Grønlandsk søfartsulykke
Indholdsfortegnelse
- 1 Liste over skibsforlis ved Grønland
- 1.1 juli 1723 Printz Friderich
- 1.2 1726 Egte Sophie
- 1.3 1769
- 1.4 1777 Hvalfangerskibe
- 1.5 13. aug. 1782 Omenak
- 1.6 27. okt. 1783 Nye Sukkertoppen
- 1.7 1785 Anna Beate
- 1.8 oktober 1786 St. Peder
- 1.9 14. juni 1790 Giertrud Cathrine
- 1.10 19. sep. 1790 Nepisene
- 1.11 2. nov. 1794 Dorothea
- 1.12 29. juli 1799 De tre Brødre
- 1.13 1799 De jonge Wilhelm
- 1.14 21. okt. 1800 Maria Lovisa
- 1.15 2. nov. 1801 Mercurius
- 1.16 12. okt. 1805 Henrik Gerner
- 1.17 31. juli 1819 Martinette Schultz
- 1.18 23. sep. 1819 Neptunus
- 1.19 31. maj 1838 Frederikke og Maria
- 1.20 juni 1845 Tordenskjold
- 1.21 30. okt. 1846 Stærkodder
- 1.22 3. okt. 1856 Titus
- 1.23 6. okt. 1857 Anna Møller
- 1.24 22. maj 1861 Ane Margrethe Kirstine
- 1.25 28. aug. 1897 Polarstjernen
- 1.26 1903 Vega
- 1.27 26. aug. 1934 Sigrid
- 1.28 1957 Polarbjørn
- 1.29 1. dec. 1991 Ejnar Mikkelsen
- 2 Noter
Liste over skibsforlis ved Grønland[redigér]
juli 1723 Printz Friderich[redigér]
| Printz Friderich |
| J Marcussen |
| ☹☹ |
Snauen Printz Friderich med kaptajn Selgen Dahl afgik 13. juni 1723 fra Bergen sammen med Fridericus Quartus mod Grønland.
Som beskrevet af Hans Egede borteblev skibet efter det i stormvejr den 22. juli 1723 ved Staten Huch (Kap Farvel) kom skipper Berenth Hansen på det andet skib af sigte og ej mere af dem blev set, hvorved altså alle omkom.
1726 Egte Sophie[redigér]
| Egte Sophie |
| J Marcussen |
Hukkerten Egte Sophie med kaptajn Hans Fæster afsejlede 1724 fra Bergen for at finde Østerbygden men opgav pga. en skrækkelig mængde drivis.
Den 29. maj 1725 anløb skibet Håbets Havn, ved det senere anlagte Nuuk/Godthåb og fortsatte videre til Sisimiut/Holsteinsborg, hvor det skulle mødes med et andet skib og fortsætte på handelstogt nordpå.
Skibet afsejlede i april 1726 fra Bergen med kaptajn Hans eller Jens Falch, der havde instruks om i Håbets Havn at tage folk op til Diskobugten, hvor en ny koloni skulle anlægges, men skibet borteblev inden anløb af Grønland og formodes at være skruet ned af isen i Davisstrædet, hvor der dette år var meget is.
1769[redigér]
Der var ulykker med hjemvendende (tyske) grønlandsskibe 1744, 1767, 1771 og muligvis 1769.
1777 Hvalfangerskibe[redigér]
I 1777 knustes 13 skibe af isen omkring Grønland og over 200 søfolk omkom, heraf 20 fra Rømø. Navnene på 8 af skibene kendes.
13. aug. 1782 Omenak[redigér]
| Omenak |
| P. Appleby, Kbh. |
| 1777-1782 (5) |
| 2 mast |
| JMarcussen |
| Grønlandsfart |
| 62°N 50°V (upræcis) |
Snauen Omenak var bygget 1777-1778 af skibsbygmester Henrik Gerner på Peter Applebys værft på Christianshavn.
Skibet brændte 13. august 1782 i nærheden af Paamiut/Frederikshåb i Sydvestgrønland, hvor det lykkedes kaptajn Harcke Nickelsen at bjærge en stor del af skibets inventar.
27. okt. 1783 Nye Sukkertoppen[redigér]
| Nye Sukkertoppen af Kbh. |
| 145 kommercelæst |
| (Fyrpenge) |
| JMarcussen |
| Grønlandsfart |
| 65°N 52.3°V |
Skibet Nye Sukkertoppen, som muligvis var en snau bygget i 1779 til KGH, betalte med skipper Boy Didrichsen 2. august 1783 fyrpenge og afsejlede fra hjemstedet København til Grønland med cargaison og provision for at drive hvalfangst, men det forliste 27. oktober samme år på nogle små øer ved Napasoq omkring 50 km syd for Maniitsoq/Sukkertoppen.
