Grønlandsk søfartsulykke

Skift til: navigering, søgning

Liste over skibsforlis ved Grønland[redigér]

juli 1723 Printz Friderich[redigér]

Snauen Printz Friderich med kaptajn Selgen Dahl afgik 13. juni 1723 fra Bergen sammen med Fridericus Quartus mod Grønland.

Som beskrevet af Hans Egede borteblev skibet efter det i stormvejr den 22. juli 1723 ved Staten Huch (Kap Farvel) kom skipper Berenth Hansen på det andet skib af sigte og ej mere af dem blev set, hvorved altså alle omkom.

1726 Egte Sophie[redigér]

Hukkerten Egte Sophie med kaptajn Hans Fæster afsejlede 1724 fra Bergen for at finde Østerbygden men opgav pga. en skrækkelig mængde drivis.

Den 29. maj 1725 anløb skibet Håbets Havn, ved det senere anlagte Nuuk/Godthåb og fortsatte videre til Sisimiut/Holsteinsborg, hvor det skulle mødes med et andet skib og fortsætte på handelstogt nordpå.

Skibet afsejlede i april 1726 fra Bergen med kaptajn Hans eller Jens Falch, der havde instruks om i Håbets Havn at tage folk op til Diskobugten, hvor en ny koloni skulle anlægges, men skibet borteblev inden anløb af Grønland og formodes at være skruet ned af isen i Davisstrædet, hvor der dette år var meget is.

1769[redigér]

Der var ulykker med hjemvendende (tyske) grønlandsskibe 1744, 1767, 1771 og muligvis 1769.

1777 Hvalfangerskibe[redigér]

I 1777 knustes 13 skibe af isen omkring Grønland og over 200 søfolk omkom, heraf 20 fra Rømø. Navnene på 8 af skibene kendes.

  • 3. juni 1777 Die Fraue Agatha fra Hamborg forliste ved Østgrønland 73-74°N med 45 mand besætning, heraf kaptajn Jens Hansen Præst fra Rømø. [1]
  • 20. august 1777 De Twee Junge Hermans fangedes af pakisen i Østgrøstland og sank 30. september 12 sømil fra kysten på 63°N. Af 45 besætningsmedlemmer overlevede 10, heriblandt kaptajn Engelbrecht Jenssen/Jansen fra Rømø og den 10-årige skibsdreng Anders Mikkelsen List, som nåede til Frederikshåb. [2]
  • 20. august 1777 Jacobus fra Hamborg med kaptajn Peder Andresen fangedes af pakisen i Østgrøstland og sank 30. september 12 sømil fra kysten på 63°N.[3]
  • 30. september 1777 Clara forliste mellem Østgrønland og Island med 46 mand besætning, heraf kaptajn Hidde Dirks Kat fra Ameland. [4]
  • september 1777 briggen De Jungfrouw Sara & Cæcilia fra Hamborg med kaptajn Hans Pieters fra Rømø, som døde 19. september døde af skørbug og i sin kiste blev sat ud på isen knap 14 dage senere, da skibet blev skruet ned ud for Grønlands østkyst. Han blev stamfader til Mærsk-Møller slægten. [5] [6] [7] [8] [9]
  • Anna af Zerdam med kaptajn Jellert Jansen Grot forliste, vist 15 overlevende
  • Witte Paard fra Hamborg med kaptajn Martin Jansen forliste, vist 12 overlevende. [10] [11]

De overlevende samledes op af Frau Fredrica Elisabeth fra Helsingør med kaptajn Jacob Jørgensen fra List, som 9. april forlod i Paamiut/Frederikshåb og 16. maj ankom til Bergen, vistnok medbringende 53 skibbrudne, hvoraf 2 døde undervejs hjem.

13. aug. 1782 Omenak[redigér]

Snauen Omenak var bygget 1777-1778 af skibsbygmester Henrik Gerner på Peter Applebys værft på Christianshavn.

Skibet brændte 13. august 1782 i nærheden af Paamiut/Frederikshåb i Sydvestgrønland, hvor det lykkedes kaptajn Harcke Nickelsen at bjærge en stor del af skibets inventar.

27. okt. 1783 Nye Sukkertoppen[redigér]

Skibet Nye Sukkertoppen, som muligvis var en snau bygget i 1779 til KGH, blev i juli 1783 opsendt til Grønland med kaptajn Boy Didrichsen for at drive hvalfangst, men forliste 27. oktober samme år på nogle små øer ved Napasoq omkring 50 km syd for Maniitsoq/Sukkertoppen.

1785 Anna Beate[redigér]

Galeasen forliste på hjemrejsen fra Grønland i 1785.

oktober 1786 St. Peder[redigér]

Hukkerten St. Peder ejedes senest fra 1761 af KGH og var i fart på især Nordgrønland.

