Herregårde i Haderslevhus Amt
Indholdsfortegnelse
VI. kapitel. Herregårde og frigårde i Haderslevhus Amt[redigér]
Af kongelige forpagtningsgårde, adelige herrre- og sædegårde, samt frie godser og privilegerede gårde, som i fredstider har samme frihed som det slesvigske adelskab, er i Haderslev Amt følgende, om hvilke i alfabetisk orden skal gives så meget efterretning som muligt, således:
Høxbroe[redigér]
en adelig gård i Hviddingherred og sogn, er et af de ældste herresæder i Danmark. Det har i lang tid tillige med Koxbøll tilhørt den slesvigske linje af Rosenkrandser.
1543 svarede Niels Ludvigsen af denne gård 20 lod sølv. Han var gift med Anne Breide. 1589 junker Ludvig Nielsen Rosenkrands, og 1609 Christopher Rosenkrands, som blev halshugget i København. Godset tilhørte grevinde Christine Sophie af Castelremlingen, født grevinde Holstein og nu kammerherre v. Blücher.
Gården er nedlagt. Med Vesterbæk og Spandeth står denne gård for 20 plove, er nu en bondeby af samme navn og er dels kongens, dels lindevittiske bønder.
Nybølle[redigér]
i Frøsherred, Fole sogn, en frigård, som nu ligger under Gram.
Tilforn tilhørte den de Wohnsflether og Kocker. 1632 og 1638 nævnes Detlev Buchwald til Nybøl og Gielstoft.
Nu tilhører den hr. grav Schack på Gram.
Røddinggård[redigér]
i Frøsherred, Rødding sogn, er en kongelig forpagtnings- eller pensionærgård. Den avler årlig ved 300 td. korn og foerer over 100 stk. kvæg.
Den har og i ældre tid været en herregård, men at den har været beboet af de Hiuler, Krabber og Wintere, dertil er ej fundet mindste spor. Siden tilhørte den kongen og har været bortforpagtet til baron Bertram v. Schack 1716 på livstid, og siden stedse bortforpagtet til Niels Krog for 356 rd.
Spandeth[redigér]
i Hviddingherred, Spandet sogn, har været en adelig herregård, men gården er nu nedlagt, og godset, som mest består af Rantzau tjenere henlagt til Høxbroe udi Hviding sogn, med hvilken det har haft én ejere.
Denne gård er ej mere til, men er en bondeby, og tilhører dels kongen, dels de lindevittiske bønder.
Tornum[redigér]
en kongelig forpagtningsgård i Kalvslund Herred, Tornum sogn, som på visse år forpagtes bort til amtstuen. Dens avling er ikke stor, rug og havre er det meste, dog har den ypperlig græsning.
Gården er bortforpagtet 1777 til Nis Krag.
Torning[redigér]
i Gramherred, Hammelev sogn, er en kongelig forpagtningsgård, men var tilforn en adelig sædegård, som i de ældste tider har tilhørt kongen. 1340 pantsatte hertug Valdemar greverne Dorningen, Gottorf, Dänischwald, Ekernføhrde, Slesvig, Svabsted 1348 belejrede kong Valdemar forgæves dette slot, og ligeledes 1351. Derpå kom det til de Lembekker. 1357 nævntes Henneke Limbek, Clauses søn til Dorninge. 1422 blev slottet, som da var fyrsteligt, belejret af kongen, men undsat af hertugen. 1469 nævntes fr. Dorothea, Benedicti van Alevelde to Dorningen husfrue og hendes salig broder Michael Hesten. Siden må det atter være blevet kongeligt, thi 1515 forekommer Peter Claus, husfoged to Dorninge. 1517 var fru Karine, hr. Henrik Knudsens enke, og 1519 Otte Holgerdsen hermed forlenet.
Efter den almindelige fortælling skal det være kommet med den sidste slesvigske Lembeks datter til hr. Hans Ahlefeld til Lemkulen, hvis datter tilbragte sin mand Bendix Ahlefeld 1465 både Torning og Seegård. Hans søn Bendix solgte sin gård Torning til kong Hans i året 1496. Siden har det først været en kongeligt len, hvormed Otto Rosenkrands Holgersen 1523 var forlenet.
Gården har været forpagtet bort imod omtrent 1.100 rd. årlig afgift.
1777 i maj er gården i parceller solgt, den fornemste køber er Jacob Holm, men en vis del af skoven er reserveret kongen. 1772 har nu afgangne major Blekenberg der anlagt med stor besværing en blikfabrik kaldet 'Gothaabs Blikfabrike', som drives af vand.
Noter[redigér]
Må være trykt 6. eller 7. bind af 'Den Danske Atlas' eller 'Konge-Riget Dannemark', af Erik Pontoppidan, Hans de Hofman m.fl., vistnok trykt i årene 1777-1781, genoptrykt 1971
