Koldinghus Amt

Tidligere Koldinghus Len

Koldinghus Amt oprettedes 1661 af det tidligere Koldinghus Len, hvor den sidste lensmand var Steen Eriksen Bille (1606-1672).

1662 Wulf von Buchwald

Oberstvagtmester og 1674-1708 ejer af Gudumlund sydøst for Ålborg.

Feltmarskal Paul Würtz var 1664 udset til hans efterfølger som befalingsmand over amtet, men han gik i stedet i udenlandsk tjeneste.

1665 Johan Badenhaupt

Søn af oberst og rentemester Johann von Badenhaupt, Verder ved Bremen. Gift 1665 med Kirsten Dueborg, eller Lisbeth Dueborg (1647-), datter af Anders Madsen Rosenberg og Dorthe Hansdatter From, Kolding. [1] [2] [3] [4]

Var forinden amtsskriver og fra 1665 vikarierende amtmand.

Fra 1667 amtsskiver på Bergenhus. Død i Norge.

1667 Rudolf Faust

Amtsskriver og vikarierende amtmand, senere borgmester i Kolding

1668 Morten Nielsen Skinkel (1628-1691)

Søn af Niels Skinkel og Mette Stensdatter Bille til Gjerskov, faderen var skibschef og forlenet med Færøerne. [5] [6]

Gift 1667 med Anne Cathrine Charisius (1647-1705), datter af Peder Charisius og Anna du Bindée til Palstrup ved Rødkærsbro, faderen var ambassdør i Paris og stiftamtmand til Ålborg Stift. Anne Cathrine var kammerfrøken hos prinsesse Anna Sophie, søster til Christian 5.

Udnævntes 1666 til hofmarskal og overstaldmester for prins Christian 5. og 1668 til amtmand over Koldinghus Amt, men efter tronbestigelsen 1670 faldt han 1671 i kongens unåde og fik 3 dage til at forlade hovedstaden.

Ejede Søholm, Krengerup, Brahesholm og Sandagergård på Fyn og en gård i Odense, men måtte til sidst sælge eller pantsætte det meste, trods en rundelig kongelig pension.

1671 Otte Bille

Fik ladegårdens avling kvit og frit.

1676 Frederik von Vieregge (1630-1684)

Født i Lybæk.

Blev 1661 hofkøkkenmester og 1670 kammerherre og direktør for dronningens civilliste. Ejede et gods i Meklenborg.

Efterfølgende amtmand over Sorø Amt. Ugift.

1678 Hannibal von Degenfeld (1647-1691)

Gift med Anna Marie Gersdorff.

Havde været i Venedigs tjeneste og hos generalstaterne. Deltog 1675 med stor tapperhed på dansk side i Wismars erobring og havde 1677 en fremtrædende rolle ved erobringen af Marstrand. [7]

1679 Ditlev Rantzau (-1684)

Gift med Anne Sofie von Reichau, der var hofjomfru hos dronning Sophie Amalie.

Var tapper under den Skånske Krig.

Havde ladegården i forpagtningen og døde på slottet.

1685 Simon Claus Schwartz (-1699)

Vist til Braunenbruch.

Var 1670 hofjunker hos enkedronningen og fra 1676 amtmand over Maribo Amt.

Forpagtede 1686 ladegården, men fik siden forpagtningsafgiten eftergivet. Blev 1689 etatsråd. [8] [9]

Var 1698 enkemand. [10]

• Charlotte Schwarz (1686-)

1699 Ludvig Ernst von Woyda (1660-1729)

Gift ca. 1690 med Magdalene Sybille von Klenow (Kleinau), datter af overførster Heinrich v. Klenow og Sophie Clara v. d. Osten, Meklenborg. [11] [12]

Blev 1697 kammerjunker hos prinsesse Louise. Havde indtil 1704 ladegården i forpagtning.

• Magdalene von Woyda (1698-), g. 1727 med Johannes von Jessen

1727 Johannes von Jessen (1693-1733)

Søn af Thomas Balthazar von Jessen og Elisabeth Biermann von Ehrenschild, til Deutsch-Nienhof ved Rendsborg, faderen var oversekretær i Tyske Kancelli.

Afløste 1727 svigerfaderen som amtmand og blev 1728 etatsråd.

1733 Eggert Christoffer Levinsen von Linstow (1695-1774)

Søn af Levin Heinrich von Linstow og Ursula Margrethe von Lehsten, til Linstow i Meklenborg. [13] [14] [15]

Gift 1730 med Margrethe Gjedde Vind (1707-), datter af kammerherre Vilhelm Carl Vind og Margrethe Skeel Ramel, Harrestedgård ved Næstved.

Hofjunker hos prins Carl og senere hos prinsesse Sophie Hedevig på Vemmetofte.

Amtmand 1733 og fra 1737 til sin død hofmester hos prinsesse Charlotte Amalie, der byggede Charlottenlund Slot.

