Dansk emigrantskibsulykke

Skift til: navigering, søgning

Dampskibsselskabet Thingvalla (Thingvalla Line)[redigér]

15. feb. 1883 Hekla[redigér]

En svenskbygget 3-mastet dampskonnert med træ-skrog og jern-bagende (2 master bag skorstenen) opnævntes efter den islandske vulkan Hekla og indsattes af Dampskibsselskabet Thingvalla den 25. marts 1882 på sin jomfrutur som emigrantskib på Thingvalla Line mellem København, Christiania (Oslo), Kristiansand og New York med plads til ca. 700 emigranter.

Den 2. tur forsinkedes et par uger af maskinskade undervejs og reparation i København. Et par matroser blev den 20. januar 1883 skyllet overbord og druknede på den 6. tur hjem fra New York.

Emigrantskibet skulle onsdag den 12. februar 1883 middag afgå fra København på den 7. tur, men blev pga. tåge tilbageholdt og afgik først fredag morgen i diset vejr med 52 besætningsmedlemmer og 163 passagerer ombord.

Tidligt næste morgen lørdag den 15. februar løb skibet ind i tæt tåge i den ydre Oslofjord på vej mod Færder fyr og søgte i stedet sagte mod land, men kl. 4.10 grundstødte det på Sydøstgrunden syd for Sandefjord. For- og storrummet fyldtes øjeblikkelig med vand, så kaptajnen opgav at bakke skibet fri af fare for det ville synke. Redningsbådene sattes i vandet og der ankom nogle lodsbåde, hvori passagerer og passagergods i god ro og orden sejledes vestpå til den lille havn Kjerringvik og samme dag med dampskibe videre til Larvik. Mandskabet blev på skibet hele dagen for at losse gods over på 3 tilkaldte bugserdampere og andre fartøjer fra Larvik. Lørdag aften sendte kaptajnen sit mandskab til Kjerringvik og overnattede selv ved ulykkesstedet på en slæbebåd.

Søndag morgen begyndte losningen igen med mandskab og over 100 hjælpere, men skibet krængede mod bagbord og pumperne kom under vand, så losningen indstilledes. Efter 5 dage brækkede skibet ved mesanmasten og agterskibet sank på 29 meter vand.

Året efter indsattes et nyt skib af samme navn og nogenlunde samme størrelse på ruten.


14. aug. 1888 Geiser og Thingvalla[redigér]

Dampskibsselskabet Thingvalla købte i 1882 det nybyggede dampskib Geiser og benyttede det som emigrantskib på Thingvalla Line.

Lørdag den 11. august 1888 afgik Geiser fra New York med vistnok i alt 140 ombord, heraf 57 besætningsmedlemmer og 83 passagerer, hvoraf 21 var børn og muligvis ikke alle talt med, så det samlede antal muligvis var 149.

Natten til den 14. august 1888 var Geiser nået ud for Newfoundland og syd for Sable Island i regn og tåge, da skibet kl. 3.35 ramtes af søsterskibet Thingvalla i styrbord side På broen var kun styrmand Brun, som lige nåede at vække kaptajn Carl William Møller og fortælle, at et skib var på kollisionskurs. Geiser brækkede i 2 dele og sank i løbet af 7 minutter.

Kun 17 besætningsmedlemmer og 14 passagerer reddedes, hvor iblandt kan nævnes kaptajn Møller, som i 35 minutter kæmpede for sit liv i vandet, den norske fotograf Anders Beer Wilse, den 28-årige svenske kvinde Hilda Lind, som mistede begge sine børn, samt 2. officer Jørgensen, som lå og sov, men ved kollisionen kastedes direkte over på Thingvallas ankerkæde. Geisers egne redningsbåde var ikke til megen nytte og de fleste overlevende reddedes af 2 både fra Thingvalla. Mange druknede i deres kahytter og andre blev trukket ned af malstrømmen.

HAPAG-postskibet Wieland kom til hjælp og tog de 31 overlevende og 455 passagerer fra Thingvalla tilbage til New York, ligesom fiskekutteren Capio trak det stærkt beskadige skib Thingvalla med på slæb til Halifax, hvor de ankom et par døgn senere.

Thingvalla istandsattes og sejlede med samme navn indtil det 1900 solgtes til et norsk selskab og omdøbtes Aslaug. Det sejlede 22. september 1903 med jernmalm fra Narvik via Trondhjem bestemt for Hartlepool, da det grundstødte ved Torgfjorden imellem de 2 byer og et par måneder senere slæbtes til Rotterdam for ophugning.


