutt. [38]

Købte 1806 Kjeldkærgård i Fole, byggede stuehuset som en kopi af præstegården til sønnen Peter, og den står endnu.

• Peter Petersen, Kjeldkærgård (Brændstrupvej 12) i Fole, som indtil 2004 var i slægtens eje. [39]

1810 Diderik Müller

Kaldtes »sjælden livlig, elskelig og nidkær præst, der nød stor kærlighed og agtelse«. Havde forbindelse med Brødremenigheden.

Forinden kapellan i Ejby-D.

Efterfølgende præst i Gram.

1819 Carl Frederik Krøyer (-1836)

Også skrevet Kroyer. Søn af væver Jochum Hermansen Krøyer og Sidse Christophersdatter, Sct. Jørgensbjerg ved Roskilde. [40]

Gift 1820 med Ane Beate Giørtz (1795-), datter af pastor Giørtz, Grimstrup, senere Nustrup.

Oversatte 1820 Joseph Lancasters »Én eneste skolemester blandt 1000 børn i én skole«. Virkede for Bibelselskabet og drev et lille skole¬lærerseminarium i Fole Præstegård.

Enken, der overlevede sin mand i 46 år, flyttede til Ribe og havde et lille pensio¬nat for unge latinskolelærere.

• datter, g. med overlærer Kinch, som skrev Ribe bys historie
• Henrik A. Krøyer, vistnok præst i Ugilt-Tårnby
• Carl Frederik Krøyer (1827-1922), oberst, bosat Krøyerhus, Aunslev ved Nyborg. [41]

1836 Niss Andkier (1802-1877)

Også skrevet Nis Andkjær. Søn af Andreas Andkjær og Kirstine Marie Færch, Egebjerggård, Ugilt ved Tårs i Vendsyssel, faderen var tidligere forvalter på baroniet Willestrup ved Arden i Himmerland og senere brygger i Ålborg. Gift 1835 med Maren Bolette Dyrlund. [42]

Student 1821 fra Ålborg, senere skolelærer i Terslev på Sjælland.

Var gammeldags luthersk, noget aristokratisk og holdt på formerne. Stod i godt forhold til menigheden og deltog i selskabslivet.

Suspenderet 1867 og afsat 20. maj 1868 af den tyske regering for edsnægtelse.

Flyttede til Gram, hvor han døde.

• søn, der blev såret på Dybbøl og døde på laza¬ret

1868 Andreas Christian Ludvig Grove-Rasmussen (1836-1904)

Søn af Peter Carl Junius Rasmussen og Andrea Christiane Nicoline Grove, faderen var kateket i Horsens, senere sognepræst i Rise ved Haderslev. [43]

Gift 1865 Sophie Christine Elise Selchier (1838-1868), datter af Hans Herman Selchier og Christine Wilstrup, faderen var vist præst i Borris. Som enkemand gift 1869 med Bertha Julie Henriette Jane Reimers (1843-1909), datter af Martin Reimers og Marie Vilhelmine Joachime Brandis, faderen var dr. med. og fysicus i Haderslev Vesteramt.

Var fra 1864 hjælpepræst i Gram og under krigen, for at styrke sammenholdet mellem de danske, med til at udgive flyvebladet »Holger Danske«, men blev i den anledning fængslet i Haderslev.

Da det efter Sønderjyllands afståelse blev påbudt at holde takke-fest for freden, holdt og udgav han en prædiken, der fandt stor udbredelse i Sønderjylland: »Tidernes tegn og tidernes trøst«. Fik som alle andre embedsmænd efter Pragfreden 1866 pålæg om at aflægge tjeneste-ed til den prøjsiske regering, og da intet i dennes form var i strid med hans dåbspagt, følte han det som sin pligt at aflægge den, for således efter menighedens opfordring at kunne blive der. Var sammen med præsterne Lawaetz fra Ulkebøl, og Johannsen fra Haderslev, foruden nogen lægmænd, med til at oprette den første missionske forening i Sønderjylland, med stiftende møde i Vojens, og blev 1867 dets formand. Missionsforeningen var organisatorisk opbygget med en pietistisk tone, inderlig og vækkende som i Brorsons dage, hvilket de tyske myndigheder satte pris på.

Kaldtes 1868 til Fole af grev Brockenhuus-Schack, men blev afsat 1870, fordi han ikke ville be for tysk sejr i den tysk-franske krig.