1785 Anna Beate[redigér]
| Anna Beate |
| J Marcussen |
Galeasen forliste på hjemrejsen fra Grønland i 1785.
oktober 1786 St. Peder[redigér]
| St. Peder |
| 1761(?)-1786 |
| 3 mast |
| JMarcussen |
| Grønlandsfart |
| 61°N 49°V (upræcis) |
Hukkerten St. Peder ejedes senest fra 1761 af KGH og var i fart på især Nordgrønland.
Skibet forliste på hjemrejse fra Paamiut/Frederikshåb mellem den 20. og 24. oktober 1786, hvorved skibsføreren Harcke Nickelsen og hans besætning omkom.
Mange af dem var fra St. Nicolai sogn på Før.
14. juni 1790 Giertrud Cathrine[redigér]
| Giertrud Cathrine |
| 2 mast |
| JMarcussen |
| Grønlandsfart |
| 68.84°N 51.9°V |
Den kravelbyggede brigantine Giertrud Cathrine tilhørende Andreas Bodenhoff afsejlede 21. april 1790 fra København med kaptajn Tønnes Henrichs, styrmand Hans Espesen Brandt og 2. styrmand Jørgen Andreas Birch.
Skibet ankom 10. juni til Nuuk/Godthåb.
På den videre rejse nordpå til Ilimanaq/Claushavn i Diskobugten forliste skibet natten mellem 13. og 14. juni mod et isbjerg og strandede på et skær ved Grønne Eiland i Diskobugten, hvor vraget blev plyndret.
19. sep. 1790 Nepisene[redigér]
| Nepisene |
| P. Appleby, Kbh. |
| 1779-1790 (11) |
| 2 mast |
| JMarcussen |
| 69°N 51°V (upræcis) |
| ❤ |
En snau bygget af skibsbygmester Jørgen Hansen Koch på Peter Applebys værft på Christianshavn til KGH opkaldtes efter hvalfangerstationen Nepisene på Nipisat Ø nord for Sisimiut/Holsteinsborg.
Skibet med kaptajn Riewert Jappen og styrmand Dirk Claasen forliste natten mellem 18. og 19. september 1790 i Diskobugten, hvor alle overlevede.
2. nov. 1794 Dorothea[redigér]
| Dorothea |
| J Marcussen |
Hukkerten strandede den 2. november 1794 på et blindt skær i Spækhusbugten ved Godthåb og forliste.
29. juli 1799 De tre Brødre[redigér]
| De tre Brødre |
| 347 brt. 3 m. |
| JMarcussen |
Galioten var 1782 indkøbt i Holland af Andreas Bodenhoff fra 1795 beskæftiget i Grønlandstrafikken inden den i 1797 solgtes af Bodenhoff juniors enke til KGH.
Skibet med kaptajn Lauritz Mathiesen forliste 29. juli 1799 ud for Paamiut/Frederikshåb i Sydvestgrønland, da det for tidligt søgte mod land og blev skruet ned i isen. Besætningen reddedes, men hele ladningen gik tabt.
Skibet skulle have været til Maniitsoq/Sukkertoppen, Sisimiut/Holsteinsborg og Qerrortusoq/Kerrortussok på den sidste tur
1799 De jonge Wilhelm[redigér]
| De jonge Wilhelm |
| J Marcussen |
Galioten med kaptajn N. Brand forsvandt på hjemrejsen fra Grønland i 1799.
21. okt. 1800 Maria Lovisa[redigér]
| Maria Lovisa |
| C.L. Drewsen, Kbh. |
| 113.5 læst 3 m. |
| (Fyrpenge) |
| JMarcussen |
| Grønlandsfart |
| 64°N 53°V (upræcis) |
Fregatten Maria Lovisa med skipper Nis Bunde Nissen betalte 14. juni 1800 fyrpenge og afsejlede fra hjemstedet København med cargaison og provision bestemt for Qasigiannguit/Christianshåb og Ilulissat/Jakobshavn i Diskobugten, men den langvarige oprejse var præget af modvind og skørbug, som hhv. 19. og 21. september kostede 2. styrmand Lars Mortensen og skipper Nissen livet.