Skibet forliste på hjemrejse fra Paamiut/Frederikshåb mellem den 20. og 24. oktober 1786, hvorved skibsføreren Harcke Nickelsen og hans besætning omkom.

Mange af dem var fra St. Nicolai sognFør.

14. juni 1790 Giertrud Cathrine[redigér]

Den kravelbyggede brigantine Giertrud Cathrine tilhørende Andreas Bodenhoff afsejlede 21. april 1790 fra København med kaptajn Tønnes Henrichs, styrmand Hans Espesen Brandt og 2. styrmand Jørgen Andreas Birch.

Skibet ankom 10. juni til Nuuk/Godthåb.

På den videre rejse nordpå til Ilimanaq/Claushavn i Diskobugten forliste skibet natten mellem 13. og 14. juni mod et isbjerg og strandede på et skær ved Grønne Eiland i Diskobugten, hvor vraget blev plyndret.

19. sep. 1790 Nepisene[redigér]

En snau bygget af skibsbygmester Jørgen Hansen Koch på Peter Applebys værft på Christianshavn til KGH opkaldtes efter hvalfangerstationen Nepisene på Nipisat Ø nord for Sisimiut/Holsteinsborg.

Skibet med kaptajn Riewert Jappen og styrmand Dirk Claasen forliste natten mellem 18. og 19. september 1790 i Diskobugten, hvor alle overlevede.

2. nov. 1794 Dorothea[redigér]

Hukkerten strandede den 2. november 1794 på et blindt skær i Spækhusbugten ved Godthåb og forliste.

29. juli 1799 De tre Brødre[redigér]

Galioten var 1782 indkøbt i Holland af Andreas Bodenhoff fra 1795 beskæftiget i Grønlandstrafikken inden den i 1797 solgtes af Bodenhoff juniors enke til KGH.

Skibet med kaptajn Lauritz Mathiesen forliste 29. juli 1799 ud for Paamiut/Frederikshåb i Sydvestgrønland, da det for tidligt søgte mod land og blev skruet ned i isen. Besætningen reddedes, men hele ladningen gik tabt.

Skibet skulle have været til Maniitsoq/Sukkertoppen, Sisimiut/Holsteinsborg og Qerrortusoq/Kerrortussok på den sidste tur

1799 De jonge Wilhelm[redigér]

Galioten med kaptajn N. Brand forsvandt på hjemrejsen fra Grønland i 1799.

21. okt. 1800 Maria Lovisa[redigér]

Fregatten afsejlede 14. juni 1800 fra København bestemt for Qasigiannguit/Christianshåb og Ilulissat/Jakobshavn i Diskobugten, men den langvarige oprejse var præget af modvind og skørbug, som hhv. 19. og 21. september kostede 2. styrmand Lars Mortensen og kaptajn Nis Bunde Nissen livet.

Eftersom mandskabet var for syge til at sætte sejlene kastede 1. styrmand Boj Theisen 12. oktober anker i Grædefjorden nord for Qeqertarsuatsiaat/Fiskenæsset eller muligvis den nordligere Ameralikfjord lige syd for Godthåb og satte en robåd i vandet for at finde Godthåb, men det mislykkedes i første omgang.

Under senere eftersøgning fandt man nogle grønlændere sydpå til at vise vej, men da man lettede anker trak en storm op den 21. oktober drev skibet på land og forliste, da man ikke kunne få sværankeret i brug.

De overlevende blev reddet og ladningen optaget af et andet skib.

2. nov. 1801 Mercurius[redigér]

Den finsk-byggede brig Mercurius chartredes i 1801 af KGH, men led på udrejsen til Grønland havari, så kaptajn Lars Nielsen Birch ved ankomsten til Qeqertarsuaq/Godhavn på Disko-øen begærede søforhør, som 5. september 1801 afholdtes overfor inspektør Peter Motzfeldt.

På hjemrejsen havde skibet igen havari i søen og indkom derfor 2. november til Bergen i så slet tilstand, at lasten måtte omlades til 2 mindre skibe for resten af rejsen til København.

Mercurius solgtes 1802 i slet tilstand i Bergen.

Under Englandskrigene ernærede Lars Nielsen Birch sig som kaperkaptajn og afholdte 12. december 1807 priseauktion på Christiansø for 3 skibe, bl.a. Aurora, som han selv købte billigt.

12. okt. 1805 Henrik Gerner[redigér]

En yachten opkldt efter skibskonstruktør Henrik Gerner var stationeret i Godthåb, men forliste 12. oktober 1805.

31. juli 1819 Martinette Schultz[redigér]

Yachten Martinette Schultz var stationeret ved Ritenbenk (Saqqaq) nord for Ilulissat/Jakobshavn, men forliste på en kulrejse mod et isfjeld 31. juli 1819, hvor alle reddedes.