Arbejdede vinteren efter for Indre Mission i København og rejste sommeren 1871 til USA for at grundlægge en mission for de danske derovre. Lod imens i et hus, som han havde købt i Gram, indrette bolig og en stor forsamlingssal, hvor han efter hjemkomsten hver søndag eftermiddag holdt gudstjeneste, og i ugens løb rejste han om og holdt forsamlinger. Udgav som redaktør bladet Elias for Indre Missions Forening i Nordslesvig, og fik det siden overdraget som ejendom, men ligesom en boghandel, han etablerede i Gram, gav det kun ringe overskud.

Blev 1874 præst i Harte-Bramdrup ved Kolding, 1878 i Allerup-Davinde på Fyn og 1892 ved Skt. Hans Kirke, Odense, hvor han virkede til sin død.

• Karl Ludvig Grove-Rasmussen.

1871 A. II. Johansen

Var fra Hjoldelund.

Var vist forinden præst i Felsted. Mindes som en god, alvorlig præst.

1884 Jørgen Jørgensen

Fra Bjolderup.

En venlig mand, vel ikke den fødte taler, men oprigtig og velsindet.

Afsat 1896 af tyskerne, fordi han havde deltaget i en bryllupsfest, hvor der blev sunget danske sange. Adskillige reagerede ved at flytte.

1897 Sievert Fritz Magaard

Var af dansk slægt, vist søn af Hans Clausen Magaard og Wilhelmine Margrethe Johanne Andresen. Gift med en Barlach, der på mødrene side var ud af en kunstnerslægt. [44]

Havde et gæstfrit hjem, særligt fru Magaard var afholdt. Kunne være meget original og ringeagtedes af biskop Gøtzsche, der bl.a. anså præstegården for at være uhyggelig, kold og nøgen, om end hjemmet var fyldt med fine møbler og andet, som Magaard havde købt på auktioner. Opsatte over præstegårdens dør, teksten: ’Christus Porta Salutis’

Huskes bl.a. for i de første augustdage 1914 som en hurtig indskydelse, at have holdt altergang for de til krigen indkaldte gifte mænd, som dagen efter skulle stille i Haderslev.

Kritiseredes for en snurrig prædiken, han havde holdt ved en vakance i Skrave Kirke i krigstiden. I 1919 overrakte kirkeforstanderskabet fra Fole ham en adresse, hvori de bad ham snart trække sig tilbage, idet sognet nu skulle blive dansk, hvilket han afviste og kaldte meget ubetænksomt.

Havde som ældre langt hvidt hår og skæg, og blev ved genforeningen i Christiansfeld præsenteret for kong Christian 10., der bemærkede: »De ligner Abraham!«, hvilket gamle Magaard havde moret sig meget over.

Afgik som præst 1921.

Havde en anselig formue stående i krigslån, som tabtes i inflationen efter krigen. Efterlod nogle digte, både tyske og danske, som er smukke og fromme.

1921 Mikkel Peter Wilhelm Søndergaard Filtenborg (1891-1977)

Født i Askov.

Gift med Ruth von Sicard, der var af en russisk adelsfamilie, som var flygtet fra den russiske revolution. [45] [46]

Studerede i København, hvor han 1917 boede på Regensen. [47]

Provst.

Præstegården var under 2. verdenskrig hele 7 gange besat af tyske tropper, men Filtenborg forholdt sig upolitisk.

Syslede en del med slægts- og lokalhistorie.

Død i Gram, 8 børn.

• Ebba, gift Mikkelsen, Hovedgård, har udgivet en biografi om moderen.

1962 M. M. Lauritzen

Vistnok fra Bov.

Fra 1966 vist i stedet præst i Gram.

1966 Sønder Hygum-Fole Pastorat

Fole lagdes 1966 muligvis sammen med Gram, inden det lagdes til Sønder Hygum.

Hans Olav Okkels (1935-)

Født i Århus og fra en grundvigsk-indremissionsk familie. [48] [49]

Var 1962-1963 hjælpepræst i Virum og har desuden virket i Tårnby, Klinte og Grindløse på Nordfyn og Herning, inden han blev præst i Sønder Hygum-Fole. [50]

Bor nu i Roager. Redaktør for bladet 'Kirkelig Information' udgivet af 'Kirkelig Samling om Bibel og Bekendelse'. [51]

2002 Vibeke Fosgerau von Oldenburg (1974-)

Ansattes 2002 som kirkebogsførende præst i Sønder Hygum-Fole. [52] [53]

Blev 2008 præst i Sottrup på Sundeved.

2008 Gram-Fole Pastorat

2008 Johannes Engholm Gjesing (1971-)

Vist fra Nørre Snede. [54]

Bor i Gram.