4. - 8. april 1889 Danmark[redigér]

Alle blev reddet

Dampsejlskibet Jan Breydel, som havde været chartret ud til White Cross Line af Engels Line i Antwerpen købtes i 1888 af Dampskibsselskabet Thingvalla, som navngav det 'Danmark' og benyttede det som emigrantskib på Thingvalla Line. Der havde tidligere på en Amerikatur i november 1882 været problemer med skrueakslen, så skibet måtte måtte bugseres til Antwerpen.

Emigrantskibet Danmark var midt på Nordatlanten i hårdt vejr på vej mod New York med 59 besætningsmedlemmer og 665 passagerer ombord, heraf 75 optaget i Malmø, da skrueakslen den 4. april 1889 kl. 15.50 igen brækkede og maskinmesteren omkom, hvorefter skibet drev hjælpeløst rundt i dønningerne og tog vand ind, men man kunne bruge lænsepumperne ved at holde dampmaskinen i gang.

Næste dag kl. 13.20 kom fragtdamperen Missouri heldigvis til undsætning og tilbød at tage havaristen på slæb mod Newfoundland, men efter bugsering natten over indså man, at skibene ikke rigtigt var kommet nogen vegne og vendte den 6. april kl. 6.30 i stedet mod Azorerne, med hvilken kurs der kunne skydes en god fart. Om formiddagen kunne man ikke længere holde liv i kedlerne, så kl. 11 var der ikke anden mulighed end at begynde evakuering med redningsbådene og i løbet af de næste 5½ timer lykkedes det at få bragt samtlige i sikkerhed på fragtskibet Missouri, hvor der ellers hverken var mad eller plads til alle.

Det forladte skib opdagedes 8. april midt på Nordatlanten af Inman Line-damperen City of Chester på vej fra New York til Liverpool, som 12. april lagde til i Cobh/Queenstown ved Cork i Sydirland, hvorfra nyheden om det gådefulde og synkefærdige skib spredtes med telegrafi.

Efter 3½ døgn nåede fragtdamperen Missouri sikkert til São MiguelAzorerne med alle overlevende hvor de mandlige passagerer sattes af, hvorefter kvinder og børn bragtes med til Philadelphia på samme skib.

Nyere avis

Skandinavien-Amerika Linien (DFDS)[redigér]

DFDS overtog 1898 Dampskibsselskabet Thingvalla og videreførte det som Skandinavien-Amerika Linien.


28. juni 1904 Norge[redigér]

Norge som barkentine

Dampskibsselskabet Thingvalla købte i 1889 en skruebarkentine af Engels Line i Antwerpen og benyttede den som emigrantskib med navnet 'Norge'. I 1894 ombyggedes rigningen til skonnert. Ved dannelsen af DFDS i 1898 overførtes skibet til 'Skandinavien-Amerika Linien'.

'Norge's sidste tur mod New York startedes fra Stettin med sidste stop Kristiansand, hvorfra der var i alt 795 ombord, fordelt på 68 besætningsmedlemmer og 727 passagerer, hvor passagererne bestod af 284 var nordmænd, 259 russere og finner, 103 svenskere, 72 danskere, 5 amerikanere, 2 englændere og 2 tyskere.

Den 28. juni 1904 kl. 7.45 grundstødte skibet med sejlene sat på Helens Rev nær den øde beliggende og ubeboede ø Rockall vest for Hebriderne. Uden at besigtige skaderne satte den danske kaptajn Valdemar Johannes Gundel skibet i bak, og straks begyndte det at tage vand ind og synke, så efter 5 minutter beordredes evakuering og 15 minutter senere kl. 8.05 sank skibet til bunds.

Ombord befandt sig 8 redningsbåde og 1 redningsflåde med plads til højst halvdelen, hvorfor der udspilledes en overlevelseskamp, som endte med at kun 5 redningsbåde med 160 overlevende blev fundet, heraf den sidste den 5. juli. I panikken sås en 6. båd komme fri af skibet, men den forsvandt senere sporløst. I katastrofen omkom mindst 45 besætningsmedlemmer og 582 passagerer.

Den første redningsbåd med 26 fandtes af Grimsby-trawleren Sylvia, andre 32 samledes op af det britiske dampskib Cervonax og 70 personer inklusiv kaptajn Gundel opsamledes af det tyske dampskib Energie.

Kaptajnen blev under et efterfølgende skibsforhør i København frikendt for forsømmelse.

Vraget skal i 2003 være fundet på 65 meter vand af dykkere fra StromnessOrkneyøerne.

Nyere avis

Bog