Nørholm Hovedgård

(Omdirigeret fra Ebbe Strangesen)
Skift til: navigering, søgning

'Nørholm Gods', Stokkebrovej 1, Thorstrup sogn. [1] [2]

Jon Jakobsen Lange (-1404)[redigér]

Nævnt som ridder 1395, 1397 og 1401. [3]

Else Jensdatter Lange, f. Rosenkrantz[redigér]

Datter af Jens Nielsen Rosenkrantz, Hevringholm på Djursland. Jon Jakobsens enke. Havde 5 sønner.

Indstævnet 1406 for rettertinget i Varde af dronning Margrethe 1., angående at Nørholm stod på kronens grund.

1434 Claus Jonsen Lange[redigér]

Gift med Gertrud Mortensdatter Munk.

Høvedsmand til Koldinghus. Levede endnu 1440.

1444 Strange Nielsen Strangesen Bild (-1490)[redigér]

Søn af rigsråd Niels Strangesen Bild til Norringtoft i Thy. [4] [5] [6]

Lensmand til Ørum i Thy. Rigsråd og rigshovmester.

Havde 1461 en strid med et par mænd, der ulovligt havde bygget en fiskegård i Varde Å.

Efter Strange Nielsens død blev Nørholm overtaget af hans 2 sønner.

1490 Ebbe Strangesen Bild (-1507)[redigér]

Gift med Kirstine Clausdatter Bryske, datter af Claus Gertsen Bryske til Flintholm på Sydfyn. [7]

Var 22. juni 1502 med til at dræbe rigshofmester Poul Laxmand, men blev ikke straffet.

Død ca. 1507. Enken blev gift med Henneke von Ahlefeldt (-1541), der var amtmand i bl. a. Kiel.

1507 Claus Strangesen Bild (1465-1513)[redigér]

Væbner. Havde Nørholm sammen med broderen Ebbe Strangesen fra 1490 og alene fra ca. 1507. Fødselsår er cirka. [8]

Forsøgte 1513 at befæste sin arvede ret til Uhregård efter broderens død. Døde samme år.

1513 Karine Pedersdatter Væbner (1470-1524)[redigér]

Claus Strangesens enke, der vist også kaldtes Karen, havde Nørholm sammen med hendes børn 1518, da de blev æsket af lensmand Eiler Bryske angående hvorledes familien havde overtaget Nørholm fra kronen. Sagen forligedes med Frederik 1. ved mageskifte 1524, så Claus Strangesens arvinger modtog Nørholm til evindelig eje med dets tilliggende som i 1406, mod at afstå 4 gårde i Ånum ved Skjern.

1524 Otto Clausen Strangesen Bild (-1571)[redigér]

Nævnt 1536 og 1558. Gift med Dorthe Då.

1571 Dorthe Clausdatter Då (-1600)[redigér]

Var fra Ravnstrup giftede sig som enke igen med Ove Juel (-1599) til Kjeldgård, som var høvedsmandAkershus og senere 1588-1597 lensherre til Bratsberg (Telemark) i Norge.

Dorthe Då omgivet af hendes 2 mænd findes afbildet på en gravsten i Tistrup kirke. [10]

1571 Claus Ottosen Strangesen Bild (1553-1596)[redigér]

Gift med Anne Iversdatter Skram.

Afhændede 1580 en del gods, deriblandt Uhregård i Tistrup sogn.

  • Karen Clausdatter Strangesen (-1607), som 'skikkede sig ilde'

1596 Hans Christensen Lange (-1649)[redigér]

Søn af Christen Nielsen Lange til Bramming. Gift 1596 med Karen Clausdatter Strangesen (-1607) og overtog Nørholm og den lille sædegård Brandholm.

Solgte 1631 Nørholm og flyttede til Lunderup, som han også ejede og døde senest 1649.

  • Iver Lange (1604-), flygtede 1627 ud af landet
  • Ellen Lange, henrettet i København 14. jan. 1628, for omkring 1626 at have fået et barn med broderen

1631 Iver Jakobsen Vind (1590-1658)[redigér]

Søn af Jacob Iversen Vind, som var bl.a. lensmand i Trondhjems len, kannik i Ribe, ærkedegn i Roskilde og ejer af Store Grundet. [11] [12] [13]

Gift 1621 med Helvig Nielsdatter Skinkel (1602-1677) fra Gerskov ved Odense Fjord.

Rigsråd og lensmand på Dalum Kloster, ejede bl.a. 1627-1645 Ringstedgård ved Sønder Nærå og moderens hjem Klarupgård. Iver var bror til rigsadmiral Jørgen Vind.

Iver samlede sit gods omkring Nørholm og fik 1647 bevilling til at oprette Nørholm Birk, som eksisterede til 1687, og byggede den eksisterende Nørholm Mølle.

Epitafium i Dalum kirke. [14]

1658 Christian Iversen Vind (1630-1677)[redigér]

Havde 1645-1668 faderens gård Ringstedgård ved Sønder Nærå på Fyn og solgte den vistnok til en søster.

Købte Haltrup og Agerkrog tilbage efter sine søstre, men havde lidt betydelige tab under krigen og møllen blev ganske øde og døde 1677 under mådelige kår. [15]

1677 Mette Vind, f. Krabbe (1635-1681)[redigér]

Christian Vinds enke giftede sig med enkemanden hofmarskal Frederik von Lützow (1618-1680) til Visselbjerg. Han var gift 1. gang 1655 med Dorothea von Ahlefeldt (1637-1678), familien er begravet i krypt under koret i Alslev kirke. [16]

1677 Christian Bille[redigér]

Ejede Nørholm sammen med svigermoderen, men opholdt sig 1584-1586 i udlandet, vistnok af skræk for sine kreditorer, som disse år gjorde udlæg i Nørholm.