Død i København, få dage efter døde hustruen. Begravet i domkirken

1737 Frederik Oertz (1712-1779)

Søn af generalmajor Baltasar Frederik Oertz og komtesse Charlotte Amalie Friis. [16] [17]

Gift 1733 med Marie Svane (1698-1772), enke efter officeren Jesper Friis (1673-1716), og datter af jægermester Frederik Svane til Svenstrup ved Borup på Sjælland. Hendes farfar var ærkebiskop Hans Svane over Sjællands Stift. Allerede 1735 ansøgte de om skilsmisse, men 1744 dømte Højesteret at ægteskabet skulle bestå, og først 1751 bevilgedes skilsmisse.

I stedet gift 1752 med komtesse Sophie Amalie Brockdorff (1728-1785), datter af gehejmeråd Frederik Brockdorff til Kletkamp ved Pløn. Hun var søster til grev Christian Ulrich von Brockdorff.

Blev 1733 greve af Svane, amtmand 1734 til Roskilde Amt, 1737 Koldinghus Amt, 1747 Tryggevælde Amt, 1750-1754 stiftamtmand til Ribe Stift, derefter ceremonimester.

1746 Ludwig Wilhelm von Bülow (1699-1785)

Søn af generalmajor Reimar Hans von Bülow og Sophie Elisabeth von Bibow, vistnok til Wischendorf. [18] [19]

Gift 1737 med Elisabeth Hedevig von Roepstorff (1698-1758), datter af Johan Christoph de Roepstorff og Marie Elisabeth Arvedsdatter Storm. [20]

Som enkemand gift 1759 med komtesse Charlotte Elisabeth Haxthausen (1735-1761), stiftsfrøken i Vallø Stift og datter af greve og overlanddrost Christian Frederik von Haxthausen og Margrethe Helvig Juel, Tienhausen. Svogeren grev Gregers Christian Haxthausen udnævntes 1789 sammen med Jørgen Erik Skeel som statsministre.

Blev 1737 ritmester ved livgarden til hest.

Blev en tid efter sin fratrædelse 1773 boende på Koldinghus, men døde i Næstved.

1773 Hans Dreyer de Hofman (1713-1793)

Søn af justitsråd Søren Hofman og Karen Elisabeth Dreyer, Skerrildgård ved Juelsminde. Bror til historikeren Tycho de Hofman og amtmanden Niels de Hofman. Søsteren Johanne Marie var gift med historikeren Erik Pontoppidan. [21] [22] [23]

Gift 1743 med Bodil Biering (1726-1769), datter af købmand Peder Biering og Elisabeth Cathrine Hofgård, Horsens. Som enkemand gift 1770 med oberst Ehrenfeldts enke, Marie Elisabeth Beenfeldt (1737-), datter af generalløjtnant Herman Frederik Beenfeldt.

Overtog 1743 Skerrildgård. Blev 1760 præsident i Fredericia og 1669 landkommissær i Koldinghus Amt og 1773 amtmand, men blev boende i Fredericia til sin død.

1793 Benjamin Georg Sporon (1741-1796)

Søn af rektor Nicolai Sporon og Elisabeth Kirstine Holmer, Køge. Gift 1778 med Beate Albertine Hansdatter Kofoed (1755-1843), datter af Hans Hansen Kofoed og Christence Bendtsen, København. [24] [25] [26]

Studerede teologi, udgav den første danske synonymordbog, blev 1773 lærer for kronprins Frederik 6., men trak sig efter regeringsforandringen 14. april 1784 med pension og anvistes bolig på Koldinghus.

Oversatte 1777 til dansk salmen: Naglet til et kors på jorden. [27]

Fik løfte om af efterfølge Hans de Hofman.

Død i Kolding og begravet i Seest Kirke, hvor der er et epitafium. [28]

1796 Vejle Amt

1796 Johan Carl Frederik von Hellfried (1739-1810)

Søn af major Michael Hellfried og Marie Elisabeth Gäden, København. Gift med 1772 med Frederikke Vilhelmine von Jessen (1749-1817), datter af etatsråd Johan Frederik Wilhelm Jessen og Ulrica Antonietta Nissen. [29] [30] [31]

Studerede i Helmstedt, Gøttingen, Leipzig og Paris. Var ekpeditionssekretær i Finanskollegiet under Struensee, 1777-1790 diplomat i Spanien og Italien.

Var 1791-1796 stiftamtmand over Ribe Stift, og 1796-1803 amtmand over Koldinghus Amt. Fik vist allerede som stiftamtmand pga. svagt helbred tilladelse til at bo i sit hus i Torvegade, Vejle, der 1803 priviligeredes til gæstgiveri.

Udnævnt 1809 til generalpostdirektør.

• Augusta Vilhelmine von Hellfried (1775-1861), g. 1799 med Johan Frederik Bardenfleth, som 1822-1827 var generalguvernør på Sankt Croix. [32]