23. sep. 1819 Neptunus[redigér]

Jagten var hjemmehørende i Nye Sukkertoppen og var på vej retur fra Napasoq, da den i storm 23. september 1819 strandede på nogle skær og forliste, hvorved 2 grønlandske passagerer omkom.

31. maj 1838 Frederikke og Maria[redigér]

Skonnerten var 1. maj 1838 sejlet fra København, men stødte 31. maj på en isskosse og sank ved Nunarsuit i Sydgrønland. Den 8 mand besætning ankom 4. juni med egen redningsbåd til Fiskenæsset.

juni 1845 Tordenskjold[redigér]

Briggen afgik 30. maj 1845 fra København på sin anden rejse mod Grønland, men forliste på oprejsen mod Upernavik.

30. okt. 1846 Stærkodder[redigér]

Jagten var stationeret ved Ritenbenk (Saqqaq) nord for Ilulissat/Jakobshavn og var på togt mod Nugssuak (Nuussuaq?), da den under en storm natten mellem 29. og 30. oktober 1846 havde søgt ankerplads ved Atanekerdluk, men drev i land og forliste, hvor alle overlevede.

3. okt. 1856 Titus[redigér]

Briggen var 11. august 1856 sejlet fra København bestemt for Egedesminde, men var udsat for 2 storme, den ene af orkanagtig styrke, og kom 3. oktober ind til Paamiut/Frederikshåb som delvist vrag.

6. okt. 1857 Anna Møller[redigér]

Yachten var stationeret i Sisimiut/Holsteinsborg og forliste den 6. oktober 1857 i Grønland.

22. maj 1861 Ane Margrethe Kirstine[redigér]

Skonnerten fra Assens med kaptajn Nicolai Schmidt afsejlede 24. april 1861 fra Antwerpen og skulle have været til Grønland for at hente kryolit, men stødte 22. maj 1861 på et isfjeld ud for Nunarsuit og forliste.

Besætningen blev 2 dage senere taget ombord på briggen Anna fra Hull og sat i land i Grønland 2. juni.

28. aug. 1897 Polarstjernen[redigér]

Dampbarken afsejlede fra København 22. august 1897, men opbrændte den 28. august i søen på udrejsen mod Grønland, hvor besætningen blev bjærget ind til LerwickShetlandsøerne.

1903 Vega[redigér]

Skruebarken Vega var oprindelig et tysk hvalfangerskib, som svenskeren Adolf Erik Nordenskiöld lod ombygge til Vega-ekspeditionen 1878-1880, hvor Nordøstpassagen opdagedes. Skibets kaptajn var Louis Palander. Desuden deltog den mindre dampbåd Lena, som drejede af op ad Lena-floden til Jakutsk.

Senere benyttedes skibet igen til hvalfangst indtil det i 1903 sank i Melville Bugten i Nordgrønland, syd for Thule.

26. aug. 1934 Sigrid[redigér]

Skonnerten Sigrid fra Sandavágur på øen Vágar var på fiskeri ved Grønlands vestkyst og pejlede den 26. august 1934 kl. 10.30 Båkeøen syd for Ivigssuartût i omtrent sydøstlig retning, for at komme videre samme retning mod Færingehavn.

Kl. 11.45 blev det tåge, hvorfor motoren sattes på halv kraft og der blev afgivet tågesignal, men kl. 12.20 stødte skibet mod et undervandsskær og blev stående. Besætningen gik i bådene og kl. ca. 12.35 splintredes kølen, hvorefter skibet sank.

Kl. ca. 16.30 nåede besætningen land ved Buxefjordens sydlige side.

Der var 27. august og 19. september 1934 søforklaring i hhv. Færingehavn og Thorshavn. Ministeriet konkluderede, at der ikke var holdt tilstrækkelig udkig, mens der sejledes mellem skærene i tågen.

1957 Polarbjørn[redigér]

Den norske sælskude Polarbjørn forliste i pakisen nord for Bontekoe Ø i Myggebugten i Nordøstgrønland i august-september 1957.

Besætningen reddedes af en amerikansk helikopter fra Mestersvig, som var fragtet dertil i et større transportfly fra Thule.

1. dec. 1991 Ejnar Mikkelsen[redigér]

Træskibet opkaldt efter grønlandsforskeren Ejnar Mikkelsen blev 1972 bygget som kombineret passager- fragt- og tankskib for fart mellem udstederne på Grønlands østkyst.

Skibet med kaptajn Hans Ignatiussen blev 1. december 1991 skruet ned af storisen ved Ammassalik-fjorden. De 6 besætningsmedlemmer og 4 passagerer reddede sig op på isen i egen flåde og bjærgedes vistnok 9. december af det tyske forskningsskib Frithjof.

Noter[redigér]