Eftersom mandskabet var for syge til at sætte sejlene kastede 1. styrmand Boj Theisen 12. oktober anker i Grædefjorden nord for Qeqertarsuatsiaat/Fiskenæsset eller muligvis den nordligere Ameralikfjord lige syd for Godthåb og satte en robåd i vandet for at finde Godthåb, men det mislykkedes i første omgang.
Under senere eftersøgning fandt man nogle grønlændere sydpå til at vise vej, men da man lettede anker trak en storm op den 21. oktober drev skibet på land og forliste, da man ikke kunne få sværankeret i brug.
De overlevende blev reddet og ladningen optaget af et andet skib.
- Fra de gamle grønlandsfareres tid, af Johannes Balle (1954)
2. nov. 1801 Mercurius[redigér]
| Mercurius |
| Finland |
| 1793-1802- |
| 2 mast |
| JMarcussen |
Den finsk-byggede brig Mercurius chartredes i 1801 af KGH, men led på udrejsen til Grønland havari, så kaptajn Lars Nielsen Birch ved ankomsten til Qeqertarsuaq/Godhavn på Disko-øen begærede søforhør, som 5. september 1801 afholdtes overfor inspektør Peter Motzfeldt.
På hjemrejsen havde skibet igen havari i søen og indkom derfor 2. november til Bergen i så slet tilstand, at lasten måtte omlades til 2 mindre skibe for resten af rejsen til København.
Mercurius solgtes 1802 i slet tilstand i Bergen.
Under Englandskrigene ernærede Lars Nielsen Birch sig som kaperkaptajn og afholdte 12. december 1807 priseauktion på Christiansø for 3 skibe, bl.a. Aurora, som han selv købte billigt.
- http://gornitzka.net/webtrees/individual.php?pid=I222
- Pirater og Patrioter - De bornholmske kapere 1807-1814, af Niels Erik Sonne (2010). ISBN 9788787021876
- Krigen ved verdens ende, af Rasmus Voss (2017). ISBN 9788711465257
12. okt. 1805 Henrik Gerner[redigér]
| Henrik Gerner |
| J Marcussen |
En yachten opkldt efter skibskonstruktør Henrik Gerner var stationeret i Godthåb, men forliste 12. oktober 1805.
31. juli 1819 Martinette Schultz[redigér]
| Martinette Schultz |
| J Marcussen |
| ❤ |
Yachten Martinette Schultz var stationeret ved Ritenbenk (Saqqaq) nord for Ilulissat/Jakobshavn, men forliste på en kulrejse mod et isfjeld 31. juli 1819, hvor alle reddedes.
23. sep. 1819 Neptunus[redigér]
| Neptunus |
| J Marcussen |
| ✝ 2 |
Jagten var hjemmehørende i Nye Sukkertoppen og var på vej retur fra Napasoq, da den i storm 23. september 1819 strandede på nogle skær og forliste, hvorved 2 grønlandske passagerer omkom.
31. maj 1838 Frederikke og Maria[redigér]
| Frederikke og Maria |
| J Marcussen |
Skonnerten var 1. maj 1838 sejlet fra København, men stødte 31. maj på en isskosse og sank ved Nunarsuit i Sydgrønland. Den 8 mand besætning ankom 4. juni med egen redningsbåd til Fiskenæsset.
juni 1845 Tordenskjold[redigér]
| Tordenskjold |
| J Marcussen |
Briggen afgik 30. maj 1845 fra København på sin anden rejse mod Grønland, men forliste på oprejsen mod Upernavik.
30. okt. 1846 Stærkodder[redigér]
| Stærkodder |
| J Marcussen |
Jagten var stationeret ved Ritenbenk (Saqqaq) nord for Ilulissat/Jakobshavn og var på togt mod Nugssuak (Nuussuaq?), da den under en storm natten mellem 29. og 30. oktober 1846 havde søgt ankerplads ved Atanekerdluk, men drev i land og forliste, hvor alle overlevede.
3. okt. 1856 Titus[redigér]
| Titus |
| J Marcussen |
Briggen var 11. august 1856 sejlet fra København bestemt for Egedesminde, men var udsat for 2 storme, den ene af orkanagtig styrke, og kom 3. oktober ind til Paamiut/Frederikshåb som delvist vrag.
6. okt. 1857 Anna Møller[redigér]
| Anna Møller |
| J Marcussen |
Yachten var stationeret i Sisimiut/Holsteinsborg og forliste den 6. oktober 1857 i Grønland.
22. maj 1861 Ane Margrethe Kirstine[redigér]
| Ane Margrethe Kirstine |
| J Marcussen |
Skonnerten fra Assens med kaptajn Nicolai Schmidt afsejlede 24. april 1861 fra Antwerpen og skulle have været til Grønland for at hente kryolit, men stødte 22. maj 1861 på et isfjeld ud for Nunarsuit og forliste.
