Forgiftet drikkevand
Jacob A. Riis betegnes som en af de mest betydningsfulde ripensere. Men han burde også betegnes som en af de heldigste!
De fleste har nok hørt om, hvordan han kom tilbage fra USA, som han var rejst til, da han ikke måtte gifte sig med sit livs kærlighed. Men da han kom hjem, var Elisabeth blevet enke og Jacob kunne nu gifte sig med hende.
Ud af en søskendeflok på 15, var Jacob og Hedvig Sofie de to eneste, der fik lov til at blive gamle. I en artikel af Flemming Just og Kim Fabricius Pedersen, kan man læse, at Jacob A. Riis faktisk over for sin læge i USA har beskrevet sit fødehjem i Sortebrødregade som ”Et forgiftet gammelt hus”.
Det var ikke kun huset, der var forgiftet. Som bekendt består Ribe af en del kulturlag. Kulturlag, der er oparbejdet af gammelt skidt og møg gennem flere århundrede.
Længe før Din Forsyning har centraliseret alt vandforsyningen. Men dengang var vandforsyningen faktisk også centraliseret. Bare flere steder. I vandbrønde. De færreste havde egen brønd og måtte gå efter vand.
En brønd var særlig populær. Torvekilden. Brønden der var placeret på Torvet i Ribe. Her kunne man ud over at hente vand, også få dagens sladder.
Men placeringen var faktisk ikke særlig genial. På Torvet blev der også afholdt markeder. Markeder med levende dyr. Og ingen fejede gaderne efter disse markeder. Alle efterladenskaberne fra dyrene drev væk med regnvandet og Torvekilden var også aftager af dette regnvand.
Så ud over vand og sladder, slæbte man faktisk alverdens bakterier med sig hjem i spanden. Bakterier der udviklede sig til sygdomme og faktisk var Ribe på et tidspunkt berygtet for sit dårlige drikkevand.
Sådan håber vi naturligvis ikke det udvikler sig igen.
Noter[redigér]
”Et forgiftet gammelt hus”, Flemming Just og Kim Fabricius Pedersen, Levende Viden nr. 4
