Bøvling Amt i Ribe Stift

Skift til: navigering, søgning
Koldinghus Amt Jyllands gamle retskredse af Mogens Lebech
Bøvling Amt i Ribe Stift
Lundenæs Amt
Jyske Samlinger bind 5, række 2, s. 327-330.

Skodborg Herred[redigér]

Tinget holdtes vistnok oprindeligt i Gudum Sogn ved Skodborg el. Skodbjerg, der 1638 nævnes som en liden by østen i sognet, hvoraf muligt herredet har sit navn. Denne lokalitet synes før at have været en adelsgård, i 1581 mageskiftet til Malte Jensen til Holmgård. Gudum Sogn var ellers i det store og hele allerede fra middelalderen unddraget den almindelige retspleje, men netop Skodbogård var imellem de ejendomme, der lå udenfor birket.

Kronen ejede imidlertid også en enkelt gård, Huistindal i sognet (1595/97), og det er muligt, at herredstinget helt til 1608 har været ved Skodborg, dette år flyttedes det derimod, med den motivering, at det lå ubelejligt, til Rom Kirke, som var fjerdingskirke.

Gudum Birk[redigér]

Gudum Birk var ligeledes lagt til Skodborg Herredsting. Denne retskreds havde hørt til det gamle Gudum Nonnekloster, siden særskilt bortforlenet og en overgang landsdommerlen. Ribebispen, som oprindelig havde klostret i forsvar, fik 1468 kgl. bekræftelse på birkerettigheden til dette birk, der omfattede langt den største del af Gudum Sogn, og hvis beboere samtlige var ugedagstjenere til klostrets ladegård (1634).

1670 var det udlagt til ryttergods.

Rysensten Birk[redigér]

Rysenstens Birk var det gamle Bøvling Birk til Ribebispernes faste gård, hvis grænseskel opregnes i bispens birkeprivilegium 1468: som rækker på længde fra Fjaltring Ås og til Brøderup Bro, og på bredde fra Sønderfjord og ind til Ramme Sogn, en underretning som yderligere bekræftes af præsten i 1638 og af ekstraskattemandtallene, således 1634: Bøvling Sogn uden birket, som ikke er ugedagstjenere, nemlig i Brørup 6 gårdmænd og 9 bol, i birket derimod slots ugedagstjenere, som gav halv skat.

Bøvling Slot blev efter Reformationen sæde for en kgl. lensmand, og til det lagdes Skodborg-Vandfuld Herreder. 1664 afhændedes hele herligheden til generalvagtmester Heinrich Rüse (og da optegnes igen alle tilliggende bønder i sognet som ugedagsmænd). 1671 erhvervede Rüse birkeretten til Rysensten (og Harboøre) birk(er), og næste år fik han oprettet baroniet Rysensten. 1681 lagdes Harboøre under Rysenstens Birk.

Birket nedlagdes 17. okt. 1821.

Vandfuld Herred[redigér]

Tingstedet synes gennem hele middelalderen til 1684 at have været i Vandborg Sogn, hvis kirke var fjerdingskirke, formodentlig syd for Flyvesgård, nu Kulstrup, ved en tinghøj, hvor der i gamle dage havde stået et tinghus (præsteindberetning 1766). Men også længere sydpå, i Dybe Sogn, på Vester Herup Mark lå der agre »sønden tinget«.

Harboøre Birk[redigér]

Harboøre Birk var også et af Ribebispens birker. Det overdroges 1255 til Ribe Domkirke af Christoffer 1. og er formodentlig identisk med det i kong Valdemars Jordebog nævnte Øræn under kongelev.

Birket lå efter Reformationen til Bøvling, dets beboere regnedes for ugedagsmænd og det overdroges med det øvrige jordegods til Heinrich Rüse, der hertil fik birkeret.

Hind Herred[redigér]

Den statelige Hee Kirke »er fjerdingskirke og ligger in centro eller midt i herredet og har ved siden Hing Herredsting« indberettedes 1638. Herredets arkiv var i andet stokværk, og med tingstedet her kan det vel passe, at Stensvig Odde kaldes Tingodden.

Tim Birk[redigér]

Den nærmeste øvrighed over Tim Sogn er Timgårds herskab, som fra umindelige tider har ejet sognet, og forlenet samme til indbyggerne ved fæstekontrakt, siger Timgårds historiograf Nødschou, og videre: Jurisdiktionen i 1. instans er birketingsret, Tim Birk kaldet, hvormed Timgård fra Olddager er benådet. Denne rettighed vides i det mindste aldrig, hverken bevilget eller bestridt, dog at jo retsbetjentenes bestallinger til sin tid konfirmeredes som i de øvrige birker.

Tim Birk nævnes først i det 16. århundrede, men holdtes altså i hævd endnu i begyndelsen af det 19. århundrede. Der eksisterer nok ikke mange breve vedrørende Timgårds ældre historie, men til gengæld viser bebyggelsesnavnene i sognet, at dette fra gammel tid har udgjort en enhed. Efter Nødschou var det delt i fjerdinger, og disse genfindes sikkert ved opmålingen i 1683, da sognets fire hovedbestanddele kaldtes Nørreby, Sønderby, Tim Sogns østerpart og Tim Hovedgård med Vestermark. Forholdet var dog således, at Nørreby og Sønderby var kaldt således efter deres beliggenhed i forhold til hinanden (de lå begge nord i sognet), ligesom der i den østre part var både Nordestgård og Søndestgård Mark.

Bestallinger konfirmeredes 1693 for fru Sofie Gyldenstjerne.

Birket lagdes 25. jan. 1806 til Ulfborg-Hind Herreder.

Ulfborg Herred[redigér]

Kirken i Ulfborg var også fjerdingskirke, og en halv mils vej øst for den holdes tinget ved en anselig høj. Siden holdtes det måske ved selve kirken, idet de øvrige tinghøje i herredet næppe er herredstingsteder.

Ved kgl. åbent brev af 20. dec. 1687 toges landsdommernes indstilling til følge.