Dansk SAS-flyulykke

Skift til: navigering, søgning

Flyulykker i Danmark.

Dansk indregistreret SAS-fly[redigér]

24. aug. 1999 Kastrup Lufthavn[redigér]

De 10 besætningsmedlemmer og 181 passagerer slap uskadte, da de den 24. august 1999 kl. 16 i et fuldt optanket SAS-rutefly af typen Boeing 767-383 skulle til at lette fra Kastrup mod Tokyo-Narita i Japan, men uden at lette ramte flyets hale banen, hvorefter det lykkedes den snarrådige 54-årige luftkaptajn at afbryde starten med rødglødende bremser. De rejsende kom først afsted dagen efter. [n 1]

Det viste sig, at flyets 37-årige andenpilot havde begået en regnefejl ved at taste flyets tomvægt i stedet for totalvægt ind i flyets computer, en forskel på 63 ton, uden at de 2 andre piloter ombord opdagede fejlen. Cockpit Voice Recorderens optagelser af hændelsen nåede ikke at blive sikret, inden de blev overskrevet, på grund af sen indberetning til myndighederne.

Under Havarikommissionens gennemgang kom det til et opgør med SAS, da det viste sig at selskabet havde fortiet en lignende hændelse den 28. august 1998 med OY-KDM 'Invar Viking', også udløst ved fejlindtastning af flyvægt.

4. feb. 2016 Kastrup Lufthavn[redigér]

En teknisk medarbejder i Kastrup Lufthavn fik indre skader og kraniebrud så han måtte køres på Rigshospitalet, da han den 4. februar 2016 var observatør under en flymotor-test med et SAS-fly af typen Bombardier CRJ-900ER i en køregård nær en af lufthavnens hangarer. Medarbejderen holdt i en baggagevogn i lige linje med fronten mod flyets næse i en afstand af 40 meter, da flyet trods fastgøring med gummiklodser foran hjulene og parkeringsbremse rev sig løs og kørte over baggagevognen, så venstre landingsstel kollapsede. [a 1] [a 2]

Efter ulykken svirrede rygter om, at en 15-årig erhvervspraktik under testen befandt sig i cockpittet sammen med 2 flymekanikere. [a 3]

Havarikommissionen for Civil Luftfart foretog en indledende undersøgelse, men da flyet ikke var operativt overgaves sagen til Arbejdstilsynet, som senere konkluderede i en rapport, at SAS havde handlet uansvarligt, og derfor blev pålagt et 'strakspåbud' om, at motor-afprøvninger af fly skal ske under forhold, hvor der er sikret mod ulykker. [n 2]

16. dec. 2016 Kastrup Lufthavn[redigér]

En løbsk 3 tons trailer med røntgenudstyr smadrede den 16. december 2016 kl. 12 med 40 km/t ind i siden på et SAS-rutefly fra Kastrup til Palanga i Litauen, mens passagererne var ved at boarde. De 4 besætningsmedlemmer og 5 passagerer ombord, samt baggage-folkene, som var ved at læsse, slap med chok. [a 4]

Traktorføreren, som skulle køre traileren fra den østlige ende til den vestlige ende af Kastrup Lufthavn, sigtedes for ikke at overholde færdselslovens § 67, hvor føreren har pligt til at sikre, at en trailer er koblet forsvarligt til køretøjet. Traileren hoppede af, da traktoren kørte over et bump på vejen og en sikkerhedswire, som ville have ført til automatisk standsning af traileren, var ikke fastgjort.

Den normalt benyttede traktor til opgaven var i stykker.

Norsk indregistreret SAS-fly[redigér]

9. sep. 2007 Ålborg Lufthavn[redigér]

Af de ombordværende 4 besætningsmedlemmer og 69 passagerer fik 5 personer mindre skader, da et SAS-rutefly af typen Bombardier Dash 8-Q400 på vej fra Kastrup til Ålborg søndag den 9. september 2007 under indflyvningen til Ålborg fik fejlindikation på højre landingsstel og kl. 15.57 foretog en nødlanding, hvorved højre landingsstel kollapsede. Mens flyet kurede af landingsbanen ud mod højre side, ramte højre propel jorden og splintredes, så dele af propelbladene blev slynget ind i kabinen, men klogeligt var passagererne på de nærmeste sæder ud for propellerne evakueret inden. Flyet stoppede på græsset uden at gå i brand. [a 5] [a 6]

Havarikommissionen konkluderede, at et rustent gevind for enden af et hydraulikstempel i landingsstellet blev revet fra hinanden da det skulle foldes ud, så landingsstellet ikke kunne gå i låseposition.

27. okt. 2007 Kastrup Lufthavn[redigér]

Få dage efter Dash 8-ulykken i Ålborg skete 12. sep. 2007 en næsten identisk nødlanding med et SAS-rutefly i Vilnius.

Som om de 2 uheld med landingsstel ikke kunne være nok, skete igen 7 uger senere lørdag den 27. oktober 2007 et meget lignende uheld i Kastrup. Flyet var på vej fra Bergen til Kastrup med 4 besætningsmedlemmer og 40 passagerer ombord, som trods højre landingsstel aldrig kom ned, slap uskadt. Denne gang viste problemet sig at være en smule anderledes, nemlig en defekt o-ring, som forhindrede landingsstellet i at gå ned.