Besætningen blev 2 dage senere taget ombord på briggen Anna fra Hull og sat i land i Grønland 2. juni.
28. aug. 1897 Polarstjernen[redigér]
| Polarstjernen |
| J Marcussen |
Dampbarken afsejlede fra København 22. august 1897, men opbrændte den 28. august i søen på udrejsen mod Grønland, hvor besætningen blev bjærget ind til Lerwick på Shetlandsøerne.
1903 Vega[redigér]
| Vega |
| Bremerhaven/Karlskrona |
| 1872-1903 (31) |
| 60 hk. 3 m. |
Skruebarken Vega var oprindelig et tysk hvalfangerskib, som svenskeren Adolf Erik Nordenskiöld lod ombygge til Vega-ekspeditionen 1878-1880, hvor Nordøstpassagen opdagedes. Skibets kaptajn var Louis Palander. Desuden deltog den mindre dampbåd Lena, som drejede af op ad Lena-floden til Jakutsk.
Senere benyttedes skibet igen til hvalfangst indtil det i 1903 sank i Melville Bugten i Nordgrønland, syd for Thule.
- http://photopolis.dundeecity.gov.uk/wc0919.htm
- http://web.archive.org/web/20070718222731/http://grm.se/nordost/hemexp
- http://web.archive.org/web/20100325145147/http://kirjasto.sci.fi/aenord.htm
26. aug. 1934 Sigrid[redigér]
| VA.243 Sigrid |
    KCJG |
| Roeis, Antwerpen |
| 1907-1934 (27) |
| 83 brt. 47 hk. 2 m. |
| ❤ |
Skonnerten Sigrid fra Sandavágur på øen Vágar var på fiskeri ved Grønlands vestkyst og pejlede den 26. august 1934 kl. 10.30 Båkeøen syd for Ivigssuartût i omtrent sydøstlig retning, for at komme videre samme retning mod Færingehavn.
Kl. 11.45 blev det tåge, hvorfor motoren sattes på halv kraft og der blev afgivet tågesignal, men kl. 12.20 stødte skibet mod et undervandsskær og blev stående. Besætningen gik i bådene og kl. ca. 12.35 splintredes kølen, hvorefter skibet sank.
Kl. ca. 16.30 nåede besætningen land ved Buxefjordens sydlige side.
Der var 27. august og 19. september 1934 søforklaring i hhv. Færingehavn og Thorshavn. Ministeriet konkluderede, at der ikke var holdt tilstrækkelig udkig, mens der sejledes mellem skærene i tågen.
1957 Polarbjørn[redigér]
Den norske sælskude Polarbjørn forliste i pakisen nord for Bontekoe Ø i Myggebugten i Nordøstgrønland i august-september 1957. [2]
Besætningen reddedes af en amerikansk helikopter fra Mestersvig, som var fragtet dertil i et større transportfly fra Thule.
1. dec. 1991 Ejnar Mikkelsen[redigér]
| Ejnar Mikkelsen |
    OZAP |
| Holbæk |
| 1972-1991 (19) |
| 185 brt. 280 hk. |
| JMarcussen |
| Museet for Søfart |
| ♥ 10 |
Træskibet opkaldt efter grønlandsforskeren Ejnar Mikkelsen blev 1972 bygget som kombineret passager- fragt- og tankskib for fart mellem udstederne på Grønlands østkyst.
Skibet med kaptajn Hans Ignatiussen blev 1. december 1991 skruet ned af storisen ved Ammassalik-fjorden. De 6 besætningsmedlemmer og 4 passagerer reddede sig op på isen i egen flåde og bjærgedes vistnok 9. december af det tyske forskningsskib Frithjof.
Noter[redigér]
- Skibe i Grønlandsfarten 1721-1971 - mfs.dk [3] [4]
- Officerer i Grønlandsfarten 1721-1971 [5] [6]
- Dansk polarfart 1915-2015 - iceguide.dk [7] [8]
- Rederier & skibe i Grønlandsfarten 1915-2015
- Den Kongelige Grønlandske Handel - KGH - Skibene - jmarcussen.dk
- Grønlands Handel - Det ældste rederi - Den private skibsfart for Grønlands Handel - tidsskriftetgronland.dk
- Dansk Søulykke-statistik 1893-1996 - sbib.dk
- Den Maritime Havarikommision - Søulykkesrapporter efter 1997 - dmaib.dk