1686 Jens Lassen (1625-1706)[redigér]

Gift med Margrethe Rosenvinge (-1690) fra Lund i Skåne. Havde 9 børn. [17]

Ejede 1662-1682 Dalum Kloster og var landsdommer til Sankt Knuds Kloster i Odense.

Var en af kreditorerne.

1706 Frederik Jensen Lassen (-1737)[redigér]

Kaptajn. Blev 1717 fradømt kirkerne i Thorstrup, Horne, Tistrup, Hodde og Ansager, da han havde ladet dem forfalde.

Hovedkreditoren oberst Poul Rosenørn til Mejlgård satte 1726 Nørholm på auktion.

Kaptajnen ejede 1719-1737 også herregården Jerstrup på Nordfyn, hvorefter vistnok hans enke havde den til 1739.

1726 Stephen Nielsen Ehrenfeld (1680-1741)[redigér]

Fra Endrupholm og Lunderup. Købte Nørholm på auktionen for 14.220 rd.

Blev adlet 1719, men døde barnløs.

1741 Maren Ehrenfeld, f. Schultz (1695-1746)[redigér]

Fra Brejninggård, som 15-årig gift 1709 med Stephan Nielsen Ehrenfeld og som enke gift 1742 med enkemanden amtmand Christian Hansen Teilmann.

Bisat i Vester Nykirke hos hendes 1. mand.

1742 Christian Hansen Teilmann (1689-1749)[redigér]

Søn af teglbrænder Hans Nielsen Teilmann, der stammede fra Holland og Johanne Christensdatter Mulvad, Ribe. Efter faderens død giftede moderen sig med købmand Anders Tarup i Ribe. [18]

Gift 1714 med Kirstine Marie Reenberg (1688-1734), datter af landsdommer Thøger Reenberg, hvorpå han købte herregården Skrumsager ved Ringkøbing Fjord.

Udnævnt 1724 til amtmand over Lundenæs og Bøvling amter, og senere til justitsråd og etatsråd.

Forsøgte forgæves 1743 at afhænde Lunderup, men byggede 1747 der en ny bygning.

Døde på Skrumsager og blev begravet i Sønder Bork kirke. [19] [20]

1749 Andreas Charles de Teilmann (1723-1790)[redigér]

Overtog Nørholm og Lunderup 26 år gl.

Blev adlet 1751. I 1768 averterede han Nørholm og Lundenæs til salg, uden at de blev afhændede. Etatsråd 1777. Byggede den nuværende hovedbygning 1776-1780.

Gjorde 1790 Nørholm til et stamhus og døde samme år ugift. [21]

Ifølge stamhusets fundats skulle Nørholm gå til spindesiden, altså til søsterdatteren.

1790 Christine Marie Rosenørn-Teilmann, f. Wormskiold (1751-1817)[redigér]

Christine Marie eller Kirstine Marie var datter af Henrik Christian Worm og Ingeborg Christiane Theilmann, Bramming, som 1757 fik adelspatent på navnet Wormskiold.

Gift 1777 med Christian Rosenørn (1741-1812), søn af Peder Otto Rosenørn og Eva Margrethe Grüner, Tvilumgård. [22] [23]

Christian Rosenørn var major og kammerherre, og overtog vistnok Hersomgård, hvor svigermoderen døde 1785, inden han 1790 sammen med sin kone overtog Nørholm efter hendes morbror, og dermed ifølge fundatsen skulle skifte efternavn til Teilmann.

1817 Ingeborg Christiane Rosenørn-Teilmann (1780-1861)[redigér]

Ugift. Oprettede testamente 1848. [27]

1861 Christian Peder Theodor Rosenørn-Teilmann (1817-1879)[redigér]

Brorsøn. Søn af stiftamtmand Peder Otto Rosenørn og Ingeborg Christiane Wormskiold. Gift 1850 med kusinen Christine Marie Rosenørn (1821-1852), datter af Carl Gustav Rosenørn og Mette Margrethe Wormskiold.

Var 1851-1853 borgmester i Fredericia og 1853-1859 herredsfoged i Skads Herred, fra 1859 landstingsmand og blev 1865 Kultus- og Justitsminister. Solgte næsten alt godset. [28]

Storebroderen Matthias Hans Rosenørn (1814-1902) var stiftamtmand over Island, indenrigsminister og senest amtmand over Randers Amt.

1879 Ingeborg Christiane Rosenørn-Teilmann (1852-1929)[redigér]

Var enearving, forblev ugift, men delte de sidste 30 år hus med Elisabeth Boisen. [29] [30]

Efter stamhuset 1922 overgik til fri ejendom, blev der af Lunderup afgivet 200 td. land til oprettelse af 7 statshusmandsbrug og Lunderups hovedparvel solgtes 1925.

1929 Frederick Marcus Rosenørn-Lehn (1867-1951)[redigér]

Slægtning fra Orebygård. Gift med Sigrid Fredrika Brita Beata Bonde fra Sverige. [31]

1951 Carl Frederik Gustav Rosenørn-Lehn (1911-)[redigér]

Gift med Drude Ahlefeldt-Laurvig. Ritmester. Rössjöholm i Sverige. [32] [33]

  • Henrik Christian Rosenørn-Lehn

1979 Karl Kristian Nielsen og Martha Braüner Nielsen[redigér]