Herzogin Cecilie 1936 Devon

Skift til: navigering, søgning

Den tyske stålbark Herzogin Cecilie byggedes på Rickmers-værftet i 1902 til Norddeutscher Lloyd i Bremen og fungerede som lastførende skoleskib de første år med skibsfører Max Dietrich, der i 1916 endte sit liv som luftskibskaptajn.

Under 1. verdenskrig tilbageholdtes skibet i La Herradura (hestesko)-bugten ved Coquimbo i Chile og blev i 1921 givet som krigsskadeerstatning til Frankrig, men straks videresolgt til skibsreder Gustaf Erikson, Ålandsøerne.

18. juni 1927 Sønder Vorupør[redigér]

Skibet var i ballast på vej fra Hamborg til Sundsvall og sejlede 17. juni 1927 nordpå ud for Jyllands vestkyst. Ved midnat natten til den 18. juni ændredes kursen noget mere østlig og det var da tåget. Kl. 3.35 sås land om styrbord, roret lagdes hårdt styrbord og umiddelbart efter strandede skibet, som det senere viste sig, 150 meter fra land et par km syd for Vorupørs mole.

Samme dag afholdtes strandingsforretning i Vorupør, dagen efter kl. 6.20 bragtes skibet flot af en bjærgningsdamper og 21. juni afholdtes søforklaring i Frederikshavn. Søretten konkluderede, at førerens navigering havde været rigtig, så strandingen måtte skyldes strømsætning.

25. april 1936 Salcombe, Devon[redigér]

Skibet var på vej fra Wallaroo i Sydaustralien til Ipswich lastet med 4.295 ton hvede, da det undervejs havde en mindre kollision med det tyske fiskeskib Rastede og måtte lægge til i Falmouth i Cornwall for at betale kaution for ulykken.

På vej østover langs Devons sydkyst South Hams grundstødte skibet den 25. april 1936 om morgenen i tæt tåge på Ham Stone Rock og slog læk, inden det på vej til nødhavn i Salcombe drev ind på kysten ved Bolt Head.

Efter losning af en del af lasten blev skibet i juni 1936 trukket fri og landsat i Starehole Bay, hvor kølen måneden efter knækkede og den gærende ladning korn i lang tid forpestede området. Vraget kæntrede den 18. januar 1939 og ligger nu på 7 meter vand.

Bog