Herefter fik SAS nok og stoppede med øjeblikkelig virkning al flyvning med flytypen. [a 7] [a 8]

Der blev 10. marts 2008 indgået forlig med den canadiske producent Bombardier om erstatning, hvori indgik indkøb af 13 stk. Bombardier CRJ 900 og 14 stk. Bombardier Q 400 fly til det daværende SAS-datterselskab Widerøe. [n 3] [n 4] [n 5]

23. juli 2013 Kastrup Lufthavn[redigér]

Et SAS-rutefly af typen Boeing 737-405 var 23. juli 2013 kl. 8.30 netop lettet fra Kastrup mod Oslo, da flyet i 250 meters højde sugede en gravand ind i flyets venstre motor. [n 6]

Som følge af denne bird strike begyndte venstre motor at vibrere kraftigt og der lugtedes en smule brændt inde i kabinen, men da motoren ellers fortsatte med at fungere valgte piloterne at benytte begge motorer under den efterfølgende sikkerhedslanding i Kastrup.

Efter landingen eskorteredes flyet af brand- og redningskøretøjer til en de-icing platform, imens man konstaterede, at der løb væske ud af venstre motor, indtil motoren blev slukket.

Det viste sig efterfølgende, at det var flybrændstof, der løb ud af motoren, og at der tæt ved den benyttede startbane lå resterne af en død ung gravand, som formodedes være kollideret med flyet.

14. jan. 2014 Kastrup Lufthavn[redigér]

Et SAS-rutefly af typen Canadair CRJ-900 med 4 besætningsmedlemmer og 24 passagerer ombord skulle 14. januar 2014 til at lette fra Kastrup Lufthavn mod Gøteborg, men 10 sekunder efter motorerne var speedet op lugtedes røg i cockpittet og piloterne afbrød straks starten. Røgen kom også ind i kabinen og inden der var gået et minut igangsatte besætningen evakuering ud af flyets slisker. [a 9]

I 2015 blev flyet overtaget af Cimber, som flyver indenrigsflyvning for SAS.

Svensk indregistreret SAS-fly[redigér]

24. nov. 1993 Kastrup Lufthavn[redigér]

Et SAS-rutefly af typen McDonnell Douglas MD-87 var onsdag den 24. november 1993 fløjet fra Madrid via Barcelona og Kastrup til Stuttgart-Echterdingen og var landet igen i Kastrup kl. 17.45 og ved at taxie ind til gaten, da der opstod røg ved det højre toilet bagerst i kabinen. Alle 6 besætningsmedlemmer og 79 passagerer nåede uskadte ud af flyet, men en tilkaldt brandmand kom svært til skade, da han under slukningsarbejdet mistede sin iltmaske. [1]

En havarirapport fra oktober 1996 afslørede problemer med overgang i de fabriksmonterede elkabler ved bagerste toilet i højre side installeret ikke kun i dette fly, men også i andre fly af samme flytype. [n 7] [n 8]

Flyet blev repareret, men udgik i 2011 og flyttedes samme år til Kingman-flykirkegården i Arizona.

5. feb. 2012 Kastrup Lufthavn[redigér]

Den norske kronprins Haakon og kronprinsesse Mette-Marit var 5. februar 2012 blandt passagererne på et SAS-fly af typen McDonnell Douglas MD-82, som skulle til at lette fra Kastrup på vej til Gardermoen, da der kom et par brag og små vibrationer fra venstre motor. Flyet havde nået en fart af 80 km/t og blev bragt til standsning, men straks kom en kraftig røgudvikling i kabinen og alle 133 ombordværende blev evakueret på startbanen. [a 10] [a 11] [a 12]

Det norske kronprinsepar havde aftenen inden været med til at fejre kronprinsesse Marys 40 års fødselsdag.

Det viste sig at metaltræthed og revner i motoren havde løsnet 15 bolte, der holdt næsen i luftindtaget, hvorefter der var blevet suget olie ind i motoren. Flyet blev senere samme år taget ud af brug og brugt til reservedele. [n 9]

30. jan. 2013 Kastrup Lufthavn[redigér]

Den 30. januar 2013 kl. 17.15 var et SAS-rutefly af typen McDonnell Douglas MD-82 igang med at lette fra Kastrup til Dublin med 5 besætningsmedlemmer og 104 passagerer ombord, da dens venstre motor pludselig svigtede med et højlydt brag og med en hastighed af 147 km/t blev flyet bragt til standsning på startbanen. [n 10]

Eftersom der ellers ikke var synlige skader på flyet eller røg, blev de ombordværende siddende i flyet indtil ankomsten af rekvirerede busser.

Fundne motordele på startbanen viste tegn på korrosion i motorens 3. trin af turbiner. Flyet sattes i stand, men senere samme år tog SAS alligevel flyet ud af drift sammen med en række andre af samme type og erstattede dem med andre mere brændstoføkonomiske.

Under Havarikommissionens udarbejdelse af en rapport om ulykken opstod der uenighed, som medførte afskedigelse af en havariinspektør og hans anbefaling om bedre flysikkerhed blev pillet ud af den endelige rapport. [n 11]

Eksterne links[redigér]

Samtidig avis

Nyere avis