Åkær Hovedgård
Indholdsfortegnelse
- 1 1548 Åkær Len
- 2 1661 Åkær Hovedgård
- 2.1 1661 Frederik von Gersdorff
- 2.2 1674 Jørgen Bielke
- 2.3 1675 Christian von Gersdorff
- 2.4 1677 Otte Krabbe
- 2.5 1697 Bendix Lassen
- 2.6 1717 Hedevig Margrete Bornemann
- 2.7 1717 Matthias Rosenørn
- 2.8 1725 Henrik de Lasson
- 2.9 1732 Hedevig Margrete Bornemann
- 2.10 1749 Thøger de Lasson
- 2.11 1772 Benedicte Antoinette Rosenørn
- 2.12 1783 Frederik Christian Tønne von Lüttichau
- 2.13 1793 G. V. A. D. von Münster-Meinhövel
- 2.14 1794 Friedrich Otto von Dernath
- 2.15 1802 Heinrich von Reventlow og Andreas Hartvig Berthold Frederik Bernstorff
- 2.16 1811 Andreas Hartvig Berthold Frederik Bernstorff (1763-1837)
- 2.17 1816 Heinrich von Reventlow
- 2.18 1836 Joseph Gerson Cohen
- 2.19 1857 Peter Johannes de Neergaard (-1887)
- 2.20 1884 Christian Peter Sigvard Busky-Neergaard (1847-1939)
- 2.21 1923 Frode Busky-Neergaard (1878-1967)
- 2.22 1967 Ebba Louise Maria Chrestence Busky-Neergaard (1916-2008)
- 2.23 1993 Johan Koed-Jørgensen (1942-)
1548 Åkær Len[redigér]
Vistnok fra gammel tid en af kongens faste slotte, som må være erobret af de holstenske grever og som 1300-tallet tilhørte ridder Markvard Rostrup, der også ejede Sejlstrupgård ved Hjørring og var foged på Skanderborg Slot for de holstenske grever.
Senest 1398 havde Rostrup-arvingerne tilskødet Kjærsgård, Svinballe (Hundslund sogn ved Odder) og Åkær til Århus Bispestol.
Hads Herred lagdes ved reformationen 1536 under Århusgård Len (Århus Bispegård), som blev et kongeligt hovedlen, men forlenedes fra 1548 med Åkær som et selvstændigt Åkær Len, bortset fra 1580-1588 og 1597-1650, da herredet hørte under Skanderborg.
1661 Åkær Hovedgård[redigér]
Åkær Len nedlagdes 1661, men videreførtes som Åkær Amt, der ligesom før kun bestod af Hads Herred og med ejeren af Åkær Hovedgård som amtmand.
1661 Frederik von Gersdorff[redigér]
Modtog 1661 Åkær som erstatning for tabt gods i Skåne.
1674 Jørgen Bielke[redigér]
1675 Christian von Gersdorff[redigér]
1677 Otte Krabbe[redigér]
1697 Bendix Lassen[redigér]
1717 Hedevig Margrete Bornemann[redigér]
1717 Matthias Rosenørn[redigér]
1725 Henrik de Lasson[redigér]
1732 Hedevig Margrete Bornemann[redigér]
1749 Thøger de Lasson[redigér]
1772 Benedicte Antoinette Rosenørn[redigér]
1783 Frederik Christian Tønne von Lüttichau[redigér]
1793 G. V. A. D. von Münster-Meinhövel[redigér]
1794 Friedrich Otto von Dernath[redigér]
1802 Heinrich von Reventlow og Andreas Hartvig Berthold Frederik Bernstorff[redigér]
1811 Andreas Hartvig Berthold Frederik Bernstorff (1763-1837)[redigér]
Søn af Barthold Friedrich von Bernstorff og Margrethe Elisabeth von Sperling til Scharbow, vistnok i Meklenborg. [1]
Gift med Christine Caroline von Sperling (1770-1803) og som enkemand gift 1805 med hendes søster Hedevig Sophia von Sperling (1778-1848), døtre af amtmand Joachim Ulrik von Sperling.
Var overlandkommissær i Slesvig-Holsten. Ejede også Grünhorst.
1816 Heinrich von Reventlow[redigér]
1836 Joseph Gerson Cohen[redigér]
1857 Peter Johannes de Neergaard (-1887)[redigér]
Gift med Augusta Friis (-1886). [2]
1884 Christian Peter Sigvard Busky-Neergaard (1847-1939)[redigér]
Gift 1873 med Serine Petrea Julie Kiærboe (1847-1895), datter af grosserer Frederik Vilhelm Kiærboe og Emma Michaeline Elisa Søegård. Som enkemand gift 1896 med Christentze Bryske Dinesen (1854-1920). [3]
Ejede også Rantzausgave (tidligere kaldet Kannegård]) ved Odder, hvor han 1873 byggede den nuværende hovedbygning, men solgte den 1909.
1923 Frode Busky-Neergaard (1878-1967)[redigér]
Gift 1910 med Astrid Elisabeth Andersen (1890-), kaldet Adda, datter af Hans Niels Andersen, grundlæggeren af Østasiatisk Kompagni.
Købte 1912 Tirsbæk Hovedgård.
- Lillie Catharina Elisabeth Busky-Neergaard (1911-), g. 1932 med lensgreve Daniel Rantzau (1903-1982), Rosenvold, hun overtog 1967 Tirsbæk
- Ebba Louise Maria Chrestence Busky-Neergaard
1967 Ebba Louise Maria Chrestence Busky-Neergaard (1916-2008)[redigér]
Fotograf og hofdame 1942-1954 for dronning Ingrid. Forblev ugift. Blev boende på selve Åkjær indtil ca. år 2000. [4]
1993 Johan Koed-Jørgensen (1942-)[redigér]
Overtog 1976 Julianelyst efter moderen.
